Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0585 Bilag 1
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2010
Dyrevelfærdskontoret
Morten Helligsø
Gjermundbo
2010-5435-2147
MGJ40120
GRUNDNOTAT
om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
kloning af dyr til fødevareproduktion (KOM(2010)585 endelig)
Resumé
Kommissionen har den 19. oktober 2010 fremlagt en rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om kloning af dyr til fødevareproduktion. Rappor-
ten indeholder en vurdering af forskellige aspekter ved brug af klonings-
teknologi i fødevareproduktion, herunder eventuelle risici for fødevare-
sikkerheden og dyrevelfærden. Kommissionen foreslår, at der indføres et
midlertidigt forbud mod kloning af husdyr til fødevareproduktion, mod
brug af klonede husdyr og mod markedsføring af fødevarer fra klonede
dyr. Det midlertidige forbud foreslås at skulle gælde i 5 år. Endvidere
foreslår Kommissionen, at der oprettes et system til sporing af import af
sæd og embryoner, der er frembragt ved brug af kloningsteknologi. Rap-
porten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Rapporten
vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om andre med-
lemslandes holdninger til rapporten. Fra dansk side hilser man Kommis-
sionens rapport velkommen som et godt grundlag for de videre drøftelser
om en særskilt EU-lovgivning om kloning.
1. Baggrund
Kommissionen har den 19. oktober 2010 fremlagt en rapport om kloning
af dyr til fødevareproduktion (KOM(2010)585). Rapporten er modtaget i
dansk sprogversion den 25. oktober 2010.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk