PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 2
Offentligt

Sagsnr. 10-145

Vores ref. HBØ/RSI

Den 24. marts 2010

Anbefalinger: Europa 2020

Gode og ambitiøse målsætninger

Overordnet finder LO, at hovedparten af de foreslåede målsætninger er gode og konkrete.

Det er især glædeligt, at Kommissionen foreslår at sætte et mål om at øge den

gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens og at få løst nogle af EU’s fattigdomsproblemer.

Især på beskæftigelsesområdet bør der indføres forskellige målsætninger for de enkelte

medlemsstater, da der internt i EU er store forskelle i beskæftigelsesniveauet.

Målsætningen bør være udfordrende for medlemsstaterne. Det er også godt, at der sættes

mål om at flere unge skal have en uddannelse, så EU-institutionerne fokuserer på

fremtidens råstof.

Desuden er det tilfredsstillende, at EU holder fast i en ambitiøs målsætning om at ville

reducere udledningen af CO2. EU fastholder derved sin status som rollemodel på

klimaområdet, og erklærer sig samtidig villig til at gå op til en 30 % CO2-reduktion. I den

forbindelse er det fornuftigt, at et eventuelt højere reduktionsmål gøres betinget af, at andre

lande også påtager sig større byrder. EU skal gå foran i kampen om at reducere CO2-

udledningen, uden samtidig at miste konkurrenceevne og arbejdspladser ved at presse

energiintensive industrier til stater uden reduktionsforpligtelser.

Behov for målsætninger der kan løse fremtidens udfordringer

Overordnet savner vi dog målsætninger på en række meget betydningsfulde områder, der

kan sikre, at den nye 10 års strategi inddrager fremtidens udfordringer for arbejdstagerne.

For det første

bør der sættes et klart mål om at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, der

både i Danmark og samtlige andre medlemsstater er kraftigt stigende. Hvis unge får en

skæv start på arbejdslivet, risikerer det at få langvarige konsekvenser både for den enkelte

og samfundsmæssigt. Første skridt vil derfor være at indføre en ungdomsgaranti, der giver

unge den nødvendige hjælp til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

For det andet

bør EU’s stats- og regeringsledere sikre, at det er en selvstændig målsætning

at udvikle et socialt Europa, hvor øget beskæftigelse og social sikkerhed har samme

ambitionsniveau. Som repræsentant for den danske flexicurity-model bør regeringen være

klar over, at et manglende fokus på at skabe social såvel som økonomisk sikkerhed kun

forværrer en økonomisk krise. Ligeledes er børnepasningsfaciliteter og forældres

orlovsmulighed centrale sociale elementer i at opnå højere beskæftigelsesfrekvens -

specielt for kvinder.

For det tredje

bør der udarbejdes en målsætning for fremtidens velfærdssamfund og en

offentlig service af høj kvalitet. De seneste års økonomiske krise har illustreret at en stærk,

professionel offentlige sektor er et effektivt værn mod en udhuling af velfærdsstaten.

Derfor bør der udvikles en strategi for den offentlige sektors rolle i de fremtidige

europæiske velfærdssamfund, hvor deregulering og privatisering af sektoren ikke bliver det

eneste løsningsinstrument.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det fjerde

er det vigtigt, at Danmark arbejder for at opnå og forøge målsætningerne om

at bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling. Dette er en fortsættelse af den gamle

målsætning, men i mellemtiden er konkurrencen om at være verdens førende vidensregion

kun blevet større. Derfor har det aldrig været vigtigere, at der investeres massivt i

fremtidens teknologier og industrier.

For det femte

bør Det Europæiske Råd forholde sig til den aktuelle beskæftigelses- og

økonomiske krise. På nuværende tidspunkt er der 23 millioner arbejdsløse EU-borgere, og

det gennemsnitlige BNP er faldet med 4 %. Hvis ikke Det Europæiske Råd tager hensyn til

denne problemstilling, vil det være umuligt at opnå 2020 målene, da EU bevæger sig i den

modsatte retning i den nuværende situation.

Behov for en bredere forståelse af innovation

Under prioriteten

intelligent vækst,

har Kommissionen blandt andet foreslået en øget

innovationsindsats. I den forbindelse mangler Kommissionen at forholde sig til det store

innovationspotentiale, der ligger i at medarbejderne i højere grad inddrages i

innovationsprocesser. I Danmark har vi gode erfaringer med ’medarbejderdreven

innovation’, hvor medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne systematisk og aktivt

bidrager til at generere viden og ideer. Da vi er langt fra at realisere det eksisterende

innovationspotentiale i europæiske virksomheder, er der behov for initiativer, der kan

understøtte især de mange små og mellemstore virksomheder i EU.

