PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0747 Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

19. januar 2011

Procesretskontoret

2010-748/21-0493

KBU40709

GRUNDNOTAT

Kommissionens grønbog om færre administrative henvendelser for

borgerne: Fremme af fri cirkulation af offentlige dokumenter og an-

erkendelse af virkningerne af civilstandsattester.

KOM(2010) 747 endelig

Resumé

Formålet med grønbogen er at indlede en bred høring om spørgsmål, der

dækker fri cirkulation af offentlige dokumenter og anerkendelse af virk-

ningerne af civilstandsattester med henblik på at udforme en politik for

Unionen inden for disse områder. I grønbogen peger Kommissionen på

en række tiltag til forbedring af den fri cirkulation af offentlige dokumen-

ter og anerkendelse af virkninger af civilstandsattester, som efter Kom-

missionens opfattelse kan være relevante at overveje, herunder bl.a. af-

skaffelse af legalisering og apostillepåtegning for offentlige dokumenter i

Unionen, indførelse af et europæisk civilstandscertifikat og sikring af an-

erkendelse af retsvirkningen i en medlemsstat af civilstandsforhold, som

er indtrådt i en anden medlemsstat. Kommissionen stiller i den forbindel-

se en række spørgsmål om behovet for initiativer på området og hen-

sigtsmæssigheden af de omtalte forslag. Grønbogen rejser ikke i sig selv

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der er høringsfrist for

bemærkninger til grønbogen den 30. april 2011. Justitsministeriet vil ud-

arbejde høringssvar til Kommissionen, når en høring hos relevante myn-

digheder og organisationer er afsluttet.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Baggrund

Danmark har den 21. december 2010 modtaget Kommissionens grønbog

om færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirku-

lation af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-

standsattester.

I grønbogens indledende afsnit anfører Kommissionen, at formålet med

grønbogen er at indlede en bred høring af de berørte parter og offentlig-

heden om spørgsmål, der dækker fri cirkulation af offentlige dokumenter

og anerkendelse af virkningerne af civilstandsattester med henblik på at

udforme en politik for Unionen inden for disse områder og hertil hørende

lovgivningsforslag.

Efter Kommissionens opfattelse begrænses borgerne i Unionen i deres ret

til fri bevægelighed og retten til at blive behandlet som statsborger i den

medlemsstat, hvor de har bopæl, bl.a. fordi borgerne er forpligtede til at

fremlægge offentlige dokumenter for myndighederne i en anden med-

lemsstat, som beviser, at de har en ret eller forpligtelse. For at disse do-

kumenter kan blive accepteret af de offentlige myndigheder i en med-

lemsstat, må borgerne meget ofte udfylde tunge administrative formalite-

ter.

Som udmøntning af Stockholm-programmet, der blev vedtaget under det

svenske formandskab på et møde i Det Europæiske Råd den 10.–11. de-

cember 2009, forventer Kommissionen i 2013 at fremsætte to initiativer

på området. Det drejer sig om et initiativ om fri cirkulation af dokumen-

ter ved at afskaffe legaliseringen af dokumenter mellem medlemsstaterne

og et initiativ om anerkendelse af virkningerne af visse civilstandsattester

(f.eks. vedrørende slægtskab, adoption, navn), således at en juridisk sta-

tus, som er opnået i en medlemsstat, kan blive anerkendt med samme ju-

ridiske konsekvenser i en anden medlemsstat.

I grønbogen peger Kommissionen på en række tiltag til forbedring af den

fri cirkulation af dokumenter og anerkendelse af virkninger af civil-

standsattester, som det efter Kommissionens opfattelse kunne være rele-

vant at overveje i forbindelse med de kommende lovgivningsinitiativer

på området. Kommissionen stiller i den forbindelse en række spørgsmål,

som høringsparterne opfordres til at besvare. De enkelte spørgsmål be-

skrives under pkt. 2 nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er høringsfrist for bemærkninger til grønbogen den 30. april 2011.

Danmarks forbehold

Det bemærkes, at hvis eventuelle senere forslag til retsakter fremsættes

med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), 3. del, afsnit V, vil forslagene i givet fald være omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil således

finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

2. Indhold

I grønbogen stiller Kommissionen 11 spørgsmål. I tilknytning til hvert

spørgsmål har Kommissionen redegjort for en række mulige initiativer,

som Kommissionen via høringsprocessen ønsker at modtage bemærknin-

ger til.

