PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0677 Bilag 1
Offentligt

G R U N D N O T AT

16. december 2010

J.nr. 3401/1001-2667

2010 - 960

Ref. SVF/NCL/AHK

ansam/sutho/asrat

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

Prioriteringer på energiinfrastrukturområdet for 2020 og

derefter - en plan for et integreret europæisk energinetværk

(infrastrukturpakken).

KOM (2010) 677

Nyt notat

1. Resumé

Den nye meddelelse om infrastrukturpakken er offentliggjort af Kommissionen den 17. november

2010. Kommissionen har som led i udviklingen af en fælles energipolitik længe arbejdet på at

målrette og styrke indsatsen over for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. Der har i

det eksisterende TEN-E program været mest fokus på el- og naturgasforbindelser, mens der først

for nylig er kommet fokus på olieledninger (særligt i Centraleuropa) og på længere sigt CO2-

transport i forbindelse med CCS-anlæg.

Kommissionen lægger med meddelelsen op til en samlet strategi og fokusering på

energiinfrastruktur. Det foreslås konkret at fokusere på otte områder, hvor plan for integrationen af

det baltiske energimarked (BEMIP) og udvikling af et offshorenet i Nordsøen har størst betydning

for Danmark. Hertil kommer en generel prioritering af smart grid teknologier. De øvrige

prioriteringer vedrører andre geografiske områder af det europæiske energimarked.

Som et andet element anbefaler Kommissionen forskellige initiativer, som skal gøre overgangen fra

prioriteringer til konkrete projekter og endelig gennemførelse af projekterne lettere. Herunder

regionalt samarbejde ’regionale platforme’ og en rullende projektplanlægning baseret på et sæt

objektive kriterier, der forhandles på forhånd, herunder projektets betydning i fht.

forsyningssikkerhed, konkurrence på markedet, tilslutning af VE-anlæg, mindre afhængighed af

dominerende leverandør, reduktion af markedsmagt etc. Kommissionen vil senere præsentere et

forslag til enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer.

Sidst - men måske allervigtigst - vil Kommissionen senere præsentere forslag til en ny

finansieringspakke, både med traditionelle støtteordninger og nye markedsbaserede

finansieringsmuligheder. Dette forslag forventes p.t. offentliggjort i juli 2011.

Meddelelsen drøftedes på rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblik på en politisk

debat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

I begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et første

afgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af mere sikker,

bæredygtig og konkurrencedygtig energi. En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige måde

at tackle de store udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. I EU’s

kommende meddelelse Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker

energi udgør infrastrukturpakken en af hovedsøjlerne. En af de centrale udfordringer er, at den

eksisterende energiinfrastruktur ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de udfordringer, som

systemet står overfor, nemlig forbedring af markedsfunktionen, sikring af forsyningssikkerheden

samt indpasning af øgede mængder vedvarende energi.

Det eksisterende program for

Trans European Networks for Energy

(TEN-E) har et lille budget på

godt 20 mio. EUR/år og yder derfor primært støtte til forundersøgelser af infrastrukturprojekter. Der

er med de store udfordringer nu behov for et bredere og stærkere policy og projektstøtte-program.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er p.t. ikke aktuelt.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. I forhold til det annoncerede forslag om

enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer bliver det nødvendigt nærmere at vurdere

princippet om subsidiaritet.

5. Formål og indhold

De helt centrale mål i Energipolitikken for Europa er konkurrenceevne, bæredygtighed og

forsyningssikkerhed. Det indre marked for energi skal være fuldført i løbet af de kommende år,

vedvarende energikilder skal bidrage med 20% af energiforbruget i 2020, og EU sigter mod at

reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95% frem til 2050. Europa skal også klare

udfordringen med den stigende importafhængighed for fossile brændstoffer, navnlig gas og olie.

