Grund- og nærhedsnotat til Folketingets
Europaudvalg
Forslag om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj
2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning for så
vidt angår den flerårige finansielle ramme med henblik på dæk-
ning af yderligere finansieringsbehov til ITER-projektet (KOM
(2010) 403)
1. Resume
31. august 2010
KEU/rhe
J. nr. 10/1098
Kommissionen har fremlagt et forslag til afgørelse om ændring af EU’s flerårige finansielle ram-
me vedrørende finansiering af ekstra udgifter forbundet med ITER. Til brug for finansiering af
udgifter forbundet med ITER i årene 2012 og 2013 foreslås det at overføre 400 mio. EUR i
uforbrugte midler vedrørende 2010 fra budgettets kategori 2 Forvaltning af naturressourcer
(landbrugsstøtten) til budgettets kategori 1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (forsk-
ningsmidlerne). Det samlede udgiftsloft i den finansielle ramme for hele perioden 2007-2013
forbliver uændret, men isoleret set indebærer forslaget en forøgelse af det danske bidrag til EU på
24 mio. kr. i 2012 og 36 mio. kr. i 2013.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af den flerårige finansielle ramme
med henblik på dækning af en del af det identificerede yderligere finansieringsbe-
hov til ITER-projektet (KOM (2010) 403).
Som reaktion på Rådets konklusioner af 16. november 2009 om de næste skridt i
ITER-projektet (International Thermonuclear Experimental Reactor) fremsendte
Kommissionen den 4. maj 2010 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet.
Meddelelsen havde titlen "Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet" og
omhandlede et udækket finansieringsbehov på 1,4 mia. EUR til ITER-projektet. I
meddelelsen foreslog Kommissionen, at der enten kommer supplerende finansie-
ring fra medlemsstaterne eller at Rådet hæver udgiftsloftet for den flerårige finan-
sielle ramme. Begge dele blev afvist af Rådet.
Efter drøftelser i Rådet (konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 nedsatte det
spanske formandskab en ITER-taskforce, der afsluttede sit arbejde den 25. juni
2010.
Rådet vedtog den 12. juli på denne baggrund et sæt af rådskonklusioner. Her an-
modede Rådet om, at udgifterne til ITER i konstruktionsperioden i årene 2007 –
2020 holdes inden for rammerne af 6,6 mia. EUR. Frankrig vil afholde 20 pct. af
disse udgifter svarende til ca. 1,3 mia. EUR, og da der er afsat 2 mia. EUR inden-
for de eksisterende budgetrammer for perioden 2007 – 2013, mangler der at blive
finansieret 3,3 mia. EUR frem til år 2020. Heraf vil 1,9 mia. EUR skulle anvendes
i perioden fra år 2014, og finansieringen af disse midler vil derfor indgå i forhand-
lingerne om den næste flerårige finansielle ramme for EU. Rådet har dog bekræf-
tet, at der som nævnt i Kommissionens meddelelse er behov for finansiering i
form af forpligtelsesbevillinger på 1,4 mia. EUR i løbende priser i 2012 og 2013
(800 mio. i 2012 og 600 mio. i 2013). Rådet opfordrede desuden Kommissionen
til at fremlægge et forslag til finansiering af disse merudgifter inden for rammerne
af det samlede loft i den nuværende flerårige finansielle ramme.