Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0781 Bilag 1
Offentligt
950947_0001.png
Miljøstyrelsen
Erhverv
31. januar 2011
Jrn. MST-1220-00016
GRUND- OG NÆRHEDS NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kontrol med
risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781 endelig)
Resume
Formålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet) med henblik på dels at bringe det i
overensstemmelse med det nye klassificeringssystem for kemikalier, dels at øge
befolkningens adgang til information i overensstemmelse med Århus-konventionen. Desuden
foreslår Kommissionen en række justeringer med det formål at sikre en bedre og mere sikker
drift af de omfattede virksomheder samt at forenkle og mindske de administrative byrder.
Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv vurderes foreløbigt til ikke at have statsfinansielle,
større erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes
foreløbigt, at direktivforslaget på europæisk plan på flere måder vil medføre et højere
beskyttelsesniveau på de enkelte risikovirksomheder. Dette vil formentlig også gælde i
Danmark.
1. Status
Kommissionen sendte den 21.12.2010 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel i
EUF-traktatens artikel 192, stk. 1 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter proceduren om den almindelige lovgivningsprocedure i EUF-traktatens artikel 294. Den
danske udgave af forslaget til direktivet forelå den 12. januar 2011.
Til orientering kan det oplyses, at formandskabet har sat direktivforslaget på Rådets
foreløbige dagsorden den 17. juni 2011 med henblik på mulig vedtagelse.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at revidere det eksisterende direktiv om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer (Seveso II-direktivet 96/82/EF). Dette direktiv er i dag
implementeret i dansk lov i risikobekendtgørelsen, nr. 1666 af 14. december 2006.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kommissionen har foreslået et nyt direktiv ud fra en betragtning om, at det gældende direktiv
opstiller EU-mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke foranstaltninger der
skal til for at overholde dem. Der er ikke foreslået en ”omarbejdning” (”recast”), hvilket
indebærer, at alt i det nye direktiv-forslag i princippet er til forhandling.
Revisionen er primært ønsket med henblik på at bringe det eksisterende direktiv i
overensstemmelse med det nye klassificeringssystem for kemikalier (CLP) samt
implementere Århus Konventionens regler om befolkningens adgang til information.
Desuden har Kommissionen foretaget en række justeringer med det formål at sikre en bedre
og mere sikker drift af de omfattede virksomheder samt at forenkle og mindske de
administrative byrder for virksomheder og myndigheder.
Direktivforslaget ligner i struktur og opbygning det eksisterende Seveso II-direktiv. I
nedenstående ses en overordnet gennemgang af direktivforslaget:
Artikel 2
fastlægger direktivets anvendelsesområde. I princippet omfatter direktivet de
virksomheder, hvor der er farlige stoffer tilstede over nærmere fastsatte grænser. Der arbejdes
fortsat med 2 grænser, hvor den lave tærskelmængde definerer mindre risikovirksomheder
(kolonne 2), og den høje tærskelmængde definerer en større risikovirksomhed (kolonne 3).
Desuden er der i artiklen listet, hvilke anlæg der er undtaget direktivet.
Artikel 3
definerer de grundbegreber, der anvendes i direktivet.
Artikel 4
omhandler undtagelses- og beskyttelsesklausuler. Det fremgår, at Kommissionen
gennem delegerede akter kan vedtage, at et konkret stof nævnt i direktivet ikke længere er
omfattet af bestemmelserne, hvis det kan godtgøres, at det ikke kan forårsage større uheld.
Kommissionen pålægger sig selv senest den 30. juni 2013 ved delegerede retsakter at
fastsætte de kriterier, der skal lægges til grund for denne vurdering. Det foreslås også, at
medlemsstater, der vurderer, at et farligt stof, som pt. ikke er omfattet af direktivforslaget,
udgør en fare for et større uheld, kan anmelde dette stof til Kommissionen med henblik på at
få det omfattet af direktivet.
Artikel 5
præciserer driftslederens generelle forpligtigelser til at forebygge større uheld og
begrænse eventuelle følger for menneskers sundhed og for miljøet.