Alle energikilder vil efter Kommissionens opfattelse have en rolle at spille i det fremtidige

energimix. Levering af energi til rimelige priser er nøglen til at øge Europas konkurrenceevne. Her

bør energiinfrastruktur være en løsning for at nå målet - ikke en hindring. En ny EU-politik for

energiinfrastruktur er nødvendig for at koordinere og optimere udviklingen af nettet på kontinentalt

plan med henblik på at høste det fulde udbytte af et integreret net, som går langt ud over værdien af

nye enkeltkomponenter. Et integreret energinet er en forudsætning for et velfungerende indre

marked for energi og sikring af adgang til billige energikilder til europæiske borgere og

virksomheder.

Nærværende handlingsplan indeholder en langsigtet vision om, hvad der er behov for på europæisk

plan for at gøre infrastrukturen klar til det 21. århundrede. Der foreslås en ny metode for strategisk

planlægning til at identificere og nå til enighed om konkrete projekter af europæisk interesse

ledsaget af en række nødvendige redskaber til at gøre gennemførelsen af disse projekter lettere.

Som det næste skridt vil Kommissionen foreslå et nyt europæisk energisikkerheds- og

infrastrukturinstrument med henblik på at forbedre effektiviteten af EU-instrumenterne og bedre

udnytte offentlige og private midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablering af den energiinfrastruktur, som Europa har brug for i de næste 20 år, kræver en ny politik

væk fra det nationale fokus til en europæisk holdning, planlægning og godkendelse af de centrale

infrastrukturer, der er afgørende for EU's energipolitik. Dette indebærer også væsentlige ændringer i

den nuværende praksis for TEN-E med lange foruddefinerede og ufleksible projektlister.

Kommissionen foreslår følgende nye tilgang:

Der fokuseres på et begrænset antal europæiske prioriteter, som skal gennemføres i 2020 for

at opfylde energi- og klimamål, og hvor en europæisk indsats er vigtigst.

Der identificeres konkrete projekter af europæisk interesse, som er nødvendige for at

gennemføre disse prioriteringer, defineret gennem regionalt samarbejde

Gennemførelsen af projekter af europæisk interesse støttes gennem nye værktøjer, såsom

forbedrede godkendelsesprocedurer, regionalt samarbejde, bedre information om

beslutningsprocessen og innovative finansielle instrumenter.

Kommissionen foreslår seks overordnede prioriteringer frem til 2020/30, med konkrete anbefalinger

og to prioriteringer på længere sigt

Eltransmissionsnet frem til 2020/30

1. Offshorenet i Nordsøen, samt tilslutning heraf til Centraleuropa – for at integrere og

forbinde havmøller i Nordsøen med Centraleuropa og lagerfaciliteter i form af

vandkraft i Alperne og Norden.

2. Tilslutning af VE i det sydvestlige Europa - især vindkraft, vandkraft og solenergi -

med resten af kontinentet, særligt mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig, og

yderligere forbindelser med Centraleuropa.

3. Forbindelser i Øst- og Sydøsteuropa - en styrkelse af det regionale transmissionsnet

Nord-Syd og Øst-Vest, for at støtte et velfungerende marked og integrere vedvarende

energi, herunder forbindelser til lager og tilslutning af øer.

4. Fuldførelse af BEMIP (Baltic Energy Market Interconnection Plan) - integration af

de baltiske lande til det europæiske marked både ved styrkelse af den interne

infrastruktur og styrkelse af sammenkoblinger med Finland, Sverige og Polen og

gennem styrkelse af det polske interne net og sammenkoblinger Øst-Vest.

Gasforsyning

På gasområdet lægges der op til en fortsat prioritering af udbygning af gasnettet med henblik på at

sikre, at gas uhindret kan flyde på tværs af EU’s landegrænser. Hermed forbedres mulighederne for

at udvikle et velfungerende indre marked for gas samtidig med at EU’s forsyningssikkerhed

forbedres ved at gas i tilfælde af svigt i forsyningerne kan føres fra områder med rigelige

gasmængder til områder med knaphed på gas.

