Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 4
Offentligt
848319_0001.png
Det
biobaserede
samfund
- bæredygtige veje til vækst
Landbrug & Fødevarer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0002.png
Det biobaserede samfund
Verdens befolkning forventes at stige med 50 pct. til over 9 mia frem til 2050. Dette vil stille det globale samfund
overfor enorme udfordringer i forhold til at sikre de nødvendige fødevarer, samt sikre energi og materialer til
erstatning for fx. plastik. Især når der samtidig skal arbejdes på at bremse CO2-udslippet, sikre naturen, social
retfærdighed m.v.
Den stigende befolkning vil sætte de naturlige ressourcer under pres. Det er derfor nødvendigt at reducere den
nuværende afhængighed af fossile ressourcer til energi og materialer og i stedet fokusere på udnyttelse af forny-
bare ressourcer, genanvendelse og recirkulering. For eksempel skal affald ses som en ressource, så der genskabes
naturlige økologiske kredsløb. Samtidig er det en enorm udfordring at sikre tilstrækkelige mængder af energirigtige
fødevarer.
Landbruget og fødevaresektoren vil komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens biobaserede samfund.
Erhvervet kan nemlig tilbyde biomasse til fremtidens energi, planter til fremtidens materialer og fødevarer til den
globale befolkning. Men det er helt afgørende, at der afsættes de nødvendige ressourcer. Produktionssystemerne
skal videreudvikles så der dannes basis for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug og fødevareer-
hverv, hvor Danmark fortsat er i det internationale førerfelt.
Visionen om det biobaserede samfund
Landbruget forsyner den stigende globale befolkning med tilstrækkelige mængder af sunde og sikre
fødevarer samt råvarer til produktion af fornybare materialer og energi. Der er i produktionen fokus
på udslip af drivhusgasser, energieffektivitet, biodiversitet og landskabsforvaltning, genanvendelse
af næringsstoffer samt fastholdelse og forbedring af jordens dyrkningsegenskaber og mulighed for
kulstoflagring.
Bioteknologien vil gennem hele produktionskæden fra forædling af afgrøder og husdyr til udvik-
lingen af mikroorganismer og enzymer til skånsom og effektiv biologisk forarbejdning bidrage til at
sikre både høj kvalitet, bæredygtighed og synergier mellem landbrug og bioteknologi.
Overgangen fra det nuværende fossilt baserede samfund til et fremtidigt bæredygtigt biobaseret
samfund baseret på recirkulering og genanvendelse af råvarer og næringsstoffer.
Elementer i det biobaserede samfund
Energi af rester
I dag udgør biomasse mere end to tredjedele af den samlede danske produktion af vedvarende energi og på
globalt plan en langt større andel. Biomasse til energiformål vil også spille en central rolle i fremtidens biobaserede
samfund. Det gælder i form af produktion af biobrændstoffer såsom biodiesel fra vegetabilske olier og animalsk
fedt, bioethanol fra restprodukter fra fødevareproduktionen og biogas fra husdyrgødning, afgrøderester og orga-
nisk affald fra husholdninger og industri
Fødevarer til mange
En af de udfordringer verden står overfor er, at de menneskeskabte klimaforandringer sætter den globale fødeva-
reproduktion under pres. Udvikling af afgrøder, der er tolerante overfor tørke og resistente overfor skadedyr og
plantesygdomme ved hjælp af bioteknologiske forædlingsmetoder, herunder gensplejsning, vil være helt nødven-
dige for at kunne sikre en stabil forsyning med fødevarer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0003.png
Fosfor - en knap ressource
Det er ikke kun fossil energi, der er en begrænset ressource. Det samme gælder fosfor, der er et helt nødvendigt
plantenæringsstof, og som er afgørende for den fremtidige landbrugs- og fødevareproduktion. De samlede globale
reserver af fosfor kan kun dække behovet i verdens landbrugsproduktion de næste 60 – 80 år. Det er derfor helt
afgørende vi får skabt nye systemer i samfundet så fosforen genanvendes fra fødevarekæden. Et vigtigt element
i et fremtidigt biobaseret samfund er derfor det organiske affald fra husholdninger og industrier. Ved at sikre en
biologisk behandling af dette i for eksempel biogasanlæg opnås en effektiv udnyttelse af affaldets energiindhold
samtidig med at næringsstofferne, herunder fosfor, kan recirkuleres som gødning til landbrugsjorden.
Planter eller plast
Mange af de materialer vi omgiver os med i dagligdagen er produceret af plast, som er baseret på olie. Hvor der
er mange forskellige alternativer til energi i form af sol, vind, bølgekraft, bioenergi m.v. er det kun kulstof i form af
biomasse, som kan erstatte den nuværende anvendelse af oliebaserede produkter – ikke kun til plast, men også til
tekniske formål, smøremidler, m.v. Med afsæt i en målrettet forsknings- og udviklingsindsats er det muligt at
anvende stivelse, olier og fibre fra planter eller kasein fra mælk m.v. som grundlag for fremtidens bæredygtige ma-
terialer. Igen vil bioteknologien spille en afgørende rolle med at højne kvaliteten og sikre en effektiv og miljøvenlig
forarbejdning.