Artikel 6
angiver, at driftsledere skal anmelde en risikovirksomhed, samt hvilke oplysninger
anmeldelsen skal indeholde. Desuden præciserer artiklen, at driftslederen mindst hver 5. år
skal opdatere anmeldelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Artikel 7
siger, at alle risikovirksomheder skal udarbejde en plan for forebyggelse af større
uheld. Planen skal indsendes til de kompetente myndigheder inden for nærmere fastsatte
tidsfrister og skal opdateres minimum hvert 5. år.
Artikel 8
pålægger myndigheder at identificere relevante virksomheder, som kan forårsage en
ekstern ulykke på en risikovirksomhed samt at pålægge driftsledere at samarbejde om at
informere offentligheden, herunder nabovirksomheder, der ikke er omfattet af Seveso-
direktivet, om sikkerhedsforhold.
Artikel 9
lægger fast, at de største risikovirksomheder (kolonne 3) skal udarbejde en
sikkerhedsrapport og implementere denne gennem et sikkerhedsledelsessystem. Artiklen
åbner desuden op for, at medlemsstaterne også kan kræve, at et lignende
sikkerhedsledelsessystem indføres på de mindre risikovirksomheder (kolonne 2), hvis det står
mål med de farer og risici, der vurderes at være til stede. Kravet til indholdet af
sikkerhedsrapporten er præciseret i et bilag. Virksomheden skal som minimum opdatere
sikkerhedsrapporten hvert 5. år.
Artikel 10
fastsætter, at driftslederne skal opdatere deres ledelsessystemer og -procedurer,
forebyggelsesplan og sikkerhedsrapport, hvis der sker større ændringer på deres virksomhed.
Artikel 11
sætter en generel frist for, at myndigheder skal udarbejde de eksterne
beredskabsplaner for kolonne 3-virksomheder senest 12 måneder efter, at alle nødvendige
oplysninger er til stede. Desuden fastsætter artiklen, at høringen af de eksterne
beredskabsplaner skal ske i overensstemmelse med Århus Konventionen. Planerne skal
opdateres og afprøves hvert 3. år
Artikel 12
drejer sig om fysisk planlægning. Det fremgår, at hensynet til at forebygge større
uheld og begrænse følgerne af sådanne uheld skal tilgodeses i den fysiske planlægning. Det
gælder, når nye virksomheder ønskes etableret, når eksisterende virksomheder ændres
væsentligt sikkerhedsmæssigt, og når der ønskes en samfundsmæssig udvikling på
naboarealet, der dermed indirekte kan forøge konsekvenser for mennesker og miljø ved et
større uheld på risikovirksomheder.
Artikel 13 og 14
konkretiserer, hvordan offentligheden skal inddrages i planlægning, ved
ændringer af risikovirksomheder og naboarealers anvendelse samt ved udarbejdelse af
eksterne beredskabsplaner. Der indføres en væsentlig udvidet oplysningspligt direkte til
berørte naboer/parter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
950947_0004.png
4
Artikel 15 og 16
fastlægger, hvilke oplysninger der skal indberettes til de lokale myndigheder
og til Kommissionen inden for en frist på 12 måneder i forbindelse med større uheld.
Undtagelse for denne frist for rapportering foreslås alene at kunne være af hensyn til
politimæssig efterforskning eller til en verserende retssag.
Artikel 17, 18, 19 og 27
indeholder bestemmelser om de kompetente myndigheders rolle og
ansvar, herunder krav om inspektion mindst hvert år på større risikovirksomheder og mindst
hvert 3. år på mindre risikovirksomheder. Desuden er det foreslået, at myndigheder
gennemfører supplerende inspektion efter højst 6 måneder ved væsentlige overtrædelser af
risikoreglerne. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne indfører regler for håndhævelse og
sanktioner.
Artikel 20
handler om, at Kommissionen stiller de data, som medlemsstaterne skal indberette
til Kommissionen (SPIRS-databasen), til rådighed for offentligheden. SPIRS-databasen bliver
udvidet til også at rumme de oplysninger, som i medfør af dette direktiv foreslås gjort
tilgængeligt for offentligheden. Databasen skal også anvendes til medlemsstaternes
indrapportering om direktivets gennemførelse hvert 3. år. Der er tale om en udvidelse af
forpligtelse til information af Kommission og den europæiske offentlighed.
