Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0695 Bilag 2
Offentligt
940879_0001.png
J. nr. 2010-221-0034
Til Folketingets Europaudvalg
(Kopi til Folketingets Skatteudvalg)
Grundnotat
Grønbog fra Kommissionen om momssystemets fremtid
KOM (2010) 695
Resumé:
Kommissionen har den 1. december 2010 udsendt en grønbog om momssy-
stemets fremtid: ”På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssy-
stem”. Grønbogen rejser en række spørgsmål om muligheder og udfordrin-
ger forbundet med en modernisering og forenkling af EU’s momssystem.
Kommissionen ønsker med grønbogen at starte en bred debat om momssy-
stemets fremtid. Kommissionen tager afsæt i, at en revision af momssystemet
er ønskelig af flere grunde: Dels for at øge momssystemets sammenhæng
med det indre marked og dets kapacitet som indtægtskilde, og dels for at til-
passe systemet til en moderne og globaliseret økonomi. Grønbogen omhand-
ler en række nøgleområder heriblandt grænseoverskridende transaktioner i
EU, svigbekæmpelse, momssatser, momsfritagelser og princippet om moms-
systemets neutralitet. Der er iværksat en bred europæisk høringsproces, som
er åben for alle interesserede parter, og som løber frem til 31. maj 2011.
1. Baggrund
Det fælles momssystem i EU har eksisteret i mere end 40 år, og tiden er – ifølge
Kommissionen – inde til en reform heraf. Kommissionen har derfor indledt en
offentlig høring om en modernisering og forenkling af EU’s momssystem og til
brug herfor udarbejdet en grønbog om momssystemets fremtid (KOM (2010)
695, af 1. december 2010).
Kommissionens overvejelser om momssystemets fremtid tager afsæt i, at en re-
vision af momssystemet er ønskelig,
dels
for at øge momssystemets sammen-
hæng med det indre marked og dets kapacitet som indtægtskilde, og
dels
for at
tilpasse systemet til en moderne og globaliseret økonomi, hvor tjenesteydelser
tegner sig for en overvejende del af den økonomiske aktivitet. Håbet er samtidig,
at en reform af momssystemet kan bidrage til gennemførelse af Europa 2020-
strategien og til en tilbagevenden til vækst, da det har potentiale til at sætte nyt
Side 1 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skub i det indre marked og understøtte en intelligent budgetkonsolidering i med-
lemsstaterne.
2. Formål og indhold
Formålet med grønbogen er at igangsætte og anspore en offentlig debat, der er så
bred som muligt, med henblik på at skabe et enklere, mere solidt og effektivt
momssystem. Selve grønbogen er bygget op omkring 33 spørgsmål til mulig be-
svarelse fra interessenterne på området. Kommissionen peger med disse
spørgsmål på en række områder i det nuværende momssystem, hvor der er rum
for forbedrings- og forenklingstiltag. Det drejer sig blandt andet om:
Momsbehandlingen af grænseoverskridende transaktioner i EU, hvor
spørgsmålet er, om beskatning skal ske i oprindelses- eller bestemmelsessta-
ten,
Den nuværende momssatsstruktur, hvor spørgsmålet er, om nedsatte satser
for visse varer og tjenesteydelser fortsat er hensigtsmæssig,
Hvorvidt de eksisterende momsfritagelser, på baggrund af de seneste 40 års
økonomiske og tekniske ændringer, fortsat bør opretholdes,
Mulighederne for en bedre sikring af momssystemets neutralitet,
Mere effektive strategier til bekæmpelse af momssvig, og
En generel nyvurdering af metoderne for momsopkrævning og momsfra-
drag.
Emnerne i grønbogen er ikke udtømmende, og Kommissionen opfordrer alle in-
teresserede til at indgive deres bidrag. Høringsfristen udløber den 31. maj 2011.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ligesom andre interesserede parter mulighed for at
afgive høringssvar. Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tidspunkt af-
givet høringssvar.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmål om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
Side 2 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant på nuværende tidspunkt
7. Konsekvenser
Grønbogen er et oplæg til diskussion og har ikke i sig selv lovgivningsmæs-
sige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser og medfører
ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Sagen ventes ikke af Skatteministeriet sendt i høring, da der i denne runde er
tale om en høring iværksat af Kommissionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt foreligger der ikke holdninger fra andre lande.
10. Foreløbig dansk holdning
Regeringen kan tilslutte sig, at momssystemets fremtid debatteres.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 3 af 3