Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0477 Bilag 1
Offentligt
905121_0001.png
Afdelingen for videregående
uddannelser og internationalt
samarbejde
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5600
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Grundnotat: Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mu-
lighed for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i
Den Europæiske Union (KOM(2010) 477)
5. oktober 2010
Sags nr.:
073.70G.251
Resumé: ”
Unge på vej - Et initiativ om udnyttelse af unges mulighed for at fremme
en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union” (KOM(2010)
477) er et flagskibsinitiativ, der har til hensigt at støtte Europa 2020-strategiens
overordnede målsætninger ved at fokusere på unges muligheder for uddannelse og be-
skæftigelse. Flagskibsinitiativet sætter unge i centrum og fokuserer på bedre uddannel-
ses- og beskæftigelsesmuligheder, herunder særligt at reducere antallet af unge med kort
skolegang, at forøge antallet af unge med en videregående uddannelse samt at skabe de
bedste muligheder for uddannelses- og beskæftigelsesmobilitet.
1. Baggrund
I Europa-Kommissionens udspil til en ny reformstrategi den 3.
marts 2010 opstillede Europa-Kommissionen syv flagskibsinitia-
tiver, der har til hensigt at fremme vækst og beskæftigelse. Euro-
pa-Kommissionen er nu i færd med at lancere disse flagskibsini-
tiativer, efter at Det Europæiske Råd har vedtaget den endelige
Europa 2020-strategi på topmødet den 17. juni 2010.
Unge på vej, der blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 15.
september 2010 (forelå på dansk den 20. september 2010) er et af
disse syv flagskibsinitiativer. I forlængelse af meddelelsen forelå
der et forslag til henstilling om mobilitet (KOM(2010) 478) og et
ledsagedokument til forslaget til henstilling fra Europa-
Kommissionen med titlen ”Resumé af konsekvensanalysen”
(SEK(2010) 1050). Desuden foreligger der på engelsk to yderlige-
re arbejdsdokumenter fra Europa-Kommissionen; en rapport om
resultatet af grønbogshøringen fra 2009 om flere unge i lærings-
mobilitet (SEC(2010) 1048) og en vejledning om mobile stude-
rendes rettigheder i EU (SEC(2010) 1047).
Grundnotatet bygger på meddelelsen.
2. Formål og indhold
Formålet med meddelelsen er ifølge Europa-Kommissionen at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
bidrage til bedre uddannelser, der skal gøre det nemmere at finde
et job, og hjælpe unge europæere, der vil studere eller arbejde i
udlandet. Unge på vej tager sigte på fire overordnede prioritets-
områder, der i meddelelsen bliver understøttet af en række for-
slag til initiativer:
a. Udformning af moderne uddannelsessystemer, der
kan sikre nøglekompetencer af høj kvalitet
Livslang læring med fokus på nøglekompetencer og læ-
ringsresultater af høj kvalitet er centralt for at imøde-
komme arbejdsmarkedets behov. Ifølge Europa-
Kommissionen er der behov for målrettede, bæredygtige
og øgede investeringer på uddannelsesområdet. Der hen-
vises i Unge på vej til målsætningen fra Europa 2020-
strategien, der vedrører antallet af unge med kort skole-
gang: ”at forbedre uddannelsesniveauerne, navnlig ved at
sigte mod at reducere skolefrafaldet til mindre end 10
%...”. Information og vejledning er vigtige led i uddan-
nelsesforløb, hvis unge skal danne sig et overblik over
jobmuligheder. Nøglekompetencer og en modernisering
af de erhvervsrettede uddannelser, herunder læring på ar-
bejdspladsen, nævnes som fokusområder. Der skal ska-
bes flere praktikophold og jobtræningsordninger. Ar-
bejdsmarkedets parter fremhæves i den forbindelse. Sær-
lig vanskeligt stillede unge skal inkluderes i initiativer.
