Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0672 Bilag 1
Offentligt
921888_0001.png
Dato 24. november 2010
Side 1 af 2
Til Folketingets Europaudvalg
Christiansborg,
1240 København K.
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til Kommissionen meddelelse om den fremtidige
landbrugspolitik i EU
Kommissionen offentliggjorde den 18. november 2010 sin meddelelse om EUs fremtidige land-
brugspolitik: ”The
CAP towards 2020: Meeting the food, natural resources and territorial challenges
of the future”.
Indledningsvist skal det konstateres, at meddelelsen ikke indeholder konkrete budgetovervejelser,
konkrete satser, procentændringer m.v. En endelig vurdering af forslaget må nødvendigvis kræve
kendskab til disse elementer.
Men med dette forbehold, så efterlader meddelelsen et indtryk af, at Kommissionen i det anbefale-
de scenarie på nogle områder bevæger sig i den rigtige retning – men ikke er ambitiøse nok. Det er
Landbrug & Fødevarers (L&F) overordnede opfattelse, at den fælles landbrugspolitik i større grad
skal målrettes mod to mål. For det første skal politikken sikre en styrket konkurrenceevne for euro-
pæisk landbrug og fødevareindustri; og for det andet skal politikken bidrage til at løse de udfordrin-
ger, som europæisk landbrug står overfor i relation til blandt andet miljø og klima.
I forhold til behovet for en styrket konkurrenceevne, så er det L&F’s holdning, at meddelelsen ikke i
tilstrækkelig grad forholder til udfordringen fra den fortsatte globalisering – og dermed behovet for
en fortsat styrkelse af europæisk landbrugs og fødevareindustris konkurrenceevne. Hvis ikke EU
forstår at tage den udfordring op, så vil EUs nuværende eksport af fødevarer i stigende grad blive
presset væk fra til globale marked og henvist til afsætning på de indre marked; og samtidig må der
forventes en øget import af fødevarer fra konkurrencedygtige lande. Dermed vil man forsømme mu-
ligheden for at øge væksten og dermed muligheden for at skabe nye arbejdspladser. Og netop
landbrugs- og fødevaresektorens vigtige rolle som skaber af vækst og beskæftigelse i relation til
EUs vækststrategi – Europa 2020 – blev understreget af EUs stats- og regeringschefer på deres
møde i marts 2010.
I forhold til ambitionerne om i større udstrækning at målrettet landbrugspolitikken mod at løse nogle
af problemerne i relation til miljø og klima, så er der rigtige takter i Kommissionens oplæg. Det gæl-
der både i forhold til den direkte støtte (søjle 1) og i forhold til landdistriktspolitikken (søjle 2), hvor
man lægger op til, at landbrugspolitikken i stigende grad skal bruges til at fremme innovation og
grønne løsninger. Men det er vigtigt, at man giver mulighed for at præmiere de landbrug, som er
frontløbere på miljø og klimaområdet – hvad der generelt karakteriserer dansk landbrug og fødeva-
reindustri.
I forhold til mere konkrete bemærkninger, så skal der fremhæves fire punkter:
Anerkendelse af frontløbere i forhold til Kommissionens forslag om en ”grøn miljøstøtte”
Kommissionen lægger op til, at man vil indføre en ”grøn miljøstøtte”, der skal styrke den miljø- og
klimamæssige hensyntagen i forbindelse med dyrkningen af landbrugsjorden. På dette område er
dansk landbrug generelt betydeligt længere en det øvrige EU – blandt andet med hensyn til krav
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
921888_0002.png
Side 2 af 2
om efterafgrøder og reducerede kvælstofnormer. Det bør sikres, at Danmark belønnes for at have
været frontløber på dette område, og således ikke straffes for at have haft en strammere national
regulering.
Øget satsning på landdistriktspolitikken til gavn for både ”vækst & udvikling” og ”miljø &
natur” - og dermed et væsentligt højere landdistriktsbudget til Danmark
L&F mener, at den fremtidige landdistriktsstøtte bør have en øget fokus på både en vækstdagsor-
den og en miljødagsorden. I forhold til miljødagsordnen så skal ikke mindst målrettede tiltag priori-
teres højt. Disse skal blandt andet kan være med til at afhjælpe en række af de udfordringer, som
erhvervet står overfor i tilknytning til implementering af blandt andet vandramme- og habitatdirekti-
vet. Vækstdagsordnen skal blandt andet fokusere på klimaområdet, og sikre en øget støtte til inno-
vation, vidensformidling og investeringsstøtte til prioriterede områder.
For at fremme denne dagsorden bør Danmark have en mere rimelig andel af EUs samlede landdi-
striktsbudget. Fremadrettet bør andelen afspejle Danmarks andel af EUs samlede landbrugspro-
duktion – det vil sige en andel på omkring 2,5 pct.
En ny fordeling af EUs landbrugsstøtte mellem EUs medlemslande, der fortsat understøtter
en effektiv landbrugsproduktion
Et af de væsentlige temaer i diskussionen om den fremtidige landbrugspolitik er fordelingen af støt-
te mellem EUs medlemslande. L&F bakker op om, at man finder en bedre balance, der imøde-
kommer de nye medlemslande. Men samtidig er det vigtigt at sikre – også set i relation til ambitio-
nen om at være konkurrencedygtige på det globale marked – at man sikrer, at de direkte betalinger
understøtter de bedrifter, der producerer effektivt og med fokus på fødevaresikkerhed, klima, miljø,
dyrevelfærd m.v.
En forenkling af landbrugspolitikken
En reel forenkling af den fælles landbrugspolitik kan kun ske i forbindelse med en reform af land-
brugspolitikken. Set i lyset af de meget komplicerede regelsæt, der gælder i forhold til den fælles
landbrugspolitik, så er det vigtigt at få det sat på dagsordnen. Det er vigtigt både i forhold til at sikre
at politikken er forståelig, men også for at lette de administrative omkostninger for landmænd og
virksomheder. L&F er i færd med at udarbejde en liste med forslag.
Afsluttende skal det bemærkes, at Landbrug & Fødevarer allerede har kommenteret på meddelel-
sen på mødet i §2-udvalget under Fødevareministeriet den 16. november. Men da den endelige
udgave ikke forelå ved mødets afholdelse, har der været behov for at følge op med ovennævnte
skriftlige bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lone Saaby
Erhvervspolitisk direktør