PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0484 Bilag 1
Offentligt

Nærheds- og grundnotat til Folketingets

Europaudvalg

28. oktober 2010

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørende re-

gulering af OTC-derivater, centrale modparter og centrale handelsde-

poter - KOM(2010) 0484.

Resumé

Kommissionen har den 15. september 2010 fremsat et forslag til forord-

ning vedrørende regulering af derivatmarkederne.

Det overordnede mål med forordningen er for det første at gøre over-the-

counter (OTC)-derivatmarkederne mere sikre og gennemsigtige. Denne

sikkerhed og gennemsigtighed skal konkret ske ved, at standardiserede

OTC-kontrakter cleares gennem centrale modparter (CCP’er). Således

reduceres modpartsrisikoen, dvs. risikoen for at den ene part mislighol-

der sine forpligtelser. Desuden skal oplysninger om OTC-kontrakter ind-

berettes til centrale handelsdepoter og samtidig være tilgængelige for

tilsynsmyndighederne. I forlængelse heraf skal der stilles flere oplysnin-

ger til rådighed for markedsdeltagerne.

Baggrund og indhold

En række større internationale finansielle virksomheders økonomiske

vanskeligheder under den finansielle krise har bragt over-the-counter

(OTC) derivaternes rolle i forbindelse med den finansielle stabilitet højt

på dagsordenen.

Et derivat er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af udviklingen

i det underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligationer, valuta eller

lignende. Prædikatet ”OTC” derivat hentyder til, at derivatet ikke handles

på et egentligt marked men direkte mellem parterne, f.eks. to banker. Det

medfører dels, at detaljerne om OTC derivaterne kun kendes af de impli-

cerede parter, dels at der er modpartsrisiko involveret i clearingen, idet

den ene part kan lide tab, hvis den anden part ikke opfylder sin del af

handlen. Med central clearing menes, at en clearingcentral garanterer for

alle deltagerne og dermed sikrer, at derivathandler altid kan opfyldes.

I september 2009 enedes G-20 i Pittsburgh om, at alle standardiserede

OTC derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter senest ved

udgangen af 2012. OTC derivatkontrakter skal desuden indrapporteres til

centrale handelsdepoter (trade repositories). Endelig skal brugen af ikke-

centralt clearede kontrakter begrænses og underlægges højere kapital-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/8

krav. I sin meddelelse fra 20. oktober 2009 fastsatte Kommissionen sin

plan om øget gennemsigtighed af derivatmarkederne og reduktion af

modparts- og operationelle risici. Af meddelelsen fremgik også Kommis-

sionens intentioner om at fortsætte med lovgivningsforslagene i 2010

med det formål at sikre implementering af G-20 landenes aftale i Pitts-

burgh..

Kommissionen har den 15. september 2010 fremlagt et forslag til en for-

ordning om OTC derivater, centrale modparter og centrale handelsdepo-

ter.

EU-kommissionen ønsker tvungen centralisering af clearingen af stan-

dardiserede OTC derivater via centrale modparter for dermed at opnå

større afviklingssikkerhed. En central modpart garanterer således for alle

deltagerne, hvilket sikrer opfyldelse af derivathandlerne.

I samarbejde med branchen skal det på EU niveau defineres nærmere,

hvilke OTC derivater der skal standardiseres og dermed er egnede til cen-

tral clearing.

Krav om rapportering vil blive øget. Al nødvendig information om mar-

kedsdeltagernes OTC derivatporteføljer skal indrapporteres til centrale

handelsdepoter for at øge overblikket over og tilsynet med OTC deriva-

terne, herunder følge omfanget af gearingseffekterne. I dag foregår ho-

vedparten af handlerne bilateralt, og dermed kendes detaljerne kun af de

implicerede parter.

Kapitaldækningsreglerne vil blive påvirket af de nye regler. Ved bilateral

clearing af OTC derivater mellem to parter vil den ene part alene skulle

dække eventuelt tab på modparten. Den forøgede risiko vil derfor medfø-

re, at der bliver krævet større kapitalkrav.

