Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0543 Bilag 1
Offentligt
911141_0001.png
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse ”Smart Regulation in the Euro-
pean Union”, COM(2010) 543
Den 28. oktober 2010
NKS/eogs
Resumé
Kommissionen offentliggjorde d. 8. oktober 2010 meddelelsen ”Smart
Regulation in the European Union”. Smart regulering er en videreførelse
af politikområdet bedre regulering. Ifølge meddelelsen skal smart regule-
ring som tilgang til politikudvikling gælde for hele beslutningsprocessen,
være et fælles ansvar mellem EU-institutionerne og medlemslandene
samt styrke interessenternes stemme. Særligt vigtige nye initiativer er så-
kaldte ex post evalueringer af eksisterende lovgivning, såkaldte fitness
checks af sammenhængende politikområder samt udvidelsen af Kommis-
sionens høringsperiode fra 8 til 12 uger. Kommissionens meddelelse har i
sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
Smart regulering er en videreførelse af politikområdet ”bedre regulering”.
Bedre regulering som politikområde indeholdt en række forskellige initia-
tiver, herunder især reduktion af erhvervslivets administrative byrder, op-
timering af konsekvensvurderingssystemet, og forbedring af høringspro-
cesserne.
Kommissionsformand Barroso omdøbte i sine politiske retningslinjer for
den nuværende Kommission bedre regulering til smart regulering. For at
finde ud af, hvad smart regulering skal indebære, igangsatte Kommissio-
nen en offentlig høring i foråret 2010. På denne baggrund offentliggjorde
Kommissionen indeværende meddelelse.
I meddelelsen skriver Kommissionen at
1) at smart regulering handler om hele EU-beslutningsprocessen,
2) at smart regulering er et fælles ansvar mellem EU-institutionerne og
medlemslandene, og
3) at smart regulering vil styrke interessenternes stemme i beslutnings-
processen.
I henhold til det første punkt skriver Kommissionen, at den vil sammen-
koble programmerne for reduktion af administrative byrder og forenkling
af lovgivning, igangsætte forskellige evalueringsinitiativer samt styrke
Kommissionens eget konsekvensvurderingssystem. Evalueringsinitiati-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
911141_0002.png
2/5
verne er såkaldte ex post evalueringer, som er evalueringer af eksisteren-
de lovgivning før ny regulering laves, og fitness checks, hvor regulerin-
gen inden for et område bliver gennemgået for urimeligt store byrder,
overlap og uoverensstemmelser.
I henhold til det andet punkt opfordrer Kommissionen Rådet og Europa-
Parlamentet til at bruge Kommissionens konsekvensvurderinger mere sy-
stematisk i deres forhandlinger og til selv at udarbejde konsekvensvurde-
ringer ved større ændringsforslag. Desuden opfordrer Kommissionen
medlemslandene til at implementere EU-lovgivningen så smart som mu-
ligt samt at høre interessenterne.
I henhold til det tredje punkt øger Kommissionen høringsperioden fra 8
til 12 uger fra 2012 og annoncerer en fuld revision af dens høringsproces.
Det forventes ikke, at meddelelsen vil være på dagsordenen for nogle af
de kommende rådsmøder (konkurrenceevne eller ECOFIN).
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelse.
3. Nærhedsprincippet
Da meddelelsen ikke indeholder forslag til konkrete retsakter, er det ikke
relevant at drøfte nærhedsprincippet her.
4. Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konse-
kvenser.
5. Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for
konkurrenceevne og vækst d. 11. oktober 2010.
Danmarks Rederiforening
kan generelt tilslutte sig Kommissionens med-
delelse. Dog mener foreningen, at Kommissionens konsekvensvurderinger
ikke må medføre øgede byrder for erhvervslivet. Erhvervslivets tilbagemel-
dinger skal fortsat være frivillige og uden formkrav. Derudover mener for-
eningen, at dialogen mellem Kommissionen og erhvervslivet skal være så
enkel som mulig, ved at der benyttes så få konsultationskanaler som muligt.
