PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0608 Bilag 7
Offentligt

Den danske regerings høringssvar til Kommissionens høring af

meddelelsen “På vej mod en akt for det indre marked” (KOM

(2010) 608 endelig)

Den danske regering byder Kommissionens meddelelse ”På vej

mod en akt for det indre marked” velkommen. Det indre marked er

en hjørnesten i det europæiske samarbejde, som har bidraget posi-

tivt til vækst og beskæftigelse i hele EU de seneste årtier. Det indre

marked er verdens største og mest købestærke hjemmemarked, og

det er dermed også vores største globale konkurrencefordel. Det

skal det fortsat være i fremtiden.

Derfor er det vigtigt løbende at modernisere og opdatere rammerne

for det indre marked i takt med den samfundsmæssige, teknologiske

og økonomiske udvikling i Europa og resten af verden. Relancerin-

gen af det indre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012 skal bidra-

ge til at hjælpe EU ud af den økonomiske krise og tilbage på vækst-

sporet, samt – på lidt længere sigt – bane vejen for en bæredygtig,

inklusiv og intelligent økonomisk udvikling i Europa.

***

Europa er på vej ud af den værste økonomiske krise i årtier. De se-

neste år har været præget af finansiel usikkerhed og vigende øko-

nomisk vækst. Det har stillet Europa over for en række udfordringer

i forhold til at opfylde målsætningerne om at skabe en markedsøko-

nomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæfti-

gelse og sociale fremskridt. Målet med relanceringen af det indre

marked bør derfor være at hjælpe Europa tilbage på vækstsporet.

Det skal ske gennem målrettede initiativer, der vil medvirke til at

skabe mere vækst og beskæftigelse i EU.

Kommissionens udkast til relancering af det indre marked indehol-

der en lang række interessante initiativer. Det er imidlertid vigtigt,

at vi prioriterer i disse forslag og fokuserer på at gennemføre initia-

tiver, der kan skabe grobund for vækst og økonomisk udvikling i

EU. Den danske regering foreslår, at relanceringen af det indre

marked fokuserer på gennemførelsen af de initiativer, der bedst sik-

rer, at det indre marked kommer til at fungere bedre og bidrager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/14

mest muligt til vækst og jobskabelse på kort og mellemlang sigt.

Det overordnede fokus bør være at sikre

bedre rammer for er-

hvervslivet og optimale betingelser for innovation og fornyelse,

at skabe

øget konkurrence og en mere moderne infrastruktur

samt at der gennemføres en indsats for at sikre en

bedre, mere ef-

fektiv og ensartet anvendelse af reglerne for det indre marked.

Fokusområde A: Bedre rammer for erhvervslivet og optimale

betingelser for innovation og fornyelse

De små og mellemstore virksomheder udgør centralnerven i vækst

og jobskabelse i EU.

De 23 millioner små og mellemstore virksom-

heder i EU udgør således 99 % af virksomhederne og bidrager med

op til 80 % af beskæftigelsen i visse erhvervssektorer, fx tekstilin-

dustrien.

De små og mellemstore virksomheder er afhængige af ef-

fektive rammebetingelser, herunder et smidigt finansielt system,

hvor den risikovillige kapital flytter derhen, hvor de gode idéer ud-

vikles. Men i den finansielle krise er mange små og mellemstore

virksomheder kommet i klemme, bl.a. fordi det er blevet vanskeli-

gere at rejse kapital. I EU er der allerede gjort et stort stykke arbej-

de med at forbedre forholdene for mindre erhvervsdrivende med

gennemførelsen af ”Small Business Act” og princippet om ”tænk

småt først”. Det arbejde skal fortsættes, og der skal være fokus på at

opnå konkrete resultater, som fx forenklede udbudsprocedurer.

Initiativ nr. 1: Vedtagelse af EU-patent

initiativ nr. 1

foreslås vedtagelsen af forslag vedrørende EU-

patentet, dets sprogordning og det harmoniserede system for bilæg-

gelse af tvister.