CASE - 2. generations biobrændstoffer
- udnyttelse af affald til reduktion af transportsektorens stigende
CO2-udslip
Gennem de senere årtier har landbruget reduceret udslippet af drivhusgasser med knap 30 pct.
og i samme periode er det lykkedes at stabilisere energisektorens udslip af drivhusgasser. Dette
modsvares imidlertid af, at transportsektorens udslip af drivhusgasser stadig er stigende. Derfor er
der behov for at gøre en særlig indsats i forhold til transportsektoren. Udnyttelse af restprodukter til
produktion af anden generations biobrændstoffer er her et effektivt redskab.
Daka Bioindustries startede i 2008 en produktion af biodiesel, hvor animalsk fedt, som ikke må
bruges til produktion af fødevarer og foder omdannes
til 50 mill. liter biodiesel årligt.
Danmark har tilsvarende i over 15 år arbejdet
på at udvikle teknologier til produktion af
bioethanol ud fra halm og andre rest-
biomasser. Denne målrettede indsat har
ført til, at danske virksomheder er
verdensledende inden for produktion af
de enzymer, som er kernen i teknologien.
Inbicon, det første storskala pilotanlæg,
er for nylig etableret i Kalundborg.
Udslippet af drivhusgasser reduceres med mere
end 80 pct. ved både anden generations
biodiesel og anden generations bioethanol.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0004.png
Store muligheder for Danmark
De store globale udfordringer giver Danmark flere unikke muligheder. Den danske landbrugs- og fødevareklynge
er den største erhvervsklynge i Danmark, og den bidrager massivt til en stor indtjening, vækst og beskæftigelse i
det danske samfund.
Også den danske cleantech-klynge er nu en væsentlig klynge. Danmark har en lang række styrkepositioner inden
for forskning, udvikling, design og produktion af miljø, klima- og energiteknologier. Cleantech er i dag et af de
hurtigst voksende forretningsområder i verden. Eksportmarkedet for cleantech løsninger alene i EU-27 var i 2008
på hele 3.600 mia. kr., og det vokser hastigt.
Givet vores aktuelle styrkepositioner og de betydelige synergier er en fortsat udvikling af fødevareklyngen og
cleantech-klyngen et godt udgangspunkt for fortsat dansk vækst. Dermed kan vi få en betydelig andel af den
globale vækst på disse områder.
Stort potentiale for mere biomasse til energi
Fødevareministeriet har i en analyse fra 2008 konkluderet, at produktionen af biomasse til energi kan 3 til 5 dobles
i Danmark uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Råvarerne til dette er afgrøder som:
Halm
Pil
Græs
Husdyrgødning
Affald
Alene udnyttelsen af 1 million tons ekstra halm vil kunne reducere CO2-udslippet med 1,5 million tons. Udnyttelse
af det samlede biogaspotentiale vil kunne reducere udslippet af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas med op
mod 3,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Biomasse brugt til energi har således en række positive effekter i
relation til såvel, klima, miljø, energimæssig forsyningssikkerhed samt vækst og beskæftigelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0005.png
CASE - Biogas
- omdannelse af gylle og organisk affald til energi og recirkulering af
næringsstoffer
I biogasanlæg omdannes husdyrgødning, energiafgrøder, biomasse fra plejekrævende naturarealer
og organisk affald fra husholdninger og industri til energi. Dermed kan biogasanlæg bidrage til
forsyningssikkerheden på naturgasområdet, hvor Danmark inden for få år går fra at være eksportør
til importør. Vi har i dag 21 biogas fællesanlæg og ca. 60 gårdanlæg.
Biogasanlæg er endvidere et af de billigste redskaber til reduktion af udslippet af drivhusgasser. I
biogasanlæg baseret på husdyrgødning er den samfundsøkonomiske omkostning endog negativ.
Det betyder, at samfundet tjener penge på at etablere biogasanlæg som et redskab til at opfylde den
danske forpligtelse til reduktion af udslippet af drivhusgasser.
Biogasanlæg reducerer udslippet af drivhusgasser på to måder:
1.
2.
Ved at reducere udslippet af CO2 ved erstatning af naturgas samtidig med at udslippet
af drivhusgasserne metan og lattergas fra husdyrgødningen mindskes.
Afgasset husdyrgødning er et forbedret gødningsprodukt
med færre lugtgener og mindre risiko fortab af næringsstoffer til vandmiljøet.
Ved at behandle organisk affald fra husholdninger og industri i
biogasanlæg frem for i affaldsforbrændingsanlæg opnås en
højere energiudnyttelse. Samtidig fjernes næringsstoffer
der kan recirkuleres som gødning på markerne. Ved for-
brænding af organisk affald i affaldsforbrændings-
anlæg bliver fosfor i dag deponeret i cement. Derved
fjernes det fra naturens kredsløb, hvilket på sigt kan
blive et stort problem.