Artikel 21
indeholder nye regler for tavshedspligt som følge af Århus Konventionen.
Artikel 22
giver den berørte offentlighed en ny mulighed for at klage til domstolene, hvis
deres ret til adgang til information tilsidesættes.
Artikel 23-26
fastsætter, at bilag I-VII skal tilpasses den tekniske udvikling via delegerede
retsakter samt en række standardbestemmelser om de delegerede retsakter.
Artikel 28-31
indeholder en række bestemmelser om direktivets ikrafttræden og ophævelse af
Seveso II-direktivet. Bestemmelserne angiver bl.a., at direktivet bestemmelser skal være
virksomme senest den 1. juni 2015, som er den dato, hvor kemikalielovgivningen (CLP)
træder endeligt i kraft.
Herudover indeholder direktivet 7 tekniske bilag.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med en udtalelse om direktivforslaget.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
950947_0005.png
5
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at formålet i direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan realiseres
af medlemsstaterne, idet der i det nye Seveso III-direktiv fastholdes mål med forebyggelse og
kontrol med risikoen for større uheld overalt i den Europæiske Union. Uheldene kan samtidigt
have grænseoverskridende virkninger.
Kommissionen angiver desuden, at det er nødvendigt at ændre direktivet på EU-plan for at
sikre, at det høje beskyttelsesniveau for mennesker og miljø opretholdes og for at fremme en
mere ensartet gennemførelse. Herved undgår man betydelige forskelle i
beskyttelsesniveauerne i de forskellige medlemsstater og de konkurrencefordrejninger,
sådanne forskelle kan give anledning til.
Kommissionen angiver endelig, at nærhedsprincippet er overholdt, eftersom der bliver fastsat
harmoniserede mål og samtidigt overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan de
nærmere kan realiseres.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet det centrale princip om, at de
politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske
niveau og så tæt på borgerne som muligt er overholdt.
5. konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det eksisterende Seveso-direktiv er implementeret i dansk lovgivning i bekendtgørelse nr.
1666 af 14. december 2006. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (KOM(2010) 781
endelig) skal implementeres i dansk lov ved at udstede en ny bekendtgørelse om
risikovirksomheder, herunder at ophæve den eksisterende bekendtgørelse.
Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Kommissionens konsekvensvurdering
Kommissionen har udarbejdet en konsekvensrapport. Heraf fremgår det, at de indførte
ændringer kun har ført til moderate ændringer i indholdet af det eksisterende direktiv.
Kommissionen vurderer, at dette ikke i større grad vil påvirke hverken beskyttelsesniveauet
eller omkostningerne ved direktivet.
Generelt vurderer Kommissionen, at tilpasningen til CLP-forordningen kun får begrænset
betydning. Kommissionen skønner, at andelen af virksomheder, der vil blive omfattet af
direktivet, ikke vil adskille sig væsentligt fra den andel, som i dag er omfattet af det
eksisterende direktiv.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
950947_0006.png
6
Kommissionen skønner, at flere af de andre foreslåede ændringer kun vil resultere i
begrænsede yderligere administrative og økonomiske omkostninger. Omkostningsniveauet vil
dog afhænge af, hvordan kravene udformes i direktivet, herunder også om kravene til de
mindre risikovirksomheder (kolonne 2) øges.
Omkostningsniveauet kan også øges på europæisk plan, hvis nogle af de danske særregler
bliver gennemført i direktivet. De danske særregler blev gennemført i 2006 i dansk lov efter,
at det såkaldte Kulegravningsudvalg kom med en række anbefalinger til yderligere tiltag (bl.a.
krav til ammoniakanlæg, som har en mindre mængde, end den værdi, der er fastsat i
direktivet, og som ligger tæt på områder med boliger).
Kommissionen har opstillet en række politiktemaer, som hver især vurderer de ændringer,
som er foretaget. De 6 temaer er:
1. Tilpasning af bilag 1 til CLP-forordningen
2. Andre tekniske tilpasninger i bilag 1
3. Fremtidige tilpasninger af bilag 1
4. Information af offentligheden og informationssystemer
5. Fysisk planlægning
6. Andre afklaringer.
Hvert politiktema belyser de valgmuligheder, som Kommissionen har foretaget undervejs ved
udarbejdelsen af direktivet og angiver, hvilket niveau reguleringen i direktivet er landet på.