På EU-niveau sker gasforsyning og diversificering via tre korridorer. Den nordlige korridor fra

Norge, en østlig fra Rusland og middelhavskorridoren fra Afrika. Hertil kommer import af LNG,

som handles globalt. Ideelt set bør hver europæisk region etablere en infrastruktur, som gør det

muligt at tillade fysisk adgang til tre forskellige gaskilder inden 2020. Gas forventes at få en større

rolle til brug for balancerende variabel elproduktion. Endvidere betyder vedtagelsen af forordningen

om gasforsyningssikkerheden, at gassystemet vil blive mere fleksibelt ved krav om

infrastrukturstandard, som bl.a. indebærer, at grænseoverskridende transmissionsledninger skal

kunne levere gas i begge retninger, øget gaslagerkapacitet og større udbredelse af LNG.

Kommissionen peger på i denne forbindelse på følgende prioriteringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Sydlig korridor med henblik på yderligere diversificering af forsyninger til EU ved

at bringe gas fra området ved det Kaspiske Hav, Centralasien og Mellemøsten til EU

6. Forbinde landene omkring Østersøen, Sortehavet, Adriaterhavet og Ægæiske Hav

med hinanden, herunder især ved gennemførelse af Baltic Interconnector Plan og en

nord-syd forbindelse i det centrale Østeuropa og Sydøsteuropa

Sikring af olieforsyningen

Formålet med denne prioritet er at sikre kontinuerlige råolie leverancer til Central/Østeuropa. Et

styrket rørledningsnet i området vil også reducere behovet for tankskibstransport i Østersøen og de

tyrkiske stræder.

Udrulning af intelligente net-teknologier ’Smart Grids’

Kommissionen vil vurdere behovet for yderligere lovgivning for at holde smart grid implementering

på rette spor. Især vil man fremme investeringer i intelligente net og intelligente målere, og det

kræver en grundig vurdering af, hvilke aspekter af intelligente net og målere der skal reguleres eller

standardiseres, og hvad der kan overlades til markedet. Kommissionen ventes i løbet af 2011 at

offentliggøre resultaterne af igangværende vurderinger og eventuelle forslag til yderligere

foranstaltninger.

Det længere sigt

Europas elektriske motorveje. Med henblik på at imødekomme stadigt stigende

produktionsoverskud – vindproduktion i og omkring Nordsøen samt overskud af VE-baseret

produktion i det sydlige Europa - foreslår Kommissionen, at der allerede i dag påbegyndes

arbejde med en plan for at forbinde områderne med stor produktion med områder med

lagerkapacitet i Norden og Alperne (hydrobaseret), og med de store forbrugscentre i

Centraleuropa

Et europæisk net til transport af CO2. I første omgang handler det om at blive enige om et

sæt tekniske og praktiske bestemmelser, hvilket giver tid til planlægning og udvikling af

infrastrukturen Kommissionen forudser en kommerciel udrulning omkring 2020.

Fra prioritering til projekt

Regionalt samarbejde har allerede i sager om europæisk infrastruktur bidraget til at nå til enighed

om regionale prioriteter og gennemførelse af konkrete projekter. BEMIP-samarbejdet (Baltic

Energy Market Integration Plan) udgør et godt eksempel til efterfølgelse. Kommissionen mener, at

sådanne særlige regionale platforme også fremover bør planlægge og gennemføre de forskellige

prioriteringer samt udarbejde investeringsplaner og konkrete projekter.

Kommissionen vil derfor udvikle en politik, der specifikt skal ledsage infrastrukturplanlægning og

projektudvikling på regionalt og EU-plan. Kommissionen vil bevare muligheden for at udpege EU-

koordinatorer for specifikke projekter

De ovenfor nævnte prioriteringer bør udmønte sig i konkrete projekter og investeringsplaner. Til

denne proces anbefales etableringen af en dynamisk projektliste. Den første liste skulle være klar

inden udgangen af 2013 og opdateres derefter hvert andet år. Projekter bør vurderes ud fra ensartede

og på forhånd aftalte og gennemsigtige kriterier. Kommissionen foreslår at basere arbejdet på

følgende kriterier, som skal forfines og aftales med alle relevante aktører:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Elektricitet: forsyningssikkerhed, tilslutning af elproduktionsanlæg baseret på VE,

forbedring af markedsintegration og konkurrence, forøget effektivitet og smart

elforbrug.

