kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0608 Bilag 6
Offentligt

Europaudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udtalelse vedrørende Kommissionens meddelelse om det indre marked

(KOM (2010)608)

Kære Anne-Marie Meldgaard

I forlængelse af Europaudvalgets brev til Arbejdsmarkedsudvalget af 9. no-

vember 2010, hvor der anmodes om en udtalelse til Europaudvalget vedrø-

rende meddelelse ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM (2010)

608), skal jeg på Arbejdsmarkedsudvalgets vegne fremsende følgende udta-

lelse:

flertal

i udvalget (Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepar-

ti) noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen med forslag nr. 29 vil tage

behørigt hensyn til grundlæggende rettigheder, herunder retten til kollektive

kampskridt. V, DF og KF finder det positivt, hvis der kan skabes grobund for

bedre gennemførelse af nødvendige forandringer (forslag nr. 32). Der bør

imidlertid ikke indføres nye instrumenter men tages udgangspunkt i eksiste-

rende lovgivning om restrukturering (information og høring, virksomhedsover-

dragelse, kollektive afskedigelser mv.) samt i principperne for flexicurity m.v.

Mulighederne for positive omstruktureringer skal således ses i lyset af ram-

merne for efteruddannelse, faglig mobilitet osv.

mindretal

i udvalget (Venstre og Det Konservative Folkeparti)) ser som ud-

gangspunkt positivt på forslag nr. 30 om at forbedre implementeringen og

håndhævelsen af udstationeringsdirektivet. V og KF ser gerne at en sådan

indsats for bedre implementering og håndhævelse ledsages af en fortsat ind-

sats overfor for eksempel omgåelse. V og KF forholder sig imidlertid afven-

tende til Kommissionens forslag om evt. at præcisere udøvelsen af grundlæg-

gende og sociale rettigheder i forbindelse med det indre markeds økonomiske

frihedsrettigheder, idet det er afgørende, at fri bevægelighed og sociale ret-

tigheder ikke ses som hinandens modsætninger. Herudover bør evt. initiativer

ikke genåbne en ufrugtbar og ideologisk debat. V og KF vil i den forbindelse

stille sig skeptisk over for evt. forsøg på regulering af indhold af konfliktretten,

jf. herved Traktatens art. 153, stk. 5.

V og KF er positiv indstillet over for, at Kommissionen ønsker at debattere

pensionssystemerne i EU og deres rammebetingelser med henblik på at sikre

tilstrækkelighed og bæredygtighed (forslag nr. 31). Derimod tager V og KF

forbehold overfor grønbogens mange overvejelser - med afsæt i bl.a. disse

nye eller øgede risici - om at styrke reguleringen af det indre marked for pen-

sioner, om mere mobile pensioner, om bedre solvensregler for pensionskas-

10. februar 2011

Ref. 10-000903-2

Kontakt

Jakob Heltoft

Udvalgssekretær

Dir. tlf.

+45 33 37 55 96

[email protected]

1/6

kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

ser etc., men V og KF er åben overfor en diskussion heraf. V og KF finder det

afgørende, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved medlemsstaternes beføjel-

ser med hensyn til pensioner eller ved arbejdsmarkedets parters rolle.

andet mindretal

i udvalget (Socialdemokratiet) ønsker at understrege vig-

tigheden af en højere prioritering af indsatsen for håndhævelse af udstatione-

ringsreglerne.

S finder, at dette bl.a. kan opfyldes i forbindelse med de initiativer som Kom-

missionen aktuelt arbejder med, eksempelvis initiativer over for ”postkasse-

selskaber”

og bedre myndighedssamarbejde

mellem EU-landene. Denne pro-

ces er lagt an til at kulminere i første halvdel af 2012 under Danmarks for-

mandskab af EU, hvilket giver mulighed for en særlig dansk indsats på områ-

det.

S finder endvidere, at det vil være nødvendigt på traktatniveau at genoprette

den ubalance EU-Domstolen har skabt mellem grundlæggende rettigheder og

økonomiske friheder. Dette kan hensigtsmæssigt ske i form af vedtagelse af

den af EFS foreslåede ”Social progress protocol”.

