Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0474 Bilag 1
Offentligt
903931_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
13. oktober 2010
2010-3778
Center for Kollektiv Trafik
Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om udvik-
lingen af et fælles europæisk jernbaneområde, KOM (2010) 474 en-
delig
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Trafikudvalg og Folketingets Eu-
ropaudvalg.
Resumé:
Kommissionen har den 17. september 2010 udsendt en meddelelse om udvik-
lingen af et fælles europæisk jernbaneområde. Meddelelsen knytter sig til det
direktivforslag om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, som
Kommissionen fremsatte samme dato, idet meddelelsen dog har et bredere
sigte.
Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at EU opretter et fælles europæ-
isk jernbaneområde. Essensen i meddelelsen er herefter Kommissionens stra-
tegiske overvejelser af, hvilke tiltag der med henblik herpå skal iværksættes.
Tiltagene omfatter fremme af udvikling af en effektiv jernbaneinfrastruktur,
etablering af et attraktivt og egentligt jernbanemarked, fjernelse af admini-
strative og tekniske hindringer og sikring af lige vilkår i forhold til andre
transportformer.
1. Baggrund og indhold
Meddelelsen er fremsendt af Kommissionen den 17. september 2010 og forelå i
dansk sprogversion den 21. september 2010.
Meddelelsen indeholder Kommissionens mere overordnede strategiske overve-
jelser om jernbanesektorens udvikling og knytter sig til det forslag til direktiv
om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, som Kommissionen
fremsatte den 17. september 2010 (KOM (2010-475)).
Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen i nær fremtid vil høre alle berør-
te parter om initiativerne i meddelelsen, der således vil få indflydelse på, hvilke
prioriterede tiltag der skal udformes for de næste fem år.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at en række problemer medfører, at
jernbanesektoren har vanskeligt ved at bevare sin nuværende position i EU´s
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
903931_0002.png
transportsystem – og endnu vanskeligere ved at forbedre den – til trods for sit
vækstpotentiale i lyset af voksende miljøproblemer, jernbanefragtens succes i
andre dele af verden samt borgernes og speditørernes åbenlyse behov for i hø-
jere grad at kunne benytte jernbanetransport.
Kommissionen argumenterer – bl.a. under henvisning til, at jernbanesektoren
er en miljøvenlig og energieffektiv transportform – for, at det er nødvendigt, at
EU opretter et fælles europæisk jernbaneområde, der bygger på et integreret
infrastrukturnet og interoperabelt udstyr, som muliggør en gnidningsløs trans-
port i hele Europa og med nabolandene.
For at styrke jernbanesektorens konkurrenceevne og miljøvenlige aspekter bør
der ifølge Kommissionen træffes yderligere foranstaltninger.
I meddelelsen redegøres for hovedlinjerne i Kommissionens strategi, som om-
fatter:
a) Fremme af udviklingen af en effektiv jernbaneinfrastruktur
Kommissionen påpeger, at omfanget af investeringer i udvikling og vedligehol-
delse af jernbaneinfrastruktur fortsat er utilstrækkeligt i mange medlemsstater,
særligt i Central- og Østeuropa.
Kommissionens politik sigter på at mobilisere EU-midler og internationale, na-
tionale og private midler til at udvikle nye jernbanetransportprojekter. Der
henvises bl.a. til, at EU har besluttet at afsætte en betydelig del af sit transport-
budget til udvikling af jernbaneinfrastruktur. Der henvises endvidere til projek-
ter under de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og de prioriterede TEN-T-
projekter, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
og Den Europæiske Investeringsbanks lån og garantier. Kommissionen be-
mærker, at den vil redegøre for sin tilgang i den kommende hvidbog om EU´s
fremtidige transportpolitik.
Kommissionen foreslår endvidere, at der etableres finansielle vilkår, der stimu-
lerer medlemsstaternes investeringer i – og en bæredygtig finansiering af –
jernbaneinfrastrukturen, bl.a. med forslag om at de kompetente offentlige
myndigheder skal forpligte sig til at følge mellem- og langsigtede investerings-
strategier..
