Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0472 Bilag 1
Offentligt
904825_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Udvalg for Videnskab og Teknologi
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget –
”Bredbånd i Europa:
Investering i digitalt drevet vækst”
KOM (2010) 472 endelig
28. september 2010
IT- og Telestyrelsen
Resumé
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
For at virkeliggøre målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale
Dagsorden om udrulning af højhastighedsbredbåndsinfrastruktur i EU har
Kommissionen offentliggjort en meddelelse med en række tiltag, der skal
lanceres løbende. Det europæiske 2020-mål for bredbånd er, at alle euro-
pæere i 2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekun-
det, og at mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere
på en forbindelse på over 100 megabit i sekundet.
I arbejdet med at fremme bredbåndsinfrastruktur vil Kommissionen blandt
andet understøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbånds-
området, der kan stimulere investeringer i nye åbne og konkurrencedygti-
ge net for at nå de europæiske bredbåndsmålsætninger. Kommissionen vil
konkret samarbejde med medlemsstaterne om at opstille nationale bred-
båndsplaner og følge udviklingen gennem rapporter og en ny resultattavle
(scoreboard) for den digitale dagsorden.
Derudover vil Kommissionen fokusere på finansiering af udrulningen af
bredbånd. Det skal blandt andet ske ved et forslag om bredbåndsfinansie-
ring på EU-plan i 2011, en undersøgelse af medlemsstaternes stimulering
af investeringer i nye net i 2012 og ved at styrke finansieringen af højha-
stighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter i 2013.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-
port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner.
1. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sit udkast til
”Europa
2020-strategien”
(EU2020) med undertitlen
”Intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst”
1
.
I EU2020 har Kommissionen udpeget syv ’flagskibsiniti-
ativer’, som skal bidrage til gennemførelse af målene i den nye strategi.
1
KOM (2010) 2020
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0002.png
Det første af disse flagskibsinitiativer er Europas Digitale Dagsorden
(EU’s IKT-strategi), som blev offentliggjort den 19. maj 2010 i meddelel-
sen
”En digital dagsorden for Europa”
2
.
Meddelelsen konkretiserer de fo-
reslåede initiativer på IKT-området i EU2020-meddelelsen.
Et centralt mål i begge meddelelser er at sikre udbredelse af bredbånd til
alle egne af medlemsstaterne. Konkret betyder det, at alle europæere i
2020 skal have adgang til hastigheder på over 30 megabit i sekundet, og at
mindst halvdelen af de europæiske husholdninger skal abonnere på en for-
bindelse på over 100 megabit i sekundet.
Med henblik på at operationalisere indsatsen for indfrielse af disse mål-
sætninger har Kommissionen den 20. september 2010 offentliggjort med-
delelsen
”Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst”
3
(Dansk
sprogversion den 22. september 2010)
.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde for trans-
port, telekommunikation og energi den 3. december 2010 med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Formål og indhold
IT- og Telestyrelsen
Formålet med meddelelsen er at orientere om en række tiltag, som Kom-
missionen løbende vil igangsætte med henblik på at bidrage til opfyldelsen
af målene i Europa 2020-strategien og Europas Digitale Dagsorden om
udvikling af en højhastighedsbredbåndsinfrastruktur.
I meddelelsen fremlægger Kommissionen forslag til, hvordan Kommissio-
nens bredbåndsmålsætning kan indfries. Hensigten er blandt andet at un-
derstøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet.
En af hovedpointerne i Kommissionens bredbåndsmeddelelse er, at de
samfundsmæssige gevinster ved at investere i hurtige net forekommer at
være meget større end de gevinster, private aktører kan opnå ved at inve-
stere i den nødvendige infrastruktur. Derfor bør offentlige nationale og lo-
kale myndigheder, ifølge Kommissionen, stimulere investeringer i nye åb-
ne og konkurrencedygtige net for at nå de europæiske målsætninger.
Ved brug af en blanding af forskellige faste og trådløse bredbåndsteknolo-
gier (næstegenerationsteknologier), vurderer Kommissionen, at der er be-
hov for investeringer på mellem 181 og 268 milliarder euro (1.349 og
1.997 milliarder kr.) på EU-plan for at kunne nå målsætningen.
2
KOM (2010) 245
KOM (2010) 472
3
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen opstiller i meddelelsen fem hovedindsatsområder til opfyl-
delse af bredbåndsmålet.