Derimod finder S det aktuelt ikke hensigtsmæssigt at åbne udstationeringsdi-

rektivet.

tredje mindretal

(Dansk Folkeparti) mener, at man i udstationeringsdirekti-

vet skal forebygge at arbejdskraft fra EU landene frit kan rejse til et andet land

og underbyde den eksisterende arbejdskraft. Den frie bevægelighed for ar-

bejdskraft skal ses i sammenhæng med de eksisterende overenskomster i det

pågældende land, jf. forslag nr. 30. I forhold til punkt 31 har DF har som ud-

gangspunkt, at EU ikke skal blande sig i det enkelte lands pensionsordninger.

fjerde mindretal

i udvalget (Socialistisk Folkeparti) mener, at titlen på

Kommissionens meddelelse, der er ”For en social markedsøkonomi med høj

konkurrenceevne”,

bør tages alvorligt. Derfor bør Kommissionens meddelelse

vurderes ud fra dens evne til at fremlægge forslag, der egner sig til at indfri to

målsætninger, nemlig:



at gøre markedsøkonomien social og



at give denne sociale markedsøkonomi konkurrenceevne

Ser man på EU-landenes

økonomier og EU’s udvikling i disse år, er begge

disse målsætninger blevet stadigt mere påtrængende. Siden finanskrisens og

den internationale økonomiske krises udbrud har markedsøkonomierne i EU-

landene hverken været præget af mere bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse,

sociale fremskridt, forbedret velfærd eller øget social sikkerhed. Beslutninger-

ne i såvel EU’s medlemslande som i EU’s organer er i endnu ringere grad end

tidligere blevet truffet med respekt for beslutningernes sociale dimensioner,

og beslutningerne har derfor ikke medvirket til at skabe den ønskede sociale

sammenhængskraft, hverken i de enkelte medlemsstater eller i EU-området

som sådan. EU’s ambition om af skabe konkurrenceevne på grundlag af bed-

re, sundere og sikrere jobs, bedre jobkvalifikationer og livslang læring er ikke

blevet indfriet.

Desværre lever Kommissionens meddelelse kun i ringe grad op til disse nød-

vendige mål for skabelse, formning og udvikling af EU’s indre marked. Kom-

2/6

kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

missionen skriver ganske vist i sin meddelelse, at det europæiske projekt

samtidigt med

–

som en del af

– udviklingen af det indre marked gør ”EU’s

sociale og territoriale samhørighed til omdrejningspunktet for sine overvejelser

og erkender, at et frit marked alene ikke i tilstrækkelig grad opfylder alle kol-

lektive behov.” Men denne erkendelse omsættes i

meddelelsen kun sporadisk

til konkrete og brugbare initiativer. Der er således brug for andre og nye for-

slag, hvis EU’s kommende initiativer

vedrørende det indre marked skal leve

op til ambitionen om en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne,

og hvis det skal blive realistisk for EU at indfri de ovenstående mål.

SF skal her nøjes med at behandle de områder inden for arbejdsmarkedspoli-

tikken og inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, hvor der er brug for andre

og nye initiativer og skal her indskrænke sig til at kommentere nogle af de

forslag i Kommissionens meddelelse, som forekommer mest problematiske

vurderet ud fra de to ovenstående mål.

Forsyningspligtydelser

Kommissionens

erkender, at ”et

frit marked alene ikke i tilstrækkelig grad op-

fylder alle

kollektive behov,” og at Unionen dermed ved eventuel (yderligere)

liberalisering af store netværksindustrier (energi, transport og kommunikation,

mv.) skal ledsage det ”af en række strenge krav om offentlige

tjenester til alle

borgere”. Men når denne erkendelse

skal omsættes til retningslinjer for kom-

mende foranstaltninger vedrørende forsyningspligtydelser, lægges der kun

vægt på henholdsvis klare regler for finansiering, høj kvalitet og tilgængelig-

hed for alle. Dette er klart utilstrækkeligt.

SF ønsker her at pege på behovet for:



at sikre lige og ens adgang for hele befolkningen til forsyningspligt-

ydelser af god kvalitet og til en overkommelig pris overalt i medlems-

staterne for dermed at undgå en samfundsmæssig og geografisk op-

splitning i EU og dets medlemsstater og for at mindske de handicaps,

som yderområder og -regioner ellers må kæmpe med.



at sikre rammer for de offentlige myndigheders (medlemsstaterne og

de regionale og lokale myndigheder) for en demokratisk udformning

af tjenesteydelser af almen interesse samt tjenesteydelser af almen

økonomisk interesse i forhold til befolkningen, herunder at iagttage

nærhedsprincippet og give medlemslandene mulighed for at anvende

forskellige krav til forsyningspligtydelser for herigennem at imøde-

komme forskelle med hensyn til brugernes og forbrugerens behov og

ønsker alt efter de økonomiske, samfundsmæssige, geografiske og

kulturelle forhold.

