PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0527 Bilag 2
Offentligt

31. marts 2011

Notat vedr. indikatorer og scoreboard om overvågningen af

makroøkonomiske ubalancer

Resumé

Som led i drøftelserne af den igangværende reform af det økonomiske samarbejde i EU har der

på teknisk niveau været en drøftelse af indikatorer i det såkaldte scoreboard, som indgår i det

nye samarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer. Det ventes nu, at der vil blive lagt

op til en principbeslutning om scoreboardet, særligt indikatorerne og tilhørende tærskelværdier,

muligvis på det kommende uformelle ECOFIN-møde 8.-9. april med henblik på de efterfølgen-

de forhandlinger med Europa-Parlamentet. Scoreboardet ventes endeligt vedtaget i forbindelse

med vedtagelsen af den samlede reform af det økonomiske samarbejde, forventeligt til juni.

KOM(2010) 527

Baggrund

ECOFIN nåede den 15. marts 2011 til politisk enighed om forslagene til retsakter

om et styrket økonomisk samarbejde i EU, herunder om forslagene vedr. samar-

bejdet om makroøkonomiske ubalancer, som DER har endosseret på sit møde

den 24.-25. marts 2011, og som skal fungere som grundlag for de kommende for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

EU-landene har fundet det nødvendigt at supplere de finanspolitiske regler i Sta-

bilitets- og Vækstpagten med et nyt samarbejde imellem EU-landene om at adres-

sere makroøkonomiske ubalancer som et nyt element i det økonomisk-politiske

samarbejde i EU. Krisen har vist, at en række lande – herunder også lande, der

overholdt de grundlæggende finanspolitiske regler om underskud på under 3 pct.

af BNP mv. – havde opbygget uholdbart store ubalancer i form af overophedede

økonomier, vedvarende betalingsbalanceunderskud, aktivbobler mv., som resulte-

rede i en ugunstig økonomisk udvikling med stigende ledighed og en kraftig for-

værring af de offentlige finanser, da økonomierne vendte.

Det nye samarbejde om en bredere og mere systematisk makroøkonomisk over-

vågning er en del af det styrkede økonomiske samarbejde, således at man tidligt i

et forløb vil kunne identificere interne og eksterne ubalancer i EU-landene og

fokusere på forebyggelse og korrektion af sådanne alvorlige ubalancer i EU-

landene. Overvågningen operationaliseres via indførelsen af en varslingsmekanis-

me med et ’scoreboard’ bestående af et begrænset antal relevante makroøkonomi-

ske og makrofinansielle indikatorer, som kan give en første indikation af potentiel-

le makroøkonomiske ubalancer. Til disse indikatorer knyttes nærmere fastlagte

tærskelværdier, som kan signalere store ubalancer. Denne første indikation skal

herefter suppleres af mere dybdegående makroøkonomiske analyser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdet med etableringen af scoreboardet er pågået på teknisk niveau i forlængel-

se af forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen om udmøntningen af finansminister-

Taskforcens anbefalinger i konkrete ændringer af Kommissionens forslag til rets-

akter, og har fundet sted primært i regi af udvalget for økonomisk politik (EPC).

Det tekniske arbejde er intensiveret efter seneste ECOFIN og DER og er resulte-

ret i et udspil til indikatorer i en rapport fra EPC, som er drøftet på et møde i den

Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) den 29.-30. marts 2011. Der tegner sig

generel enighed om et scoreboard med konkrete indikatorer og tærskelværdier

udarbejdet på basis af forslag fra Kommissionen, om end visse aspekter endnu

udestår.

Der ventes lagt op til en principbeslutning om scoreboardet, særligt indikatorerne

og tilhørende tærskelværdier, allerede på det kommende uformelle ECOFIN-

møde 8.-9. april med henblik på de efterfølgende forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Scoreboardet ventes endeligt vedtaget i forbindelse med vedtagelsen

af den øvrige del af reformen af det økonomiske samarbejde, forventeligt til juni.