Danmark støtter en hurtig vedtagelse af et europæisk patent, der

bygger på en begrænset oversættelsesordning. Europæisk erhvervs-

liv har i årevis efterlyst en modernisering af det europæiske patent-

system, og sprogproblematikken har alt for længe blokeret for en ef-

fektiv løsning på spørgsmålet om indførelse af et EU-patent. I dag

koster det mere end ti gange så meget at beskytte opfindelser i EU

end i fx USA. Det skyldes bl.a., at virksomhederne skal afholde sto-

re udgifter til oversættelse og opfylde administrative krav i de en-

kelte lande, hvor de ønsker, at patentet skal have virkning. Det

fragmenterede europæiske patentsystem er en uhensigtsmæssig og

uacceptabel hindring for innovation og fornyelse, som har høje

økonomiske konsekvenser for den enkelte virksomhed og for sam-

fundet som helhed. Det er derfor nødvendigt, at der gennemføres et

ensartet patentsystem, som reducerer omkostninger til oversættelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/14

og administration og sikrer en harmoniseret ordning for bilæggelse

af tvister.

Initiativ nr. 6: Et mere effektivt standardiseringssystem

initiativ nr. 6

foreslås en ændring af standardiseringssystemet, der

gør procedurerne mere effektive og samarbejdsfremmende, ligesom

procedurerne skal udvides til at omfatte tjenesteydelser.

Danmark er positiv over for tiltag til at sikre et mere effektivt stan-

dardiseringssystem. Standarder har en positiv effekt på den økono-

miske vækst i samfundet og kan forklare op til 25 % af væksten i

BNP. Standardisering skaber effektive rammer for innovation og er

herudover et vigtigt redskab for at sikre færre handelshindringer i

en globaliseret verden. Målet er at fremme udviklingen af fæl-

les europæiske og internationale standarder. Danmark mener, at en

revision af standardiseringssystemet skal sigte på at øge de små og

mellemstore virksomheders kendskab til og deltagelse i standardise-

ring med henblik på at fremme vækst og innovation i virksomhe-

derne.

Initiativ nr. 12: Etablering af et indre marked for risikovillig kapital

initiativ nr. 12

foreslås det at vedtage en handlingsplan for at

fremme små og mellemstore virksomheders adgang til kapitalmar-

kederne. Danmark er positiv overfor tiltag, der kan sikre et indre

marked for risikovillig kapital. Indsatsen for at sikre risikovillig ka-

pital til små og mellemstore virksomheder skal primært fokusere på

at fjerne barrierer for den fri bevægelse af venturekapital, samt etab-

lering af nye finansieringsredskaber i samarbejde med Den Europæ-

iske Investeringsbank. Det kan overvejes at styrke indsatsen for at

sikre små og mellemstore virksomheder adgang til risikovillig kapi-

tal gennem Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske

Investeringsfond. Det vil i givet fald være vigtigt at fokusere på at

øge effektiviteten af de eksisterende redskaber og tage udgangs-

punkt i disse. Det er endvidere afgørende, at indsatsen foregår på

markedsvilkår.

Initiativ nr. 17: Forenklede udbudsregler

Det offentliges indkøb af varer og tjenester udgør omkring 17 % af

EU’s samlede BNP, svarende til ca. 2000 milliarder Euro. Dermed

udgør det offentliges indkøb en væsentlig del af efterspørgslen i den

private sektor samtidig med, at offentlige indkøb kan være med til

at fremme innovation og fornyelse inden for fx energieffektive løs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/14

ninger eller velfærdsteknologier, som er eksempler på områder,

hvor den samfundsmæssige udvikling fører til krav om nye løsnin-

ger. Det er imidlertid kun en ganske begrænset del af de offentlige

kontrakter, der tildeles tilbudsgivere fra andre EU-lande (på EU-

niveau var andelen 1,5 % i 2009). Danmark er positiv over for en

effektivisering af udbudsreglerne, som gør det lettere for navnlig

små og mellemstore virksomheder at deltage i udbud samt øge an-

delen af kontrakter, der tildeles tilbudsgivere fra andre lande.

Kommissionens kommende revision af de eksisterende regler bør

derfor fokusere på forenkling, fleksibilitet og sikring af effektiv

konkurrence. Dette kan blandt andet opnås ved at forhøje udbudsdi-

rektivernes tærskelværdier. Forhøjelse af tærskelværdierne reduce-

rer de administrative omkostninger forbundet med indgåelse af of-

fentlige kontrakter af lavere værdi, og øger således små og mellem-

store virksomheders muligheder for at deltage i disse udbud.

Herudover bør der sikres bedre muligheder for, at offentlige ordre-

givere kan indgå i dialog med potentielle tilbudsgivere, da dette er

den bedste og mest effektive måde, hvorpå en ordregiver kan opnå

den nødvendige viden om markedet for den ydelse eller vare, som

påtænkes anskaffet. Dette kan opnås ved blandt andet at udvide an-

vendelsesområdet for udbudsproceduren ”konkurrencepræget dia-

log” og ved at præcisere ordregivernes mulighed for at anvende

teknisk dialog med potentielle tilbudsgivere før udbud igangsættes.