- Gas: diversificering, forøget kapacitet på udvekslingsforbindelser og reduktion af

markedskoncentrationen.

Meddelelsens konklusioner

Manglende eller begrænset offentlig og privat finansiering bør ikke udskyde etableringen af

identificerede infrastrukturprojekter. Investeringer i dag er en nødvendig forudsætning for

fremtidige besparelser. Kommissionen agter i 2011 at forberede en række passende initiativer, som

vil tage fat på de forslag der er gennemgået i meddelelsen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der er i første omgang tale om en meddelelse og dermed ikke om et forslag til en retsakt. I forhold

til nye finansieringsinstrumenter mv. vurderes indholdet i meddelelsen ikke at have konsekvenser

for dansk ret. Uanset hvordan de forskellige elementer materialiserer sig, vil det fortsat være den

nationale administration, der tager den endelige beslutning om infrastrukturprojekter.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Meddelelsens forslag til strategi kan senere blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for

virksomheder samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø,

sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag i

givet fald vil fremkomme.

9. Høring

Meddelelsen har været sendt i høring den 18. december 2010. Der er modtaget 10 høringssvar, som

er resumeret nedenfor:

CO Industri er enig i behovet for investeringer i europæisk energiinfrastruktur og ønsker at

elinfrastrukturen får højest prioritet. CO Industri er dog ikke af den opfattelse, at markedet

garanterer størstedelen af investeringerne. Derfor er offentlig regulering og i visse situationer

offentligt ejerskab nødvendigt. CO Industri kan tilslutte sig ønsket om mere smidige

godkendelsesprocedurer. Af de konkrete projekter fremhæves særligt styrkede netforbindelser

omkring Nordsøen, samt integrationen af de baltiske lande.

Foreningen for slutbrugere af energi (FSE) noterer, at både el- og gasnet skal understøtte en høj

forsyningssikkerhed og udviklingen af et likvidt og transparent marked. Med hensyn til udviklingen

af markedet noterer FSE, at mere infrastruktur er en af flere løsninger, opsplitning af lokale

monopoler kan tilsvarende være en løsning. Med hensyn til forsyningssikkerhed fokuserer FSE på

gassystemet, og anbefaler, at der først udvikles og etableres et transparent og likvidt gasmarked og

herefter et finansielt marked. FSE anbefaler videre, at der etableres flere LNG-terminaler, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nabucco-forbindelsen etableres, samt at det interne EU-net fortsat udvikles til et sammenhængende

net med mulighed for transport i begge retninger.

DI og DI Energibranchen mener, at dansk energipolitik skal sker under hensyn til den energi- og

klimapolitik, der føres i de øvrige europæiske lande. Energiinfrastrukturen, herunder forbindelserne

mellem landene, vurderes som en central del af en dansk energistrategi og bør ligeledes udformes i

en europæisk kontekst. DI finder Kommissionens udspil fornuftigt. Særligt fremhæves ambitionen

om at etablere one-stop-shop godkendelsesprocedurer, samt generelt at smidiggørelse af proce-

durerne er med til at mindsker investorernes risici. Endelig noterer DI, at det bliver interessant at

se, hvilke nye og alternative finansieringsforsalg, Kommissionen vil tage initiativ til i løbet af

2011, og hvilke forslag Kommissionen vil fremsætte med hensyn til omkostningsallokering for

grænseoverskridende infrastrukturprojekter.

Dansk Energi noterer, at to fokuspunkter er væsentlige i arbejdet mod en stærk fysisk

sammenkobling af det europæiske elnet – at få etableret nye transmissionsforbindelser samt at

forbedre udnyttelsen af de eksisterende og nye forbindelser. Høringssvaret lister en lang række

ønsker hermed, bl.a.: Der skal vedtages en forpligtende europæisk udbygningsplan på baggrund af

ENTSO-E’s 10-års netudviklingsplan. De europæiske TSO’er skal have de rette incitamenter til at

foretage samfundsøkonomiske investeringer fra et regionalt/europæisk perspektiv. Der skal findes

fælleseuropæiske midler til at gennemføre udbygningen af transmissionsforbindelser af særlig

europæisk interesse. Der skal presses på for, at TSO’er i samarbejde med regulatorerne starter

arbejdet for at minimere barriererne for udvikling af transmissions-nettet. Der skal opstilles klare

regler for investeringer i merchant lines, herunder krav til transparens og markedsgørelse af disse.