Det fremgår i øvrigt af meddelelsen, at Kommissionen især har fokus på udvik-
lingen af højhastigheds- og godsorienterede net. Således vil Kommissionen
bl.a. overveje, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at forbedre
jernbanegodstjenesternes kvalitet.
b) Etablering af et attraktivt og egentligt jernbanemarked
Side 2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
903931_0003.png
Kommissionen vil fjerne de hindringer for loyal konkurrence og markedsad-
gang, som fortsat eksisterer, og som bl.a. angår vanskeligheder for tilsynsorga-
nerne i forhold til overvågning af infrastrukturforvalterne samt forskellige pro-
tektionistiske metoder.
Kommissionen nævner, at jernbanegodstransporten og den internationale pas-
sagertransport med jernbane har været fuldt åbne for konkurrence siden hen-
holdsvis 2007 og 2010. Kommissionen vil foreslå at udvide markedsåbningen
til også at omfatte national passagertransport. Eftersom en meget stor del af
den nationale passagertransport udføres inden for rammerne af kontrakter om
offentlige tjenesteydelser, vil Kommissionen også undersøge betingelserne for
tildeling af offentlige tjenesteydelseskontrakter om jernbanetransport i med-
lemsstaterne. Kommissionen bebuder, at den vil vedtage et nyt initiativ for at
fremme yderligere markedsåbning senest i 2012.
Det anføres, at spørgsmålet om at styrke kravene vedrørende institutionel ad-
skillelse mellem infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder og oprettelse
af hensigtsmæssige institutionelle ordninger for at sikre en integreret overvåg-
ning af EU´s jernbanemarked også vil blive undersøgt i denne kontekst.
c) Fjernelse af administrative og tekniske hindringer
Det anføres i meddelelsen, at sikkerhedskrav og manglen på interoperabilitet
fortsat udgør væsentlige hindringer for adgang til EU´s jernbanemarked.
Kommissionen anfører, at den har lagt grundstenen til at gøre fremskridt på
sikkerhedsområdet ved at harmonisere sikkerhedscertifikaterne for jernbane-
virksomheder og indføre fælles sikkerhedsmål og –metoder. Kommissionen
nævner, at det er nødvendigt, at der oprettes effektive og uafhængige nationale
sikkerhedsmyndigheder, og at Kommissionen fortsat vil overvåge medlemssta-
ternes overholdelse af EU-reglerne om oprettelse af sådanne organer.
Kommissionen nævner, at Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) har en le-
dende rolle på området, og at Kommissionen vil undersøge, hvordan ERA´s
rolle gradvis kan udvides, så ERA supplerer eller endog påtager sig i det mind-
ste en del af de nationale sikkerhedsmyndigheders arbejde i forbindelse med
certificering og godkendelse. Kommissionen nævner, at den eventuelt i en nær
fremtid vil fremsætte et lovgivningsforslag.
For så vidt angår interoperabilitet nævner Kommissionen bl.a., at TSI´erne
(tekniske specifikationer for interoperabilitet) på nuværende tidspunkt fortsat
kun gælder for det transeuropæiske net, men at ERA netop har fået mandat til
at arbejde på, at hele jernbanesystemet skal være dækket af harmoniserede
specifikationer i 2013. Kommissionen bemærker endvidere, at dens vedtagelse
af planen om indførelse af et europæisk jernbanesignalsystem (ERTMS) i juli
2009 og den aktuelle gennemgang af TEN-T-politikken tager sigte på at frem-
Side 3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
903931_0004.png
skynde installationen og en effektiv anvendelse af de nyeste interoperable tra-
fikstyringsudstyr.
d) Sikring af lige vilkår i forhold til andre transportformer
Kommissionen anfører, at som det er nu, er der ikke virkelig lige vilkår og en
redelig konkurrence mellem de forskellige transportformer. Kommissionen på-
peger, at de afgiftsprincipper, der i øjeblikket anvendes for jernbane-, vej- og
lufttransport, er vidt forskellige.
Kommissionen anfører, at den har foreslået foranstaltninger med henblik på at
internalisere de eksterne transportomkostninger (navnlig luftforurening, støj,
klimaændringer og overbelastning) på en koordineret og afbalanceret måde for
alle transportformer, så afgifterne afspejler omfanget af de eksterne omkost-
ninger, som samfundet som helhed påføres. Kommissionen nævner, at interna-
lisering af de eksterne omkostninger er den rigtige måde til at sikre, at prissy-
stemet mere nøjagtigt afspejler de reelle omkostninger, de forskellige trans-
portformer oppebærer, og giver det rette prissignal til transportbrugerne, så de
tilskyndes til at ændre adfærd for at mindske disse omkostninger.
