PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0642 Bilag 1
Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg – Kommissionens meddelelse

om Konklusionerne af den 5. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed:

Samhørighedspolitikkens fremtid

KOM(2010) 642/3

Den 19. november 2010

Resumé

Som led i den regelmæssige afrapportering om virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhø-

righed offentliggjorde Kommissionen den 10. november meddelelse om den 5. samhørighedsrapport. Meddelelsen

indeholder ingen tal for det fremtidige samhørighedspolitik, men rejser en række spørgsmål vedrørende princip-

perne for EU’s samhørighedspolitik efter 2013. Hovedindholdet er en kvalitativ analyse af en liste over princip-

per for fastlæggelsen af samhørighedspolitikken for perioden efter 2013, herunder spørgsmålet om hvilke regioner

i fremtiden bør være støtteberettigede. Til rapporten hører tillige et omfattende bilag om de opnåede resultater for

perioden 2000 til 2006.

1. Baggrund

Kommissionen har den 10. november 2010 offentliggjort sin meddelelse om den 5. rapport om

økonomisk, social og territorial samhørighed tillige med et omfattende teknisk anneks om de op-

nåede resultater, der endnu ikke foreligger på dansk.

2. Hjemmelsgrundlag

I henhold til artikel 175 TEUF er Kommissionen forpligtet til mindst hvert tredje år at aflægge

rapport om virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

3. Nærhedsprincippet

Da meddelelsen vedrører EU’s strukturfonde, kan det kun behandles på EU-niveau. Meddelel-

sen er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Formål og indhold

Den 5. samhørighedsrapport om den fremtidige samhørighedspolitik sigter primært på at øge

samhørighedspolitikkens

merværdi. Planlægningen

skal styrkes ved, at Kommissionen udarbejder

en fælles strategisk ramme om, hvorledes Europa 2020 strategien kan implementeres, samt ved

at der indgås partnerskabskontrakter mellem Kommissionen og medlemslandene om rammerne

for samhørighedspolitikken i det enkelte land. Samhørighedspolitikken skal opnå forbedret

gen-

nemslagskraft

ved tematisk koncentration på nogle få prioriteter i de forskellige regioner. Pro-

grammerne under samhørighedspolitikken skal

komplementeres

ved institutionelle tiltag så som

styrkelse af forvaltningen og implementering af relevant EU-lovgivning og overholdelse af sta-

bilitets- og vækstpagten. Endvidere nævnes etablering af en resultatreserve samt støtte til ny-

tænkning og netværksdannelse som yderligere tiltag for at skabe positive incitamenter.

Evalue-

ringen

af samhørighedspolitikken foreslås forbedret ved at definere klare målsætninger og indi-

katorer for de enkelte programmer samt øget fokus på de opnåede resultater. Som følge af de

forventede budgetbegrænsninger foreslås en mere udbredt anvendelse af

finansielle instrumenter,

blandt andet i form af offentlig-private partnerskaber (kombination af tilskud og lån). Der læg-

ges op til at overveje at udvide anvendelsen af låneinstrumenter for visse støtteformer og ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

satsområder. Grundtanken er at lånte midler kan genanvendes, når de tilbagebetales, hvormed

der fås mere valuta for samhørighedspengene.

Den

territoriale samhørighed

forudses styrket ved mere målrettet støtte til byområder samt hensyn-

tagen til særlige geografiske og demografiske forhold. Endvidere bør yderligere arbejde på nye

makro-regionale strategier for større områder (for eksempel Østersøen eller Donau-landene)

tage udgangspunkt i en grundig evaluering af eksisterende strategier og hvor mange ressourcer,

der er til rådighed. Den lokale inddragelse i samhørighedspolitikken ønskes styrket.

Forvaltningen

af samhørighedspolitikken foreslås tilpasset så den stemmer overens med den

kommende finansforordning. Det håbes, at standardisering af omkostningssatser kan lette ad-

ministrationen. Reglen om automatisk betalingsfrigørelse (”n+2”), der tilsiger at ikke anvendte

midler efter 2 år går tilbage til EU-budgettet og dermed i sidste ende til medlemslandene, for-

udses anvendt mere konsekvent med undtagelse af det første år, som erfaringsmæssigt i et vist

omfang hengår med at få de administrative strukturer på plads. Den finansielle kontrol foreslås

ligeledes styrket.