Der skal gives særlig opmærksomhed på kritiske korridorer i det europæiske transmissionsnet,

herunder COBRA og forbindelse via Kriegers Flak. Der skal udarbejdes en europæisk redegørelse

om et europæisk ”supergrid”. Der bør etableres en fælles europæisk strategi for smart grid, ligesom

selskaberne skal sikres økonomiske incitamenter og sikkerhed for investeringen i smart grid

løsninger. Dansk Energi har også en række ønsker til at sikre et effektivt marked, fx:

Systemansvaret skal stille alle transmissionsforbindelser fuldt til rådighed for markedet. Der skal

skabes én europæisk priskobling på spotmarkederne. Intradaymarkedet skal rulles ud i Europa. Der

skal udvikles ét fælles europæisk regulerkraftmarked for handel med balanceringsydelser.

Systemydelser skal kunne handles over grænserne

Dansk Fjernvarme glæder sig over, at meddelelsen nævner infrastruktur til fjernvarme og

fjernkøling samt paradokset i at der er overskudsvarme til rådighed fra elproduktion samtidig med

at man anvender naturressourcer på at opvarme. Men meddelelsen ignorerer herefter området, og

gør det ikke klart, at den energitjeneste, som der er den største efterspørgsel efter, er varme, ikke

elektricitet. Fra dansk side bør der gøres opmærksom på, at højere effektivitet i energi-

konverteringen (gennem kraftvarme, fjernvarme og –køling) har konsekvenser for investeringer i

anden infrastruktur. Der er fx afgørende forskel på om naturgas skal være et ”base-load” brændsel

eller et ”fleksibilitets” brændsel i fremtiden. Antagelsen om at Europa har brug for et ”smart

supergrid interconnecting networks at continental level” er ikke umiddelbart i overensstemmelse

med de erfaringer vi har i Danmark. Vor høje energieffektivitet er bl.a. et resultat af

decentraliseringen af energiproduktionen. Det bør heller ikke glemmes, at langsigtede investeringer

i infrastruktur cementerer dominans- og afhængighedsforhold på markeder. Endelig bør Danmark

arbejde for, at investeringer i kendt og afprøvet teknologi ikke tilsidesættes af hensyn til spekta-

kulær, men ikke endnu udviklet eller velafprøvet teknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energinet.dk finder det positivt at Kommissionen fremlægger en ambitiøs infrastrukturpakke,

hvilket er nødvendigt for at EU kan indfri sine mål indenfor forsyningssikkerhed,

markedsintegration og klima. De kommende konkrete forslag på baggrund af elementerne i

infrastrukturpakken bliver vigtige og Danmark bør arbejde for at de bliver ambitiøse. For det andet

anser Eneginet.dk det som væsentligt, at TSOernes incitamenter til at foretage investeringer udenfor

eget område forbedres, ligesom det bør gøres lettere at foretage investeringer der ikke nødvendigvis

giver et selskabsøkonomisk optimalt udbytte, men som har væsentlig regional eller europæisk

nytteværdi. Energinet.dk bakker derfor op om Kommissionens forsøg på at finde frem til enkle

principper for omkostningsfordeling i forhold til grænseoverskridende projekter. Mere ensrettede

procedurer og deadlines vil formentlig forbedre de langsommelige godkendelsesprocedurer. Et

yderligere aspekt i godkendelsesprocessen er desuden et forbedret samarbejde mellem de

involverede regulatorer på tværs af landegrænserne. Energinet.dk er enig med Kommissionen i, at

der bør tilgå flere midler til energiinfrastruktur. Der bør derfor fra dansk side arbejdes for større

budget til støtteordningerne i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, da det er i klar

dansk interesse at der investeres i et stærkt og sammenhængende europæisk net der integrerer VE.