Det

første spørgsmål

vedrører afskaffelse af administrative formaliteter

som legalisering og såkaldte apostillepåtegninger, dvs. påtegninger, der

bekræfter offentlige dokumenters ægthed.

Grønbogens andet til fjerde spørgsmål

vedrører samarbejdet mellem of-

fentlige myndigheder i medlemsstaterne. Kommissionen lægger op til, at

de nationale myndigheder i højere grad skal samarbejde om udveksling

af oplysninger i tilfælde, hvor der f.eks. er tvivl om ægtheden af et do-

kument. Kommissionen spørger i det

andet spørgsmål,

om samarbejdet

mellem de nationale myndigheder skal intensiveres, og i givet fald på

hvilken måde.

Grønbogens

tredje spørgsmål

vedrører registrering af en persons civil-

stand. Oplysninger om en persons civilstand kan f.eks. omfatte oplysnin-

ger om vielse, separation og skilsmisse, slægtskab (fader- og moderskab),

forældremyndighed og navn. Kommissionen ønsker oplyst, om der bør

indføres en central registrering af begivenheder, der vedrører ændring af

civilstand, som er forekommet i andre medlemsstater end borgernes op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rindelsesstat. Kommissionen spørger bl.a., hvilket sted det vil være mest

relevant at foretage en central registrering.

Grønbogens

fjerde spørgsmål

vedrører offentliggørelse af en liste over

nationale kompetente myndigheder på civilstandsområdet eller offentlig-

gørelse af kontaktoplysninger for et informationssted i hver enkelt med-

lemsstat. Det er Kommissionens opfattelse, at det kan være nyttigt mere

systematisk at informere borgerne om, hvilke myndigheder der er ansvar-

lige for civilstandsregistre og udstedelse af attester, da der er stor forskel

på de administrative strukturer i de forskellige medlemsstater.

Det

femte spørgsmål

vedrører mulighederne for at begrænse oversættel-

ser af offentlige dokumenter. Kommissionen anfører, at borgere i dag

bliver mødt med et krav om oversættelse af dokumenter, hvilket er tids-

krævende og koster penge. I grønbogen peger Kommissionen på mulig-

heden for at indføre flersprogede standardformularer, f.eks. en erklæring

om tab eller tyveri af tegnebog, således at oversættelser undgås.

Grønbogens

sjette spørgsmål

vedrører europæiske civilstandscertifikater.

Kommissionen ønsker således oplyst, hvilke civilstandsattester som vil

kunne komme på tale som et europæisk civilstandscertifikat, samt hvilke

oplysninger der bør være på et sådant certifikat.

Det

syvende spørgsmål

vedrører civilstand for borgere i grænseoverskri-

dende situationer. Kommissionen ønsker bl.a. at få oplyst, om de pro-

blemer, der kan opstå i disse situationer, vil kunne løses mere effektivt af

de nationale myndigheder alene, og om institutionerne i Den Europæiske

Union i så fald bør udstikke retningslinjer til de nationale myndigheder

for at sikre et minimum af sammenhæng i den måde, hvorpå man forsø-

ger at finde praktiske løsninger over for disse problemer.

Grønbogens

ottende spørgsmål

vedrører anerkendelse med retsvirkning i

en medlemsstat af civilstandsforhold, som er indtrådt i en anden med-

lemsstat. Kommissionen ønsker bl.a. at få oplyst, hvilke civilstandsfor-

hold denne løsning vil kunne anvendes på.

Det

niende spørgsmål

vedrører anerkendelse baseret på harmoniserede

lovvalgsregler af civilstandsforhold, der er indtrådt i en anden medlems-

stat, herunder hvilke civilstandsforhold denne løsning vil kunne anvendes

på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning hertil vedrører det

tiende spørgsmål

borgernes mulighed for

at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres civilstandsfor-

hold, herunder hvilke civilstandsforhold en sådan valgmulighed i givet

fald vil kunne anvendes på.