Anerkendelse af realkompetencer er nødvendigt for at
sikre målsætningen om at reducere antallet af unge med
kort skolegang.
b. De videregående uddannelser skal gøres mere at-
traktive for videnøkonomien
Videregående uddannelser er en af drivkræfterne i en vi-
denbaseret økonomi. Flere unge skal have en videregåen-
de uddannelse eller tilsvarende for at holde trit med kon-
kurrenterne i en videnbaseret økonomi og for at fremme
innovation. Der henvises til en af målsætningerne i Eu-
ropa 2020-strategien vedrørende videregående uddannel-
se: ”… og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har
afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til
mindst 40%”. Modernisering af de videregående uddan-
nelser er stadig relevant for at imødekomme globalise-
ringsmæssige udfordringer. Kvalitetssikring understreges.
Udviklingen af et alternativt flerdimensionelt globalt
rangordningssystem nævnes som relevant for modernise-
ringsdagsordenen. Ligeledes understreger Europa-
Kommissionen videntrekanten (uddannelse, forskning og
innovation) samt dialog med erhvervslivet som relevant
for at styrke unges beskæftigelsesegnethed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
c. Styrke en stærk udvikling af tværnationale lærings-
og beskæftigelsesmobilitet for unge
Eventuelle barrierer for unges mobilitet under uddannel-
se eller forhindringer for unge arbejdstagere skal fjernes,
og fremskridt bør måles. Der skal bygges videre på ten-
densen at give unge adgang til flere muligheder. Læ-
ringsmobilitet er et vigtigt instrument for at styre unges
beskæftigelsesmuligheder og erhverve nye faglige kompe-
tencer, samtidig med at de i højere grad agerer som aktive
borgere. Blandt gevinsterne for øget læringsmobilitet tæl-
ler mobile arbejdstagere og mere åbne institutioner. Mu-
ligheder for læringsmobilitet skal udvides og suppleres via
relevante initiativer. Med hensyn til beskæftigelsesmobili-
tet er det vigtigt at gøre det nemmere for unge arbejdsta-
gere at flytte rundt og tage job inden for EU. Forenkling
af procedurer, rådgivning og økonomisk støtte nævnes
som tiltag, der kan bidrage til at matche efterspørgslen på
arbejdsmarkedet med flere unge i beskæftigelse. Det er
vigtigt, at højtuddannede får beskæftigelse, samt at EU
kan tiltrække veluddannet arbejdskraft fra tredjelande.
Overgangen fra uddannelse til beskæftigelse skal lettes
for unge. Der skal være bedre uddannelsesmuligheder og
beskæftigelsesmuligheder for unge. Demografiske udfor-
dringer skal tackles, og initiativer skal være effektive på
kort sigt og bæredygtige på lang sigt. Europa-
Kommissionen understreger, at erfaringer viser, at solid
politisk koordinering inden for flexicurity kan gøre en
forskel for unge. Specifikke tiltag både på EU-niveau og
nationalt niveau skal ses som bidrag til at nå målsætnin-
gen i Europa 2020-strategien vedrørende beskæftigelse:
”at sigte mod at øge beskæftigelsesfrekvensen til 75 % for
kvinder og mænd mellem 20 og 64 år, bl.a. ved større del-
tagelse af unge mennesker, ældre arbejdstagere og lavtud-
dannede arbejdstagere og bedre integration af lovlige
indvandrere”. Manglen på anstændige jobmuligheder er
et udbredt problem i den globale økonomi. Efter gymna-
siet bør unge få tilbudt passende støtte gennem aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik eller sociale foranstaltninger hurtigst
muligt. Unge med en erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse bør få støtte hurtigst muligt til
beskæftigelse. Offentlige arbejdsformidlinger fremhæves i
denne sammenhæng. Lønordninger og indirekte arbejds-
omkostninger nævnes bl.a. som incitament til at sikre un-
ge beskæftigelse, men disse bør ikke bidrage til at skabe
usikre forhold for unge på arbejdsmarkedet. Dette er vig-
tigt for at undgå et segmenteret arbejdsmarked samt at
sikre unges mulighed for fastansættelse og mulighed for
pensionsopsparing. Støtte til udsatte unge behandles lige-
ledes i meddelelsen. 15 pct. af 20 - 24-årige i EU er hver-
d. Rammer for beskæftigelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
ken i uddannelse eller i beskæftigelse. Dette problem bør
være en førsteprioritet, da de risikerer at være permanent
udelukket fra arbejdsmarkedet og afhængige af sociale
ydelser. Det bør ligeledes stå højest på dagsordenen, at så
mange unge mennesker med handikap og unge med
sundhedsproblemer som muligt kommer i beskæftigelse.
