Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0597 Bilag 2
Offentligt
Notat
Kemikalier
J.nr. MST-620-00029
Ref. sidye
Den 15. juni 2011
Dep-kirst
Besvarelse af spørgsmål stillet af Folketingets Miljø- og
planlægningsudvalg den 8. juni 2011
Spørgsmål 1: Er det ikke enzymer man anvender i vaskepulver i stedet for fosfater
og er de farlige at anvende?
Svar:
Fosfaternes funktion i vaskemidlerne er hovedsageligt at fungere som såkaldte
kompleksbindere. Fosfat binder kalk og magnesium, således at vandet gøres blødt, og de
vaskeaktive stoffer virker bedre. Fosfater bidrager også til at forhindre gentilsmudsning af
tøjet under skylningsprocessen og til at øge pH i vaskevandet. Fosfaterne har således flere
funktioner i tekstilvaskemidlerne, hvilket er baggrunden for deres udbredte anvendelse.
Enzymers funktion i tekstilvask er derimod primært at igangsætte nedbrydning af fedt,
protein og kulhydrat. Enzymerne virker ved at "klippe" større stoffer i mindre stykker,
hvorved det bliver en nemmere opgave for de vaskeaktive stoffer at rengøre tøjet. Der
findes forskellige typer enzymer i vaskemidler. Proteaser (nedbryder protein), amylaser
(nedbryder stivelse), lipaser (nedbryder lipider/fedt) og cellulaser (nedbryder cellulose).
Enzymer er generelt luftvejsirriterende og kan give luftvejsallergi ved indånding. Enzymer i
vaskemidler tilsættes dog typisk som indkapslede granulater eller i flydende opløsning, og
vurderes ikke at udgøre en risiko.
Spørgsmål 2: Hvordan er forbrugernes opfattelse af vægt kontra procent ift.
koncentrerede vaskemidler?
Svar:
Det ungarnske formandskab har under forhandlingerne arbejdet på et forslag, der
udtrykker anvendelsesbegrænsningen for fosforholdige indholdsstoffer således at
produkterne enten skal indeholde mindre end en maksimal vægtprocent eller også skal de
overholde en grænse på højst 0,5 g fosfor pr. foreskrevet dosis vask ved middel
vandhårdhed.
Formålet er, at finde en måde at udtrykke anvendelsesbegrænsningen på, der vil give
mulighed for yderligere kompaktering af vaskemidlerne. Kompaktering anses for en fordel
ud fra et miljømæssigt synspunkt, da det bl.a. medfører lavere energiforbrug ved transport
og reduceret emballageforbrug.