PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0629 Bilag 2
Offentligt

Europaudvalget

Udenrigsudvalget

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udtalelse om Kommissionens grønbog om EU’s udviklingspolitik (KOM

(2010) 629)

13. januar 2010

Ref. 10-000798-5

Kontakt

Morten Villumsen

Udvalgssekretær

Dir. tlf.

+45 3337 3617

Kære Anne-Marie Meldgaard

Europaudvalget bad i brev af 15. november 2010 om Udenrigsudvalgets udta-

lelse om Kommissionens grønbog om EU’s udviklingspolitik. Udvalget har haft

lejlighed til at drøfte grønbogen og har i den forbindelse følgende bemærknin-

ger:

Fattigdom

Udvalget finder, at Lissabon-traktatens fremhævelse af bekæmpelse af fattig-

dom i EU’s udviklingspolitik er rigtig og skal fremmes. Fattigdomsorienteringen

er i dag et vigtigt element i EU’s udviklingspolitik. Alligevel går kun en tredje-

del af bistanden til verdens fattigste lande (LDC). I den kommende udviklings-

politik bør fattigdomsorienteringen konsolideres og styrkes. 2015-målene er i

den forbindelse et væsentligt instrument. Det er vigtigt, at EU arbejder for, at

der sættes nye globale mål også efter 2015.

En bistand, der virker

Der findes i dag et omfattende materiale af evalueringer af EU’s og medlems-

landenes indsatser. Der er behov for, at denne viden samles op i en fælles

analyse af, hvilken bistand der virker bedst under hvilke betingelser. Et samlet

overblik frem for nationale analyser vil styrke både nye og gamle donorers

bistand og vise de forskellige organisationers og aktørers komparative forde-

le.

Arbejdsdeling og donorkoordination

Parisdeklarationen og Accra-agenda har øget fokus på den administrative

byrde ved bistand og på behovet for at arbejde sammen om udvikling. Der er

imidlertid stadig mange udfordringer for et effektivt samarbejde om bistand.

Koordinationen foregår primært lokalt mellem de donorer, der et til stede. Den

lokale koordination kan styrkes, og den bør suppleres af en overordnet koor-

dination af, hvilke lande og regioner Kommissionen og medlemslandene prio-

riterer i deres bistand. Vi skal undgå ”aid darlings” og ”aid orphans”, hvor alle

eller ingen donorer er aktive.

[email protected]

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsdelingen geografisk og tematisk skal styrkes mellem donorerne, og

EU er et godt forum for denne drøftelse. EU’s kommende udviklingspolitik bør

derfor være baseret på en konkret og grundig analyse af EU’s og medlems-

landenes komparative fordele som grundlag for valg af geografisk og tematisk

fokusering af bistanden donorerne imellem. Det vil samtidig lette den admini-

strative byrde for modtagere af bistand (i Tanzania udarbejdes årligt 2.400

rapporter og 8.000 revisionsrapporter til donorer). Samtidig må øget donorko-

ordination ikke hindre udviklingslandenes ejerskab til egen udvikling, der er en

forudsætning for et reelt partnerskab og reel udvikling.

Øget opmærksomhed på Afrika

Afrika er Europas geografisk nærmeste udviklingspartner. Samtidig er hoved-

parten af verdens fattigste lande i Afrika. EU bør derfor have et særligt og

styrket fokus på Afrika. Det bør afspejle sig i organiseringen af bistanden. Ud-

valget foreslår derfor, at EU udpeger en kommissær eller særlig repræsentant

for Afrika, der dels skal løfte det stigende samarbejde mellem EU og Afrika

yderligere, dels medvirke til at sikre kohærens i EU’s politikker i forhold til Afri-

ka.

Den Afrikanske Union (AU) er en naturlig samarbejdspartner for EU. EU har

vist, at netop det regionale samarbejde er en af Unionens kernekompetencer.

Derfor bør EU indgå i et stærkt partnerskab med AU og hjælpe finansielt og

teknisk med at styrke den Afrikanske Union. EU bør ligeledes styrke de regio-

nale frihandelssamarbejder i Afrika, og over tid arbejde for, at AU kan danne

ramme om en velfungerende frihandelsregion, som vi kender det fra EU’s in-

dre marked.

Styrkelse af civilsamfundet

Et stærkt og aktivt civilsamfund er essentielt for at skabe og fastholde demo-

krati- og udviklingsprocesser i verdens fattigste lande. Grønbogen formulerer

ikke en klar strategi for inddragelsen af civilsamfundet på trods af, at både

”Den Europæiske Konsensus om Udvikling”, Lissabon-traktaten (TEU art. 11),

Cotonou-aftalen og EU-Afrika Partnerskabsstrategien alle understreger civil-

samfundets betydning. Endvidere er denne indsats særlig relevant i forhold til

monitoreringen af EU’s budgetstøtte – ikke mindst i lyset af den nye grønbog

om budgetstøtte.