Endelig bør integrationen af VE (biogas) i gasnettet også nævnes.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det dybt forkasteligt at CCS indgår som en del af

fremtidens energiforsyning. DN mener, at CCS er en forkert prioritering og en investering i en

teknologi der holder os fast i kul afbrænding. DN vil derfor fraråde etableringen af en infrastruktur

til at transporter CO2 fra CCS anlæg til deponering rundt om i EU.

Vindmølleindustrien tager positivt imod Kommissionens meddelelse. Danmark, bør tydeligere

tilkendegive teknologivalg og udbygningsplaner for de kommende 10 år, således at

systemansvarlige og andre myndigheder kan foretage den nødvendige planlægning. Kommissionen

understreger iden forbindelse, at ENTSOs første 10 års netudbygningsplan ikke er fuldt dækkende

ift. de infrastrukturinvesteringer, der skal foretages på baggrund af nye havbaserede

produktionsanlæg, fortrinsvist havvind, og ikke sikre rettidig etablering af grænseoverskridende

transmissionsforbindelser. Vindmølleindustrien finder følgende områder af højeste prioritet set ud

fra en dansk vinkel: Etablering af havbaseret elnet i Nordsø og Baltiske Hav med tilhørende

forbindelser til forbrugscentre centraleuropa. Færdiggørelse af Baltic Energy Market

Interconnection Plan. Strømlining af procedurer for miljøgodkendelser og andre tilladelser,

herunder etablering af fast-track procedurer for anlæg af europæisk interesse, ny regulering, som

skal sikre tilstrækkelig og omkostningseffektiv finansiering af nye infrastrukturinvesteringer, Smart

grids. Da der vil opstå situationer, hvor netoperatørernes egeninteresser og gældende tarif-strukturer

ikke i tilstrækkelig grad sikrer fælles europæiske interesser, støtter Vindmølleindustrien at

kommissionen vil fremsætte forslag om at et nyt finansielt redskab. Danmark bør aktivt medvirke til

at dette forslag giver kommissionen tilstrækkelig mulighed for at påvirke og fremme omstillingen

til et VE-baseret energisystem. Endelig opfordrer Vindmølleindustrien til, at det også undersøges,

hvordan mulighederne om fleksible mekanismer og fælles projekter under VE-direktivet kan bruges

til at realisere havvind ifbm. med nye offshore transmissionsforbindelser.

Vedvarende Energi mener, at Europa skal omstille fra fossil afhængighed til 100% vedvarende energi. EU og

EU-landene bør derfor ikke støtte infrastruktur til fossil energi, ej heller udbygning af det internationale

gasnet. Forslagene om at støtte stadig længere forsyningsledninger er en fortidig strategi. Vedvarende Energi

stiller spørgsmålstegn ved forslagene om EU- og statsstøtte til udbygning af elnet. De foreslåede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gasledninger fx

Nabucco

må ikke lede til konkurrenceforvridning til skade for energibesparelser og

vedvarende energi. Derfor bør Danmark gå imod at der gives EU- og statsstøtte til gasledningsprojekter.

Tilsvarende må forslag om elledninger vurderes grundigt i forhold til ved lokale løsninger. Ofte er lokale

løsninger bedre til at øge den fleksibilitet og forsyningssikkerhed i elforsyningen. Lokale løsninger som

systemvarmepumper, energilagre og "smart grid" løsninger må derfor prioriteres på lige fod med udbygning

af elnet. Danmark bør fremføre denne prioritering af lokale løsninger, idet den er fraværende i meddelelsen.

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Der

fremkom følgende bemærkninger:

Greenpeace mente, at smart grids ikke alene var en del af løsningen. Man savnede denne

sammenhæng afspejlet.

Dansk Energi var generelt positiv over for strategien, men efterspurgte en tilgang, der var mere

målrettet i forhold til EU’s budgetforhandlinger. Dansk Energi mente, at man fra dansk side burde

styrke nettet syd på mod Tyskland og mod vest i Nordsøen.