Kommissionens kommende revision af de eksisterende regler bør

samtidig fokusere på at indføre bestemmelser, der øger anvendelsen

af elektronisk udbud. Forventningen er, at udbredelsen af elektronisk

udbud vil medføre mærkbare effektivitetsgevinster. Tidlig erfaring på

området indikerer, at anvendelsen af elektronisk udbud minimerer

administrationsomkostningerne, og at færre tilbud afvises som ukon-

ditionsmæssige. Det medfører både bedre konkurrence om offentlige

kontrakter og et effektivt ressourceforbrug for det offentlige. Samti-

dig vil indførelsen af fælles standarder for elektronisk udbud gøre

det lettere for tilbudsgivere at deltage i udbud i andre medlemssta-

ter.

Fokusområde B: Øget konkurrence og en moderne og velfunge-

rende infrastruktur

Effektiv konkurrence er en dynamo for vækst og velstand. Fri og ef-

fektiv konkurrence sikrer fornyelse i erhvervslivet, fremmer innova-

tion og sørger for, at ressourcerne anvendes mest effektivt og på de

områder, hvor de skaber mest værdi. Samtidig sikrer god og effek-

tiv konkurrence lave priser og et varieret udbud af varer og tjenester

til gavn for forbrugerne. Øget konkurrence opnås blandt andet gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/14

nem fjernelse af barrierer for handel på tværs af grænserne i EU,

sikring af ensartede produktionsvilkår og ved at sikre, at EU er

åbent for import og investeringer fra resten af verden. God og effek-

tiv konkurrence forudsætter imidlertid, at øget markedsåbning led-

sages af en indsats for at sikre et højt beskyttelsesniveau for forbru-

gere, arbejdstagere og miljøet, samt et højt niveau for dyre- og plan-

tesundhed. Et velfungerende grønt indre marked er en afgørende for-

udsætning og drivkraft for omstillingen til en grøn og ressourceeffek-

tiv økonomi. Det indre marked skal også fortsat udfylde rollen som

international trendsætter inden for grønne produkter og samtidig bi-

drage til vækst og beskæftigelse i Europa.

Initiativ nr. 4 og 9: Øget markedsåbning i servicesektoren

Det foreslås i

initiativ nr. 4,

at Kommissionen og medlemsstaterne i

samarbejde videreudvikler det indre marked for tjenesteydelser på

grundlag af den gensidige evaluering af tjenesteydelsesdirektivet. I

initiativ nr. 9

foreslås desuden, at der nedsættes en ekspertgruppe på

højt niveau for at drøfte udviklingen af et mere velfungerende indre

marked for forretningsservices.

Servicesektoren tegner sig samlet set for omkring 70 % af alle jobs i

Europa, ligesom den udgør ca. 2/3 af det samlede BNP i EU. Derfor

er et velfungerende indre marked for services også af stor betydning

for fremtidig vækst og jobskabelse i Europa. Danmark er på den

baggrund positiv over for tiltag, der kan forbedre det indre marked

for services. Servicedirektivet, som skulle være implementeret in-

den udgangen af 2009, har medført betydelige forbedringer. Men

det danske synspunkt er, at der skal gøres mere for at udnytte ser-

vicesektorens potentiale.

For fuldt ud at udnytte dette potentiale og skabe øget produktivitet

og vækst i samfundet generelt er det afgørende, at produktiviteten i

servicesektoren forbedres. Her er konkurrence et vigtigt element,

der har stor betydning for produktiviteten og dermed væksten og

velstanden. Konkurrence sikrer bl.a., at arbejdskraften bliver an-

vendt inden for områder, hvor det samfundsøkonomiske afkast er

størst, og konkurrence medfører lavere priser på varer og tjeneste-

ydelser, større udbud og bedre kvalitet for forbrugerne.

Fra dansk side fremhæves, at det er nødvendigt at fokusere på im-

plementering og korrekt anvendelse af servicedirektivets principper.

Fremtidige initiativer bør baseres på den viden og de erfaringer,

som den gensidige evalueringsproces har frembragt, ligesom de skal

rettes mod de sektorer, hvor der ventes størst udbytte af indsatsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/14

fx rejsebranchen eller byggebranchen. Det nære forhold mellem

servicedirektivet og direktivet om gensidig anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer har skabt en række praktiske vanske-

ligheder i forhold til de erhverv, der er dækket af begge direktiver.