Dansk Erhverv (DE)
bakker i høj grad op om Kommissionens generelle
fokus på regelforenkling og reduktion af administrative byrder. DE finder
det dog også vigtigt, at den eksisterende lovgivning ikke bare fjernes, men
at den gøres så præcis og anvendelig som mulig for slutbrugerne. Desuden
finder DE Kommissionens udvidelse af høringsperioden til 12 uger yderst
positiv. DE ønsker, at Kommissionen fortsat sætter målsætninger for byrde-
reduktion efter 2012, idet dette mangler i Kommissionens meddelelse. I for-
længelse heraf ønsker DE, at Kommissionen opgør den nuværende redukti-
onsmålsætning som en nettomålsætning. DE mener, at Kommissionen bør
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/5
udarbejde en ny konsekvensvurdering af en retsakt, når den er færdigbe-
handlet i Rådet og Europa-Parlamentet. Slutteligt finder DE, at Kommissio-
nens meddelelse mangler fokus på erhvervslivet.
Dansk Industri (DI)
støtter Kommissionens arbejde for bedre regulering
og reduktion af administrative byrder. DI mener, at digitale løsninger er af-
gørende for at sikre færre administrative byrder, hvorfor lovgivningen ikke
bør indeholde barrierer for digitalisering. DI støtter Kommissionens forslag
til at evaluere sammenhængende sagsområder (”fitness checks”), og mener,
at forslag til nye retsakter skal tage udgangspunkt i disse evalueringer. DI
hilser det velkomment, at Kommissionen vil informere om planlagte evalu-
eringer, men ønsker også, at interessenterne involveres i selve evaluerings-
processen. DI savner en stillingtagen fra Kommissionen til, hvad der skal
ske efter 2012 med hensyn til arbejdet for at reducere de administrative byr-
der for erhvervslivet. DI ønsker en ny kvantitativ målsætning, hvor
AMVAB-metoden benyttes til at opgøre den. DI er enig med Kommissio-
nen i, at medlemslandene skal være bedre til at udnytte mulighederne for at
undtage mindre virksomheder, når EU-lovgivning implementeres. DI hilser
Kommissionens indsats for en mere systematisk brug af konsekvensvurde-
ringer velkommen og ønsker virksomhederne og borgerne indtænkt i hele
forløbet til og med den efterfølgende evaluering af retsakten. DI ønsker og-
så konsekvensvurderingerne styrket på nogle konkrete punkter og en uaf-
hængig instans til at kontrollere kvaliteten af dem. DI opfordrer til, at
Kommissionens udkast til konsekvensvurderinger af nye retsakter sendes i
høring og til, at Rådet og Europa-Parlamentet gennemfører konsekvensvur-
deringer af deres ændringsforslag. I forlængelse heraf mener DI, at Kom-
missionen bør være forpligtet til at udarbejde et kvalificeret skøn over kon-
sekvenserne, selvom statistisk materiale er svært at fremskaffe. DI støtter
Kommissionens forslag om ex post evalueringer. DI hilser forlængelsen af
høringsperioden velkommen, men mener ikke, at online spørgeskemaer må
erstatte direkte drøftelser med interessenterne.
Håndværksrådet
er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt for virk-
somhederne og især de små og mellemstore virksomheder, at lovgivningen
er effektiv og de administrative byrder så få som muligt. Håndværksrådet
finder det i denne forbindelse særligt vigtigt at fokusere på medlemslande-
nes implementering af EU-lovgivning og bedste praksisser herfor. Hånd-
værksrådet mener, at reduktionen af administrative byrder er en sag for bå-
de Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemslandene, og at
arbejdet med dette bør fortsætte efter 2012 med nettomålsætninger og fokus
på irritationsbyrder. Håndværksrådet støtter idéen med ex post evalueringer.