Sikre af arbejdsmarkedsparternes konflikt- og aftaleret i medlemsstaterne

Kommissionen skriver, at de økonomiske frihedsrettigheder og retten til kol-

lektive skridt ”skal bringes i overensstemmelse med hinanden.” Dette er at gå

som katten om den varme grød. Her er det nødvendigt at forholde sig til det

principielle problem på en principiel måde til gavn for sikringen af en social

økonomi. Dette kan og bør efter

SF’s

opfattelse ske ved, at det i en egentlig

topmødeerklæring og/eller i forbindelse med en eventuelt forestående traktat-

revision i en særlig social protokol slås fast, at de økonomiske frihedsrettighe-

der sikres inden for de rammer, der sættes af medlemsstaternes egne regler

for retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektive kampskridt. Efter

3/6

kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

SF’s

opfattelse kan en sådan topmødeerklæring tage udgangspunkt i det for-

slag til social pagt, som den europæiske fagbevægelsen i EFS har fremlagt.

Det er derimod aldeles utilstrækkeligt, når Kommissionen foreslår, at det i for-

bindelse med en effektiv gennemførelse af chartret om grundlæggende ret-

tigheder

”tages behørigt hensyn til de rettigheder, der er fastsat i chartret,

herunder

retten til kollektive kampskridt”. De begrænsninger af medlemssta-

ternes egne regler for retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektive

kampskridt, som EU-Domstolen ved gentagne domme har stadfæstet er for

fleres vedkommende netop sket under iagttagelse af chartret om grundlæg-

gende rettigheder, når netop ikke slås fast, at de økonomiske frihedsrettighe-

der kun sikres inden for de rammer, der sættes af medlemsstaternes egne

regler for retten til overenskomstindgåelse og brug af kollektive kampskridt.

Når Kommissionen så nøjes med at foreslå, at der ved en ’effektiv gennemfø-

relse’ af chartret skal tages ’behørigt’ hensyn til retten til kollektive kampskridt,

som den er beskrevet i chartret, bidrager det ikke på nogen måde til at sikre

konflikt- og overenskomstrettighederne i medlemsstaterne, men lægger sna-

rer op til at kodificere EU-Domstolens domme.

Med hensyn til udstationeringsdirektivet er der på baggrund af EU-

Domstolens domme behov for en målrettet, selektiv revision efter sigtelinjer,

som bl.a. fremlagt af den europæiske fagbevægelse, EFS. Desværre lægger

Kommissionen i sin meddelelse kun op til at ”forbedre gennemførelsen af di-

rektivet”, der dog skal suppleres med ”en præcisering af udøvelsen af de

grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i forbindelse

med det indre markeds økonomisk frihedsrettigheder.” Dermed afstår Kom-

missionen både fra den nødvendige overordnede præcisering om EU-retten

og den nationale konfliktret, jf. ovenfor, og fra en egentlig revision og præcise-

ring af udstationeringsdirektiv, selv om der i høj grad er behov for begge dele.

I forbindelse med en sådan selektiv revision af udstationeringsdirektivet bør

det ligeledes fastslås, at der ved en udstationerende virksomhed forstås en

virksomhed, som (1) er hjemmehørende i medlemsland (herunder en definiti-

on af, hvornår en virksomhed er hjemmehørende i ét land frem for et andet),

(2) har sin økonomiske hovedvirksomhed og hovedproduktion i dette med-

lemsland og (3) udstationerer medarbejdere i et andet medlemsland (værts-

landet).

Det nuværende udstationeringsdirektiv indeholder desværre ikke en sådan

præcisering, og dermed giver direktivet ikke noget brugbart og klart svar på,

hvornår en virksomhed foretager udstationering, og hvornår virksomheden

etablerer sig i et andet land. Dette problem er i anden sammenhæng erkendt

af EU-Kommissionen, der har bebudet, at den vil tage initiativer mod såkaldte

”postkasseselskaber”, som er virksomheder, der alene er oprettet med de

formål at udføre social dumping, og som måske ikke engang er registreret i

hverken ”hjemlandet” eller ”værtslandet”, og som slet ikke har nogen form ak-

tivitet i ”hjemlandet”.

Arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser

Kommissionen vil i forbindelse med direktivet om arbejdsmarkedsorienterede

pensionskassers

aktivitet og overvågning heraf ”fjerne hindringer, som

vandrende arbejdstagere støder på, når de vil tilrettelægge deres pension”.