Rapporten rejser det spørgsmål om, arkitekturen

for samhørighedspolitikken bør tilpasses ved at er-

statte ind- og udfasningsbistand med en ny støtte til mellem indkomstregioner (forventeligt re-

gioner med 75 til 90 % af BNP gennemsnit) for at udjævne overgangen mellem det højere støt-

teniveau for mindre udviklede regioner og det lavere støtteniveau for mere udviklede regioner

samt sikre lige behandling af regioner på samme udviklingsniveau. Endvidere rejses spørgsmålet

om hvorledes den Europæiske Socialfond bedre kan fokusere på Europa 2020 målsætningen,

opnå større synlighed og gives en mere stabil finansiering med henblik på at bidrage til et om-

fattende europæisk beskæftigelsesinitiativ.

Til meddelelsen hører endvidere en omfattende teknisk rapport med en vurdering af samhørig-

hedspolitikkens resultater i perioden op til 2006. Det fremgår heraf, at de samhørighedspolitiske

investeringer i perioden fra 2000 til 2006 har bidraget til:



at skabe skønsmæssigt 1,4 mio. nye arbejdspladser, støtte små virksomheder og sætte skub i

forskningen



at oprette værdifulde uddannelsesmuligheder for millioner af kvinder, unge, arbejdsløse og

de mest sårbare i samfundet



at hjælpe omkring 2 mio. uddannelsesmodtagere med at finde et arbejde



at modernisere transportforbindelserne ved at støtte anlæg eller forbedring af flere tusind

kilometer vej og jernbane og moderniseringen af havne og lufthavne



at forbedre miljøforholdene for millioner af europæere ved at bringe drikkevandets kvalitet

og rensningen af spildevand op til gældende EU-normer.

Til trods for de opnåede fremskridt bekræfter rapporten, at der fortsat eksisterer betydelige

økonomiske forskelle mellem regionerne. Rapporten afslører iøjefaldende regionale forskelle

inden for en række områder lige fra produktivitet til børnedødelighed og sårbarhed over for

klimaændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesni-

veauet.

Fremlæggelsen af meddelelsen om den 5. samhørighedsrapport indebærer ikke i sig selv statsfi-

nansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Idet meddelelsen vil danne grundlag for det videre arbejde med

strukturfondsforordningerne efter 2013 vil den dog have afledte statsfinansielle konsekvenser

for det danske bidrag til finansiering af samhørighedspolitikken samt omfanget af struktur-

fondsmidler, som Danmark modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Meddelelsen er ikke sendt i høring.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Meddelelsen om den 5. samhørighedsrapport danner et godt udgangspunkt for det videre ar-

bejde med de kommende strukturfondsforordninger. Målsætningen om at gøre samhørigheds-

politikken mere effektiv og resultatorienteret må som udgangspunkt anses for at være meget

positiv. Den 5. samhørighedsrapport svarer i indhold godt til det danske positionspapir vedrø-

rende rammerne for samhørighedspolitikken fsva. implementering af Europa 2020 strategien,

koncentration om nogle få målsætninger, konditionalitet, resultatreserver og evaluering af sam-

hørighedspolitikken. Om alle øvrige forslag i rapporten er egnede til at opnå en effektivisering,

står dog stadig hen i det uvisse. Navnlig kan konsekvenserne af forslaget om at indgå partner-

skabskontrakter mellem Kommissionen og medlemslandene endnu ikke vurderes tilstrækkeligt.

Fra dansk side vil man endvidere være særdeles skeptisk overfor at give strukturfondsstøtte

alene på baggrund af uforanderlige geografiske eller demografiske forhold. Fra dansk side fin-

der man, at alle regioner er præget af særlige geografiske karakteristika, og at det bærende tilde-

lingskriterium derfor fortsat bør være velstandsniveau. Ligeledes er man i udgangspunktet sær-

deles tilbageholdende overfor forslaget om at give støtte til mellemindkomst regioner som er-

statning for ind- og udfasningsbistanden. Såfremt der gives bistand til sådanne regioner, bør det

sikres, at strukturfondsmidlerne bidrager til omstilling til ny vækstbetingelser. Danmark er skep-

tisk over for, at alle regioner i udgangspunktet skal kunne modtage strukturfondsstøtte. Fra

dansk side foretrækkes en yderligere fokusering af samhørighedspolitikken på de mindst velstå-

ende områder. Endeligt havde man fra dansk side gerne set, at klimaforandringer som et tvær-

gående hensyn blev omtalt i samhørighedsrapporten samt at rapporten havde et større fokus på

energi.

Endelig lægger regeringen vægt på, at Kommissionens meddelelse ikke må præjudicere de

kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets behandling er endnu ikke påbegyndt. Andre landes holdning til Kommissionens medde-

lelse kendes endnu ikke.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.