Kommissionen nævner, at dens forslag om at revidere første jernbanepakke og
foranstaltningerne vedrørende vejgodstransport i Eurovignet-direktivet sigter
på at sikre konvergens mellem de afgiftsprincipper, der gælder for jernbane- og
vejtransport.
Endvidere anfører Kommissionen, at forøgelse af jernbanesektorens andel af
den samlede transportvolumen er en vigtig og nødvendig del af visionen om at
gøre EU´s transportsektor mere bæredygtig og effektiv. Hvis jernbanesektorens
miljømæssige konkurrenceevne skal maksimeres, vil det ifølge Kommissionen
muligvis være nødvendigt med yderligere foranstaltninger, navnlig for at styrke
energieffektiviteten yderligere.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Meddelelsen indeholder Kommissionens strategiske overvejelser og har der-
med ikke på nuværende tidspunkt konsekvenser for den danske lovgivning. Når
og hvis de strategiske overvejelser udmøntes i forslag til nye EU-retsakter, kan
der – grundet meddelelsens bredtfavnende temaer – potentielt blive tale om
ændringer inden for store dele af den danske jernbaneregulering. Meddelelsen
vil således på sigt kunne medføre behov for ændringer først og fremmest i lov
om jernbane med tilhørende bekendtgørelser samt tillige i lov om den selv-
stændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.
3. Høring
Side 4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
903931_0005.png
Meddelelsen er sendt i høring til EU-specialudvalget for transport samt rele-
vante jernbaneorganisationer med høringsfrist den 15. oktober 2010. Der vil
blive fremsendt et supplerende grund- og nærhedsnotat om resultatet af hørin-
gen, såfremt høringen giver anledning hertil.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative
konsekvenser af forslaget
Meddelelsen er i sit indhold for generel til, at der kan foretages konkrete vurde-
ringer af de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konse-
kvenser. Flere dele af meddelelsens temaer vil dog – hvis de gennemføres – ha-
ve sådanne konsekvenser. Det gør sig f.eks. gældende i forhold til de af Kom-
missionens påtænkte ændringer vedrørende baneafgiftssystemet (og konver-
gens med vejområdet), yderligere markedsåbning og betingelserne for tildeling
af offentlige servicekontrakter.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse, er nærhedsprincippet principielt ikke rele-
vant.
Regeringen bemærker dog, at de strategier, som Kommissionen behandler i
meddelelsen, vedrører områder, hvor EU i forvejen har udstedt retsakter, idet
der således er tale om udbygninger og ændringer til den eksisterende EU-
regulering. Det er (fortsat) regeringens vurdering, at de jernbanemæssige pro-
blemstillinger, som meddelelsen omfatter, imødegås bedst på EU-niveau, og at
nærhedsprincippet derfor er overholdt.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens fokus på
jernbanesektorens miljø- og energimæssige styrker og over for Kommissionens
fokus på, at en forøgelse af jernbanesektorens andel af den samlede transport-
volumen er en vigtig og nødvendig del af EU´s transportpolitik. Som Kommis-
sionen finder regeringen ligeledes, at det er nødvendigt at styrke jernbanens
konkurrenceevne.
Regeringen er endvidere i overvejende grad på linje med Kommissionen i for-
hold til de tiltag, som Kommissionen påtænker, på jernbaneområdet, idet en
række af tiltagene og strategierne dog må analyseres nærmere for at sikre, at de
tilstrækkeligt effektivt bidrager til at realisere jernbanesektorens fulde poten-
tiale og imødegå de identificerede problemstillinger.
Således må det herunder særligt analyseres, når og hvis Kommissionen frem-
sætter konkrete forslag, om tiltag og strategierne vedrørende investering i jern-
Side 5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
903931_0006.png
baneinfrastruktur, udvidet markedsåbning og yderligere beføjelser til ERA er
hensigtsmæssige og tilstrækkeligt målrettede.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 6/6