Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0494 Bilag 1
Offentligt
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
26. oktober 2010
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik
– KOM 2010 (494)
Resumé
Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til vide-
reudvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. I forslaget
fastsættes det finansielle rammebeløb til 50.000.000 EUR for perioden 1.
januar 2011 – 31. december 2013.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til forord-
ning om et program for støtte til videreudvikling af EU’s integrerede
havpolitik.
Forslaget er fremsat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, arti-
kel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel
188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk.2, og artikel 195, stk. 2. Baggrun-
den herfor er, at EU’s integrerede havpolitik i sig selv ikke har noget ud-
trykkeligt retsgrundlag i traktaten, mens de enkelte tiltag, f.eks. på sø-
transportområdet, har det. EU’s integrerede havpolitik dækker mange af
EU’s sektorpolitikker med tilknytning til have og kyster såsom fiskeri,
frihed, sikkerhed og retfærdighed, transport, industri, territorial samhø-
righed, forskning, miljø, energi og turisme.
Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles
beslutningstagen i EF Traktatens artikel 251.
Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videre-
udvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. Foranstaltning-
erne baseres på blåbogen (Kommissionens meddelelse ”En integreret EU-
havpolitik” – KOM (2007) 75), som Kommissionen vedtog i 2007, og
den deraf afledte handlingsplan (SEK (2007) 1278). Forslaget bygger vi-
dere på de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter, der allerede er
iværksat i forbindelse med EU’s integrerede havpolitik. Den foreslåede
forordning tilvejebringer grundlaget for gennemførelse af foranstaltninger
i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013.
Formålet med det foreslåede program er at realisere de mål og prioriteter,
der er anført i blåbogen. Disse vedrører navnlig: