Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0794 Bilag 1
Offentligt
945259_0001.png
NOTAT
7. januar 2011
Grundnotat vedrørende kommissionens forslag til
ændring af Europaparlamentets og Rådets forord-
ning nr. 883/04 om koordination af de sociale sik-
ringsordninger og forordning nr. 987/2009 om de
nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.
883/04
J.nr. 2010-0020501
JAIC/kml/ura
Resume
Dette forslag supplerer, præciserer og ajourfører nogle af bestemmelserne i EF-
forordning nr. 883/2004 og EF-forordning nr. 987/2009, således at de afspejler
ændringerne i medlemsstaternes nationale lovgivning om social sikring og de
ændrede mobilitetsmønstre, som påvirker koordineringen af de sociale
sikringsordninger. Ændringerne vil gøre det lettere effektivt at anvende EU-
lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger og forbedre
beskyttelsen af de enkeltpersoner, som flytter inden for EU. Ændringerne relaterer
sig hovedsagligt til lovvalg og arbejdsløshedsforsikring. Der foretages ligeledes
nogle rent lovtekniske ændringer.
1. Baggrund
Forslaget omfatter en generel ajourføring af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF)
nr. 987/2009. Hensigten er at sikre en ordentlig koordinering på EU-plan af de
nationale ordninger for social sikring. Det afspejler de retlige ændringer på
nationalt plan, og i forslaget gøres der status over de seneste udviklinger i den
tværnationale mobilitet, som påvirker koordineringen af de sociale
sikringsordninger. Retsgrundlaget er artikel 48 i TEUF.
2. Formål og indhold
Formålet med dette forslag er at ajourføre forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr.
987/2009, således at de afspejler ændringerne i medlemsstaternes nationale
lovgivning om social sikring og holdes ajour med de ændringer i den sociale
virkelighed, som påvirker koordineringen af de sociale sikringsordninger.
Desuden er der i dette forslag indeholdt forslag fra Den Administrative
Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger (i det følgende
benævnt "den administrative kommission"), der har til formål at forbedre og
modernisere EU-lovgivningen i henhold til artikel 72, litra f), i forordning nr.
883/2004. Ændringerne i dette forslag har til formål at give de berørte parter
retssikkerhed.
Gennemgang af forslaget:
1. Ændringerne i forordning nr. 883/04 artikel 9, 12, 36, og bilag i forordningen
samt forordning 987/2009 artikel 6, 14, 15, 54, 55 og 56 er tekniske ændringer.
2. Ændringen i forordning nr. 883/04 vedrører lovvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I den gældende tekst i artikel 13, stk. 1, finder betingelsen med hensyn til at udøve
"en væsentlig del" af sin beskæftigelse ikke anvendelse på den situation, hvor en
person arbejder i to eller flere medlemsstater for forskellige virksomheder eller
arbejdsgivere. Det er ikke i tråd med hensigten, da den blev forhandlet i Rådet, især
ikke i de situationer, hvor den beskæftigelse, der udøves i bopælsmedlemsstaten, er
ret begrænset. Formålet med denne ændring er at gøre det klart, at betingelsen for
at udøve en "væsentlig del" af beskæftigelsen også gælder en person, som normalt
udøver en beskæftigelse for forskellige virksomheder eller arbejdsgivere i to eller
flere medlemsstater. I den situation, hvor betingelsen med hensyn til en "væsentlig
del" af beskæftigelsen ikke er blevet opfyldt i bopælsmedlemsstaten, er den
gældende lovgivning den lovgivning i den anden medlemsstat, hvor hjemstedet
eller forretningsstedet for virksomheden/virksomhederne eller
arbejdsgiveren/arbejdsgiverne befinder sig. Såfremt det ikke er muligt at udpege én
medlemsstat, hvor hjemstedet eller forretningsstedet befinder sig, f.eks. i tilfælde
med to eller flere arbejdsgivere, som er etableret i to forskellige medlemsstater
uden for bopælsmedlemsstaten, gælder lovgivningen i bopælsmedlemsstaten.
Formålet med ændringen er at undgå manipulering af den gældende lovgivning,
samtidig med at man overholder princippet om forenkling og pragmatisme.
3. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 65, stk. 5 omhandler den situation,
hvor en selvstændig har været arbejdsløshedsforsikret i den medlemsstat, hvor den
seneste beskæftigelse har fundet sted, og som ved arbejdsløshed vender tilbage til
sin bopælsmedlemsstat, hvor der ikke findes en arbejdsløshedsforsikring for
selvstændige.
I en sådan situation er det ikke muligt – som for beskæftigede - at overføre ansvaret
for udbetalingen af arbejdsløshedsydelser fra den medlemsstat, hvor den seneste
beskæftigelse har fundet sted, til bopælsmedlemsstaten, da lovgivningen i
sidstnævnte medlemsstat ikke omfatter arbejdsløshedsydelser for selvstændige.