Indhold

Arbejdet med sammensætning af scoreboardet på indikatorer og med tilhørende

tærskelværdier har været motiveret af 4 overordnede principper: 1) Valg af indika-

torer skal fokusere på de mest relevante aspekter af makroøkonomiske ubalancer

og forringelse af konkurrenceevne (dvs. den enkelte indikators evne til at identifi-

cere ubalancer med potentiel betydning for makroøkonomisk stabilitet, vækst og

beskæftigelse), 2) Scoreboardet skal bestå af et begrænset antal indikatorer, 3) Sco-

reboardet skal være simpelt og gennemskueligt, 4) Udvælgelsen af indikatorer skal

tage højde for tilgængelighed, aktualitet og kvalitet af statistiske data.

Fastlæggelsen af tærskelværdier for de enkelte indikatorer har generelt været moti-

veret af statistiske overvejelser, således at tærsklerne generelt er valgt ud fra, hvor-

dan EU-landene faktisk har fordelt sig på de konkrete indikatorer gennem en læn-

gere årrække. Landene er enige om, at scoreboardet skal kunne tilpasses over tid,

og således kunne tage højde for makroøkonomiske ubalancers skiftende natur og

øget datatilgængelighed i øvrigt. Der er enighed om, at scoreboardet alene skal

give en første indikation på potentielle makroøkonomiske ubalancer, og at evt.

anbefalinger ikke kan bygge på resultatet af scoreboardet i sig selv, men vil skulle

baseres på en efterfølgende og mere dybdegående analyse og helhedsvurdering.

Det ventes på den baggrund på et foreløbigt grundlag, at de indikatorer som i

udgangspunktet skal udgøre scoreboardet er

betalingsbalancen, nettoaktiver overfor ud-

landet, eksportmarkedsandele, nominelle enhedslønomkostninger, reale effektive valutakurser,

den private og offentlige gæld, kreditgivning til den private sektor

udviklingen i reale boligpri-

ser,

som generelt vurderes effektive ift. at kunne identificere en tendens til opbyg-

ning af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og forringelse af

konkurrenceevne over tid. De beregningsmæssige forudsætninger og overordnede

overvejelser bag inklusion af disse indikatorer forventes foreløbigt at blive:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Betalingsbalancen

som pct. af BNP beregnet bagud som et 3-årigt glidende

gennemsnit med tærskelværdier på +/- 4 pct. af BNP, dvs. over-

skud/underskud på betalingsbalancen på 4 pct. af BNP. Et udestående er

særligt symmetri/asymmetri i fastlæggelsen af tærskelværdierne for beta-

lingsbalancen, dvs. om store betalingsbalanceoverskud skal vurderes som

værende uhensigtsmæssige på linje med store underskud. Betalingsbalan-

cens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator

for et lands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt beta-

lingsbalanceunderskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager,

hvilket kan signalere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis lån-

tagningen er uholdbar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. En række

af de lande, der er kommet i størst problemer under den aktuelle krise,

havde i en årrække inden krisen relativt store og vedvarende betalingsba-

lanceunderskud. Relativt store betalingsbalanceunderskud kan imidlertid

også være velbegrundet, f.eks. for lande med et lavt velstandsniveau, der er

i stærk udvikling drevet af udenlandske investeringer (konkret f.eks. lan-

dene i Central- og Østeuropa). Modsat vil høje betalingsbalanceoverskud

kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en underudviklet inden-

landsk efterspørgsel og/eller et lavt investeringsniveau.

Nettoaktiver overfor udlandet

(beholdningen af eksterne finansielle aktiver fra-

trukket eksterne finansielle passiver) som pct. af BNP med tærskelværdi

på -35 pct. af BNP. Nettobeholdningen af aktiver overfor udlandet er en

beholdningsvariabel der afspejler den kumulative udvikling på betalingsba-

lancens løbende poster og kapitalkontoen, og angiver et lands samlede fi-

nansielle aktivposition overfor udlandet, og udgør sammen med behold-

ningen af ikke-finansielle aktiver et lands samlede formue. En høj negativ

nettoaktivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget

af gæld og rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele

målt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årige

procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Denne indikator vil

kunne måle vedholdende forringelser af et lands konkurrenceevne.