Med henblik på at skabe et mere velfungerende indre marked for

services er det vigtigt i revisionen af direktivet om gensidig aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer at fokusere på, hvor-

dan de to direktiver bedre kan supplere og bringes i overensstem-

melse med hinanden.

Initiativ nr. 39: Bedre og mere effektiv markedsovervågning samt

revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed

Det foreslås i

initiativ nr. 39

at vedtage en handlingsplan for udvik-

ling af et europæisk markedstilsyn, at styrke samarbejdet mellem

told- og markedsovervågningsmyndigheder samt at revidere pro-

duktsikkerhedsdirektivet for at sikre en effektiv og sammenhæn-

gende ramme for forbrugervarers sikkerhed i EU.

Danmark er positiv over for tiltag, der kan styrke den fælles euro-

pæiske ramme for markedsovervågning, således at erhvervsdriven-

de møder lige og gennemsigtig konkurrence, ligesom forbrugerne

kan have tillid til, at alle produkter på markedet opfylder alle krav i

lovgivningen. Indsatsen skal bl.a. sikre, at der indføres et effektivt

og brugervenligt system for udveksling af oplysninger om produk-

ter, der udgør en risiko og at produktsikkerhedsdirektivet revideres.

Produktsikkerhedsdirektivet stammer fra 2001 og har spillet en vig-

tig rolle i at sikre en høj grad af sikkerhed for forbrugerne i det in-

dre marked samt mere ens konkurrencevilkår for virksomhederne.

Globaliseringen samt den teknologiske og lovgivningsmæssige ud-

vikling fordrer nu en mere moderne og effektiv rammelovgivning

for produktsikkerhed i EU, og Danmark kan på den baggrund støtte

en revision af produktsikkerhedsdirektivet. Danmark kan i den for-

bindelse støtte en tilnærmelse af nationale risikovurderinger, øget

fokus på markedsovervågning og kontrol med produkter, der sælges

via internettet samt indførsel af sikkerhedskrav, der sikrer, at pro-

dukter ikke udgør en risiko i deres forventede levetid.

Initiativ nr. 3 og 23: Forbedret konkurrence på internationale mar-

keder.

initiativ nr. 3

foreslås vedtagelsen af en handlingsplan mod vare-

mærkeforfalskning og piratkopiering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/14

Danmark anser det for særdeles væsentligt for Europas økonomi og

konkurrenceevne, at der sker en effektiv bekæmpelse af problemet

med piratkopiering og varemærkeforfalskning. Skadevirkningerne

af handlen med kopivarer er mange og alvorlige, idet handlen bl.a.

skader innovationen og konkurrenceevnen for de europæiske virk-

somheder, medfører tab af arbejdspladser, koster tabte indtægter for

både virksomhederne og samfundet, medfører sikkerheds- og

sundhedsmæssige farer for forbrugerne, ligesom handlen med kopi-

varer er en af kilderne til finansiering af organiseret kriminalitet.

Danmark hilser på den baggrund en kommende handlingsplan for

bekæmpelse af piratkopiering velkommen. Danmark ser positivt på,

at Kommissionen i 2011 vil fremsætte lovgivningsmæssige forslag

med henblik på at tilpasse den lovgivningsmæssige ramme på IPR-

området til de behov, der er skabt i takt med udviklingen af internet-

tet. Fra dansk side bakker vi op om en styrkelse af håndhævelsen af

toldreglerne på området og om fornyede overvejelser vedr. strategi-

en for gennemførelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande.

I relation til den kommende IPR-handlingsplan ser Danmark særligt

behov for følgende tiltag:

1) Konstruktiv opfølgning på Kommissionens evaluering af det

civile IPR-retshåndhævelsesdirektiv (evalueringsrapport

COM(2010) 779).

2) Fokus på at indføre minimumsharmonisering af den straffe-

retlige håndhævelse for at sikre, at proportionale sanktions-

muligheder, og de nødvendige efterforskningsmuligheder, er

til stede for effektivt at kunne bekæmpe IPR-kriminalitet i

EU-landene. IPR-kriminalitet er i vidt omfang grænseover-

skridende, og en harmonisering af den strafferetlige IPR-

håndhævelse er bl.a. nødvendig for en effektiv bekæmpelse

af den organiserede kriminalitet på området.