Håndværksrådet mener, at byrdemålinger også bør finde sted ved ændrings-
forslag til påtænkte retsakter. Håndværksrådet støtter medlemslandenes
brug af mulighederne for at undtage små og mellemstore virksomheder for
visse forpligtelser i lovgivningen samt styrkelsen af Impact Assessment
Board.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
911141_0004.png
4/5
Landsorganisationen i Danmark (LO)
medgiver, at unødigt bureaukrati
skal reduceres. LO finder dog grundlæggende problemer i Kommissionens
meddelelse. LO sætter spørgsmålstegn ved den metode, som beregningerne
af de administrative byrder bunder i (AMVAB-metoden), og dens relevans i
forhold til sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne. LO finder, at to be-
regningsprincipper ikke kan bruges på arbejdsmiljøområdet: 1) at få virk-
somheder i et medlemsland spørges, hvorefter der ekstrapoleres til andre
lande uden hensyntagen til relevante forskelle, og 2) at der kan skelnes mel-
lem efterlevelsesomkostninger og administrative omkostninger som følge af
en lov. LO mener ikke, at der kan dereguleres på områder dækket af kollek-
tive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. LO mener, at forebyggelse af
et dårligt arbejdsmiljø vanskeligt kan betragtes som en administrativ byrde,
hvorfor Kommissionens meddelelse ikke bør give det indtryk, at færre ad-
ministrative byrder er lig bedre konkurrenceevne. LO gør opmærksom på
de trepartsbaserede rådgivende udvalg, Kommissionen har, og mener, at
disse bør have mere vægt end internethøringer. LO gør også opmærksom på
undersøgelser, der viser, at arbejdsmiljøforbedringer betaler sig. LO er
skeptisk over for, om Kommissionens invitation til medlemslandene til at
bruge mulighederne for at undtage små og mellemstore virksomheder fra
forpligtelser i EU-lovgivning i realiteten vil medføre færre byrder. LO hen-
viser til et forslag om at undtage små virksomheder fra visse regnskabsfor-
pligtelser. Slutteligt mener LO, at arbejdsmarkedets parter bør spille en cen-
tral rolle, når interessenter høres.
6. Andre landes holdninger
Der er generel enighed i Rådet om arbejdet med smart regulering i EU,
og der er generelt en positiv holdning til Kommissionens meddelelse.
7. Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter aktivt arbejdet med smart regulering i EU, som ligger i
naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative
lettelser i Danmark. Regeringen støtter de tiltag, der er i meddelelsen om
smart regulering og udvidelsen af fokusset til hele reguleringsprocessen,
herunder anvendelsen og håndhævelsen af EU-regulering i medlemslan-
dene
Regeringen hilser således Kommissionens meddelelse velkommen.
Regeringen støtter, at smart regulering sker ud fra en balanceret tilgang
og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet i regule-
ringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øger deres
efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse. Regeringen lægger
vægt på, at administrative byrder kun vil blive reduceret i de tilfælde,
hvor det ikke medfører forringelser af de grundlæggende beskyttelsesni-
veauer i lovgivningen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
911141_0005.png
5/5
Kommissionens meddelelse ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af kon-
krete regelforenklinger, ex post evalueringer eller fitness checks i EU kan
medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for
Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ingen direkte samfundsøkonomiske kon-
sekvenser for Danmark. Smart regulering og derigennem omkostningsef-
fektive løsninger vil have positive konsekvenser. Administrative lettelser
for virksomheder vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser
for Danmark.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Europaud-
valget, men politikområdet bedre regulering har siden 2001 været forelagt
Folketingets Europaudvalg flere gange bl.a. forud for møder i Rådet
(konkurrenceevne og ECOFIN). Bedre regulering har senest været fore-
lagt udvalget den 27. november 2009 forud for rådsmødet (konkurrence-
evne) og den 6. november 2009 forud for rådsmødet (ECOFIN).