PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0389 Bilag 1
Offentligt

Udkast

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

Dok.id

J. nr.

21. september 2010

2010-505

Center for Veje og Broer

Joen Kellberg

Telefon 33 92 43 83

[email protected]

Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse til

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget - ”På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområ-

de: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020”

KOM (2010) 389

Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg, og Folketingets

Trafikudvalg.

Resumé

Kommissionen har den 20. juli 2010 offentliggjort en meddelelse om politiske

retningslinjer for trafiksikkerhed for 2011-2020. I meddelelsen formulerer

Kommissionen en række overordnede forslag, der skal medvirke til at halvere

antallet af dræbte i trafikken mellem 2010 og 2020

I meddelelsen fremlægges der syv strategiske målsætningsområder, der skal

danne rammerne for en europæisk trafiksikkerhedsindsats frem mod 2020.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen peger i meddelelsen på trafiksikkerhed som et vigtigt sam-

fundsmæssigt emne og fremhæver, at over 35.000 mistede livet og 1,5 mio. på-

drog sig skader på vejene i EU i 2009. Kommissionen bemærker, at der er op-

nået væsentlige resultater under trafiksikkerhedshandlingsplanen gældende for

2001 til 2010, men at der er behov for en fortsat indsats.

I meddelelsen anfører Kommissionen en målsætning om at halvere antallet af

trafikdræbte i EU frem mod 2020 med udgangspunkt i ulykkestallene for 2010,

der i sagens natur endnu ikke er kendte. Kommissionen opfordrer medlems-

landene til at bidrage til at nå målsætningen gennem fokus på de særlige pro-

blematikker, der gør sig gældende i de enkelte lande og via udveksling af erfa-

ringer landene imellem.

Kommissionen bemærker, at det ikke er muligt at fastsætte en målsætning for

reduktion i antallet af tilskadekomne, idet der ikke eksisterer en fælles definiti-

on af alvorlige og lettere tilskadekomne. Når der er opnået tilstrækkeligt frem-

skridt på området, vil Kommissionen ligeledes tilføje en målsætning for reduk-

tion i antallet af tilskadekomne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2/12

Desuden formuleres i meddelelsen syv

strategiske målsætningsområder

, der skal

danne rammerne for at opnå målsætningen frem mod 2020.

Forbedret uddannelse og skoling af trafikanterne



Kommissionen mener, at der bør være fokus på en løbende ud-

dannelse af trafikanter både før, under og efter erhvervelsen af

kørekort. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne ar-

bejde mod en fælles strategi for uddannelse af trafikanter, her-

under minimumskrav for kørelærere.

Styrket håndhævelse af færdselsreglerne



Kommissionen vil genoptage arbejdet med at fremme håndhæ-

velse af færdselsreglerne på tværs af medlemslandene, samt

undersøge mulighederne for at indføre hastighedsbegrænsere i

varevogne samt alkolåse i skolebusser mv.

Sikrere vejinfrastruktur



Kommissionen vil komme med forslag om at sikre, at EU-

strukturfondsmidler kun vil blive ydet til projekter, der er i

overensstemmelse med trafiksikkerheds- og tunneldirektiverne.

Kommissionen vil desuden komme med forslag om at fremme

principperne i direktivet om forvaltning af vejinfrastrukturens

sikkerhed (der gælder TEN-nettet) til sekundære veje via ud-

veksling af viden. Direktivet opstiller nogle retningslinjer for,

hvorledes veje på TEN-nettet lever op til en række trafiksikker-

hedsmæssige standarder.

Sikrere køretøjer



Kommissionen vil fremsætte forslag til at forbedre sikkerheds-

udstyret på motorcykler og el-biler, fremsætte forslag til øget

harmonisering af bilsyn, samt undersøge sikkerhedsudstyr,

hvor køretøjet udveksler information med infrastrukturen

og/eller andre køretøjer med henblik på en øget sikkerhed.

Fremme af brugen af moderne teknologi til at øge trafiksikkerheden



Kommissionen vil indenfor rammerne af implementeringen af

ITS-handlingsplanen samt det foreslåede ITS-direktiv vurdere

muligheden for at udstyre køretøjer i brug med udstyr som ba-

neskiftalarm mv., samt fremskynde brugen af eCall.