Miljøstyrelsen er i gang med at vurdere, i hvilket omfang Kommissionens vurdering er
dækkende for danske forhold.
Forslaget til et nyt Seveso III-direktiv samlet set vurderes foreløbigt ikke at have væsentlige
yderligere statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser i forhold til det
nuværende direktiv. Dette vurderes også at gælde selvom nationalstater pålægges at give
Kommissionen og den europæiske offentlighed mere information om landets
risikovirksomheder, at inspicere virksomhederne oftere og at tilpasse kriterierne for, om
virksomheder er omfattet af direktivet.
Erhvervsadministrative konsekvenser
En foreløbig vurdering er, at forslaget på flere områder samlet set vil medføre en lettelse af
erhvervslivets byrder, idet forslaget flere steder præciserer reglerne yderligere i forhold til det
nuværende direktiv, fx krav til sikkerhedsdokumentaion, sikkerhedsrapport, inspektioner og
sikkerhedsledelsessystemerne. Inspektionsfrekvensen øges dog for de mindre
risikovirksomheder og vil forøge arbejdet for virksomheder og myndigheder, der konkret
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
950947_0007.png
7
omfattes af ændringerne. Kravet om en øget adgang til information og mulighed for at prøve
afgørelse ved domstolene vil dog medføre en større byrde for både virksomheder og
myndigheder.
Direktivforslaget sigter på at indføre forenklede procedurer for opdatering og modernisering
af bestemmelserne. Det kan medføre et bedre grundlag for myndighedernes afgørelser.
En foreløbig vurdering af direktivets tilpasninger til det kommende klassificeringssystem er,
at der både kan blive flere eller færre risikovirksomheder end i dag. Desuden kan
virksomheder, der i dag er klassificeret som en kolonne-2 virksomhed med de nye regler blive
klassificeret som en kolonne 3-virksomhed. Tilsvarende kan en nedklassificering blive aktuel.
Beskyttelsesniveau
En foreløbig vurdering er, at direktivforslaget på mange måder vil medføre et højere
sikkerhedsniveau. Der indføres tydeligere og strammere tidsfrister, mulighed for at indføre et
sikkerhedsledelsessystem på de mindre risiko-virksomheder samt en udvidet pligt for
risikovirksomheder til at udveksle information til andre virksomheder med henblik på at
forebygge spredning af større uheld.
Større involvering af naboer kan bidrage til at kvalificere myndighedernes afgørelser samt
styrke myndighedernes evne til at håndtere uheld.
Folketinget vil i et revideret grundnotat snarest blive oplyst om Regeringens mere
konsoliderede vurderinger af forslagets konsekvenser.
6. Høring
Forslaget er udsendt i almindelig høring den 3. januar 2011 med frist til den 28. januar 2011.
Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget. Folketinget vil i et revideret
grundnotat snarest blive orienteret om resultatet af den almindelige høring samt af
specialudvalgshøringen.
7. Forhandlingssituationen
Forslaget blev første gang behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe 17. januar 2011. Alle
medlemsstater tilkendegav her, at direktivet indeholdte positive forbedringer, men at der nu er
behov for de enkelte medlemsstater at gennemgå direktivet mere detaljeret.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
950947_0008.png
8
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at der er behov
for at tilpasse reguleringen af risikovirksomheder til de kommende regler for klassificering af
kemikalier og Århus Konventionens bestemmelser om offentlighedens adgang til information.
Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for at afveje
offentlighedens adgang til information i forhold til, om eventuelle informationer kan
misbruges til at udøve skader på virksomheder omgivelser.
Regeringen hilser desuden velkomment, at direktivforslaget afspejler en modernisering,
effektivisering og præcisering af en række bestemmelser, hvilket kan bidrage til at lette de
administrative byder.
Regeringen lægger desuden vægt på, at der fortsat fastholdes et højt sikkerhedsniveau på alle
risikovirksomheder.
Regeringen vil, efter høring af de af forslaget berørte parter, fremlægge sine mere
konsoliderede vurderinger af forslaget i et revideret grundnotat til Folketinget.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.