Ligeledes bør innovationsinitiativet indeholde potentialet for innovation i den offentlige

sektor. Det vil være naturligt at inddrage det igangværende arbejde ”measuring public

sector innovation”, hvor bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen vil opsætte nogle

offentlige innovationsindikatorer.

Behov for stærkere fokus på kvaliteten i uddannelsessektoren

Under prioriteten

intelligent vækst

foreslår Kommissionen ligeledes at øge unges mobilitet,

som den bærende uddannelsespolitiske målsætning. Der bør ændres fokus til udvikling af

brede og anvendelige uddannelser for alle unge, da det er et langt større problem end

manglende mobilitet. Når det er mobilitet og ikke uddannelse, som bliver den egentlige

prioritet, er der stor risiko for, at de nationale uddannelsespolitikker ikke kommer til at

fokusere på at tilvejebringe fremtidens kvalifikationer til arbejdsmarkedet.

Yderligere er der i Kommissionens forslag en betydelig risiko for at bl.a.

erhvervsuddannelsesområdet falder udenfor de centrale politiske indsatser. Området

nævnes under prioriteten

inklusiv vækst,

men handler om voksen- og efteruddannelse og

anerkendelse af realkompetencer. Fremtidens arbejdsmarked har i høj grad brug for at

udvikle fremtidsorienterede erhvervsuddannelser, hvor faglighed og praktisk kunnen følges

ad. EU skal i front med hensyn til at udvikle kompetencerne til fremtidens grønne

arbejdspladser, herunder ikke mindst indenfor energiteknologien.

Behov for efteruddannelsesinitiativer til at udvikle grønne job

Under prioriteten

bæredygtig vækst

lægger Kommissionen op til, at omstillingen til brug af

mindre CO2 vil bidrage til konkurrenceevnen. Det kræver bl.a. en øget indsats indenfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskning og udvikling af vedvarende energi. Desuden skal der investeres massivt i

efteruddannelse af arbejdstagerne, så de er klar til at påtage sig de nye jobs, der opstår som

følge af omstilling af produktionen. Kommissionen fremhæver selv, at der potentielt kan

skabes mere end 600.000 nye jobs. Disse jobs opstår ikke automatisk, hvor de gamle

forsvinder. Derfor er det nødvendigt at EU-institutionerne og medlemsstaterne satser på

den nødvendige efteruddannelse af den nuværende arbejdsstyrke. Som tidligere forslået af

LO, kunne dette ske ved at oprette en uddannelsestilpasningsfond.

Behov for en fair overgang til de grønne teknologier

Yderligere er det under prioriteten

bæredygtig vækst

nødvendigt at sikre, at arbejdspladser

i EU ikke blot flytter til lande uden reduktionskrav. Derfor er det nødvendigt, at sikre de

energiintensive industrier i EU mod urimelig konkurrence. Dette kan bl.a. ske ved at tildele

dem gratis CO2-kvoter, indtil der er indgået en global aftale. Derved kan EU holde på

virksomheder og arbejdspladser og undgå negative indvirkninger på klimaet, hvis

forurenende virksomheder blot flytter frem for at udvikle nye energibesparende

foranstaltninger.

Behov for at tydeliggøre sammenhængen mellem bæredygtig vækst og sikkerhed

på arbejdspladserne

Kommissionen præsenterer i afsnittet om inklusiv vækst planer om modernisering af

arbejdsmarkederne baseret på udvikling af flexicurity modellen i dialog med

arbejdsmarkedets parter. Forudsætningerne for udvikling af arbejdsmarkedet er en

inddragelse af arbejdsmarkedets parter bl.a. gennem social dialog processen. Der skal

samtidig fokuseres på alle elementer af flexicurity modellen, så der skabes en social og

økonomisk tryghed for arbejdstagerne. Dermed kan arbejdstagerne opbygge og

vedligeholde kvalifikationer som sikrer fastholdelsen på arbejdsmarkedet eller gennem

sociale ydelser giver mulighed for at opretholde et anstændigt liv. LO skal endvidere

påpege, at sundhed og sikkerhed på arbejdsmarkedet er en vigtig forudsætning for at undgå

nedslidning og ulykker på arbejdspladserne.