3) At evalueringsrapporten om det nuværende europæiske va-

remærkesystem bør fremlægges inden for den nære fremtid,

og at arbejdet med forbedring af det europæiske varemærke-

system derefter igangsættes.

4) Det igangværende arbejde med revision af IPR-

toldforordningen bør fremmes.

5) Arbejdet i the European Observatory on Counterfeiting and

Piracy bør intensiveres, ligesom samarbejdet imellem de

myndigheder, som er involveret i håndhævelsesagendaen,

generelt forstærkes på tværs af EU. Endelig skal arbejdet i

relation til forbedrede statistikker om piratkopiering, initiati-

ver til awareness raising og spredning af best practices for

håndhævelse tage fart.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/14

initiativ nr. 23

foreslås det, at Kommissionen uddyber det lovgiv-

ningsmæssige samarbejde med de vigtigste handelspartnere med det

dobbelte formål at fremme tilnærmelsen af lovgivningerne og slå til

lyd for en mere udbredt anvendelse af internationale standarder.

Den globale samhandel er en drivkraft for produktudvikling og in-

novation i EU. EU er samlet set verdens største eksportør af varer

og serviceydelser, og åbenhed overfor omverdenen er derfor afgø-

rende for væksten og beskæftigelsen i Europa. Det er derfor helt

centralt, at EU fortsat fastholder troen på frihandel og stædigt afvi-

ser protektionisme – særligt i en periode hvor den økonomiske krise

har medført øget efterspørgsel efter beskyttelse af de europæiske

markeder og den europæiske industri gennem nye handelsbarrierer

og øget brug af defensive handelsinstrumenter (bl.a. antidumping-

told). EU er bygget på ideerne om, at åbenhed og frihandel er i alles

fælles interesse, hvorfor fortsat handelsliberalisering konstant må

have prioritet – også i forhold til de internationale markeder. Dan-

mark kan på den baggrund støtte initiativer til at styrke den eksterne

dimension af det indre marked.

Fra dansk side fremhæves, at multilaterale forhandlinger i WTO

fortsat bør være EU's vigtigste prioritet, da et succesfuldt resultat af

Doha-runden fortsat vil medføre historiens mest markante liberali-

sering af de internationale markeder. Samtidig bør EU supplere det

multilaterale spor ved at indgå bilaterale og regionale frihandelsaf-

taler – herunder styrket samarbejde med store strategiske handels-

partnere. Endelig mener Danmark, at der fortsat er brug for at foku-

sere på at nedbringe handelshindringer og barrierer på de internati-

onale markeder. Indsatsen skal bl.a. omfatte strømlining af regler,

øget samarbejde om udvikling af internationale standarder, øget

indsats for at sikre overholdelse af IP-rettigheder og modvirke pi-

ratkopiering og varemærkeforfalskning.

Harmonisering af regler på de globale markeder er imidlertid ikke

en ”one-way-street”. Også EU’s egen regulering, herunder særligt

reguleringen af det indre marked, bør tænkes ind i en global kon-

tekst og så vidt muligt samtænkes med de regler og standarder, der

allerede findes på de større strategiske markeder. EU skal ikke være

bange for at gå forrest og sikre tredjelandsvirksomheders adgang til

det indre marked, da nedbrydning af handelsbarrierer og øget kon-

kurrence på det indre marked er tæt knyttet til forbedrede konkur-

rencevilkår for europæiske virksomheder på de internationale mar-

keder. Ved at sikre, at den eksterne dimension af det indre marked

tænkes ind i indre markedspolitikken, sikres større gennemsigtig-

hed, lige konkurrencevilkår og handelsliberalisering, således at eu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/14

ropæiske virksomheder får bedre mulighed for at udnytte eksport-

potentialet på de internationale markeder.

Initiativ 5 og 22: Øget e-handel i et velfungerende digitalt indre

marked

I Initiativ nr. 5 foreslås, at der iværksættes initiativer til at skabe et

mere velfungerende indre marked for e-handel, som bl.a. skal fjerne

de hindringer, som forbrugere støder på, når de søger at købe varer

over internettet. I initiativ nr. 22 foreslås, at der fremsættes forslag,

der kan sikre grænseoverskridende gensidig anerkendelse af elek-

troniske identifikations- og autentifikationssystemer.

