Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0490 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsens 6. Kontor/3.1/2.1
Sagsnr.: 2010-20-221-00735/Dep. sagsnr. 7182
Den 19. oktober 2010
FVM 803
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv
2001/112/EF om frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsum
KOM (2010) 490
Resumé
Forslaget indebærer en tilpasning til internationale normer og en privat branchestandard, en
videreførelse af de gældende regler om den nøje adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft fra
koncentrat, samt tilladelse til, at puré blandes i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat. Derud-
over foreslås det, at det ikke længere skal være tilladt at tilsætte sukker til visse frugtsafter.
Endvidere tillægges Kommissionen kompetence til at vedtage tilpasninger af ikke væsentlige
bilag til den tekniske udvikling og til udviklingen i relevante internationale standarder. For-
slaget forventes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 490 endelig af 21. september 2010 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2001/112/EF af 20.
december 2001 om frugtsaft og lignende produkter bestemt til konsum (frugtsaftdirektivet),
senest ændret ved Kommissions direktiv 2009/106/EF af 14. august 2009. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 27. september 2010 i dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter procedu-
ren for den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.
Nærhedsprincippet
Der er tale om ændringer til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at tilpasse reglerne i frugtsaftdirektivet, 2001/112/EF, til internatio-
nale normer, specielt til dele af Codex Alimentarius standarden for frugtsaft og nektar samt til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN) kodeks for vurdering
af frugt- og grøntsagssafter.
Codex Alimentarius standarder er vejledende standarder fastsat i regi af Verdenssundhedsor-
ganisationen (WHO) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) for kvalitet og
mærkning af produkterne. Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters
(AIJN) kodeks for vurdering af frugt- og grøntsagssafter angives af Kommissionen at være en
referencestandard for selvregulering for frugtsaft fra koncentrat inden for frugtsaftindustrien.
Det er således en privat branchestandard udarbejdet af Brancheorganisationen for de Europæi-
ske Frugtsaftproducenter (AIJN).
Forslaget indebærer:
- en videreførelse af den nøje adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat i form
af beskrivende definitioner af de enkelte produkter og det tillades, at puré blandes i frugt-
saft og frugtsaft fra koncentrat.
- at der sker tekniske tilpasninger af bilagene, herunder at det ikke længere vil være muligt
at tilsætte sukker til følgende produkter: Frugtsaft/-juice, frugtsaft fra koncentrat, koncen-
treret frugtsaft og dehydreret frugtsaft/frugtsaft i pulverform, og det vil blive frivilligt at
tilsætte sukker og/eller honning til frugtnektar, hvilket tidligere var obligatorisk.
- at Kommissionen tillægges visse beføjelser til at udstede delegerede retsakter i overens-
stemmelse med TEUF artikel 290 for at tilpasse bilagene, undtagen bilag I, del I (definiti-
on af og forbeholdt varebetegnelse for produkterne) og bilag II (definition af råvarer), til
den tekniske udvikling og tage hensyn til udviklingen i relevante internationale standar-
der.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
De gældende danske regler er bekendtgørelse nr. 878 af 30. oktober 2003 om frugtsaft med
videre, som ændret ved bekendtgørelse nr. 242 af 14. april 2008. Bekendtgørelse nr. 878 er en
gennemførelse af Rådets direktiv 2001/112/EF af 20. december 2001 om frugtsaft og lignende
produkter bestemt til konsum (frugtsaftdirektivet).
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative
konsekvenser for det offentlige, ligesom forslaget ikke skønnes at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
904838_0003.png
3
DTU Fødevareinstituttet mener ikke umiddelbart, at forslaget vil medføre ringere ernærings-
værdi af frugtsafter.
Vedtages forslaget skal bekendtgørelse nr. 878 om frugtsaft m.v. ændres i overensstemmelse
med direktivændringen.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer er enige i Kommissionens forslag for så vidt angår adskillelsen af definition
med tilknyttet forbeholdt varebetegnelse for frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat, forenkling
vedrørende restituering af aroma, udelukkelse af sukker som ingrediens i frugtsaft og tilføjelse
af tomat som frugt i frugtsafter.
Kantineledernes Landsklub mener, at det bør fremgå tydeligt af mærkningen, at frugtsafter
indeholder tomatkulhydrat, da flere personer angiveligt er allergiske overfor tomatkulhydra-
ter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for tilpasning af direktivet til internationale normer, hvor det er
hensigtsmæssigt, sundhedsmæssigt forsvarligt og ikke vildleder forbrugerne. Regeringen er
også positiv over for, at Kommissionen gives beføjelser til at tilpasse de nævnte bilag til den
tekniske udvikling ved delegerede retsakter. Regeringen er enig i, at der bør tages hensyn til
indholdet i Brancheorganisationen for de Europæiske Frugtsaftproducenters (AIJN) kodeks
for vurdering af frugt- og grøntsagssafter, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det bør dog ikke væ-
re en fast referencestandard i og med der er tale om en privat branchestandard, som ikke er of-
fentligt tilgængelig, og som medlemsstaterne ikke har indflydelse på. Det kan reelt afvige fra
Codex Alimentarius standarden, som er referencen i WTO-systemet, og som er den egentlige
reference, som EU ønsker at tilpasse sig.
Regeringen kan tilslutte sig, at den gældende adskillelse mellem frugtsaft og frugtsaft fra kon-
centrat fastholdes, og at puré kan blandes i frugtsaft og frugtsaft fra koncentrat, samt at der
sker tekniske tilpasninger af bilagene, så det bliver frivilligt at tilsætte sukker og/eller honning
til frugtnektar. For så vidt angår forbud mod tilsætning af sukker til følgende produkter:
Frugtsaft/-juice, frugtsaft fra koncentrat, koncentreret frugtsaft og dehydreret frugt-
saft/frugtsaft i pulverform afviger Kommissionens forslag fra Codex standarden. I Codex
standarden, som er referencen i WTO systemet, er der mulighed for at tilsætte sukker til de
nævnte frugtsaft produkter. Denne afvigelse fra Codex Alimentarius standarden støttes imid-
lertid fra dansk side af hensyn til et ernæringsmæssigt ønske om at reducere sukkerindtaget i
befolkningen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
For så vidt angår Kantineledernes Landsklubs bemærkning om, at det skal fremgå tydeligt af
mærkningen, at et produkt indeholder tomatkulhydrat, forholder det sig sådan, at det i henhold
til de gældende supplerende mærkningskrav i frugtsaftdirektivet skal fremgå enten af varebe-
tegnelsen og/eller af ingredienslisten, hvis der er tomatsaft i en frugtsaft.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget fra andre
medlemsstater.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.