Behov for at skabe tillid til det indre marked gennem udvikling af den sociale

dimension

Den fortsatte udvikling af det indre marked forudsætter, at der samtidig udvikles et socialt

Europa. Dommene ved EU domstolen i bl.a. Laval sagen har rystet det europæiske

arbejdsmarked ved, at EU domstolen begynder at fortolke udstationeringsdirektivet som et

minimumsdirektiv. Det er derfor af afgørende betydning for accept af den videre udvikling

af det indre marked, at EU får gennemført regler som sikrer implementering og efterlevelse

af lønmodtagernes grundlæggende rettigheder. Retten til samme løn- og arbejdsvilkår i et

land skal ikke være afhængig af nationalitet, køn eller etnisk oprindelse. Barroso

Kommissionen har klart medvirket til at forrykke balancen mellem markedet og den

sociale dimension. En løsning af disse problemer vil være en forudsætning for en fortsat

harmonisk udvikling af de europæiske arbejdsmarkeder. Europæisk fagbevægelse har

længe foreslået, at en social fremskridtsprotokol knyttes til traktaten i lighed med den

gældende art. 2 i forordning 2679/98.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behov for tydeligere at respektere medlemsstaternes socialpolitiske tiltag og

velfærdssystemer

Flere steder i forslaget, bl.a. under

inklusiv vækst,

fremhæver Kommissionen, at der er

behov for at se på skatten på arbejde. Personskatter er et nationalt anliggende og derfor bør

det ikke indgå i forslaget til strategien.

Kommissionen fremhæver behovet for at forbedre konkurrencepolitikken, og bemærker

herunder at urimelige barrierer skal fjernes og national protektionisme skal bekæmpes. I

den forbindelse er det nødvendigt, at regeringen fastholder muligheden for at tage hensyn

til medlemsstaternes beskyttelse af forbrugere og arbejdstagere. Det Europæiske Råd bør

sende et klart signal til Kommissionen om, at et dereguleret EU ikke er vejen til at skabe

bæredygtig vækst og beskæftigelse.

Behov for konkrete initiativer der skal fremme ligestilling på arbejdsmarkedet

Løngabet mellem mænd og kvinder er fortsat uacceptabelt højt. Under prioriteten

inklusiv

vækst

er der derfor fortsat betydelige velfærdsgevinster at hente, ved at tage initiativer der

forbedrer kvinders karrieremuligheder og adgang til jobmarkedet. Udover at henstille at

medlemsstaterne øger ligestillingen, som Kommissionen gør i deres forslag, bør der tages

initiativer på EU-niveau, der skal sikre, at medlemsstaterne frem mod 2020 for alvor får

løst ligestillingsproblemet.

Behov for at sætte en fattigdomsgrænse

Det er positivt, at Kommissionen under prioriteten

inklusiv vækst

forslår initiativer, der

skal bekæmpe fattigdommen i EU. Med det formål at give medlemsstaterne et bedre

værktøj til at bekæmpe fattigdomsproblemet, bør der, i tillæg til de foreslåede initiativer,

udarbejdes en egentlig fattigdomsgrænse i de enkelte medlemsstater. Derved kan

Kommissionen og medlemsstaterne i fællesskab mere målrettet opnå målet om at reducere

antallet af borgere der rammes at fattigdom.

Behov for at diskutere, hvordan der investeres i fremtidens EU

Forudsætningen for, at EU 2020 bliver en succes er afhængig af i hvilket omfang Europas

stats- og regeringschefer er villige til at investere det fornødne såvel politisk som

økonomisk. En reduktion af arbejdsløsheden kræver, at der investeres massivt i bl.a. i

infrastruktur og energibesparende foranstaltninger. Man bør derfor foretage de fornødne

omlægninger i EU’s budgetter bl.a. ved, at midlerne i strukturfondene fremrykkes og det

sikres, at alle penge udnyttes ligesom Den europæiske Investeringsbank bør medvirke i et

ambitiøst investeringsprogram.

Behov for en mere og bindende inkluderende proces

Det er LO’s opfattelse, at den åbne koordinationsmetode vil være en glimrende procedure

til at sikre gennemførelsen af en stor del af målene i EU 2020. Men det kræver, at

medlemsstaterne er ambitiøse i fastsættelsen af de nationale handlingsplaner. Der bør også

i de forskellige rådsformationer være en åben debat om målfastsættelsen og

målopfyldelsen.