Endelig efterlyser Kommissionen i det

elvte spørgsmål

andre løsninger

på problemerne med anerkendelse af civilstandsforhold, der er indtrådt i

en anden medlemsstat, end anerkendelse med retsvirkning og anerken-

delse baseret på harmoniserede lovvalgsregler.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ligesom andre interesserede parter mulighed for

at afgive høringssvar. Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tids-

punkt afgivet høringssvar.

4. Nærhedsprincippet

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Justitsministeriet finder det rigtigst først at foretage en vurdering af nær-

hedsprincippet i forhold til eventuelle senere forslag til retsakter, når der i

givet fald måtte blive fremlagt sådanne forslag.

5. Gældende dansk ret

5.1. Legalisering og apostille

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-

kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på,

at dokumentets indhold er korrekt.

Når danske offentlige dokumenter skal benyttes i udlandet, er det ofte

nødvendigt at få dem legaliseret. Det kan indebære påtegning fra såvel

det danske udenrigsministerium som det pågældende lands ambassa-

de/konsulat i København.

I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-

stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af

offentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-

den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske

domstole eller andre offentlige myndigheder. Bestemmelsen er indsat

ved lov nr. 324 af 4. juni 1986.

Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelo-

vens § 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret

to konventioner.

Det drejer sig for det første om konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-

felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-

lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991. Konventionen er i

kraft mellem Danmark, Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.

Den anden konvention er Apostillekonventionen (Haagerkonventionen af

5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske

offentlige dokumenter), og konventionen trådte i kraft i Danmark den 29.

december 2006. Konventionen betyder, at hvis et dokument er forsynet

med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift bekræftes,

kan der ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-

fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt alle EU-lande,

der har tiltrådt den pågældende konvention.

Det danske udenrigsministerium er Danmarks centrale apostillemyndig-

hed. Det betyder, at danske offentlige dokumenter til brug i lande, der har

tiltrådt Apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende

lands repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i

Udenrigsministeriet i København.

Danmark har herudover indgået en række internationale aftaler, der inde-

bærer, at der inden for visse retsområder ikke kan stilles krav om legali-

sering. Det drejer sig f.eks. om Haagerkonvention af 15. november 1965

om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager

om civile og kommercielle spørgsmål og Haagerkonventionen af 18.

marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommer-

cielle spørgsmål.

Der er ligeledes inden for EU-retten vedtaget retsakter, der fuldstændig

afskaffer legalisering mellem medlemsstaterne inden for nærmere af-

grænsede områder. Det drejer sig f.eks. om Rådets forordning (EF) nr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige

og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndel-

sesforordningen) og Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december

2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-

forordningen). Begge forordninger finder anvendelse i Danmark på mel-

lemstatsligt grundlag i kraft af to parallelaftaler mellem Danmark og EU.

5.2. Registrering af oplysninger om civilstand mv. i Danmark

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2 vedrører grønbogen civilstandsatte-

ster, der bl.a. kan indeholde oplysninger om civilstand (vielse, separation

og skilsmisse), slægtskab (fader- og moderskab), forældremyndighed og

navn.

Efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, tildeles personnumre bl.a. til

personer, der folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflyt-

ning fra udlandet. En person, der er tildelt et personnummer, registreres

efter lovens §§ 4-5 med en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om

personens fulde navn, slægtskabsoplysninger (oplysning om mor, far,

børn og forældremyndighed) og civilstand. Endvidere registreres det,

hvis den registrerede person er frataget den retlige handleevne efter vær-

gemållovens § 6.

Civilstandsoplysninger mv. registreres i Det Centrale Personregister

(CPR) på grundlag af afgørelser truffet af danske myndigheder (domsto-

lene, statsforvaltningerne, kommunerne mv.) eller på grundlag af dansk

lovgivning.

Endvidere registrerer personregisterførerne, der henhører under Kirkemi-

nisteriet, oplysninger i CPR. Det drejer sig om oplysninger om fødsel,

navngivning, navneændringer, vielser i folkekirken, fader- og moderskab

og dødsfald. I CPR registreres der også oplysninger fra de registre (mini-

sterialbøger), der føres af de anerkendte trossamfund.