Offentlige arbejdsformidlinger fremhæves også i denne
sammenhæng. Aktiv integration af unge, særligt sårbare
unge, kræver en kombination af passende indkomststøtte,
rummelige arbejdsmarkeder og adgang til tjenesteydelser
af høj kvalitet. Selvstændig virksomhed bør overvejes, når
unge vejledes og støttes både økonomisk og på anden vis.
Til at understøtte de fire ovenstående prioritetsområder fore-
slår Kommissionen følgende:
De relevante programmer på uddannelsesområdet bør
strammes op og anvendes bedre. Der skal være flere såkaldte
ambassadører for mobilitet. Iværksættermobilitet skal støttes
fra mange kilder og via inddragelse af relevante aktører. Den
Europæiske Socialfond er EU’s vigtigste finansielle instru-
ment, bl.a. hvad angår støtte til unges beskæftigelse, iværksæt-
tere, læringsmobilitet for unge arbejdstagere og forebyggelse
af skolefrafald. Potentialet for denne fond bør maksimeres.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre pro-
grammer bør ligeledes revurderes for at understøtte dagsor-
denen i Unge på vej. Lånefaciliteter til studerende som et
supplement til nationale ordninger skal introduceres. Desu-
den skal adgangen til EU-støtte til forskning være let og hur-
tig. Der skal foretages en gennemgang af eksisterende pro-
grammer på uddannelsesområdet med en målsætning om at
støtte alle former for læringsmobilitet via en integreret til-
gang.
Afslutningsvis opfordrer Europa-Kommissionen til samar-
bejde om opfølgningen til Unge på vej som led i Europa
2020-strateigen, Strategirammen for det europæiske samar-
bejde på uddannelsesområdet indtil 2020, den europæiske be-
skæftigelsesstrategi og EU’s strategi for unge. De nye integre-
rede retningslinjer, særligt retningslinjerne for beskæftigelse,
vil danne rammen om koordinerede politiske tiltag, som for
størstedelens vedkommende hører under medlemsstaternes
beføjelser. Tiltagene i meddelelsen vil blive revideret og op-
dateret løbende indtil 2020.
Europa-Kommissionen lancerede med offentliggørelsen af
Unge på vej-meddelelsen en offentlig høring for alle interes-
serede parter med frist den 30. november.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
905121_0005.png
5
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende dansk
ret.
6. Konsekvenser
Flagskibsinitiativet har ingen konsekvenser i sig selv. De enkelte
initiativer nævnt i meddelelsen vil blive præsenteret af Kommis-
sionen og drøftet af medlemsstaterne i løbet af 2010 og 2011.
Konkrete forslag til initiativer bør sigte på at understøtte med-
lemsstaters arbejde på uddannelses-, ungdoms- og beskæftigel-
sesområdet og skabe en positiv merværdi for det nationale arbej-
de.