Forbedring af beredskabstjenesterne og assistancen til tilskadekomne

efter ulykker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og andre

relevante aktører arbejde for en global handlingsstrategi vedr.

skader pådraget i trafikulykker og førstehjælp.

Side 3/12

Beskyttelse af sårbare trafikanter



Kommissionen ønsker at forbedre sikkerheden blandt sårbare

trafikanter, herunder især motorcyklister via bl.a. at foreslå at

motorcykler omfattes af den gældende EU-lovgivning for så vidt

angår bilsyn samt fremme af bedre sikkerhedsudstyr for motor-

cykler.

Derudover vil Kommissionen vurdere behovet for fælles principper for tekniske

undersøgelser af vejtrafikulykker, herunder arbejdsmetoder anvendt i havari-

kommissioner.

Kommissionen vil desuden videreudvikle EU's database for ulykkesstatistik, CARE,

således at det i højere grad er muligt at sammenligne data om personskader mv.

medlemsstater imellem. Kommissionen vil videreudvikle det europæiske overvåg-

ningsorgan for trafiksikkerhed, ERSO, med henblik på at styrke organets rolle i

forhold til kommunikation af trafiksikkerhed til borgerne.

2. Gældende dansk ret og meddelelsens konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark, men af-

ledte initiativer indenfor fællesskabslovgivningen kan senere få lovgivnings-

mæssig betydning.

3. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport med hørings-

frist den 27. august 2010.

Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Danmarks Automobilforhandler

Forening samt Danmarks Rederiforening har oplyst at de ingen bemærkninger

har til meddelelsen.

Derudover er der kommet følgende høringssvar:

Ældre Sagen:

”Ældre Sagen hilser det velkomment, at der udstikkes rammer for trafiksikker-

hedsarbejdet i EU-regi frem mod 2020.

Som nævnt i udspillet er det vigtigt fortsat at arbejde for trafiksikkerhed, hvil-

ket Ældre Sagen støtter bl.a. gennem sit engagement under the European Road

Safety Charter for derigennem at bidrage som aktør i det civile samfund. Vi hil-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser således udspillets principper velkomne, herunder også det om en integreret

tilgang.

I forhold til det første strategiske mål ”Improve education and training of road

users” bør det nævnes under pkt. ”post-licence training”, at træning ikke blot

skal undersøges, men også skal udføres. Ifølge de Regionale Færdselssikker-

hedsudvalgs nylige udspil om bilistkurser for ældre fremgår det, at deltagelse i

bilistkurser reducerer antallet af ulykker. Ældre Sagen har i samarbejde med

Dansk Kørerlærer Union i gennem flere år afholdt sådanne kurser.

Under mål nr. 7 ”Protect vulnerable road users” er ældre mennesker fremhævet

som en af målgrupperne, hvilket vi hilser velkomment. Derfor er det vigtigt, at

det også adresseres under de definerede handlinger, ”actions”, således at det

indskydes på følgende måde i sætningen: ”Member States should develop in-

formation, communication and dialogue between road users such as represen-

tatives of vulnerable elderly people and with the competent authorities.””

DI Transport:

”DI Transport er som udgangspunkt positivt indstillet over for Kommissionens

meddelelse om trafiksikkerhed. Det kan i den forbindelse oplyses, at DI Trans-

port har underskrevet EU’s charter for trafiksikkerhed.

DI Transport er enig i, at der er et behov for et tættere samarbejde i EU om tra-

fiksikkerhed herunder i forhold til håndhævelsen af reglerne. Tilsvarende vir-

ker det fornuftig med en tættere udveksling af erfaringer i forhold til indretning

af veje og infrastruktur og andre sikkerhedsmæssige initiativer.

I forhold til de konkrete tekniske forslag, så mener DI Transport, at tekniske

krav til køretøjer som fx alkohollåse eller fartbegrænsere skal udformes på EU-

niveau, så der er ensartede krav til køretøjer. Tilsvarende gør sig gældende i

forhold til transport i byer, hvor det er uhensigtsmæssigt med forskellige tekni-

ske krav til køretøjer afhængigt af hvilken by, der køres ind i. Sådanne krav vil

unfair konkurrencesituation mellem virksomheder, der kører regelmæssigt el-

ler kun lejlighedsvis ind i byen.