Der vil blive foretaget regulering af centrale modparter (tilladelse, kapi-

talkrav, krav til risikostyring m.v.), og der stilles krav om omfattende

tilsynsmæssigt samarbejde på tværs af landene. Godkendelsen af og til-

synet med de centrale modparter skal foretages af tilsynsmyndigheden i

det land, hvor den centrale modpart er etableret. Myndighederne i andre

EU-lande, hvor den centrale modpart agerer, vil have en rolle i det ”col-

lege”, der bliver oprettet. Som følge af de centrale modparters aktiviteter

på tværs af landene vil den centrale europæiske tilsynsmyndighed på

værdipapirområdet (ESMA) komme til at spille en central rolle i forbin-

delse med godkendelserne. Tilsynet med centrale handelsdepoter bliver et

anliggende for ESMA.

Ikke-finansielle virksomheder er i princippet undtaget fra forslaget, men

vil blive omfattet af reglerne, såfremt deres beholdning af OTC derivater

når et fastlagt højt niveau, og de vurderes at være systemisk vigtige. Den-

ne vurdering foretages af Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/8

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke startet behandlingen af derivatforord-

ningen men vil efter al sandsynlighed starte behandlingen i starten af no-

vember 2010.

Ordføreren i Europa-Parlamentet, Werner Langen, har tidligere på året

udarbejdet en rapport til udkast til Europa-Parlamentets holdning til den

kommende regulering. Det er den overordnede holdning, at der er behov

for restriktiv regulering af derivatmarkederne. Samtidig er det Europa-

Parlamentets holdning, at der skal være europæisk koordineret tilsyn med

disse markeder. ESMA skal have en styrket rolle i denne sammenhæng.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene

med forslaget opnås derfor bedst på fællesskabsniveau. Forslaget har

navnlig til formål at øge retssikkerheden og gennemsigtigheden i forbin-

delse med derivathandler. Da derivathandler meget ofte har en grænse-

overskridende dimension, kan tiltagene bedst gennemføres på EU-plan.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår

og forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence

fordrer fælles regler.

Derivathandler foregår på forskellige europæiske platforme, og derfor er der

behov for en koordineret og ensartet regulering på dette område. Mangel på

harmoniserede regler kan resultere i, at handlerne flyttes til platforme med

mindre restriktive krav.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven

om clearingvirksomhed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens §

8a, hvor udenlandske clearingcentraler kan opnå godkendelse til udøvelse

af clearingvirksomhed i Danmark, hvis clearingen kan gennemføres på en

for det danske marked forsvarlig måde.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 6. oktober 2010.

Generelle bemærkninger

Finansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) mener ikke, at regulering

af derivater må resultere i, at det ikke længere er muligt for de finansielle

virksomheder at skræddersy produkter til deres kunder. Derudover mener

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/8

FR og BF, at omkostningerne for indirekte clearingdeltagere ikke må være

så høje, at det kan forværre denne gruppes situation.

FR og BF mener ligeledes, at Kommissionen bør analysere, hvilke konse-

kvenser det får, hvis indføring af central clearing for standardiserede OTC-

derivater indebærer, at behovet for sikkerhedsstillelse øges for de tilgodeha-

vender, der kommer fra ikke clearede mellemværender. FR og BF frygter,

at omkostningerne ved bilaterale positioner resulterer i, at virksomheder

ikke længere har mulighed for at hedge deres risici, hvilket kan skade virk-

somhedernes udvikling og den økonomiske vækst. FR og BF tilføjer, at

såfremt opdelingen tillægges de øgede kapitalkrav og krav til håndtering af

bilaterale positioner, vil omkostningerne stige betydeligt og påvirke brugen

af ikke-clearingsegnede produkter.

Dansk Industri (DI) er af den principielle holdning, at ikke-finansielle virk-

somheder bør blive undtaget fra forslaget. DI understreger, at ikke-

finansielle virksomheder ikke handler derivater i spekulationsøjemed, og at

disse derivatkontrakter sjældent egner sig til central clearing. Såfremt ikke-

finansielle virksomheder bliver omfattet, skal de fortsat kunne gøre brug af

individualiserede derivater, som kan tilpasses den enkelte virksomheds risi-

koprofil i markedet.

Landbrug og Fødevarer (LF) bakker op om intentionen om en styrket regu-

lering af derivatmarkedet. Denne regulering må dog ikke ske på bekostning

af et fremtidigt velfungerende marked for prissikring.