7. Høring
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
uddannelse og EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Soci-
ale Forhold. Følgende bemærkninger blev modtaget:
Professionshøjskolernes Rektorkollegium – University Colleges
Denmark – ”Professionshøjskolernes Rektorkollegium – Univer-
sity Colleges Denmark takker for indkaldelse til høring over
grundnotat om ”Unge på vej”- initiativet. Kollegiet ser positivt
på, at "adgangen til EU-støtte til forskning skal være let og hur-
tig". Kollegiet ser med bekymring på, at grundnotatet ikke næv-
ner vigtigheden af "additional support for multiplyers (teachers,
trainers etc)", sådan at de kan styrke unges interesse for mobilitet.
Dette var et af punkterne (5.15) i Green Paper og har tiltrukket
en del forslag i høringssvarene i SEC(2010)1048 s. 16. Det er en
forudsætning for øget mobilitet blandt elever og studerende, at
lærere på alle niveauer er involveret i mobilitetsprojekter og in-
ternationalt projektsamarbejde. Udtryk som ”inklusiv vækst” og
”anstændige jobmuligheder” er ikke almindeligt kendt.”
FTF – ”Det er positivt, at Kommissionen har taget initiativ til at
fremme en særlig indsats overfor unge i de europæiske medlems-
lande. I ”Youth on the Move” peges på en række vigtige udfor-
dringer, som et europæisk samarbejde kan medvirke til at løse.
Det gælder ikke mindst den høje ungdomsarbejdsløshed, frafal-
det i uddannelserne, marginalisering af grupper af unge m.m.
FTF er derfor også overordnet enig i behovet for et øget samar-
bejde med det mål at understøtte medlemslandenes initiativer i
forhold til at styrke de unges muligheder for uddannelse og be-
skæftigelse. EU Kommissionens udspil bebuder en lang række
initiativer, der berører politikområderne uddannelse, beskæftigel-
se og det sociale område. Initiativerne vil senere blive fremlagt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
905121_0006.png
6
som konkrete forslag og er derfor foreløbig annonceret som
overskrifter. FTF vil afvente de egentlige forslag og afgive be-
mærkninger når de foreligger. FTF vil dog gerne generelt under-
strege, at de kommende udspil bør have som mål at understøtte
medlemslandenes initiativer og styrke samarbejdet om ”best
practice”. Kommunikationen rejser den principielle uddannelses-
politiske problemstilling om balancen mellem uddannelserne
dobbelte målsætning dvs. både at uddanne til arbejdsmarkedet og
til samfundet. Særligt i forhold til de unges grundlæggende ud-
dannelse er det vigtigt at fastholde begge mål og dermed en ba-
lance i initiativerne. I forhold til Kommunikationens 4 prioritere-
de indsatsområder er FTF enig i Kommissionens understregning
af behovet for øgede investeringer i uddannelse. I relation til un-
ge med kort uddannelse peges på vigtigheden af indsats overfor
frafald, bedre vejledning og sikringen af praktikpladser eller job-
træningsordninger. Det er alle områder hvor udveksling af ”best
practice” bør styrkes. FTF stiller sig mere tvivlende overfor om
anvendelse af realkompetencer overfor unge med kort uddannel-
se er den rigtige vej at gå. Der bør være et stærkere fokus på de
socioøkonomisk svagt stillede unge og styrkelsen af muligheder-
ne for lige adgang til uddannelse. FTF er enige i at styrke indsat-
sen for, at flere skal have en videregående uddannelse. Fra dansk
side bør der peges på, at denne indsats skal forstås bredt dvs. ik-
ke kun som akademisk videregående uddannelse, men også som
erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelse. Der er -
igen - en tendens til i Kommissionens tekst at beskrive videregå-
ende uddannelse for traditionelt og snævert. Det gælder også når
Kommissionen peger på vigtigheden af ”Videntrekanten”. I rela-
tion til at sikre en bedre beskæftigelseseffekt af uddannelse, her-
under videregående uddannelse bør vi fra dansk side bidrage med
erfaringer med praktik i akademi- og professionsbacheloruddan-
nelserne. Netop praktikelementet er en vigtig forklaring på at dis-
se uddannelser generelt har en høj beskæftigelsesfrekvens.”