Kohærens i EU’s politikker og EU’s komparative fordele

Med etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste øges muligheden for at sik-

re sammenhængen mellem EU’s politikker. Vi skal i EU sikre, at vore politik-

ker ikke er en hindring for udviklingslandenes udvikling, hvad angår handel,

landbrug og fiskeri. Samtidig skal vi sikre den fornødne produktsikkerhed og

beskyttelse af europæiske forbrugere.

EU har med sit eksempel på politisk og handelssamarbejde vist en kompara-

tiv fordel på regionalt samarbejde. Samtidig har EU gode erfaringer med at

2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indgå gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler fra associeringsaftalerne. De

gode erfaringer bør udnyttes i udviklingsbistanden til at stille klare krav til

modtagere af bistand sammenholdt med klare løfter om samarbejdet.

- Handel

EU er et forbillede for frihandel. Øget handel er grundlag for vækst. EU skal

derfor arbejde for en øget og fair frihandel. Men der er andre barriere for fri-

handel end toldrestriktioner. I dag er de væsentligste barrierer for øget global

handel tekniske. Nogle af disse er reelle og nødvendige - andre er ikke. Vi

skal i Europa stille krav til produktsikkerhed og forbrugersikkerhed. Udviklings-

landene må levere produkter, der er sunde og sikre. Men EU skal foretage et

”fattigdomstjek” af nye regler, så vores regler og standarder ikke spænder

unødigt ben for udviklingslandenes produkter. Og udviklingslandene skal

hjælpes til at opbygge den nødvendige kapacitet til at leve op til nødvendige

regler.

Derudover bør ”fattigdomstjekket” fokusere på, om den subsidierede europæ-

iske landbrugseksport er konkurrenceforvridende. Konkurrenceforvridende

eksport skader frihandel og gør det urentabelt at investere i udviklingslande-

nes landbrugssektorer.

- Infrastruktur og adgang til energi

EU kan blive en hovedaktør i forhold til udvikling af infrastruktur og adgang til

energi. EU bør udvikle samarbejdet med andre aktører både multilaterale do-

norer (som f.eks. Verdensbanken) og private investorer og sikre en markant

europæisk indsats for udviklingen af infrastruktur og adgang til energi. EU bør

særligt prioritere at sikre adgang til elektricitet for de grupper, der ikke allerede

har det. Denne indsats bør inkludere et fokus på grøn energi og klimaansvar-

lighed.

Finansiering – man må ikke løbe fra regningen

EU er i dag verdens største donor, og vi har en plan for at nå FN’s målsæt-

ning om at give 0,7 % af BNI i udviklingstand inden 2015. Men planen er gået

i stå. I dag er det alene Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige, der

bidrager med mere end 0,7 % af BNI. Det er nødvendigt at sætte handling

bag ordene og styrke indsatsen for at nå 0,7%-målsætningen.

EU bør arbejde for, at DAC-principperne, for hvad der kan opgøres som bi-

stand, revideres,

således at bistanden renses for udgifter til formål, som ikke

direkte er knyttet til udvikling.

Indtil ændrede principper foreligger, bør EU til-

stræbe at medlemslandenes opgørelser af bistand i højere grad kan sammen-

lignes.

Kvinder, landbrug og ejendomsret

Udvalget finder, at grønbogen har for lidt fokus på særligt tre områder, der er

centrale for bæredygtig og inklusiv udvikling.

3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Kvinders rolle er central for at opnå varig og effektiv udvikling. Derfor bør

kvinder have en mere fremtrædende plads i en ny udviklingspolitik.

- Derudover finder udvalget, at en stor del af den bæredygtige vækst, der på

kort og mellemlangt sigt kan forventes i de fattigste lande, vil være centeret

omkring udvikling af landbrugssektoren. Udviklingen af landbruget må derfor

forventes at være grundlag for bæredygtig og inklusiv vækst i de mindst ud-

viklede lande, og landbrug bør derfor ikke primært opfattes som et spørgsmål

om fødevaresikkerhed.

- Endelig vil udvalget fremhæve den private ejendomsret som et nødvendigt

grundlag for langsigtet bæredygtig vækst.

I øvrigt henvises til udvalgets udtalelse om Kommissionens grønbog om bud-

getstøtte (Kom (2010) 586 af 8. december).

Med venlig hilsen

Marion Pedersen

Formand

4/4