Det Økologiske Råd mente, at regeringen burde arbejde for at tilrettelægge transmissionsnettet, så

det blev forbundet med Sydeuropa. Derudover efterspurgte DØR en fælles definition af smart grids.

Det ikke var hensigtsmæssigt med forskellige definitioner i EU-landene, da det kunne føre til

fejlinvesteringer og fejlbeslutninger. Det var systemerne og markederne, der lå bag smart grids, der

var afgørende.

Vedvarende Energi udtrykte bekymring for EU's tilgang på området. Hvis der skulle være tale om

mere EU-støtte, måtte det ske på baggrund af en analyse af, hvor det var miljømæssigt og finansielt

mest hensigtsmæssigt, ikke på baggrund af lokale hensyn.

Landbrug & Fødevarer støttede infrastrukturpakken. Der var tale om et fornuftigt energimix.

Støttede DØR i forhold til nødvendigheden af at fastlæggelse definitioner for smart grids. Landbrug

og Fødevarer var enig med Dansk Energi om behovet for at se på forbindelsen til Sydeuropa.

Derudover burde man også se på finansieringen.

Energinet.dk fandt infrastrukturpakken spændende og var glade for kommentaren i forhold til EU’s

budgetforhandlinger. Energinet.dk spurgte til, om man på nuværende tidspunkt ved, om der ville

blive tale om nye midler eller om en omfordeling af eksisterende midler.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig generelt positiv til den overordnede linje i Kommissionens meddelelse.

Det er dog overraskende, når Kommissionen i lang tid har annonceret infrastrukturpakken som et

substantielt nyt initiativ, at der ikke er mere nyt i meddelelsen i forhold til igangværende initiativer.

Det måske vigtigste element, nemlig nye finansieringsmuligheder til infrastrukturprojekter, bliver

først offentliggjort til næste sommer.

Danmark støtter særligt det videre arbejde med integrationen af det baltiske el- og gasmarked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er knyttet en forsyningsmæssig problemstilling til den europæiske raffinaderisektor, der i

stigende grad flytter udenlands. Europa har i mange år været – og er i stigende grad afhængig af

råolie udefra. Dertil er efterhånden kommet en lige så stor afhængighed af naturgas udefra. Hvis EU

med tiden også gradvist bliver afhængig af import af olieprodukter, stiger sårbarheden. Et rimeligt

forhold mellem raffinaderikapacitet og forbruget af olieprodukter bør derfor opretholdes, så EU

samlet set er nogenlunde selvforsynende. Det er formentlig også derfor, at Kommissionen lægger

op til, at infrastrukturpakken også skal omfatte oliesektoren.

Spørgsmålet er dog, om denne problemstilling skal håndteres i infrastrukturpakken, eller om den

skal håndteres separat.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under de indledende drøftelser af meddelelsen understregede en række lande, hvor følsomt

spørgsmålet om godkendelsesprocedurer er. Meddelelsen er i øvrigt generelt blevet modtaget

positivt. Flere lande blandt EU15 har udtrykt en vis bekymring mht. finansiering. Set i lyset af

behovet for fiskal konsolidering finder disse lande det nødvendigt at begrænse antallet af projekter,

der kan gøre sig berettiget til EU-finansiering. Visse lande støtter en moderniseret infrastruktur,

men savner forslag til forbedring af rammebetingelserne mhp. styrkelse af virksomheders

investeringslyst. Man finder det er godt med et regionalt fokus, men det er nødvendigt også at

henvise til eksisterende regionale samarbejdsfora som fx det pentalaterale samarbejde, for derved at

undgå overlappende foranstaltninger.

Andre lande ønsker en uddybende analyse af, hvordan VE-udbygningen vil påvirke nettet som

helhed. Man er meget tilfreds med at olie er blevet medtaget i pakken. Polen finder desuden at der

også er behov for investeringer internt i medlemsstaterne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010 til

orientering forud for rådsmødet (energi) den 3. december 2010.