LF ønsker ikke, at ikke-finansielle virksomheder skal omfattes af forord-

ningen. Men Kommissionen lægger op til, at ikke-finansielle virksomheder,

der udgør en systemisk risiko, skal omfattes. Her efterlyser LF klare græn-

ser for, hvilke landbrugsråvarer der her tænkes omfattet. Dansk Energi (DE)

er enig i, at forordningen kun bør gælde ikke-finansielle virksomheder, der

udgør systemiske risici. DE understreger, at det er ESMA, der skal definere,

hvornår der er tale om systemiske risici. Derfor er det vigtigt for DE, at

ESMA inddrager energiselskabernes synspunkter, før der træffes beslutnin-

ger på dette område.

LF understreger behovet for, at der bliver større gennemsigtighed på mar-

kedet for landbrugsvarer og støtter derfor idéer om øget indberetning og

offentliggørelse af handler på børser med videre. LF påpeger samtidigt, at

mange markedsdeltagere på fødevareområdet er mindre virksomheder, og

indberetningskravene skal derfor være afbalancerede.

Nationalbanken (NB) noterer i sit høringssvar, at der mangler en diskussion

fra Kommissionens side af den koncentration af risici, der vil finde sted ved

at påkræve meget mere clearing gennem centrale modparter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/8

Konkrete bemærkninger

Finansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) påpeger, at det er vigtigt i

forbindelse med, at ESMA skal notificere Kommissionen vedrørende deri-

vater (under top-down processen), at der gennemføres en markedskonsulta-

tion for at have markedsdeltagernes input med i vurderingerne.

Derudover fremhæver FR og BF også, at CCP’ernes risikokomitéer skal

styrkes. Deres rolle skal være stærkere end blot rådgivende. Samtidig bør

ESMA sikre, at produkter, som på objektivt grundlag er fundet uegnede til

central clearing, fremgår af en offentlig liste.

Ydermere er det helt centralt for FR og BF, at ansvaret for, hvorvidt en

transaktion er omfattet af clearingforpligtelsen, alene påhviler den ikke-

finansielle virksomhed, da den finansielle virksomhed, som måtte være

modpart i transaktionen, ikke har mulighed for at kontrollere dette.

I forhold til kapitalkravene til CCP’er er kravet i forordningen 5 millioner

EURO. Dette er efter FR’s og BF’s mening alt for lidt,- CCP’ernes systemi-

ske risici taget i betragtning.

Afslutningsvis ønsker FR og BF, at afvisning af interoperabilitetsarrange-

menter skal begrundes skriftligt og forelægges ESMA.

Danmarks Rederiforening (DRF) mener, at derivatkontrakter foretaget af

ikke-finansielle modparter skal undtages fra oplysningsforpligtelser, da byr-

derne herved vil overstige det behov, myndighederne måtte have for at få

dem klarlagt.

Derudover ønsker DRF en præcisering af, at oplysningsforpligtelserne for

derivater, der skal cleares, bliver pålagt CCP’en.

Dansk Industri (DI) finder, at begreberne ”information threshold” og ”clea-

ring threshold” er for ukonkrete. Det er uklart, hvilke ikke-finansielle virk-

somheder, der vil blive omfattet. Hertil ser DI dog positivt på, at derivat-

kontrakter med det formål at minimere en konkret risiko i forbindelse med

kommercielle aktiviteter ikke er omfattet.

Det er afgørende for Landbrug og Fødevarer (LF), at andelsselskaber og

andre selskaber i fødevaresektoren kan fortsætte med at handle prissikrings-

kontrakter på vegne af deres medlemmer/kunder, når det falder indenfor

deres forretningsområde, uden at de skal registreres som finansielle virk-

somheder.

Slutteligt mener LF, at diskussionen om et mere velfungerende marked for

derivater på landbrugsområdet og en mere markedsorienteret landbrugspoli-

tik har som en klar forudsætning, at der skabes et objektivt og solidt data-

grundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/8

Dansk Energi (DE) mener, at flere elementer i forordningen, bør præciseres.