Nationale bredbåndsplaner
Alle medlemsstaterne har ifølge Kommissionen en bredbåndsstrategi, men
kun få har komplette planer for gennemførelse af målsætningerne – særligt
for så vidt angår finansieringen.
Kommissionen vil derfor blandt andet samarbejde med medlems-
staterne om at opstille nationale bredbåndsplaner.
For at støtte planlægningsprocessen vil Kommissionen følge udvik-
lingen gennem rapporter og en ny resultattavle for den digitale
dagsorden (”Digital Agenda Scoreboard”).
IT- og Telestyrelsen
Øgede investeringer og lavere investeringsomkostninger
Kommissionen skønner, at cirka 80 procent af omkostningerne ved etable-
ring af ny fast infrastruktur er anlægsomkostninger. Omkostningerne kan
nedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale myndigheder sikrer en ef-
fektiv koordinering af anlægsarbejder. Offentlige myndigheder kan derfor
gennem forskellige tiltag medvirke til at nedbringe investeringsomkost-
ningerne. Herunder kan der stilles krav om, at oplysninger om eksistensen
af lokale adgangsveje for infrastruktur stilles til rådighed, at anlægsarbej-
der koordineres, at love og administrative bestemmelser om anlægsarbejde
strømlines, at lette procedure for ansøgninger om tilladelser til etablering
af trådløse bredbåndsnet, og at fjerne administrative hindringer. Endelig
kan offentlige myndigheder selv anlægge eller finansiere infrastruktur.
Kommissionen vil inden udgangen af 2012 gennemføre en under-
søgelse af medlemsstaternes arbejde med at stimulere investeringer
i nye net ved at reducere omkostninger for udrulningen af bred-
bånd.
Fremme af trådløst bredbånd
Mobilt bredbånd har den højeste vækstrate på EU’s bredbåndsmarked.
Trådløse teknologier er derfor af stigende betydning, når det gælder bred-
båndskommunikationstjenester.
Kommissionen foreslår en koordineret indsats for at nå bredbånds-
målsætningen i forslaget til et flerårigt radiofrekvenspolitikpro-
gram.
Kommissionen vil tage mobiloperatørernes stigende problem med
at udvide deres infrastruktur op med medlemsstaterne, blandt andet
problemer ved anlæg af basestationer for at opfylde stigende efter-
spørgsel.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0004.png
Styrket brug af EU-fonde
EU støtter anlæg af bredbåndsinfrastruktur gennem fonden for udvikling af
landdistrikterne og strukturfondene, og der er opstillet retningslinjer for
anvendelse af offentlige midler til etablering af bredbåndsnet. Kommissio-
nen ønsker at fremme anvendelsen af disse fonde til bredbåndsprojekter og
andre informationssamfundstjenester.
Kommissionen vil udsende en vejledning om anvendelse af EU-
midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndig-
heder.
Kommissionen vil indgå i et tættere samarbejde med regionerne for
at hjælpe dem til at styrke deres kapacitet til at absorbere EU-
midlerne.
Kommissionen vil yde vejledning om anvendelse af midler fra of-
fentlige-private partnerskaber som medfinansiering sammen med
midler fra strukturfondenes operationelle programmer.
Kommissionen vil relancere den europæiske bredbåndsportal
4
for
at skabe et forum for udveksling af oplysninger om gennemførelse
af bredbåndsprojekter og vejledning i spørgsmål om blandt andet
statsstøtteregler.
IT- og Telestyrelsen
Udvikling af finansieringsinstrumenter
Det kan være vanskeligt at opnå private midler til finansiering af bred-
båndsprojekter, herunder offentlige-private partnerskaber. Den Europæiske
Investeringsbank (EIB) udlåner allerede midler til økonomisk levedygtige
bredbåndsprojekter. EIB’s engagement forventes at vokse, efterhånden
som banken omlægger og målretter sin udlånsstrategi mod målene for Eu-
ropa 2020-strategien.
I foråret 2011 vil Kommissionen og Den Europæiske Investerings-
bank (EIB) fremlægge forslag om, hvordan EIB’s knowhow kan
benyttes til projektforberedelse for offentlige-private partnerskaber
i forhold til blandt andet forretningsmodeller og finansielle transak-
tioner.