Enhedslønomkostninger

beregnet som den 3-årige procentuelle ændring med

tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. En-

hedslønomkostningen er et groft mål for et lands omkostningseffektivitet,

idet den angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning per enhed

produceret. Stigende enhedslønomkostninger indikerer en lønudvikling

der overstiger produktivitetsudviklingen, hvilket vil kunne forringe et

lands omkostningsmæssige konkurrencedygtighed. Der foreslås differenti-

erede tærskelværdier for eurolande og ikke-eurolande der afspejler, at eu-

rolandenes indbyrdes valutakurs per definition er fastlåst, og derfor ikke

kan absorbere effekter af en divergerende konkurrenceevneudvikling.

Reale effektive valutakurs

baseret på et harmoniseret forbrugerprisindeks og

ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelle

ændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/-

11 pct. for ikke-eurolande. Denne indikator vil kunne overvåge konkur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



renceevnen ift. et lands største handelspartnere, idet den måler den relative

prisudvikling (hvis baseret på et forbrugerprisindeks) og svingninger i no-

minelle valutakurser. Der foreslås mindre tærskelværdier for eurolande ift.

ikke-eurolande.

Den private sektors gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 160 pct. af

BNP. Indikatoren tænkes inkluderet i scoreboardet, da en uholdbar udvik-

ling heri kan have potentielt negative konsekvenser for indenlandsk efter-

spørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og forstærke den private

sektors sårbarhed overfor svingninger i økonomien, herunder via aktivpri-

ser, inflation og renter.

Den offentlige gæld

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,

som er Traktatens referenceværdi. Der udestår dog stadig endelig enighed

om, hvorvidt og hvordan den offentlige gæld skal indgå i scoreboardet.

Offentlig gæld kan tages i betragtning i relation til scoreboardet med bag-

grund i, at omfanget af den offentlige gæld (på samme måde som den pri-

vate gæld) i sig selv kan have betydning for den makroøkonomiske og fi-

nansielle stabilitet. Der lægges ikke op til, at den offentlige gæld skal inklu-

deres i scoreboardet mhp. overvågning af risici vedr. holdbarheden af et

lands offentlige finanser, hvilket fortsat vil skulle ske under Stabilitets- og

Vækstpagten. Den offentlige gæld skal ses som værende et supplement til

vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klart billede af et

lands samlede gældssætning.

Kreditgivning til den private sektor

i pct. af BNP med en tærskelværdi på 15

pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at være en sammenhæng

mellem kreditgivningen (niveau og vækst i kreditgivningen) til den private

sektor og forekomsten af finansielle kriser, herunder som følge af værdi-

stigninger i reale og finansielle aktiver som ikke afspejler de underliggende

fundamentale forhold i økonomien (prisbobler).

Udviklingen i reale boligpriser

beregnet som den årlige procentuelle ændring

med en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator

er, at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig

forklarende faktor under tidligere finansielle kriser og den nuværende kri-

se. Boligpriser er en væsentlig formuekomponent for husholdningerne i

mange EU-lande, og har historisk ofte været forbundet med betydelig va-

riation over konjunkturcyklen, hvilket gør den til en egnet variabel at in-

kludere i scoreboardet.

Det overvejes, om der i scoreboardet bør indgå en yderligere indikator vedr. den

finansielle sektor. Kommissionen ventes at fremsætte forslag herom ifm. det vide-

re arbejde vedr. scoreboardet. Der lægges yderligere op til hensyntagen til en ræk-

ke supplerende indikatorer, som Kommissionen ventes at tage højde for i gen-

nemførelsen af den økonomiske analyse, som vil skulle følge efter opdateringer af

scoreboardet, som i udgangspunktet vil skulle ske en gang årligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag om en forordning vedr. forebyggelse og korrektion af

makroøkonomiske ubalancer har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 6, og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvoref-

ter forslaget vedtages med fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, efter

høring af den Europæiske Økonomiske og Sociale Komite (EESC).

