Retsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0392 Bilag 1
Offentligt
892124_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Det Internationale
Kontor
2010-305-1011
ERK40946
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ret til information under straffesager
KOM (2010) 392 endelig
Resumé
Direktivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørende
mistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslaget
indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information om
mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten til
skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, retten
til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørende
fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalen
og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være i
strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-
hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivt
indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet
mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge
formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og
16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-
delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-
gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-
der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-
ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens
strafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892124_0002.png
er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder og
fælles minimumsregler.
I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den
10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets
rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-
sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-
gernes tillid i EU.
I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes
og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget
i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig
opfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af
mistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-
ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,
retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk
bistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse
af svage eller udsatte grupper
Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-
tivforslag om ret til information under straffesager.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet
af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-
kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder
på den baggrund anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold
til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892124_0003.png
2. Indhold
2.1. Generelt om forslaget
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-
ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder
inden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-
erkendelse af domme og retsafgørelser.
Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten
til information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der
fastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse
med anholdelse.
Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-
ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-
jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i
medlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten
til at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede
tilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-
slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har
ret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at regulere
medlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til
information om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-
tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-
byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).
Forslaget finder ikke finder i forhold til sager, der behandles af forvalt-
ningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrencelovgiv-
ningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbringes for
en domstol.
Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-
tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-
kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-
feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892124_0004.png
retten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-
len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-
ning og oversættelse, samt retten til uden ophold at blive stillet for en
domstol, hvis den mistænkte eller tiltalte person anholdes.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i
forbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-
tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder. Medde-
lelsen skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår
Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-
ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-
ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der
skal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på
et relevant sprog.
Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er
genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,
modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår
af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-
dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
(2002/584/RIA).
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person
modtager tilstrækkelig information om tiltalen for at sikre en retfærdig
rettergang. Denne information skal gives straks, være detaljeret og gives
på et sprog, den mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et
barn, skal informationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektu-
elle og følelsesmæssige evner. Informationen skal omfatte en beskrivelse
af de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, her-
under tidspunktet, stedet og information om den pågældenes deltagelse i
lovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-
diske vurdering heraf.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i
sagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes. Medlems-
staterne skal således sikre, at personen eller dennes advokat får aktindsigt
i de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante for at afgøre, om
anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personen
eller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter og en oversigt over do-
kumenterne i sagen, hvor hensynet til en retfærdig rettergang tilsiger det,
så snart efterforskningen er afsluttet. Forslaget giver dog den kompetente
retlige myndighed mulighed for at undtage visse dokumenter blandt sa-
gens akter, hvis aktindsigt i de pågældende dokumenter kan medføre al-
vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden
internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.
Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en
mistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget
lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal
endvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til
rådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-
vante information.
Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af
medarbejdere hos politi mv., gennemførelse og ikrafttræden mv.
3. Gældende dansk ret
3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-
de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april
1992 med senere ændringer.
Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-
ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-
ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.
Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er
anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-
derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod
den pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen
stiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at
underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en
person er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra
a), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,
dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-
velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig
være tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-
svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-
stændigheder.
Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er
anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-
berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-
fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger
mod f.eks. tiltalen bedømt.
EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-
bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-
indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten
alene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-
lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-
kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten
til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed
eller beskyttelse af vidner og andre.
3.2. Retsplejeloven
3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.
Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring
udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-
ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-
ler er iagttaget.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest
muligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-
punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er
iagttaget.
For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-
plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-
deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens
kendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-
relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en
tilstrækkelig og tydelige beskrivelse.
Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden
uden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-
der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-
kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for
tiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-
talte i anbefalet brev.
3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt
Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-
svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-
de fortsat er under behandling.
Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-
reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan
gøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af
retsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,
sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnes
sikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren
ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,
at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren
har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-
vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have
udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.
Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne
materiale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet
giver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.
Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-
læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget
fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-
tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-
gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-
gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg
kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-
lingen.
Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter
anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-
ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte
bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-
ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-
tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.
Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-
dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-
ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.
Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.
Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-
de, hvis det findes ubetænkeligt.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-
ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-
ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-
ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.
Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-
modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-
des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der
kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,
statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-
forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-
ger om politiets efterforskningsmetoder.
Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke
træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-
tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-
ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,
hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af
materialet.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse
Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-
formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-
stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.
Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-
holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-
derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-
kommende.
Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er
anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-
derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod
ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen
indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at
oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.
Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er
anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en
tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i
retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis
fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under
selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-
bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at
retten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en
retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en
retfærdig rettergang.
Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-
keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.
2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen
og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5
og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-
tede/den anholdte kan forstå.
Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-
sættelse i retssager.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.
Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-
talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-
hed.
Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller
tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.
3.3. Udleveringsloven
Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002
om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-
lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af
den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse
med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-
ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at
blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.
Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om
ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov
om
udlevering
af
lovovertrædere
til
Finland,
Island,
Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten til
information for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en
europæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-
lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af en
udleveringssag.
Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i
retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-
sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.
3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte
For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-
bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-
soner.
Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at
kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,
retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte
relevante konsulære myndigheder.
Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,
spansk, tyrkisk og arabisk.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som
ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,
vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel
tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-
ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-
der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte
rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville
have mindre statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-
retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-
gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Økonomi- og Erhvervsmini-
steriet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 20. oktober 2010.
6. Nærhedsprincippet
Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-
forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-
slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder
for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger
om rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt
for at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke
i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig
er væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket
fører til forskellige standarder i EU.
Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-
princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne
i forslaget.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstaters til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grund- og nærhedsnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaud-
valg – til Folketingets Retsudvalg.
12