Forslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave
den 14. januar 2011, jf.
Lissabontraktatens
protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet.
Fristen på
8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse
udløb
den 11. marts 2011.
Læs
Kommissionens fremsendelsesbrev
Tilhørende dokument:
SEK(2010) 1617
Formålet med forslaget er at give
makrofinansiel assistance (MFA) til Georgien på op til EUR 46 mio. – heraf EUR
23 mio. i gavebistand og EUR 23 mio. som lån. MFA er et instrument i EU’s
eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk
tæt på EU. MFA har karakter af et krisefinansieringsinstrument, som skal lette
kortvarige betalingsbalancevanskeligheder, og som kan tage form af enten låne-
eller gavebistand eller en kombination. MFA’en er betinget af opfyldelsen af det
tilpasningsprogram, som er indgået mellem Georgien og IMF samt implementeringen
af det reformprogram, som vil blive indgået mellem EU og Georgien.
På den internationale donorkonference i oktober 2008 afgav EU tilsagn om MFA
til Georgien i to omgange af samme størrelsesorden – den første del blev
afsluttet i august 2010. Således er det netop fremsatte forslag anden del af
EU’s tilsagn. Denne del vil bidrage til at dække Georgiens eksterne
finansieringsbehov, understøtte de konsoliderings- og
stabiliseringsbestræbelser, som foregår i form af IMF-programmet, understøtte
den strukturelle reform-proces samt sikre gennemsigtighed og effektivitet i
styringen af de offentlige finanser.
Den georgiske økonomi viser
tegn på fremgang, men der er fortsat store svaghedstegn ved Georgiens eksterne
økonomiske position, bl.a. mht. finansieringen af landets store
betalingsbalanceunderskud. Desuden lider den georgiske eksport under Ruslands
handelsrestriktioner, at udenlandske direkte investeringer er faldet grundet
krisen, og at Georgiens udlandsgæld i 2011 ventes at ligge på ca. 65 pct. af
BNP.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For
yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".