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ift. forordningen om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer

lægger Europa-Parlamentets udkast til ændringsforslag af 12. januar 2011, som er

fremlagt mhp. de kommende forhandlinger med formandskabet, generelt vægt på

involvering af Europa-Parlamentet i overvågningsprocessen under den bredere

makroøkonomiske overvågning. Europa-Parlamentet foreslår ift. EPC-rapporten

introduktionen af yderligere indikatorer i scoreboardet, herunder indikatorer om

indkomstfordeling, ledighedsrate og funktionaliteten af det indre marked, og yder-

ligere, at de samme tærskelværdier for scoreboardets indikatorer skal være gæl-

dende for såvel euro- som ikke-eurolande.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En bredere makroøkonomisk overvågning i medlemslandene ventes at have posi-

tive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bi-

drager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig vækst

i medlemslandene.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat vedr. Kommissionens meddelelse om et styrket økonomisk-politisk

samarbejde i EU af 12. maj 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til ori-

entering forud for ECOFIN den 18. maj 2010. Samlenotat vedr. Kommissionens

meddelelse af 30. juni 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Folketingets Europaudvalg blev

endvidere orienteret om status for forhandlingerne i finansminister-Taskforcen

ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 8. juni 2010 og ECOFIN den 7. september

2010 og blev forelagt samlenotat vedr. udkastet til Taskforce-rapport til forhand-

lingsoplæg ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 19. oktober 2010. Folketingets

Europaudvalg blev desuden forelagt samlenotat vedr. statusrapport for forhand-

lingerne til orientering ifm. forelæggelsen af ECOFIN den 7. december 2010. Fol-

ketingets Europaudvalg blev forelagt samlenotat til forhandlingsoplæg vedr. status

for arbejdet frem mod politisk enighed i Rådet fsva. pkt. 1, 2 og 4 og til oriente-

ring fsva. punkt 3, hvor Danmark ikke har stemmeret, ifm. forelæggelsen af

ECOFIN den 18. januar 2011. Folketingets Europaudvalg blev vedr. status for

arbejdet frem mod politisk enighed i Rådet ifm. ECOFIN den 15. februar 2011

forelagt samlenotat fsva. punkt 5 til forhandlingsoplæg og til orientering fsva.

punkt 6, hvor Danmark ikke har stemmeret. Folketingets Europaudvalg blev for-

ud for politisk enighed om retsakter til et styrket økonomisk samarbejde på

ECOFIN den 15. marts 2011 forelagt samlenotat til orientering.

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010)522,

KOM(2010)523,

KOM(2010)524,

KOM(2010)525,

KOM(2010)526 og KOM(2010)527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter et bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i det økono-

misk-politiske samarbejde, herunder forslaget om en advarselsmekanisme bestå-

ende af et scoreboard med relevante indikatorer suppleret af økonomisk analyse.

Regeringen kan støtte det netop fremlagte forslag til indikatorer og tærskelværdier,

idet præmissen under alle omstændigheder er, at scoreboardet alene vil udgøre en

første indikation på potentielle makroøkonomiske ubalancer, og at evt. anbefalin-

ger i givet fald vil skulle baseres på en efterfølgende og mere dybdegående analyse

samt drøftelse heraf.

I forhold til de udestående spørgsmål foretrækker regeringen mht.

betalingsbalance-

uligevægte,

at indikator, tærskelværdier og analyserne afspejler, at store og vedvaren-

de betalingsbalanceunderskud er et potentielt større problem for landets økono-

miske udvikling, herunder beskæftigelsen, end betalingsbalanceoverskud, og mht.

offentlig gæld,

at denne indikator også inkluderes i scoreboardet.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene ventes generelt at kunne støtte det netop fremlagte forslag til indika-

torer og tærskelværdier.