Danske Universiteter – ”Danske Universiteter hilser ”Unge på
vej” velkommen og vil med interesse følge den videre udvikling
af de initiativer, som har relevans for universitetsområdet. Dan-
ske Universiteter er særligt opmærksom på forslaget om at indfø-
re et ’mobility scoreboard’, hvor EU-medlemsstaterne bench-
markes på, i hvilket omfang de formår at fjerne hindringer for læ-
ringsmobilitet. Danske Universiteter ser gerne, at dette arbejde vil
omfatte en sammenligning af nationale lovgivningsmæssige barri-
erer for, at universiteter kan udbyde uddannelser, der helt eller
delvist foregår i udlandet.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – ”Indledningsvist skal DA
understrege, at: En af de største velfærdspolitiske udfordringer
for Danmark i de kommende år er at sikre virksomhederne den
nødvendige arbejdskraft, med de behøvede kvalifikationer. Be-
hovet for kvalificeret arbejdskraft vil være stigende, uanset hvor-
ledes de økonomiske konjunkturer udvikler sig fremadrettet. EU
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
skal understøtte en generel styrkelse i kvaliteten af uddannelses-
systemet. Derudover skal en løbende opkvalificering af den be-
skæftigede arbejdsstyrke sikre, at udbuddet af kompetencer i ar-
bejdsstyrken løbende tilpasses efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
EU skal understøtte en løbende tilpasning af virksomhedernes
behov for kvalificeret arbejdskraft. Efteruddannel-
se/opkvalificering af arbejdsstyrken skal som udgangspunkt ske
på arbejdsmarkedet. Personer med manglende kompetencer, som
står uden for arbejdsmarkedet, bør tilbydes jobrettede uddannel-
sesforløb, som kan sikre en hurtig overgang til arbejdsmarkedet.
Generelt finder DA, at Meddelelsen ”Unge på vej” har mange
gode takter, som understøtter, at flere unge får et internationalt
udsyn og et erhvervsrettet uddannelsesforløb. Initiativet kan
styrke mobiliteten og dynamikken på de europæiske arbejdsmar-
keder. DA er ligeledes enig i, at udviklingen af uddannelsesområ-
det skal have en klar sammenhæng til målene vækst i EU 2020-
strategien. Herudover har DA en række konkrete bemærkninger
til oplægget. I forhold til Kommissionens Meddelelse ”Unge på
vej” har DA følgende kommentarer: Tiltag til at der skabes flere
praktikophold og jobtræningsmuligheder er positivt, idet det un-
derstøtter en erhvervsrettet uddannelsestilgang, som sikrer en
bedre overgang til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid vigtigt, at
understrege, at der ikke bør indføres europæiske kvoter for, hvor
mange praktikpladser hvert enkelt land skal have for at opnå må-
let om 5 millioner praktikpladser inden 2012. Det er endvidere
særdeles positivt, at kommissionen peger på, at erfaringer viser,
at et fleksibelt arbejdsmarked kan gøre en forskel for unge i
overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Det er vigtigt, at un-
ge kommer hurtigt i beskæftigelse efter endt uddannelse. Men
unges adkomst til arbejdsmarkedet skal netop sikres gennem et
fleksibelt og inkluderende arbejdsmarked - ikke gennem rettighe-
der, som blot vil underminere fleksibiliteten. Derudover bør stra-
tegien tænkes sammen med ”New skills for jobs” agendaen, som
bliver offentliggjort til november. I forlængelse heraf er Dansk
arbejdsgiverforening positive overfor kommissionens fokus på,
om unge er i uddannelse eller beskæftigelse. Der bør følges tæt
op på unges vej mod arbejdsmarkedet, da unge som i længere pe-
rioder hverken er i uddannelse eller beskæftigelse – er i stor risiko
for at blive marginaliserede på arbejdsmarkedet. Kommissionen
slår endvidere på nødvendigheden af at fjerne eventuelle barrierer
