PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0608 Bilag 5
Offentligt

Den 9. februar 2011

Single Market Act

Indledning

EU-Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 Single

Market Act. Udspillet kommer i forlængelse af Mario Monti’s

rapport ”A new strategy for the single market” og udgør et væ-

sentligt element i EU2020-strategien.

Single Market Act præsenterer 50 konkrete forslag til, hvordan

potentialet i det indre marked kan høstes. Den komplemente-

rer EU-Kommissionens EU Citizenship Report 2010 med hen-

blik på både at skabe økonomisk vækst i EU’s medlemslande og

et mere borgernært indre marked.

De fleste af forslagene i Single Market Act kan DI støtte, men

nogle er vigtigere end andre, når kriteriet er at skabe vækst og

konkurrenceevne i Europa.

Set i det lyst har DI koncentreret sine bemærkninger om den

del af Single Market Act, der omhandler de væsentligste vækst-

fremmende forslag.

For overskuelighedens skyld er DI’s prioriteter samlet under

følgende fire temaer:

1. Viden og kreativitet i det indre marked

a. Forslag nr. 1: Et EU-patent

b. Forslag nr. 3: Handlingsplan vedrørende forfalsk-

ninger og pirateri

c. Forslag nr. 12: Adgang for kapital til MMV’ere

2. Effektivitet og ensartet håndhævelse

a. Forslag nr. 4: Gensidig evaluering på serviceområdet

b. Forslag nr. 39: En mere effektiv markedskontrol

c. Forslag nr. 44: Bedre håndhævelse

Sagsnr.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Et mere konkurrencedygtigt Europa

a. Forslag nr. 17: Offentlige indkøb

b. Forslag nr. 20: Harmoniserede momsregler

c. Forslag nr. 23: Den eksterne dimension

4. Et grønt indre marked

a. Forslag nr. 7: Fremtidens transportpolitik

b. Forslag nr. 11: Energieffektivitet

c. Forslag nr. 27: Et indre marked for energi

1. Viden og kreativitet i det indre marked

Forslag nr. 1: Et EU-patent.

Hver gang en virksomhed i EU patenterer et produkt, skal pa-

tentet oversættes til sprogene i de lande, hvor det skal gælde.

De unødige meromkostninger ved oversættelse og fornyelse af

patenter gør det europæiske patentsystem mindst fire gange

dyrere end det tilsvarende amerikanske, kinesiske eller japan-

ske system. Et europæisk patent, der dækker 13 EU-lande ko-

ster 11 gange så meget som et amerikansk patent.

Manglen på en fælles europæisk patentdomstol giver derud-

over erhvervslivet op imod to milliarder kr. i ekstraudgifter om

året. Samlet forringer det europæisk konkurrenceevne og inno-

vationslyst og er derfor en hæmsko for Europa, som netop ba-

serer økonomien på viden og innovation.

Et EU-patent vil understøtte MMV’er og andre virksomheders

investering i forskning, udvikling og innovation og herved

styrke den europæiske konkurrenceevne.

Forslag 3: Handlingsplan vedrørende forfalskninger

og pirateri

DI prioriteter en stærk og effektiv håndhævelse af IP-

rettigheder. Myndighedernes håndhævelse spiller en afgørende

rolle i bestræbelserne mod varemærkeforfalskning og piratko-

piering inden for EU og ved EU’s grænser.

178.000.000 kopi-

varer i 2008

Fravær af EU-

patent og patent-

domstol hæmmer

innovation

Antallet af beslaglæggelser af forfalskede og piratkopierede v a-

rer ved EU's grænser nåede op på 178 millioner varer i 2008,

hvoraf omkring 20 millioner varer udgjorde en potentiel risiko

for EU-borgernes sundhed og sikkerhed.

Udover de potentielt skadelige effekter for slutbrugerne af de

piratkopierede varer, udgør pirateriet en trussel mod væsentli-

ge samfundsøkonomiske interesser. Piratkopiering krænker de

enkelte rettighedshaveres økonomiske interesser, men har også

en række afledte samfundsøkonomiske konsekvenser. Landene

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i EU er i stigende grad videns- og innovationssamfund, og pi-

ratkopiering forrykker den frie konkurrence mellem virksom-

hederne, fordi piratkopiproducenter bringer sig i en ufor-

holdsmæssig fordelagtig position ved at misbruge legitime

virksomheders forskning, udvikling, brands, designs mv.

På den baggrund er det vigtigt, at der sættes (yderligere) fokus

på myndighedsbeføjelser, der på effektiv vis kan reagere og be-

slaglægge produkter, der krænker IP-rettigheder i EU, uden at

forstyrre legitime kommercielle aktiviteter.