Et eventuelt EU-krav om hastighedsbegrænsere på varebiler vil have en række

konsekvenser for trafikafviklingen i Danmark, da en række privatpersoner pga.

det danske afgiftssystem kører rundt i varebiler til privatbrug. En kopi af reg-

lerne om hastighedsbegrænsere på 90 km/t som gælder for lastbiler vil derfor

sandsynligvis føre til øgede forskelle i hastighederne på motorveje og med til-

hørende risiko for øget trængsel.

DI Transport er som udgangspunkt positivt indstillet overfor fælles EU-regler

om alkolåse på nye erhvervskøretøjer, såfremt omkostningerne kan holdes på

et fornuftigt niveau. Enkelte danske virksomheder har af egen drift monteret

alkolåse på deres vognpark.

Side 4/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5/12

I forhold til krav om eftermontering af teknisk udstyr så er det ofte dyrere end

montering på nye køretøjer. Generelt bør omkostninger stå mål med effekten af

initiativerne, da der samfundsøkonomisk kan være større gevinster ved at om-

bygge veje, hvor man får mest sikkerhed for pengene.”

International Transport Danmark:

”ITD har modtaget EU-Kommissionens trafiksikkerhedsprogram for 2011-

2020 i høring. ITD, der repræsenterer godstransporterhvervet, takker for mu-

ligheden for at komme med bemærkninger.

EU-Kommissionen har den 20. juli 2010 vedtaget et ambitiøst trafiksikker-

hedsprogram, der sigter mod at halvere antallet af trafikulykker i Europa i løbet

af de næste 10 år. Programmet omfatter en række initiativer, både europæiske

og nationale, der fokuserer på at forbedre blandt andet køretøjssikkerheden,

infrastrukturen og trafikanternes adfærd.

Initiativer, der har til formål at forebygge trafikulykker, har i mange år haft høj

prioritet i godstransporterhvervet. ITD glæder sig derfor over EU-

Kommissionens udspil, hvis forslag på flere områder er i tråd med vejtranspor-

terhvervets trafiksikkerhedsmæssige engagement. Kommissionens plan er gan-

ske vist ambitiøs, men den er i vid udstrækning også realistisk. Planen kræver

et effektivt samarbejde mellem myndigheder, politikere og erhvervslivet, og

selvom ikke alle forslag kan accepteres af ITD, udgør Kommissionens udspil et

godt grundlag for de kommende års konkrete tiltag.

Med hensyn til programmets fokusområder bemærker ITD følgende.

Forbedret sikkerhedsudstyr i køretøjer

EU-Kommissionen lægger op til en række foranstaltninger vedrørende ”aktivt”

sikkerhedsudstyr i køretøjer. Blandt andet lægges der op til at gøre udstyr som

elektronisk stabilitetskontrol, lane departure warning, automatiske nødbrem-

sesystemer mv. obligatoriske for blandt andet lastbiler.

ITD er enig i, at ”aktivt” sikkerhedsudstyr – såvel som passivt sikkerhedsudstyr

– er vigtige redskaber til fremme af trafiksikkerheden. Før udstyr gøres obliga-

torisk, finder ITD det dog vigtigt, at effekten af det enkelte udstyr er tilstrække-

ligt dokumenteret. Krav om ekstra udstyr i køretøjet bør følges af økonomiske

incitamenter – ligesom økonomiske incitamenter før et eventuelt krav kan ba-

ne vej for udbredelsen af mere sikre køretøjer.

I mange sammenhænge er det meningsfyldt at skabe fælles EU-regler om tek-

niske standarder for køretøjsteknologier, men det kan også være nyttigt, hvis

der gælder de samme tekniske regler på verdensplan. Med fælles internationale

tekniske forskrifter inden for rammerne af FN / ECE vil det være muligt at

handle køretøjer, der opfylder reglerne, på det globale marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6/12

Sikrere vejinfrastruktur

ITD mener, at der skal investeres løbende i infrastrukturen så den understøtter

den transportvækst, der udgør fundamentet for vækst og jobskabelse i EU. Der

skal i den henseende være konstant fokus på tilstrækkelig vejkapacitet og på at

reducere/eliminere risikoen for trafikulykker.