Endelig registreres udenlandske afgørelser mv. om civilstand mv. i CPR,

hvis betingelserne for anerkendelse af dem i Danmark er opfyldt, jf. pkt.

5.3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grundlag af de grunddataoplysninger, der registreres af personregister-

førerne, udstedes der bl.a. fødsels-, navne-, vielses- og dødsattester. Der-

imod indeholder lov om Det Centrale Personregister ikke hjemmel til at

udstede attester, der bekræfter rigtigheden af de civilstandsoplysninger

mv., der er registreret i CPR. Efter lovens § 46 kan en person, der er regi-

streret i CPR, alene få udstedt en attest om, hvilke oplysninger som er

registreret i CPR om vedkommende selv.

5.3. Anerkendelse af udenlandske afgørelser om civilstand mv.

Rådets forordning (EF) Nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-

tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholder

bl.a. regler om

anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed, sepa-

ration og skilsmisse, der er truffet i en anden EU-medlemsstat.

I tilknyt-

ning hertil er det i forordningens artikel 21, stk. 2, bestemt, at der ikke

må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure i forbindelse med

ajourføring af en medlemsstats civilstandsregister på grundlag af en en-

delig retsafgørelse om skilsmisse eller separation mv., der er truffet i en

anden EU-medlemsstat. Efter forordningens artikel 52 kræves der ingen

legalisering mv. af de dokumenter, der efter forordningen skal fremlæg-

ges under en sag om anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed,

separation og skilsmisse.

På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltog

Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, som således ikke er binden-

de for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Uden for rammerne af EU-lovgivningen

samarbejder Danmark med de

øvrige EU-medlemsstater om anerkendelse af afgørelser om civilstand

mv. gennem følgende internationale konventioner:



Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virk-

ninger af internationale børnebortførelser i dansk ret (Konventio-

nen indeholder bl.a. regler om anerkendelse af udenlandske afgø-

relser om forældremyndighed).

Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse og

fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.

Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmis-

se og separation (Konventionen gælder kun i forhold til følgende



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af EU-medlemsstater: Cypern, Estland, Finland, Italien, Luxem-

bourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Storbritannien,

Sverige og Tjekkiet).



Den Nordiske Ægteskabskonvention – Overenskomst mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring i kon-

ventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-

skab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. fe-

bruar 1931 med senere ændringer. Konventionen gælder kun mel-

lem de nordiske lande. Den indeholder bl.a. regler om anerken-

delse af udenlandske vielser og udenlandske afgørelser om foræl-

dremyndighed, separation og skilsmisse.

Uden for rammerne af de nævnte internationale konventioner

anerkendes

efter dansk praksis som udgangspunkt udenlandske afgørelser om civil-

stand mv., forudsat at en række betingelser er opfyldt. Disse betingelser

er forskellige fra sagsområde til sagsområde, men på alle sagsområder

stilles der i almindelighed følgende minimumskrav:



Mindst en af parterne skal have haft en vis tilknytning til det land,

hvor afgørelsen er truffet.

Afgørelsen skal være endelig.

En eventuel modpart skal have været inddraget i sagen på en så-

dan måde, at vedkommende har haft mulighed for at varetage sine

interesser.

Afgørelsen må i øvrigt ikke stride mod grundlæggende danske

retsprincipper (ordre public).



Regler og retningslinjer for anerkendelse af udenlandske afgørelser om

civilstand mv. er beskrevet i følgende vejledninger:



Vejledning nr. 9864 af 6. september 2007 om anerkendelse af

udenlandske afgørelser m.v. om forældremyndighed

Vejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift,

herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser (Vejledning nr.

10121 af 21. december 2006)

Vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 om anerkendelse af uden-

landske vielser



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledningerne er rettet mod administrative myndigheder, der tager stil-

ling til spørgsmål om anerkendelse af udenlandske afgørelser om civil-

stand mv., navnlig statsforvaltningerne og kommunerne.

Efter disse vejledninger træffes afgørelse om anerkendelse af en uden-

landsk afgørelse om civilstand mv. som udgangspunkt på grundlag af den

originale afgørelse – eller en bekræftet kopi heraf – med retskraftspåteg-

ning mv. Afgørelsen om anerkendelse af en udenlandsk afgørelse træffes

således som udgangspunkt ikke alene på grundlag af en civilstandsattest

fra det land, hvor afgørelsen er truffet. Der stilles normalt krav om, at den

udenlandske afgørelse er oversat til dansk.