For at videreudvikle det indre marked, så det udfolder hele sit

vækstpotentiale og samtidig opfylder borgernes forventninger, er

det afgørende, at vi udnytter den digitale tidsalders fordele og mu-

ligheder. Den digitale udvikling har givet både forbrugere og virk-

somheder helt nye muligheder for grænseroverskridende handel via

internettet. Internettet har udvidet markedet for virksomhederne, og

forbrugerne har tilsvarende fået et langt større udbud af varer. Men

udviklingen i e-handelen er imidlertid mindre end forventet. Således

udgør e-handel kun mellem 2 % og 4 % af den samlede grænse-

overskridende handel i EU. Det skyldes, at forbrugernes tillid til e-

handel er meget lav. Hertil kommer, at forbrugere, som rent faktisk

forsøger at købe varer i andre lande via e-handel, ofte forhindres i at

gennemføre købet. Danmark kan på den baggrund støtte en indsats,

der skal sikre et mere velfungerende indre marked for e-handel.

Indsatsen bør fokusere på at udvikle løsninger, som kan styrke for-

brugernes tillid til on-line handel og markedsføring. Herudover skal

der skabes interoperabilitet for identifikation af borgere og virk-

somheder samt anvendelsen af digitale signaturer på tværs af græn-

serne i Europa. Sådanne digitale løsninger vil kunne øge forbruger-

nes tillid til e-handel og mindske virksomhedernes administrative

byrder, fx i forbindelse med indberetninger til det offentlige.

Initiativ nr. 11: Et mere grønt og energieffektivt indre marked

initiativ nr. 11

foreslås det, at der fremlægges en plan for energief-

fektivitet for at undersøge mulighederne for energibesparelser og

supplere de nuværende politikker i alle energiforbrugene sektorer.

Et velfungerende liberaliseret indre marked for energi er afgørende

for erhvervslivet. Den nuværende konstruktion med delte markeder

skaber grobund for konkurrenceforvridende vilkår mellem europæi-

ske virksomheder. Danmark mener derfor, at der fortsat skal arbej-

des på at udvikle et reelt indre marked for energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/14

For at undgå en konkurrence om støtteniveauer til vedvarende ener-

gikilder, hvor medlemsstaterne overbyder hinanden og gør udbyg-

ning af vedvarende energikilder unødvendig dyr, opfordrer Dan-

mark endvidere til udveksling af ”best practice”. EU bør, som også

påpeget i EU2020-strategien, i den forbindelse flytte vægten fra be-

skatning af arbejde til miljøskadende aktiviteter. Det bør overvejes

at indføre en fælles EU-tilgang til at internalisere omkostningerne

ved forurening i ikke-kvoteomfattede sektorer, fx gennem mini-

mumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimums-

beskatning af energiforbrug. Der bør fremlægges konkrete forslag

til ”greening the taxes”, og energibeskatningsdirektivet bør revide-

res i overensstemmelse hermed.

Den globale efterspørgsel efter grønne og energieffektive løsninger

ventes at være stigende de kommende år. EU har en styrkeposition

inden for udvikling af grønne produkter og teknologier, som kan

være et afsæt for øget eksport. EU skal derfor stræbe efter at blive

det største grønne indre marked i verden med virksomheder, der er

førende i verden inden for produktion og handel med grønne varer,

tjenesteydelser og teknologi, der gør det muligt og nemt for forbru-

gerne at træffe bæredygtige og ressourceeffektive valg. Med en halv

milliard forbrugere og en vidensbaseret innovativ virksomhedssek-

tor, er det indre marked den rette ramme for fastsættelse af miljø-

og ressourceeffektivitetsstandarder for bæredygtigt forbrug og pro-

duktion, der kan tjene som model for den globale økonomi. Det in-

dre marked skal derfor bevare og udbygge sin rolle som den vigtig-

ste internationale trendsetter med hensyn til miljøkrav til specifikke

typer af produkter.

Fra dansk side lægges derfor vægt på gennemførelsen af fordelagti-

ge rammevilkår, der kan være med til at give europæiske virksom-

heder konkurrencefordele på det globale marked, samtidig med, at

det er medvirkende til at løse klima- og energiudfordringerne. Det

skal ske gennem en offensiv anvendelse af internationale standar-

der, ligesom muligheden for at anvende fleksibel og innovations-

fremmende regulering skal undersøges nærmere, fx muligheden for

at anvende redskaber fra den

ny metode

i forbindelse med udarbej-

Den ny metode indebærer, at lovgiverne kun fastsætter de væsentlige

krav til et produkt i lovgivningen, mens de tekniske krav præciseres i

harmoniserede europæiske standarder, der udvikles med inddragelse af

interessenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/14

delsen af standarder for energieffektivitet. Det er vigtigt, at dette ik-

ke påvirker målsætningerne i mindre ambitiøs retning. Derfor ser

Danmark gerne, at målene fortsat fastsættes i en politisk proces,

mens standardiseringsorganisationerne kan udarbejde metoder for

opfyldelse af kravene. I forlængelse heraf bør Kommissionens

mandater til standardiseringsorganisationerne være så klare og utve-

tydige som muligt.