I foråret 2011 vil Kommissionen og EIB udarbejde forslag til fi-
nansieringsinstrumenter under den næste flerårige finansielle ram-
4
http://www.broadband-europe.eu
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0005.png
me, der kan supplere de eksisterende midler til finansiering af
bredbåndsinfrastruktur.
Med udgangen af 2013 vil Kommissionen styrke finansiering af
højhastighedsbredbånd gennem EU’s finansielle instrumenter.
Derudover kommer Kommissionen med en række opfordringer til med-
lemsstaterne om at:
Sætte nationale bredbåndsmål og vedtage planer for operationalise-
ring, som er på linje med EU-2020 bredbåndsmålene (det følger af
meddelelsen om Europas Digitale Dagsorden fra maj 2010, at dette
skal ske inden udgangen af 2012).
Gennemføre nationale tiltag med henblik på at reducere omkost-
ningerne ved investeringer i bredbånd.
De nationale planer bør indeholde balancerede tiltag fra myndighe-
derne, der kan tilskynde og supplere den private sektors initiativer.
Dette bør bygge på de nyligt reviderede EU-regelsæt for elektroni-
ske kommunikation og retningslinjerne for brug af statsstøtte til
bredbåndsnet.
Der skabes incitamenter til øgede private investeringer gennem ko-
ordinering af planer og regler for brug af fysisk infrastruktur.
Bredbåndsplaner bør indeholde en klar vejledning om brug af EU-
midler og EIB-instrumenter, hvor det er relevant.
Anlægge langsigtet og afbalanceret perspektiv på omkostninger og
fordele ved aftaler om frekvensallokering og frekvenstilladelser.
Der bør blandt andet udpeges tilstrækkelige egnede frekvenser til at
opfylde behov for trådløst bredbånd, og de skal stilles til rådighed
rettidigt i forhold til opfyldelsen af bredbåndsmålene. Der kan også
indføres konkurrencefremmende foranstaltninger som for eksempel
handel med frekvenser.
Hurtig implementering af Kommissionens anbefaling for udrulning
af næste generation af højhastighedsbredbånd (den såkaldte NGA-
henstilling
5
) og imødekomme nøgleaspekter i Det Europæiske Fre-
kvenspolitikprogram (RSPP)
6
.
IT- og Telestyrelsen
5
SEK(2010) 1037
KOM (2010) 471
6
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0006.png
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Regeringens egne bredbåndsmålsætninger er ikke fastsat ved lov, og den
europæiske bredbåndsmålsætning skal ikke implementeres i dansk lovgiv-
ning.
Teleloven (lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet) in-
deholder regler, som blandt andet skal sikre konkurrencen på telemarkedet,
herunder rammerne for investering i infrastruktur. Det bemærkes, at den
eksisterende lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester på bag-
grund af den reviderede teledirektivpakke planlægges erstattet af en ny lov
med forventet ikrafttrædelse 1. maj 2011.
6. Konsekvenser
IT- og Telestyrelsen
Lovmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv nogen lovmæssige konsekvenser. Det kan
dog ikke afvises, at opfølgende forslag fra Kommissionen vil have sådanne
konsekvenser. I så fald vil regeringen tage konkret stilling til forslagene,
når de foreligger.
Statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv nogen statsfinansielle konsekvenser. Rege-
ringen har den 1. juni 2010 offentliggjort en ny dansk bredbåndsmålsæt-
ning om, at alle husstande og virksomheder skal have adgang til mindst
100 megabit i sekundet i 2020. Meddelelsen giver ikke anledning til at re-
videre denne målsætning.
Meddelelsen har heller ikke i sig selv nogen konsekvenser for EU’s bud-
get. Der lægges op til en justering af en række af EU’s finansielle instru-
menter med henblik på at gøre det nemmere at søge om EU-midler til lo-
kale eller regionale bredbåndsprojekter. Regeringen vil først tage stilling
til de konkrete forslag, når Kommissionen kommer med de konkrete for-
slag og initiativer hertil.
Meddelelsen har heller ingen umiddelbare budgetmæssige konsekvenser
for regionerne og kommunerne. Men såfremt en kommune eller region fri-
villigt beslutter at anvende EU-støttemidler til forskellige tiltag på bred-
båndsområdet, vil der skulle ske en medfinansiering.