Forslag 12: Adgang til kapital for MMV’ere

De mindre og mellemstore virksomheder (MMV) udgør over 99

pct. af samtlige virksomheder i Europa og beskæftiger to tred-

jedele af den privatansatte arbejdsstyrke. De er kilde til nye

idéer og satsninger, som kan udvikle sig til morgendagens pro-

dukter. De har derfor en enorm betydning for den samlede in-

novation og vækst. Det er vigtigt for europæisk økonomi, at

MMV’ernes rammevilkår støtter deres trivsel og udvikling og

derfor bør forslagene i Small Business Act gennemføres.

Innovationsmidler

Netop under den økonomiske krise har mange MMV’er fået be-

skåret deres lånemuligheder. Det er derfor særligt vigtigt, at de

får bedre adgang til risikovillig kapital, herunder især, at

MMV’erne får bedre adgang til innovationsmidler. Det skal sik-

res, at kravene for at deltage i EU’s innovationsprogrammer

ikke i praksis udelukker mindre og mellemstore virksomheder.

Samtidig skal MMV’erne have lettere ved at søge penge ved at

mindske de administrative krav.

2. Effektivitet og ensartet håndhævelse

Forslag nr. 4: Gensidig evaluering på serviceområdet

En korrekt implementering af servicedirektivet afhænger af de

forskellige medlemslandes engagement og forståelse for krave-

ne. Det er væsentligt for europæisk konkurrenceevne, at der

kommer mere konkurrence på serviceområdet gennem øget

grænseoverskridende handel.

Den screening af national lovgivning, der blev indført i forbin-

delse med Service-direktivet har vist sig at være meget hen-

sigtsmæssig og nødvendig. Det vil dog være nødvendigt at få en

bedre fælles forståelse for og definition af, hvad der berettiger,

at man opretholder en national særregel, både inden for tjene-

steydelser og inden for produktlovgivning, idet der er en ten-

dens til, at mange lande alligevel ønsker at fortsætte med egne

regler.

600-700 nationale

særregler om året

underminerer det

indre marked

Der indføres årligt 600 – 700 nye nationale særregler, der op-

listes i den såkaldte TRIS-database. I tilknytning til forslag nr.

4 og 44 ville det være naturligt at gennemgå databasen for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdere, om nogle af disse særregler er reelt berettigede med

baggrund i særlige nationale betingelser.

Forslag nr. 39: En mere effektiv markedskontrol

Bedre markedskontrol skal sikre høj forbrugersikkerhed, fair

konkurrence og beskyttelsen af varemærker og intellektuelle

rettigheder i det indre marked.

Udbygget samar-

bejde mellem med-

lemslande

Forordningen om markedskontrol (2008/265) er et vigtigt

skridt på vejen, men det er nødvendigt, at de eksisterende res-

sourcer bruges mere effektivt. Det kræver et udbygget samar-

bejde mellem medlemslandene og øget koordinering på euro-

pæisk plan. Et væsentligt element omfatter også inddragelsen

af toldmyndighederne.

Når myndighederne

bliver en barriere

Forslag nr. 47: Bedre håndhævelse

Det er vigtigt, at intentionerne i EU-lovgivningen følges af

medlemslandene, og at der er mekanismer, der hurtigt og reso-

lut håndterer sager, hvor medlemslandene implementerer for

langsomt eller håndhæver lovgivningen forkert. Bedre uddan-

nelse og træning af nationale embedsmænd vil skabe en bedre

forståelse for nødvendigheden af de fælles regler.

Varer for en samlet værdi af ca. 550 milliarder euro, eller mere

end en fjerdedel af vareomsætningen til andre EU-lande, ud-

sættes hvert år for barrierer. Blev alle barrierer for varer fjer-

net, ville det udløse en velfærdsgevinst på cirka 50 milliarder

euro hvert år.

Manglende eller ikke korrekt implementering af fælles regler,

kombineret med mange nationale særregler fører til en op-

splitning og en underminering af det indre marked. Det skader

virksomhedernes konkurrenceevne og EU’s økonomi.

3. Et mere konkurrencedygtigt Europa

Komplicerede

momsregler gør

grænseoverskri-

dende handel til et

administrativt ma-

reridt - især for

MMV'erne.

