Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0526 Bilag 2
Offentligt
920362_0001.png
Nærheds- og grundnotat
Kommissionens forslag om ændring af forordning 1466/97 om
styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning
og samordning af økonomiske politikker (Stabilitets- og
Vækstpagtens forebyggende del) (KOM(2010)526)
Resumé
23. november 2010
Kommissionen har ved KOM(2010)526 af 29. september 2010 fremlagt forslag om ændring af
Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 (Pagtens forebyggende del). Formålet med
forslaget er at styrke EU-landenes forebyggende indsats ift. at sikre sunde offentlige finanser,
særligt at sikre efterlevelse af landenes mellemfristede mål om strukturel balance på de offentlige
finanser.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,
der skal bidrage til at styrke det økonomiske samarbejde i EU.
På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen
under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en
rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret
af DER. Kommissionens forslag til retsakter forventes nu drøftet mhp. enighed
blandt EU’s finansministre.
Forslagene vedr. ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens
forebyggende del), forordningen om sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten, fo-
rordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt
forordningen om sanktioner ifm. korrektion af makroøkonomiske ubalancer skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagen
med Europa-Parlamentet, mens forslaget vedr. forordning 1467/97 (Stabilitets-
og Vækstpagtens korrigerende del) skal vedtages efter en særlig lovgivningsproce-
dure, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet og
Den Europæiske Centralbank, ECB. Direktivet om nationale finanspolitiske
rammer vedtages med kvalificeret flertal af Rådet efter høring af Europa-
Parlamentet.
Målet er, at reformen af det økonomiske samarbejde skal være færdig i sommeren
2011.
2. Formål og indhold
Kommissionen har ved KOM(2010)526 af 29. september 2010 fremlagt forslag
om ændring af Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 (Pagtens foreby-
ggende del). Formålet med forslaget er at styrke EU-landenes forebyggende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
indsats ift. at sikre sunde offentlige finanser, særligt at sikre efterlevelse af
landenes mellemfristede mål om strukturel balance på de offentlige finanser.
Forslaget præciserer bl.a., at stabilitets- og konvergensprogrammerne skal inde-
holde information om udviklingen i den offentlige saldo og offentlige gæld, den
planlagte udgiftsvækst, den planlagte indtægtsvækst ved uændret politik og kvan-
tificering af planlagte diskretionære tiltag på indtægtssiden fra og med det fore-
gående år til og med 3 år frem i tiden (fra år t-1 til år t+3). Dette forslag skal ses i
lyset af ændringen af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogram-
merne vedtaget af ECOFIN den 7. september 2010, som er gennemført ifm. in-
troduktionen af en dybere og bredere koordination af den økonomiske politik (det
Europæiske Semester).
Stabilitets- og Vækstpagtens regel om, at eurolandene og ERMII-landene skal sikre
en tilpasning mod de mellemfristede mål om strukturel balance på de offentlige
finanser (’Medium Term Objective’ (MTO)) på 0,5 pct. af BNP p.a. som bench-
mark for lande, som endnu ikke efterlever deres MTO, er uændret, men Kommis-
sionen foreslår, at 0,5-procentsreglen særligt skal håndhæves ift. EU-lande med
høj gæld og/eller uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Rådet skal
således – fx ifm. udtalelserne om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer –
vurdere, om EU-lande med høj gæld og/eller uforholdsmæssigt store mak-
roøkonomiske ubalancer sikrer en årlig tilpasning, der er højere end 0,5 pct. af
BNP.
Med henblik på at sikre EU-landenes tilpasning mod MTO foreslår Kommissio-
nen, at Rådet skal verificere, at væksten i de offentlige udgifter, sammenholdt med
effekten af gennemførte eller planlagte tiltag på indtægtssiden, er konsistent med
et princip om ”forsigtig finanspolitik” (’Prudent Fiscal Policy’ (PFP)). Finanspoli-
tikken kan betragtes som ”forsigtig”, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) For
lande, som har opnået MTO, overstiger den årlige udgiftsvækst ikke en realistisk
mellemfristet BNP-vækstrate, med mindre det opvejes af diskretionære
indtægtstiltag. 2) For lande, der ikke har opnået MTO, overstiger den årlige offen-
tlige udgiftsvækst ikke en vækstrate, der ligger under en realistisk mellemfristet
BNP-vækstrate, med mindre det opvejes af diskretionære indtægtstiltag. Forskellen
mellem udgiftsvækstraten og BNP-vækstraten fastsættes således, at der sikres en
passende tilpasning mod MTO. 3) Diskretionære reduktioner af offentlige indtæg-
ter finansieres via reducerede udgifter og/eller andre indtægtsstigninger.