For det første, bør det fremgå tydeligere, hvad der sker, hvis en virksomhed

har været over grænserne for clearing, for derefter at ryge under grænserne

igen. For det andet finder DE, at det er uklart, hvorvidt ikke-finansielle virk-

somheder skal cleare handler med andre ikke-finansielle virksomheder. Der

skal samtidig ske en præcisering af, at kun virksomheder i 3. lande, der lig-

ner finansielle virksomheder eller virksomheder, der overskrider grænse-

værdierne, skal cleare.

Endelig understreger DE, at forpligtelser til at anvende risikobegrænsnings-

tiltag kun bør finde anvendelse, såfremt modparten også er omfattet af for-

ordningen.

Forhandlingssituationen

Forhandlingerne er påbegyndt den 7. oktober 2010. Der forventes en række

møder under det belgiske formandskab, der udløber med udgangen af 2010.

Overordnet støtter medlemsstaterne initiativet til regulering af derivatmar-

kederne.

Der er divergerende holdninger i forhold til, hvor mange beføjelser der skal

overdrages til ESMA. Flere lande mener, at det er op til hjemlandsmyndig-

hederne at godkende en CCP. Omvendt finder andre lande, at denne kompe-

tence skal ligge hos ESMA.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter generelt Kommissionens forslag til forordning.

Hensigten er at få så mange derivater som muligt standardiseret, da de er

egnede til clearing og efter forslaget skal cleares. Imidlertid må det ikke

føre til, at det ikke er muligt for de finansielle virksomheder at skrædder-

sy produkter til deres kunder.

Omkostningerne ved at være indirekte deltager ved afvikling via en cen-

tral modpart bør ikke være så høje, at de mindre og mellemstore finan-

sielle virksomheders konkurrencesituation forværres.

Danmark støtter, at ikke-finansielle virksomheder som udgangspunkt ikke

bliver omfattet af reguleringen. Danmark støtter en præcisering af, i hvilke

tilfælde ikke-finansielle skal omfattes, som følge af deres betydning for den

systemiske risiko på de finansielle markeder.

Danmark støtter, at ESMA får en koordinerende rolle, og at ESMA får øge-

de beføjelser i forhold til at overvåge derivatmarkederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/8

Danmark arbejder for en afklaring af, hvilke omkostnin-

ger/sikkerhedsstillelser, der vil være forbundet med derivater, der ikke clea-

res centralt, og for at disse ikke bliver for høje.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på

væsentlige punkter, herunder for så vidt angår clearingcentraler, der ind-

træder som central modpart, vil blive erstattet af forordningen.

Der eksisterer i dag ikke en dansk central modpart. I Danmark cleares alle

large cap aktiehandler på NASDAQ OMX via den hollandske centrale

modpart EMCF (European Multilateral Clearing Facility). Det gælder

ikke kun børshandler, men også handler via multilaterale handelsfacilite-

ter.

Børshandlen med og clearing af børsnoterede futures og optioner på dan-

ske værdipapirer foregår via NASDAQ OMX og drives fra Stockholm,

hvor NASDAQ OMX Derivatives Markets indtræder som central mod-

part.

Forordningen forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser som følge

af, at Finanstilsynet skal deltage i tilsynet med centralerne på europæisk

niveau. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en clearingcentral i Dan-

mark, skal der også føres tilsyn med denne. Omkostningerne vil blive fi-

nansieret af den finansielle sektor.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelse af centrale modparter og standardiserede OTC derivater vil

alt andet lige medføre lavere modpartsrisici, idet en central modpart ga-

ranterer for alle markedsdeltagerne, således at det sikres, at alle derivat-

handler opfyldes. Dette bidrager til den finansielle stabilitet. Omvendt vil

brugen af centrale modparter give en koncentration af risici på den cen-

trale modpart.

Idet OTC derivatporteføljer indrapporteres til centrale handelsdepoter, vil

myndighederne få større overblik over markedet og navnlig omfanget af

gearingseffekterne.

Ved fastsættelse af høje fælleseuropæiske krav til clearingcentralerne

sikres det, at der ikke er clearingcentraler, der er for lavt kapitaliserede

eller har for dårlig styring af sine risici.

10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionen vurderer generelt, at forslagene om flere rapporterings-

krav vil påføre den finansielle sektor ekstra byrder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/8

Kommissionen vurderer generelt, at prisen på hedging vil stige som følge

af de nye regelsæt, samt at erfaringen fra finanskrisen viser, at priserne

har været for lavt sat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.