ITD er enig i, at der skal tages hensyn til sikkerhedskrav i planlægnings-, for-

projekterings- og projekteringsfasen, når der etableres infrastrukturer – også at

der kræves sikkerhedsvisioner for infrastrukturer, identificering af såkaldte

”sorte pletter” og kontrolforanstaltninger.

Relateret til nationale/lokale ulykkesstatistikker bør en passende del af finan-

sieringen gå til at sikre/fremme trafiksikkerheden. Dog afviser ITD, at der på

forhånd øremærkes en bestemt andel hertil.

Fremme af moderne teknologi

Udbredelsen af ITS vil kunne yde et væsentligt bidrag til mere effektive, miljø-

venlige og sikre afviklinger af transporter.

Effekten af ITS vil efter ITD’s overbevisning styrkes, hvis de elektroniske op-

lysninger, der udveksles, er forståelige for alle trafikanter i EU. I den henseende

er der derfor behov for ensartede tekniske specifikationer for signaludstyr, va-

riable skilte og til at kommunikere information elektronisk. Ligeledes er der

behov for at udvikle tekniske specifikationer for en digital beskrivelse af vejnet-

tet.

Udviklingen og driften af effektive ITS-systemer kræver samarbejde på tværs af

systemer og myndigheder. Der er derfor behov for at oprette ensartede prin-

cipper for integration, datatilgængelighed mv.

Ensartede europæiske ITS-løsninger, der bidrager til sikkerheds - og miljø-

mæssige – fordele, bør fremmes hurtigst muligt. Der skal lægges vægt på har-

moniserede ITS-løsninger, som kan operere på tværs af køretøjer, infrastruktu-

rer og medlemsstater.

ITD hilser eCall systemet velkommen, også til lastbiler. Systemet bør indføres

af frivillighedens vej enten som standardmonteret ekstraudstyr eller som ef-

termonteret udstyr. ITD har desuden en forventning om, at eCall-bokse fritages

for afgifter.

Bedre uddannelse og skoling af trafikanter

Undersøgelser har vist at 80-90 % af alle trafikulykker skyldes menneskelige

fejl. Trafikanternes adfærd er med andre ord alfa og omega for større trafiksik-

kerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7/12

Set fra godstransporterhvervets side mener ITD, at der bør fokuseres på farlige

situationer i undervisningen af lastbilchauffører – f.eks. højresving – ligesom

det at omgås lastbiler bør indgå i trafikundervisningen af kommende bilister og

i folkeskolens yngste klasser. Dette til stadighed fulgt op af relevante forebyg-

gelseskampagner.

Skærpet håndhævelse

ITD går ind for mere effektiv og gennemsigtig håndhævelse – også på tværs af

landegrænserne. Dette forudsætter imidlertid, at der tages stilling til:



De betydelige administrative byrder, der er forbundet med håndhævel-

sen af overtrædelser begået uden for registreringslandet.

Manglen på god og tilgængelig information om regler, der gælder i de

forskellige medlemsstater.

Manglen på gennemsigtig information og harmonisering af sanktioner

og straffe samt proportionalitet mellem størrelsen af bøder og typen af

overtrædelse.

Manglen på harmonisering af metoder for syn og gensidige anerken-

delser af certifikater.



Målrettet indsats for tilskadekommende

ITD kan tilslutte sig, at der fastlægges fælles definitioner for alvorligt og lettere

tilskadekomne, så der kan opstilles fælles EU-mål. De fastsatte mål skal være

realistiske og opnåelige. Det glæder ITD, at EU-Kommissionen vil udvikle en

omfattende strategi for foranstaltninger vedrørende tilskadekomne i trafikken

og førstehjælp.

En trafikulykke kan have store menneskelige omkostninger – både fysisk og

psykisk. ITD opfordrer til, at der tages initiativ til foranstaltninger, der kan

hjælpe de involverede personer videre efter en tragisk hændelse. F.eks. er ITD

ved at kigge på en ”kollegahjælp-model” efter svensk og norsk forbillede, hvor

lastbilchauffører, der har været udsat for en ulykke eller nær-ved-ulykke får

mulighed for at tale om hændelsen med en kollega fra erhvervet – en kollega,

der er uddannet i krisehåndtering.

