Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0527 Bilag 1
Offentligt
Nærheds- og grundnotat
Kommissionens forslag til en forordning om forebyggelse og kor-
rektion af makroøkonomiske ubalancer (KOM(2010)527)
Resumé
7. februar 2015
Kommissionen har fremsat to forslag til forordninger, som indebærer et nyt samarbejde om hånd-
tering af makroøkonomiske ubalancer i EU-landene, og som har til formål at styrke det økono-
miske samarbejde i EU. Kommissionen foreslår dels indførelsen af en procedure for ”uforholds-
mæssigt store ubalancer”, der bygger på en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af
relevante indikatorer, og som kan indebære henstillinger til landene om at gennemføre tiltag, der
adresserer ubalancerne, og dels er der fremsat forslag om håndhævelsesmekanismer mhp. effektiv
korrektion af makroøkonomiske ubalancer i eurolandene.
1. Baggrund
Udviklingen af makroøkonomiske ubalancer i perioden ledende op til krisen viste
sig skadelige for EU-landene, da krisen indtraf. I sin meddelelse og rapport fra
2008 ”EMU@10: successes and challenges after 10 years of Economic and Mo-
netary Union” foreslog Kommissionen en bred dagsorden mhp. at forbedre
ØMU’ens funktionsmåde, herunder behovet for at udvide den økonomiske over-
vågning mhp. at opdage og forebygge makroøkonomiske ubalancer på et tidligt
stadie. En forbedret landeovervågning blev betragtet som særlig væsentlig på om-
råder som konkurrenceevne og betalingsbalance, idet en række lande havde udvik-
let ubalancer siden euroens lancering. Fremadrettet sætter Europa 2020-strategien
for vækst og beskæftigelse i EU et fornyet fokus på adressering af svagheder i
overvågning af de makrofinansielle og strukturelle udfordringer, som krisen har
afsløret.
Kommissionen fremlagde den 29. september 2010 en række forslag til retsakter,
der skal bidrage til et styrket økonomisk samarbejde i EU, herunder forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske ubalancer, (KOM(2010)527).
På Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010 fremlagde Taskforcen
under ledelse af DER-formanden og med deltagelse af EU’s finansministre en
rapport med forslag til styrket økonomisk koordination i EU, som blev endosseret
af DER. Kommissionens forslag til retsakter forventes nu drøftet mhp. enighed
blandt EU’s finansministre.
Forslagene vedr. ændring af forordning 1466/97 (Stabilitets- og Vækstpagtens
forebyggende del), forordningen om sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten, for-
ordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer samt
forordningen om sanktioner ifm. korrektion af makroøkonomiske ubalancer skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. fælles beslutningstagen