SF vil gerne gøre opmærksom på, at dette må ske på at sådan måde, at ret-

4/6

kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

ten til at indgå kollektive overenskomster om bl.a. arbejdsmarkedsorienterede

pensionsordninger og disses indretning, m.v. ikke antastes, ligesom med-

lemsstaternes adgang til at tilrettelægge samlede pensionsmiks for sine bor-

gere på en samfundsøkonomisk bæredygtig måde ikke antastes.

Arbejdsmarkedsparternes indflydelse på en europæisk ramme for foregribelse

af de industrielle omstruktureringer

Kommissionen vil iværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter for at

skabe en europæisk ramme for foregribelse af de industrielle omstrukturerin-

ger. SF er enig heri, men finder det af afgørende betydning for succes for en

sådan ramme, at der ikke kun bliver tale om en uforpligtende høring af ar-

bejdsmarkedets parter, men om en egentlig social dialog i overensstemmelse

af EU's’ traktatgrundlag herfor.

Fremme og validering af ikke-formel og uformel læring på arbejdspladsen

SF er enige i vigtigheden af at fremme og validere ikke-formel og uformel læ-

ring på arbejdspladsen. SF ser det bl.a. som et vigtigt led i at skabe bedre

jobs (”kvalitet i arbejdet”), et bedre

og mere transparent arbejdsmarked, bedre

jobmatch og herigennem øget innovationsevne og konkurrenceevne i virk-

somheder, og SF foreslår derfor, at dette initiativ ses i og udformes ud fra det-

te brede perspektiv.

Corporate governance i virksomhederne

SF er for det første enig

med Kommissionen i, at det er ”meget vigtigt, at eu-

ropæiske virksomheder udviser den allerstørste ansvarlighed, såvel over for

deres ansatte og aktionærer som over for samfundet som helhed” og dernæst

enige i, at ”der er plads til

forbedringer af corporate governance i virksomhe-

derne”.

ser derfor med tilfredshed på, at Kommissionen planlægger initia-

tiver på dette område, men ønsker samtidig at gøre opmærksom på, at disse

initiativer må forholde sig til virksomhedernes corporate governance i forhold

til såvel ansatte, aktionærer og samfundet på både regionalt, nationalt og eu-

ropæisk plan.

femte mindretal

i udvalget (Enhedslisten) slår fast, at det på trods af alle

hensigtserklæringer må konstateres, at EU's politik efter krisens gennembrud

er blevet endnu mindre social, hvad angår beskæftigelsespolitikken, den soci-

ale sikkerhed er blevet yderligere udhulet, og den overordnede økonomiske

politik har medført at de dårligst stillede EU-borgere er udset til at bære kri-

sens byrder.

Kommissionens meddelelse lægger ikke op til at ændre dette.

Her er ingen principiel anerkendelse af konfliktretten, der er blevet udhulet

gennem en række afgørelser i EF-domstolen.

Her er ingen principiel anerkendelse af nødvendigheden af en social protokol,

sådan som f.eks. den europæiske faglige sammenslutning har krævet.

Her er ingen anerkendelse af, at EU's nuværende regler ikke er en sikring

mod social dumping, men tværtimod tilskynder til det.

Her er ingen anerkendelse af nødvendigheden af en gennemgribende æn-

dring af udstationeringsdirektivet.

5/6

kom (2010) 0608 - Bilag 6: Udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedr. meddelelse om det indre marked

Disse problemer søger meddelelsen at omgå med intetsigende fraser om, at

de økonomiske frihedsrettigheder og retten til kollektive skridt ”skal bringes i

overensstemmelse med hinanden”. Realiteten er, at EU

igen og igen har de-

monstreret, at kapitalens, varernes og serviceydelsernes fri bevægelighed har

forrang for sociale og kollektive rettigheder.

EL er på disse punkter enig i de mere udførlige kommentarer, som er fremsat

i SF’s bidrag, ligesom EL deler synspunktet om, at forslag 31 om arbejdsmar-

kedsorienterede pensionskasser ikke må udmøntes på en måde, der griber

ind i den danske overenskomstmæssige ret til at parterne indgår pensionsaf-

taler.

EL skal i den forbindelse understrege, at vi ikke er modstandere af arbejderes

ret til at søge arbejde i andre lande, men dette skal ske på lige vilkår, hvilket

EU's regler reelt underminerer.

Med venlig hilsen

Helle Sjelle,

formand

6/6