Generelt

ITD vil understreger betydningen af en effektiv udveksling af gode erfaringer og

Best Practice på tværs af medlemsstater vedr. trafiksikkerhed. En sådan ud-

veksling kan sikre mere målrettede forebyggelsesindsatser og en hurtigere ud-

bredelse af løsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Godstransporterhvervet har i mange år – frivilligt - arbejdet aktivt for at øge

trafiksikkerheden. Mange transportvirksomheder har i dag en formuleret

transportpolitik, der er med til at skabe opmærksomhed og bevidsthed om det,

der er farligt i trafikken. De pågældende virksomheder arbejder for, at deres

chauffører passer på sig selv og andre i trafikken. ITD mener at der bør ske en

evaluering og udbredelse af de gode erfaringer der herigennem er opnået (fx er-

faringerne fra blandt andet EU’s Road Safety Charter).

ITD står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.”

DTL:

”DTL finder generelt Kommissionens strategi for trafiksikkerhedsarbejdet rele-

vant og generelt dækkende for bestræbelserne i medlemslandene på at ned-

bringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. DTL er helt enig i sigtet

med, at en trafikant i sin adfærd skal koncentrere sig mere om trafikanterne,

der er ”blødere” end trafikanten selv. Særligt den udtrykte større fokus på til-

skadekomne i trafikken hilses velkomment, da antallet af tilskadekomne koster

hele samfundet enorme summer hver eneste dag.

Meddelelsen nævner i en kort passus The European Road Safety Charter som et

godt eksempel på de forpligtelser, som alle aktører i medlemslandene påtager

sig. DTL savner, at Kommissionen sætter sig for at kortlægge de erfaringer,

som de respektive aktører har gjort sig ud fra deres initiativer siden 2001. Dette

er i allerhøjeste grad relevant for, hvordan man i Fællesskabet kan udvikle tra-

fiksikkerhedsadfærden i fremtiden. Adfærden i trafikken er nøglen til større

sikkerhed!

DTL savner også mere fokus på, at man særligt inden for erhvervstrafikken gør

mere ud af, at der hos transportkøbere af person- og godstransportydelser kan

opfostres en trafiksikkerhedskultur i form af, at man stiller krav til transport-

udbyderen om at have en decideret trafiksikkerhedspolitik eller at kunne do-

kumentere, at trafiksikkerhed er en del af virksomhedens Corporate Social Re-

sponsibilty. Kommissionen burde efter DTLs opfattelse særligt arbejde for, at

offentlige myndigheder i medlemsstaterne ved brug af transportydelser fra pri-

vate virksomheder stiller krav om, at transportudbyderne har et givent fokus på

trafiksikkerhed i virksomheden. I den forbindelse kunne Fællesskabets institu-

tioner selv også passende have bestræbelser om, at de transportvirksomheder,

der arbejder for Fællesskabet, har en betinget trafiksikkerhedspolitik indarbej-

det i deres daglige arbejde.

DTL skal endelig advare imod, at de i meddelelsen anførte teknologiske løsnin-

ger bliver prioriteret for højt på listen over effektive tiltag for at undgå ulykker.

Der er ingen tvivl om, at bilindustrien arbejder på højtryk for at få teknologien

til at nedbringe antallet af trafikulykker. Men der skal advares mod, at tanker

om obligatorisk retrofitting af forskellige teknologiske opfindelser er vejen frem

til en større trafiksikkerhed. Adfærden og holdningen hos den enkelte trafikant

Side 8/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er stadig efter DTLs opfattelse af den helt afgørende betydning. Samtidig er re-

trofitting erfaringsmæssigt en særdeles bekostelig ting, og særligt erhvervs-

transporten vil økonomisk skulle lide betragteligt under sådanne krav, uden at

der angiveligt vil være hverken kommercielle eller samfundsmæssige dokumen-

terbare effekter af dette.

Afslutningsvis hilser DTL Kommissionens erkendelse velkommen omkring de

manglende data og viden om hvad der forårsager ulykker og den fokus Kom-

missionen vil sætte på at forbedre denne situation i de kommende år. Dermed

vil man på EU niveau både få en bedre viden om hvorvidt indsatsen for mere

færdselssikkerhed anvender de rigtige midler. Kommissionens forslag om at

udvikle rolle for European Road Safety Observatory på det område kan DTL

kun tilslutte sig. Som den eneste transportform har vejtransporten ikke et EU-

agentur for sikkerhed, hvilket vi finder kritisabelt. En større rolle for the Ob-

servatory kan rette op på denne mangel.”