Efter vejledning nr. 9245 af 20. maj 2009 om dokumentation for ægthe-

den af familieretlige dokumenter fra udlandet er der normalt ikke behov

for at kræve dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter,

som stammer fra bl.a. en stat, der medlem af Den Europæiske Union.

5.4. Lovvalg i spørgsmål om civilstand mv.

Efter dansk international privatret afgøres sager om indgåelse af ægte-

skab, skilsmisse mv., der behandles i Danmark, efter dansk ret, og par-

terne har ikke mulighed for at aftale anvendelse af udenlandsk ret.

Den Nordiske Ægteskabskonvention indeholder ligeledes regler om lov-

valg ved indgåelse af ægteskab samt i sager om forældremyndighed, se-

paration, skilsmisse og umyndiggørelse (værgemål). I sådanne sager an-

vendes i hver kontraherende stat den dér gældende lov. Det indebærer, at

en sag, der behandles i Danmark, ifølge konventionen afgøres efter dansk

ret.

På EU-plan er der vedtaget bestemmelser om lovvalgsregler i sager om

separation og skilsmisse, jf. Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20.

december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgs-

reglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Forordningen giver

ægtefællerne mulighed for at aftale, efter hvilket lands ret deres sag om

separation eller skilsmisse skal afgøres, forudsat, at de eller sagen har en

tæt tilknytning til det pågældende land. Når der ikke er indgået en lov-

valgsaftale, afgøres sagen efter loven i et land, som ægtefællerne har en

tæt tilknytning til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen blev vedtaget efter reglerne om forstærket samarbejde, og

den gælder derfor kun for de medlemsstater, der deltager i dette samar-

bejde. Det drejer sig om Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Letland,

Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Tyskland,

Ungarn og Østrig.

På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltog

Danmark ikke i vedtagelsen af forordningen, som heller ikke er bindende

for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Efter Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,

anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og

foranstaltninger til beskyttelse af børn skal de kontraherende staters

myndigheder i sager om bl.a. forældremyndighed anvende loven i deres

egen stat. Myndighederne kan dog undtagelsesvis anvende eller tage hen-

syn til loven i en anden stat, som sagen har en væsentlig tilknytning til.

Efter konventionen er tildeling eller ophør af bl.a. forældremyndighed

som en følge af loven uden en retslig eller administrativ myndigheds

mellemkomst undergivet loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige

opholdssted.

Rådet vedtog den 5. juni 2008 beslutning nr. 2008/431/EF om bemyndi-

gelse af visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at

ratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 om kompetence,

lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældre-

ansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om bemyndigelse af

visse medlemsstater til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de

relevante interne fællesskabsretlige regler. De fleste EU-medlemsstater

har i dag ratificeret eller tiltrådt konventionen, og de resterende med-

lemsstater vil senere ratificere eller tiltræde den.

På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltog

Danmark ikke i vedtagelsen af afgørelsen, som heller ikke er bindende

for og ikke finder anvendelse i Danmark. Danmark forventer i den nær-

meste fremtid imidlertid at ratificere konventionen.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer med høringsfrist den

15. marts 2011:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark,

Ankestyrelsen, Danske Advokater, Advokatrådet, Danske FamilieAdvo-

kater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneske-

rettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Køben-

havns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Offentlige

Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-

kultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Ju-

ridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Århus (Juridisk Institut), den danske præsteforening, Dan-

marks Kordegneforening, Den Katolske Kirke i Danmark, den Reformer-

te Menighed i Fredericia, Fransk reformert Kirke i København, den tysk-

reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Meto-

distkirken i Danmark, Baptistkirken i Danmark, den ortodokse russiske

kirkes menighed i København, den norske menighed ved Kong Haakon

Kirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København og den

til St. Albans English Church i København hørende menighed.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til grønbogen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde fastlægge en holdning til de

spørgsmål, som grønbogen giver anledning til. Regeringens høringssvar

vil blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg

til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Grønbogen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg og Retsudvalg.