Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0523 Bilag 1
Offentligt
Nærheds- og grundnotat
Kommissionens forslag om et direktiv vedr. krav til EU-landenes
budgetmæssige rammer (KOM(2010)523)
Resumé
23. november 2010
Kommissionen har fremsat forslag om et direktiv, der fastlægger en række minimumskrav til de
nationale finanspolitiske rammer.
1. Baggrund
På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen
under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en
rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret
af DER. Kommissionens forslag til retsakter forventes nu drøftet mhp. enighed
blandt EU’s finansministre.
Forslagene vedr. ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens
forebyggende del), forordningen om sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten, fo-
rordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt
forordningen om sanktioner ifm. korrektion af makroøkonomiske ubalancer skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagen
med Europa-Parlamentet, mens forslaget vedr. forordning 1467/97 (Stabilitets-
og Vækstpagtens korrigerende del) skal vedtages efter en særlig lovgivningsproce-
dure, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og
Den Europæiske Centralbank, ECB. Direktivet om nationale finanspolitiske
rammer vedtages med kvalificeret flertal af Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet.
Målet er, at reformen af det økonomiske samarbejde skal være færdig i sommeren
2011.
2. Formål og indhold
Kommissionen har ved KOM(2010)523 af 29. september 2010 fremlagt forslag
om et direktiv, der fastlægger en række minimumskrav til de nationale finanspoliti-
ske rammer:
Regnskab og statistik
Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre regnskabssystemer, som omfat-
ter alle niveauer af den offentlige sektor og som muliggør en beregning af na-
tionalregnskabsbaserede data (ESA 95-baserede data). Samtidig skal landene sikre
tidsmæssigt passende og regelmæssig tilgængelighed af budget- og regnskabsdata
for alle offentlige delsektorer – herunder skal landene specifikt offentliggøre 1)