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konse-

kvenser af meddelelsen

Meddelelsen skønnes ikke at have statsfinansielle eller administrative konse-

kvenser for Danmark.

Samfundsøkonomisk vil der være gevinster forbundet med, at antallet af trafik-

ulykker sænkes. Omvendt kan der potentielt være statsfinansielle eller admini-

strative udgifter forbundet med afledte initiativer indenfor fællesskabslovgiv-

ningen som følge af meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en meddelelse.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i, at trafiksikkerhed er et vigtigt sam-

fundsmæssigt anliggende, og regeringen er overordnet set positivt indstillet

over for initiativer, der kan bidrage til at forbedre færdselssikkerheden. Samti-

dig er regeringen dog også af den opfattelse, at trafiksikkerhed overvejende er

et nationalt anliggende, hvilket dog ikke er til hinder for, at der samarbejdes på

europæisk plan, eller at der på udvalgte områder gennemføres europæisk regu-

lering. Dette gør sig særligt gældende på det køretøjstekniske område, hvor ar-

bejdet med krav til køretøjer og udviklingen af fælles standarder for sikker-

hedsudstyr er forankret i EU-regi.

Regeringen er i den forbindelse enig med Kommissionen i, at tiltag på området

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør gennemføres på det mest

hensigtsmæssige niveau og med de mest egnede midler.

Side 9/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10/12

Regeringen kan i øvrigt tilslutte sig Kommissionens fokus på en integreret til-

gang til trafiksikkerhed på tværs af politikområder.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig Kommissionens målsætning om at hal-

vere antallet af dræbte i trafikken i EU fra 2010 til 2020, men understreger

samtidig at der er tale om en samlet målsætning for hele fællesskabet. Regerin-

gen er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne bør bidrage til denne

målsætning under hensyntagen til deres særlige udgangsposition, behov og

omstændigheder.

Regeringen er overordnet set enig i de strategiske målsætningsområder, som

Kommissionen har valgt at prioritere, h

vilket er følgende områder: forbedret ud-

dannelse og skoling af trafikanterne, styrket håndhævelse af færdselsreglerne,

sikrere vejinfrastruktur, sikrere køretøjer, fremme af brugen af moderne tekno-

logi til at øge trafiksikkerheden, forbedring af beredskabstjenesterne og assi-

stancen til tilskadekomne efter ulykker samt beskyttelse af sårbare trafikanter.

Kommissionen fremhæver under de syv strategiske målsætningsområder en

række emner, hvor der vil kunne fremsættes konkrete forslag. Regeringen vil

forholde sig til de konkrete forslag, når og hvis de bliver fremsat. Helt overord-

net kan der dog om de enkelte initiativer peges på følgende:

1. Forbedret uddannelse og skoling af trafikanterne

Regeringen er på baggrund af, at kørekort anerkendes gensidigt medlemssta-

terne imellem, umiddelbart positivt indstillet over for fastsættelse af fælles mi-

nimumskrav med hensyn til køreuddannelsen og kørelærere. Dette kan bl.a.

medvirke til at sikre et højere sikkerhedsniveau i forbindelse med grænseover-

skridende transport.

Regeringen er derimod meget skeptisk overfor at lade øvelseskørsel, hvor køre-

eleven ledsages af en ikke-professionel ledsager, indgå i køreuddannelsen. Re-

geringen mener, at køreuddannelsen bør varetages af professionelle undervise-

re, der afvikler undervisningen i køretøjer, der er særligt indrettet hertil.

2. Styrket håndhævelse af færdselsreglerne

Regeringen er enig i, at håndhævelse og kontrol med overholdelsen af regler

spiller en vigtig rolle i forhold til at opnå et fald i antallet af dræbte og tilskade-

komne i trafikken. Regeringen støtter i den forbindelse idéen om opstilling af

nationale handlingsplaner og kontrolmål, men er samtidig af den opfattelse, at

opstilling af sådanne planer og mål bør være et nationalt anliggende.

