Arbejdsdokumenter fra Kommissionen: SEK(2010) 1272 og SEK(2010) 1276
Kommissionens meddelelse indeholder en række initiativer, der skal forbedre betingelserne for industrien og associerede servicevirksomheder i EU, som er et af de 7 flagskibsinitiativer i EU-2020 strategien. Meddelelsen foreslår bl.a.:
- smart regulering, herunder at fremtidig regulering skal underlægges et konkurrenceevnetjek
- bedre adgang til finansiering for virksomhederne (især SMV’erne)
- styrkelse af det indre marked
- industriel innovation og styrkelse af kompetencebasen i EU
- kapitalisering af globaliseringen og herunder international handel og adgang til råmaterialer
- modernisering af industrien, herunder ressource- og energieffektivitet, strukturelle udfordringer samt virksomhedernes sociale ansvar
Herudover præsenteres en række sektorspecifikke initiativer i forhold til rumfart, bæredygtig mobilitet, samfundsmæssige udfordringer, værdikæder og energiintensive industrier.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".