Fokusområde C: Mere effektive EU-initiativer – bedre imple-

mentering, anvendelse og håndhævelse af reglerne for det indre

marked

De offentlige finanser er pressede i hele EU. Derfor er det afgøren-

de, at der opnås fuld effekt af eksisterende og kommende lovgiv-

ningsinitiativer, både nationalt og på europæisk plan. Der er simpelt

hen ikke råd til at iværksætte initiativer, der ikke virker, eller til at

lade potentialet i eksisterende initiativer stå ubenyttet hen. Derfor er

der brug for fokus på

implementering, anvendelse

håndhævelse

af reglerne for det indre marked, ligesom kommende initiativer skal

formuleres efter principperne i

smart regulering.

Det skal sikres, at reglerne for det indre marked understøtter mål-

sætningen om at skabe mere vækst og beskæftigelse i EU. Det for-

udsætter en fokuseret indsats i hele processen fra udarbejdelse af

politiske tiltag over implementering og anvendelse til evaluering og

eventuel revision. Det forudsætter herudover en høj grad af løbende

koordination, dialog og samarbejde på alle forvaltningsniveauer bå-

de mellem Kommissionen og medlemsstaterne samt medlemssta-

terne imellem.

Initiativ nr. 30: Forbedret implementering af udstationeringsdirek-

tivet

initiativ nr. 30

lægger Kommissionen op til at fremlægge lovgiv-

ningsmæssige initiativer, for at forbedre implementeringen af udsta-

tioneringsdirektivet, hvor man også vil klargøre udøvelsen af socia-

le rettigheder i det indre marked.

Det er afgørende at sikre arbejdstagernes rettigheder i det indre

marked og bevare befolkningens opbakning til den fri bevægelighed

for tjenesteydelser. En betingelse herfor er, at levering af tjeneste-

ydelser sker af reelle virksomheder og på fair vilkår. Fra dansk side

er vi positive over for forslag om at forbedre implementeringen og

håndhævelsen af udstationeringsdirektivet. Regeringen ser desuden

gerne at en sådan indsats for bedre implementering og håndhævelse

ledsages af en fortsat indsats mod omgåelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/14

Initiativ nr. 47: Gennemførelsen af en ambitiøs håndhævelsespakke

Det foreslås i

initiativ 47,

at Kommissionen og medlemsstaterne i

partnerskab skal udvikle en mere målrettet politik med henblik på

bedre håndhævelse af reglerne for det indre marked. Politikken fo-

reslås at bestå af udarbejdelsen af gennemførelsesplaner og sam-

menligningstabeller samt nedsættelse af målet for implementerings-

underskuddet fra 1 % til 0,5 %.

Danmark kan støtte forslagene om udvikling af en håndhævelsespo-

litik med afsæt i partnerskabstilgangen. Fra dansk side foreslås det,

at de beskrevne initiativer samles i en samlet håndhævelsespakke,

som suppleres med indførelsen af nye mål for behandling af traktat-

krænkelsessager samt en ny og styrket resultattavle for det indre

marked. Den nye samlede resultattavle skal både måle på imple-

menteringen samt på anvendelsen og håndhævelsen af reglerne.

Målingen suppleres med monitorering af den generelle udvikling af

det indre marked fx ved at rapportere på udviklingen af særregler

(via notifikationer i TRIS-databasen) og anvendelsen af princippet

om gensidig anerkendelse (via forordning 764/2008 om gensidig

anerkendelse).

Initiativ nr. 45, 49 og 50: Information om regler og rettigheder, ef-

fektivt administrativt samarbejde og bistand til problemløsning

Det foreslås i

initiativ nr. 45

at fremsætte lovforslag om IMI, som

bl.a. vil indebære en udvidelse af systemet til at omfatte andre myn-

digheder og flere sagsområder. Danmark er som udgangspunkt po-

sitiv over for Kommissionens forslag om at udvide IMI til andre

lovgivningsmæssige områder. Det skal imidlertid sikres, at en

kommende forordning om IMI opfylder krav til databeskyttelse fra

europæiske og nationale datatilsynsmyndigheder.