Med hensyn til grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsom-

rådet lægger regeringen vægt på, at eventuel EU-regulering har en merværdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er det afgørende for regeringen, at sådanne forslag holder sig inden

for de juridiske grænser opstillet i traktaterne.

Regeringen kan umiddelbart ikke tilslutte sig en generel indførelse af hastig-

hedsbegrænsere i lette erhvervskøretøjer.

Det er ligeledes regeringens holdning, at en generel indførelse af alkolåse i kø-

retøjer, der kører erhvervskørsel, herunder skolebusser, bør ske ad frivillighe-

dens vej. Regeringen er ikke bekendt med, at spritkørsel i skolebusser udgør et

problem i Danmark.

3. Sikrere vejinfrastruktur

Regeringen tilslutter sig Kommissionens fokus på sikker vejinfrastruktur, her-

under indsatsen for sikkerheden på det transeuropæiske vejnet. Regeringen

lægger samtidig vægt på, at beslutninger vedrørende udformningen af det se-

kundære vejnet bør være et nationalt anliggende.

4. Sikrere køretøjer

Generelt er regeringen positivt indstillet overfor skærpede og bedre fælles reg-

ler på det køretøjstekniske område, og regeringen hilser det velkomment, at

Kommissionen vil fremsætte forslag til at forbedre sikkerhedsudstyret på mo-

torcykler og el-biler. Harmonisering af sikkerhedsudstyr for el-biler kan gavne

udbredelsen af el-biler, idet bilfabrikanterne vil være mere tilbøjelige til at in-

vestere udviklingsmidler i el-biler, hvis disse kan afsættes på lige vilkår i hele

EU-området.

Regeringen er som udgangspunkt også positivt indstillet overfor et initiativ om

harmonisering af bilsyn under forudsætning af, at sikkerhedsniveauet i Dan-

mark ikke forringes. Vognmandsbranchen har tidligere tilkendegivet et ønske

om harmonisering af bilsyn. Harmonisering af bilsyn åbner for mulighed for, at

et køretøj kan synes i det land, den erhvervsdrivende eller borgeren primært

færdes i, uagtet i hvilket land virksomheden eller borgeren har registreret køre-

tøjet.

5. Fremme brugen af moderne teknologi til at øge trafiksikkerheden

Regeringen tilslutter sig Kommissionens overordnede målsætning om at an-

vende teknologi til at forbedre trafiksikkerheden. Regeringen mener dog sam-

tidig, at der bør udføres samfundsøkonomiske beregninger for initiativer om-

kring teknologi i køretøjer eller forbundet med infrastrukturen for på den måde

at skabe grundlag for en vurdering af initiativernes rentabilitet.

For så vidt angår eCall har Danmark tiltrådt Memorandum of Understanding

om eCall og arbejder pt. på en implementeringsplan.

Side 11/12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forbedring af beredskabstjenesterne og assistance til tilskadekomne efter

ulykker

Danmark vil forholde sig nærmere til dette, når Kommissionen melder mere

konkret ud om initiativet. Initiativet vil formodentligt primært høre under

Sundhedsministeriet.

7. Beskyttelse af sårbare trafikanter

Regeringen tilslutter sig, at det er vigtigt med en særlig indsats overfor sårbare

trafikanter. For så vidt angår forslaget om, at bilsyn også skal gælde motorcyk-

ler, er der i dag ingen dokumentation for, at periodisk syn af motorcykler har

nogen effekt på trafiksikkerheden. Regeringen vil dog se åbent på de argumen-

ter, der vil blive fremlagt af Kommissionen.

Om de øvrige initiativer tilslutter regeringen sig Kommissionens forslag om en

videreudvikling af den fælles database for ulykkesstatistik, CARE, men under-

streger samtidig at en større harmonisering heraf ikke må gå ud over ulykkes-

statikkens nationale anvendelsesmuligheder i den nationale trafiksikkerheds-

indsats.

Regeringen tilslutter sig desuden Kommissionens forslag om at udveksle erfa-

ringer omkring tekniske undersøgelser af trafikulykker, men lægger vægt på at

medlemslandene beholder muligheden for at udføre tekniske undersøgelser af

trafikulykker i overensstemmelse med national praksis.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe, og der er

endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til den foreslåede handlings-

plan.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 12/12