Men i henhold til formålet med artikel 65, som blev bekræftet af EU-Domstolens
retspraksis (jf. EU-Domstolens domme om artikel 71 i forordning 1408/71, som
svarer til den nye artikel 65 i forordning (EF) nr. 883/2004, f.eks. sag C-454/93,
Van Gestel,
Sml. 1995 I, s. 1707, og sag C-58/87,
Rebmann,
Sml. 1988, s. 3467),
har de personer, der er underlagt den artikel, en ret til ved ledighed at vende tilbage
til deres bopælsmedlemsstat og søge arbejde der. Begrundelsen for denne artikel er,
at disse personer har de bedste muligheder for igen at vende tilbage til
arbejdsmarkedet i deres bopælsmedlemsstat som følge af deres tætte forbindelser
dertil. I den forbindelse må deres ret til sociale ydelser ikke blive begrænset,
navnlig i de tilfælde, hvor ydelserne repræsenterer det bidrag, som de har indbetalt
(sag C-228/07,
Petersen,
Sml. 2008 I, s. 6989). Desuden har Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol fastlagt, at en ret til arbejdsløshedsydelse, der er
knyttet til indbetalingen af bidrag til en arbejdsløshedsforsikringsfond – som en
økonomisk ret - skal være beskyttet af artikel 1, protokol nr. 1, i den europæiske
konvention (Gaygusuz
v. Austria).
4. Ændringen i forordning nr. 883/04 artikel 71, stk. 2 er en præsicering af den
administrative kommissions afstemningsprocedurer, der afspejler den udvikling,
som blev indført ved Lissabontraktaten.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Europa-parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.
4. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind
under EU's enekompetence.
Forslagets mål vurderes ikke i tilstrækkelig grad at kunne opfyldes af
medlemsstaterne.
EU er i henhold til traktatens artikel 48 forpligtet til at træffe koordinerende foran-
staltninger inden for social sikring. Tiltaget er nødvendigt for at sikre, at den
traktatsikrede ret til fri bevægelighed fuldt ud kan udnyttes. Uden en sådan
koordinering er der risiko for, at den frie bevægelighed ikke kan anvendes,
eftersom borgerne vil være mindre tilbøjelige til at benytte sig af denne ret, hvis det
i realiteten betyder, at de mister de sociale sikringsrettigheder, som de allerede har
erhvervet i en anden medlemsstat. Det er ikke hensigten med den gældende EU-
lovgivning inden for social sikring at erstatte de forskellige nationale ordninger.
Det er kun muligt at koordinere de sociale sikringsordninger på EU-niveau.
Hensigten er at sikre, at koordineringen af de sociale sikringsordninger fungerer
effektivt i samtlige medlemsstater. Koordineringen er baseret på og begrundes i
den frie bevægelighed for personer inden for EU.
Forslaget er en rent koordinerende foranstaltning, som kun kan træffes på EU-plan.
Medlemsstaterne har stadig ansvaret for at tilrettelægge og finansiere deres
nationale sociale sikringsordninger.
Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Gældende dansk ret
Ændringen vil kunne have konsekvenser for dansk ret i form af reglerne for ar-
bejdsløshedsdagpenge.
6. Konsekvenser
Siden den 1. maj 2010 har de to moderniserede forordninger nr. 883/2004 og nr.
987/2009 om koordineringen af de sociale sikringsordninger fundet anvendelse i
alle EU-medlemsstater. De moderniserede forordninger om social sikring er
resultatet af ti års forhandlinger mellem medlemsstaterne. Behovet for
modernisering opstod bl.a. som følge af ændringer i den nationale lovgivning og
som følge af retspraksis i Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen).
Medlemsstaterne ændrer ofte deres lovgivning om social sikring. Som en
konsekvens heraf bliver henvisningerne i EU-lovgivningen, som koordinerer de
sociale sikringsordninger, uaktuelle, hvilket skaber retlig usikkerhed for de berørte
parter, når de anvender forordningerne.
Med dette forslag bliver koordineringen af de sociale sikringsordninger i
medlemsstaterne lettere, og det bidrager til beskyttelsen af borgere, der flytter
inden for EU. Medlemsstaterne og den administrative kommission har foreslået de
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fleste ændringer. Det skønnes, at hverken socialsikringsinstitutioner, forvaltninger,
arbejdstagere, arbejdsgivere eller ikke-aktive borgere vil komme til at opleve
nogen væsentlige ændringer i den aktuelle situation for så vidt angår arbejdsbyrde
eller omkostninger som følge af den foreslåede ændringsforordning.
7. Høring
Meddelelsen sendes til høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande ventes at indtage en positiv holdning til initiativet.
9. Regeringens foreløbige holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv overfor forslaget med undtagelse af den
del af forslaget, der indebærer en ændring af bestemmelserne i forordning nr.
883/04 om arbejdsløshedsdagpenge til selvstændige grænsearbejdere.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4