i forhold til unges mobilitet under uddannelse. Dansk arbejdsgi-
verforening er særdeles positiv overfor, at flere unge afslutter et
uddannelsesforløb eller dele af et uddannelsesforløb uden for
Danmark. Der synes imidlertid overvejende at være fokus på de
videregående uddannelser. Dansk arbejdsgiverforening ser gerne,
at mobilitetsdagsordenen i lige så høj grad gælder erhvervsud-
dannelserne – som er en kernearbejdskraft i såvel Danmark som
EU. Hvad angår pilotprojektet ’Your first EURES job’ er initiati-
vet interessant, idet det både sætter vekseluddannelsesprincippet
og et fleksibelt arbejdsmarked på dagsordenen. Initiativet kan
understøtte, at flere unge får en fod inden for arbejdsmarkedet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
905121_0008.png
8
Det er imidlertid vigtigt, at være opmærksom på, at støttede
praktikforløb i europæiske medlemslande kan blive konkurrence-
forvridende. Det er derfor vigtigt, at der ved oprettelsen af støt-
tede praktikforløb stilles krav om uddannelse, kvalitet m.v., som
sikrer at unge ikke bliver anvendt som billig arbejdskraft.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI) – ” DLI har
følgende bemærkninger til Kommissionens meddelelse og
grundnotatet: Generelt om initiativet – DLI finder det positivt, at
Kommissionen tager initiativ til et europæisk samarbejde om at
skabe bedre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for alle
unge i EU og samtidig fremmer mulighederne for at deltage i læ-
ringsmobilitet. DLI ser positivt på initiativets integrerede tilgang
til mobilitet. Men DLI fastholder, at uddannelse, og herunder
mobilitet, har et bredere formål end kun at skulle skabe vækst og
opfylde arbejdsmarkedets behov. I grundnotatet vurderes det, at
flagskibsinitiativet
i sig selv
ikke kommer til at have nævneværdige
konsekvenser. DLI mener dog, at de indirekte konsekvenser skal
undersøges og tilslutter sig regeringens holdning herom. Fx fin-
der DLI det betænkeligt, at Kommissionen i meddelelsen flere
steder foreslår indgreb på det socialpolitiske område. Kommissi-
onen indvarsler en hel række initiativer, hvoraf en del allerede er
kendte. DLI vil afvente stillingtagen, til de foreligger som egentli-
ge forslag. Førskole- og grundskoleniveau bør inddrages – DLI
noterer sig med tilfredshed, at Europa-Kommissionen understre-
ger vigtigheden i inddragelse af førskoleniveauet for at forebygge
det høje skolefrafald senere i uddannelsesforløbet. En af forud-
sætningerne for at nå benchmarks i Europa 2020-strategien om
at reducere antallet af unge med kort skolegang, at forøge antallet
af unge med en videregående uddannelse samt at unge skal for-
beredes på deltagelse i livslang læring er, at der sættes ind allerede
i den tidlige barndom. DLI understreger samtidig, at tilbuddet for
førskolebørn skal fastholde den danske tradition for, at ganske
unge børns læring sker gennem at lege og udforske omgivelserne
og ikke gennem skolepræget undervisning. Ungdomsuddannel-
serne – DLI finder det positivt, at Kommissionen understreger
vigtigheden af, at mobilitet inddrages i de gymnasiale ungdoms-
uddannelser og erhvervsuddannelserne. Især i erhvervsuddannel-
serne er det væsentligt, at mobiliteten indgår som en integreret og
meritgivende del af uddannelsesforløbet. Anerkendelse af ufor-
mel og ikke-formel læring kan være en vej ind i uddannelsessy-
stemet, men uformel og ikke-formel læring kan ikke erstatte for-
mel uddannelse, og må ikke underminere behovet for uddannel-
se. Risikoen for, at erhvervelsen af de almene kompetencer går
tabt, er for stor, hvilket i et længere perspektiv vil forringe svagt-
