Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0686 Bilag 1
Offentligt
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVAL G
5. januar 2011
Forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af
protokollen af 2002 til Athen-konventionen af 1974 om søtransport af
passagerer og deres bagage (Athen-konventionen) – KOM (2010) 686
Resumé
Forslagets formål er at godkende Unionens tiltrædelse af 2002 Athen-
konventionen og at pålægge medlemsstaterne at ratificere konventionen
inden en vis frist. Ratifikation af konventionen kræver Unionens accept,
da der er EU-kompetence på området. 2002 Athen-konventionen giver
som den første IMO-konvention Unionen mulighed for at blive selvstæn-
digt kontraherende part. De juridiske og politiske konsekvenser af dette
er uklare.
Selve forslaget vil ikke kræve lovændring.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionens forslag til rådsafgørelse er fremsat den 30. november
2010
1
.
Formålet med Rådets afgørelse er at godkende, at såvel de enkelte med-
lemsstater som Unionen ratificerer 2002 Athen-konventionen inden en
vis frist. Begrundelsen er, at konventionen så vil træde i kraft samtidigt
for alle medlemsstaterne.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Lissabon-traktatens artikel 100, stk.
2, og kan vedtages med kvalificeret flertal efter artikel 218.
2002 Athen-konventionen, der er vedtaget af FN´s søfartsorganisation,
IMO, vedrører ansvar for skader på passagerer og deres bagage under
transport til søs og har til formål at forbedre passagerernes retsstilling.
Hovedelementerne i konventionen er en forhøjelse af ansvarsgrænserne
for personskade og skader på gods og objektivt ansvar og forsikringspligt
for transportøren for skader, der opstår i forbindelse med skibets drift.
1
Forslaget er et ændringsforslag til en forslag KOM(2003)375 fra 24. juni 2003. Det op-
rindelige forslag blev sat i bero på grund af en strid mellem Spanien og UK om Gibral-
tars stilling i forbindelse med blandede aftaler. Striden blev løst i 2007.