Udvidelsen af IMI bør suppleres med en indsats for at øge myndig-

hedernes brug af systemet og kan med fordel sigte på at inddrage

sagsområder, som ligger hos de myndigheder, der allerede er i sy-

stemet. Herudover skal det sikres, at Kommissionen og medlems-

staterne i samarbejde løbende evaluerer og videreudvikler systemet

på baggrund af erfaringerne fra anvendelsen af IMI.

Initiativ nr. 49

indeholder forslag om, at Kommissionen skal frem-

me en kvikskranke, der oplyser borgere og virksomheder om deres

rettigheder i det indre marked via internettet, pr. telefon eller via

personlig kontakt. Det skal ske ved at videreudvikle internetportalen

”Dit Europa” samt en bedre koordination med ”Europe Direct”.

Danmark er positiv over for en indsats, der skal øge virksomheders

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/14

og forbrugeres kendskab til rettigheder og muligheder i det indre

marked. Det bør sikres, at indsatsen er koordineret med eksisterende

tiltag og etablerede kontaktpunkter, for eksempel kvikskranker i

medfør af servicedirektivet eller ForbrugerEuropa, således at man

undgår at duplikere eksisterende tiltag.

initiativ nr. 50

foreslås det, at Kommissionen og medlemsstaterne

gennemfører en indsats for at konsolidere og styrke ”EU pilot”-

projektet, SOLVIT-netværket og netværket af Europæiske forbru-

gercentre. Danmark kan støtte forslaget om at styrke uformelle pro-

blemløsningsnetværk med henblik på at sikre forbrugere og er-

hvervsdrivende hurtig og effektiv bistand, når de møder hindringer i

det indre marked. Styrkelsen af SOLVIT-netværket skal tage afsæt i

den succes, som allerede er opnået gennem det uformelle samarbej-

de. De overordnede målsætninger skal være at øge kendskabet til og

brugen af SOLVIT, navnlig blandt små og mellemstore virksomhe-

der, samt at effektivisere og styrke sagsbehandlingen i forbindelse

med problemløsningen.

Fra dansk side foreslås det, at der i medlemsstaterne etableres myn-

dighedsnetværk med kontaktpersoner, der kan assistere SOLVIT

centrene i sagsbehandlingen. Formålene er øget synlighed samt en

hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. På europæisk niveau bør

der etableres et samarbejde mellem SOLVIT og ”EU-pilot”- projek-

tet, fx om videresendelse af uløste principielle sager. I forhold til

”EU-pilot”- projektet foreslås det, at systemet udvikles med følgen-

de 3 tiltag:

1) Det skal sikres, at alle klager, henvendelser og præåbnings-

skrivelser forud for en formel traktatkrænkelsesprocedure

håndteres gennem EU pilot-projektet.

2) Der skal fastsættes en tidsfrist for Kommissionens evaluering

af svar sendt fra medlemsstaterne. Når der er behov for eks-

tra information fra Kommissionen eller en medlemsstat, skal

fristen for svar kunne forlænges.

3) Videreudvikling af databasen, der anvendes i forbindelse

med EU pilot-projektet, så al korrespondance mellem en

medlemsstat og Kommissionen kan gennemføres via databa-

sen. I dag muliggør systemet kun én-vejskommunikation,

idet Kommissionen kan bruge systemet til at rette henven-

delse til en medlemsstat, mens medlemsstaten ikke kan svare

Kommissionen via systemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/14

Herudover foreslås fra dansk side et særskilt initiativ, som skal sikre

bedre anvendelse af regler og principper for det indre marked og et

mere effektiv administrativt samarbejde. Forslaget indebærer, at der

indføres et mere effektivt notifikationssystem på serviceområdet,

som med fordel kan udformes efter de gældende retningslinjer for

notifikation af særregler på vareområdet, jf. direktiv 98/34. Umid-

delbart vil det at bringe servicedirektivets notifikationsprocedure i

overensstemmelse med den gældende 98/34 procedure indebære 3

ting:

1) Indførelsen af en ”stand still”-periode i forbindelse med ser-

vicenotifikationer.

2) Etablering af en offentligt tilgængelig database over ser-

vicenotifikationer. Det foreslås, at databasen etableres i til-

knytning til den eksisterende TRIS-database.

3) Udvidelsen af krav om notifikation til også at omfatte indfø-

relse af nye tilladelsesordninger (servicedirektivets artikel 9)

og nye regler om begrænsning af virksomhed på flere områ-

der (servicedirektivets artikel 25).

***