Den realistiske mellemfristede BNP-vækstrate bør vurderes på basis af 10-årige
fremskrivninger, som opdateres regelmæssigt. I tilfælde af en særlig hård lav-
konjunktur kan det være tilladt midlertidigt at afvige fra den tilpasning, som er
defineret som PFP.
I forbindelse med definitionen af tilpasningsstien mod MTO skal Rådet tage højde
for implementeringen af større strukturreformer med direkte langsigtede be-
sparelseseffekter. Særligt hensyn skal tages til pensionsreformer, som indfører et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
obligatorisk individuelt fondsbaseret system, der kan svække de offentlige finanser
på kort sigt, men styrke dem på lang sigt.
Hvis Rådet i forbindelse med vurderingen af et stabilitets- eller konvergenspro-
gram er af den opfattelse, at målene og indholdet af programmet bør styrkes
særligt ift. PFP, skal Rådet opfordre det pågældende land til at revidere program-
met.
I tilfælde af en signifikant afvigelse fra PFP foreslås det, at Kommissionen kan
rette en advarsel til det pågældende land, jf. TEUF artikel 121, stk. 4. En afvigelse
fra PFP defineres som signifikant, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Udg-
iftsvæksten er højere, end hvad der er konsistent med ”forsigtig finanspolitik”, og
opvejes ikke af diskretionære indtægtsstigende tiltag eller 2) diskretionære
indtægtstiltag, som medfører faldende indtægter, ikke opvejes af reducerede udg-
ifter, og hvor 1) eller 2) har en samlet effekt på den offentlige saldo på mindst 0,5
pct. af BNP i et enkelt år eller mindst 0,25 pct. af BNP i gennemsnit pr. år over to
på hinanden følgende år, med mindre landet mere end overholder sit MTO. Hvis
afvigelsen finder sted ifm. en særlig hård lavkonjunktur, vil det blive taget i betrag-
tning.
Kommissionen foreslår, at Rådet ved en vedvarende eller særligt alvorlig afvigelse
fra en ”forsigtig finanspolitik”, på anbefaling af Kommissionen, skal vedtage en
henstilling om at gennemføre nødvendige korrigerende tiltag og, for eurolandene,
vedtage økonomiske sanktioner (rentebærende deponering på 0,2 pct. af BNP), jf.
KOM(2010)524.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemme i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter forslaget ved-
tages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
4. Nærhedsprincippet
Målet om at styrke samarbejdet om EU-landenes forebyggende indsats mht. at
sikre øget efterlevelse af landenes mellemfristede mål om strukturel balance på de
offentlige finanser kan ikke opfyldes på nationalt niveau, og forslaget vurderes
således at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6. Konsekvenser
Initiativer der styrker efterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, her-
under reglerne om at undgå uforholdsmæssigt store underskud samt reglerne om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
at sikre fremskridt mod mellemfristede budgetmål, som er konsistente med en
holdbar udvikling i de offentlige finanser på længere sigt, har positive sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekv-
enser.
7. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter generelt en styrkelse af det økonomisk-politiske samarbejde i
EU. EU-landene støtter således generelt en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten
og ventes i lyset af Taskforce-rapporten at kunne støtte en styrkelse af EU-landenes
forebyggende indsats mht. at sikre efterlevelse af landenes mellemfristede mål om
strukturel balance på de offentlige finanser på basis af Kommissionens forslag.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte initiativer, der styrker det finanspolitiske samar-
bejde i EU med henblik på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser.
Regeringen kan i lyset af Taskforce-rapporten støtte en styrkelse af EU-landenes
forebyggende indsats mht. at sikre øget efterlevelse af landenes mellemfristede
mål om strukturel balance på de offentlige finanser på basis af Kommissionens
forslag, idet regeringen arbejder for, at vurderingen af tilpasningen mod de mel-
lemfristede budgetmål baseres på en helhedsvurdering.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk
samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens
meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhan-
dlingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev
endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen i
forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7.
september 2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til
forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober
2010.