Meddelelsen vil ikke have væsentlige administrative konsekvenser for cen-
traladministrationen.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0007.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En opfyldelse af bredbåndsmålsætningerne i meddelelsen skønnes at have
positive samfundsmæssige konsekvenser for investeringer, innovation og
væksten i samfundet generelt.
For virksomheder forventes højhastighedsbredbånd at give en positiv ef-
fekt både i forhold til indretning af forretningsgange, udvikling af virk-
somhedens produkter samt rekruttering af medarbejdere.
For borgere forventes højhastighedsbredbånd at have positive effekter for
blandt andet muligheden for at uddanne sig (fjernundervisning), kommu-
nikere med eller modtage ydelser fra det offentlige (digital borgerservice
og telemedicin), fleksibilitet i forhold til arbejdsplads (distancearbejds-
pladser) og muligheden for at deltage i samfundsdebatten og modtage in-
formation.
Dette kan ikke mindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større
afstande ellers kunne virke som en barriere for borgernes adgang til det of-
fentlige og for virksomhedernes adgang til kunder og markeder.
Der er en risiko for, at konkurrencen på bredbåndsmarkedet påvirkes nega-
tivt, såfremt der gøres intensivt brug af offentlig finansiering til udrulning
af bredbåndsinfrastruktur.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen har ingen væsentlige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Meddelelsen skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet i
Danmark.
7. Høring
IT- og Telestyrelsen
Notatet vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it og telekommu-
nikation.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været indledende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe for telekom-
munikation og informationssamfundet, hvor medlemslandene har udtrykt
overordnet støtte til målsætningerne i meddelelsen. Drøftelserne har imid-
lertid også vist, at der er meget forskellige holdninger til de konkrete fore-
slåede tiltag i meddelelsen, herunder især Kommissionens fokus på anven-
delse af offentlige midler til at sikre udrulning.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904825_0008.png
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet hilse Kommissionens meddelelse velkommen,
da indfrielse af målsætningerne i denne kan bidrage til øget innovation, in-
vesteringer og vækst i Europa.
Regeringen er enig i, at en højhastighedsinfrastruktur er en vigtig forud-
sætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastrukturen
bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineutral.
Regeringen har den 1. juni 2010 lanceret en ny bredbåndsmålsætning om,
at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020 skal have mulighed for
at få adgang til mindst 100 megabit i sekundet. Målet skal nås ved at fort-
sætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil har
fungeret succesfuldt for Danmark.
Regeringen er på den baggrund principielt betænkelig ved anvendelse af
offentlige midler til bredbåndsudrulning, men noterer sig samtidig også, at
der er store forskelle i omfanget af den faktiske udrulning af bredbånd på
tværs af Europa. Det kan bl.a. skyldes manglende konkurrence samt inve-
steringsrentabilitet i f.eks. tyndt befolkede områder.
Derfor lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne har betydelig flek-
sibilitet med hensyn til, hvordan de europæiske målsætninger indfries på
nationalt plan.
Regeringen har noteret sig, at Kommissionen lægger vægt på muligheden
for at anvende direkte eller indirekte statsstøtte til udrulning af bredbånd.
Desuden noterer regeringen sig, at Kommissionen ønsker en mere fokus
ret anvendelse af EU’s eksisterende finansielle instrumenter, f.eks. struk-
turfondsmidler, med henblik på øget støtte til bredbåndsprojekter.
Brug af offentlig støtte kan påvirke konkurrencen, og dermed risikeres et
resultat, som ikke er samfundsøkonomisk optimalt på længere sigt. Det
kan yderligere blive forstærket, hvis offentlig støtte gives på et ikke tekno-
logineutralt grundlag. Dermed er der ikke lige konkurrencevilkår ved brug
af forskellige teknologier.
I det omfang medlemsstaterne vælger at benytte sig af offentlige støtte-
midler, er det regeringens holdning, at det skal gøres med varsomhed og
kun i berettigede tilfælde samt i overensstemmelse med de gældende EU-
regler for statsstøtte.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
IT- og Telestyrelsen
Notater om meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-
ropaudvalg.
Udvalget er dog tidligere blevet orienteret om de europæiske bredbånds-
målsætninger i forbindelse med Europas Digitale Dagsorden. Supplerende
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grund- og nærhedsnotat om dette er oversendt til udvalget den 12. august
2010.
IT- og Telestyrelsen
9