Forslag nr. 10: Harmoniserede momsregler

De konkurrenceforvridende momsregler bør fortsat have EU-

Kommissionens fokus. De nuværende regler er så komplicere-

de, at de udgør en hindring for grænseoverskridende handel,

ligesom reglerne i stigende grad benyttes til svindel fra få, men

velorganiserede, kriminelle. Regningen betales af alle de lovly-

dige virksomheder, der pålægges stadig stigende rapporte-

ringskrav. Hertil kommer, at selvom medlemsstaterne gennem

momspakken har taget initiativ til at forbedre procedurerne for

tilbagesøgning af moms, så oplever virksomhederne fortsat, at

de ikke får refunderet den moms, de er berettiget til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer, at de nye fakturakrav, der skal udgøre en for-

enkling og dermed en besparelse for virksomhederne, potenti-

elt kan have den modsatte effekt, hvis der sker en overimple-

mentering eller en uensartet implementering i Europa.

Endelig bevirker momsreglerne på nogle områder, at det ofte

billigere for momsfritagne virksomheder at gøre tingene selv

frem for at købe en momspligtig serviceydelse. Tilsvarende kan

reducerede momssatser i en medlemsstat virke konkurrence-

forvridende i forhold til andre medlemslande, eksempelvis den

danske turismebranche.

DI finder derfor, at en ny momsstrategi baseret på en grønbog

fra EU-Kommissionen kan være det værktøj, der kan reformere

momssystemet og effektivt reducere de økonomiske og admini-

strative byrder ved en uensartet implementering og praksis i

EU.

De administrative byrder der påføres virksomhederne rammer

ikke mindst de mindre og mellemstore virksomheder. Det

samme gælder regnskabsreglerne, som er nævnt i forslag nr.

14. DI mener, at MMV’erne bør udgå af regnskabsdirektiverne.

Forslag nr. 17: Offentlige indkøb

En mere målrettet indsats for at sikre en mere konsekvent of-

fentliggørelse af offentlige indkøb fra medlemslande i det indre

marked vil medføre store offentlige besparelser og skærpet

konkurrence i erhvervslivet. Størstedelen af de offentlige ind-

køb bliver ikke offentliggjort i EF-tidende, til dels fordi udby-

derne nedbryder udliciteringen i mindre opgaver og dermed

undgår at overskride den EU-fastsatte grænse for offentliggø-

relse.

Konsekvensen er, at kun få virksomheder får kendskab til ud-

buddene. Dermed er konkurrencen i de afgivne tilbud begræn-

set og prisen tilsvarende højere end nødvendig.

Forslag nr. 23: Den eksterne dimension

Det er vigtigt, at Danmark holder EU på sporet, når det hand-

ler om frihandel. Vejen ud af den økonomiske krise ligger i

handel og eksport til nye markeder.

Der er et stigende behov for at EU udarbejder egentlig europæ-

isk globaliseringsstrategi, der konkretiserer Det Europæiske

Råds konklusioner fra december 2007. Strategien bør tage ud-

gangspunkt i den eksterne dimension af det indre marked med

fokus på at udnytte den økonomiske magtfaktor det indre mar-

ked udgør, både i relation til nye handelsaftaler og i en politisk

kontekst.

Kompetencen til at regulere investeringsområdet ligger i nati-

onalt regi, men der er stort behov for europæiske eller interna-

Kæmpe potentiale i

offentlige indkøb

Frihandel og eks-

port skal løfte EU

ud af krisen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionale løsninger. Bilaterale aftaler bør derfor inkludere inve-

steringsområdet.

Mens toldbarrierer nedbrydes i forhandlingerne om nye han-

delsaftaler, øges omfanget og betydningen af ”non-tariff bar-

riers”. DI bakker derfor op om Kommissionens forslag om at

etablere et øget globalt samarbejde omkring regulering. Uden

fælles overordnede mål i lovgivningen er det vanskeligt at øge

den internationale handel, ligesom anvendelse af internationa-

le standarder vanskeliggøres. Der skal endvidere mere fokus på

implementering af internationale standarder i praksis i forbin-

delse med handelsaftaler, og europæiske standarder skal udar-

bejdes med et globalt perspektiv.

4. Et grønt indre marked

Forslag nr. 7: Fremtidens transportpolitik

Transportsektoren er et afgørende led i den europæiske øko-

nomi, og derfor er det vigtigt at balancere hensynet mellem

mobilitet og klima. Forudsætningen er en velfungerende infra-

struktur, og derfor hænger forslaget sammen med forslag nr.

26 (TEN-T) i Single Market Act.

God mobilitet ska-

ber fri bevægelig-

hed

EU’s hvidbog der fastlægger principperne for fremtidens

transportpolitik udgør et meget stort og kompliceret område

med en meget stor erhvervspolitisk, samfundsøkonomisk og

miljømæssig betydning. Udfordringen er at indrette den græn-

seoverskridende transport på en bæredygtig måde, der samti-

dig sikrer høj mobilitet og understøtter virksomhedernes kon-

kurrenceevne.