stillede unges muligheder på arbejdsmarkedet yderligere. DLI kan
i denne sammenhæng henvise til sit høringssvar af 16. juli 2010
vedr. ”Et nyt afsæt for erhvervsuddannelserne”, hvor DLI adva-
rer mod et for stort fokus på ”arbejdsbaseret læring”. Den prak-
tiske dimension bør først og fremmest opfyldes gennem veksel-
uddannelse, hvor erhvervelsen af de almene kompetencer sikres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
De videregående uddannelser – DLI finder det betænkeligt, at
”Unge-på-vej” ud over mobilitet også har meget fokus på såkaldt
modernisering og kvalitetssikring af de videregående uddannel-
ser. DLI har tidligere stillet sig tvivlende overfor muligheden for
og nytten af udviklingen af et rangordningssystem af de videregå-
ende uddannelser. Forestillingen er, at ”transparens og åbenhed”
skaber kvalitet, men DLI’s opfattelse er, at det nærmere skaber
incitament til, at universiteterne skal konkurrere mod hinanden
med lukkethed og isolation som konsekvens. DLI er enig i, at an-
sættelse af højtuddannede kan skabe vækst i virksomhederne,
men stiller sig stærkt tvivlende overfor, om et EU-benchmark for
beskæftigelsesegnethed skulle skabe mere vækst eller beskæftigel-
se. DLI tilslutter sig, at der behov for målrettede, bæredygtige og
øgede investeringer på de videregående uddannelser og, at der
ikke kun fokuseres på forskning, men også på uddannelsestilbud
af høj kvalitet. Om mobilitet – DLI finder det betænkeligt, at Eu-
ropa-Kommissionen ønsker at kontrollere medlemsstaternes til-
tag til at fjerne hindringer for mobilitet - f.eks. juridiske barrierer
og problemer med finansiering af udvekslingsopholdet – gennem
at overvåge fremskridt vha. en ”resultattavle for mobilitet” (mo-
bility scoreboard). DLI mener, at Kommissionen med dette tiltag
griber ind i såvel medlemsstaternes som institutionernes auto-
nomi på uddannelsesområdet og, at det peger i retning af en
harmonisering eller ensretning af uddannelsessystemerne. Lærer-
nes rolle som ambassadører for mobilitet – Lærernes rolle i for-
hold til mobilitet nævnes kort i meddelelsen, idet lærerne kan
agere som ambassadører eller rollemodeller. DLI pointerer, at
mobilitet bør være et tilbud på både pædagog- og læreruddannel-
serne på alle niveauer som en meritgivende og relevant del af ud-
dannelsen. Videre bør alle pædagoger og lærere også efter endt
uddannelse have mulighed for mobilitet som et led i løbende
profession udvikling. Afslutningsvis skal det understreges, at DLI
finder fremme af mobilitet for Europas unge relevant, men at alle
initiativer på området skal ske gennem den åbne koordinations-
metode og initieres gennem ”peer learning activities” og udveks-
ling af god praksis. I forhold til meddelelsens fire prioriterede
indsatsområder er DLI enig i Kommissionens understregning af
behovet for øgede investeringer i uddannelse.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre lande forventes at tage positivt imod flagskibsinitiativet.
9. Regeringens foreløbige holdning
Overordnet hilser regeringen flagskibsinitiativet og prioriteterne i
dette velkommen. Dog er der behov for at undersøge de enkelte
initiativer nærmere, når disse vil blive forelagt medlemsstaterne af
Kommissionen i løbet af 2010 – 2011. Et flertal af elementerne i
meddelelsen følger op på dagsordener, der allerede eksisterer og
arbejdes med.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens udspil til flagskibet Unge på vej er ikke tidligere
blevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Dog er Europa 2020-
strategien blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. juni
2010.