Blandt DI’s prioriteter på transportområdet skal nævnes:

Harmonisering med henblik på at gøre vejtransporten og

forsyningskæderne mere effektive. Det vil føre til en bedre

samfundsøkonomi og en lavere udledning af CO2.

Satsning på alternative drivmidler, som el, brint og

biobrændstoffer, der både kan reducere transportens CO2-

udledning og bevare mobilitet.

Bedre sammenhæng i infrastruktur omkring knudepunkter

som havne og lufthavne samt udbredelse af intelligente

transportsystemer.

Øget konkurrence, især i jernbanesektoren og i den øvrige

kollektive transport.

Liberalisering af cabotagekørsel. Det reducerer tomkørsel

og reducerer brændstofforbruget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilladelse til modulvogntog på det overordnede vejnet fører

til mere effektive logistikkæder og reduceret forbrug af

brændstof.

Gennemførelsen af et europæisk luftrum inden luftfarten i

2011 bliver omfattet af EU’s CO2-kvotesystem.

Stort økonomisk og

klimamæssigt po-

tentiale i bedre ud-

nyttelse af energi

Forslag nr. 11: Energieffektivitet

Trods ambitionerne er EU’s krav til energibesparelser og et

mere effektivt energiforbrug ikke obligatoriske. Det resulterer

i, at energieffektiviteten varierer med op til 800 pct. blandt

EU-landene. Ifølge Kommissionens egne beregninger er konse-

kvensen, at den nuværende lovgivning kun vil resultere i 13

pct. bedre energieffektivitet i 2020 i stedet for 20 pct., som er

målsætningen. Der er derfor et stort økonomisk og klimamæs-

sigt potentiale i et mere effektivt forbrug af energi.

DI mener, at de nationale handlingsplaner for energieffektivi-

sering i højere grad skal udnytte potentialet i fjernvarme og

fjernkøling. Overskudsvarme og vedvarende energi i energifor-

syningen er både økonomisk og miljømæssigt oplagte energi-

kilder, som bliver groft underudnyttet i de fleste EU-lande.

Derudover er der behov for at fremme udviklingen af intelli-

gente systemer, der sørger for, at energien bliver efterspurgt

mest på de tidspunkter, hvor vedvarende energikilder kan leve-

re mest. Det vil gøre den vedvarende energi langt mere renta-

bel.

Muligheden for at afprøve potentielle energieffektive løsninger

pilot- og storskala forsøg er en afgørende forudsætning for at

gøre dem kommercielt bæredygtige. Denne fase er også den

dyreste, og derfor bør EU prioritere støtte til demonstrations-

miljøer i EU’s budget på bekostning af urentable støtteordnin-

ger til landbruget.

Det nuværende

energimarked for-

vrider konkurren-

cen og forringer in-

vesteringsklimaet

Forslag nr. 27: Indre marked for energi

EU-Kommissionens energistrategi for perioden 2011-2020

ventes at udstikke de overordnede retningslinjer for Kommis-

sionens prioriteringer på energiområdet i de kommende år.

Det skaber grundlaget for et stabilt og pålideligt investerings-

klima for både medlemsstater og erhvervsliv i forhold til lang-

sigtede investeringer i energiteknologiske løsninger. Strategien

ventes at udmønte sig i udvikling af

moderne integrerede trans-

missionsnet

, teknologisk udvikling og fremskridt i retning af et

lavkulstofs-energisystem.

Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er afgø-

rende for erhvervslivet. Den nuværende konstruktion med del-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

te markeder og uensartede, nationale støtteregler skaber gro-

bund for konkurrenceforvridende vilkår mellem europæiske

virksomheder. Det samme gør sig gældende for de energipro-

ducerende virksomheder, der har brug for et fælles europæisk

marked med klare rammer og tilstrækkelig overførselskapacitet

nationalt og transnationalt. Derudover skal der også sættes fo-

kus på støttesystemer indenfor vedvarende energiproduktion.

Med et reelt indre marked for energi følger nødvendigheden af

en reel harmonisering af energibeskatningen omtalt i forslag

nr. 8. DI mener desuden, at det er afgørende at målrette ener-

giafgifterne, så de tilgodeser klimaet og ikke statskassen. Det

nuværende energibeskatningsdirektiv er fastlagt med udgangs-

punkt i de fossile brændslers energiindhold og tager ikke højde

for CO2-udslippet.