Endvidere kan høst og indsamling af biomasse fra natur-
arealer langs vandløb m.v. bidrage til produktion af energi.
Samtidig fjernes næringsstofferne fra vandløbet, så de i stedet
kan genanvendes som gødning på den dyrkningssikre jord.
Udnyttelse af biogaspotentialet i restbiomasse vil kunne producere biogas svarende til 20 – 25 pct.
af det nuværende naturgasforbrug – eller en andel svarende til transportsektorens energiforbrug.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0006.png
Fordele ved biomasse til energi
Udover at reducere udslippet af drivhusgasser kan bioenergi også være med til at sikre øget forsyningssikkerhed.
Bioenergi er således egnet til både el, varme og transport. Det er en stabil og regulerbar energikilde, der spiller
godt sammen med andre energikilder. Det kan således integreres i både kraftvarmeproduktionens og i transport-
sektoren uden væsentlige infrastrukturinvesteringer.
Der er eksempelvis store perspektiver i:
• Integration af produktionen af bioenergi med fødevareproduktionen, produktionen af biobaserede materia-
ler og landskabsforvaltningen.
• Øget udnyttelse af biprodukter og restprodukter fra produktionen af afgrøder og fødevarer til produktion af
bioenergi og industrielle nonfood produkter.
Klima som styrkeposition i fødevareerhvervet
Århus Universitet forventer, at fødevareerhvervet i 2012 har reduceret udslippet af drivhusgasser med 5
mio. tons siden 1990 svarende til 27%. Dermed har fødevareerhvervet leveret 35 pct. af den samlede danske
reduktionsbyrde. På den måde bidrager fødevareerhvervet betydeligt til, at Danmark opfylder sin klimaforplig-
telse. Danmark ligger i dag i toppen i forhold til produktion af klimavenlige fødevarer, dvs. produkter med lavest
mulig udledning af drivhusgas pr. kg. produkt.
Forskning og ny teknologi vil også i fremtiden give mulighed for at reducere fødevareerhvervets udslip endnu
mere. Men det kræver øgede investeringer i forskning og udvikling for at opnå de betydelige fordele for samfun-
det, som øget vækst, bæredygtighed og forsyningssikkerhed med energi medfører.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0007.png
CASE - Pig City
I Galten ved Århus planlægges for tiden en hel ny form for landbrugsbyggeri, hvor produktion af
grise og tomater sammentænkes på en ny måde med eget miljø og energianlæg. Bag projektet står
landmand Søren Hansen og gartneriejer Mads Petersen, producent af Afred og Katrine tomater.
Projektet går ud på at koble en produktion af tomater sammen med en svineproduktion. Et anlæg
med svin i stueetagen og et tomatgartneri på første etage. Affalds- og næringsstoffer cirkulerer og
skal enten udnyttes i et biogasanlæg eller som råvarer i en anden produktion, således at der ikke
kommer udslip til omgivelserne.
Gyllen fra grisene skal bruges til at lave el, varme og gødning til dyrkning af tomater. Endvidere
forventer man at kunne hente den varme, som grise afgiver og sende den videre til tomatanlægget.
Og man forventer, at denne varme fra én kvadratmeter i svinestalden vil kunne varme 4 kvadratme-
ter i tomatgartneriet op. Tomatplanteren kan på den måde dyrkes uden brug af kunstgødning, som
indeholder den begrænsede ressource fosfor. En evt. overskudsproduktion af energi kan afsættes til
andre energiforbrugere.
Projektet hviler på ”vugge til vugge” princippet for at illustrere, at det er en ny måde at tænke pro-
duktion, energi og miljø sammen på. Affald bliver til en ressourcer, der bruges til produktion af andre
produkter og på den måde indgår i et lukket kredsløb. Pig City er et eksempel på en CO2- neutral
svineproduktion og en jordløs svineproduktion, da gyllen indgår i et lukket kredsløb. Der kræves så-
ledes ikke marker til at sprede gyllen på. Projekter opererer med en produktion på 20.000 slagtesvin
om året og en årlig produktion af
tomater på 1.100 tons.
Ren luft
Ren luft
Foder
Varme
Uren luft
Gylle
Gødning
+
elektricitet
Biogas
Gylleseparering
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
848319_0008.png
Det biobaserede samfund fordrer en målrettet
indsats mod at skabe rammevilkår, der:
er fælles for EU-medlemslandene, så uhensigtsmæssig udlægning til mindre bæredygtig produk-
tion undgås.
fremmer en bæredygtig udnyttelse af jorden til produktion af biomasse under hensyntagen til
biodiversitet og natur.
fremmer en ansvarlig brug af begrænsede ressourcer så som fosfor.
fokuserer på genanvendelse, så affald i høj grad ses som en ressource.
tiltrækker private investeringer i cleantech-løsninger.
sikrer en øget anvendelse af biomasse til energi og industrielle produkter.
tilvejebringer midler målrettet forskning, udvikling og demonstration af cleantech-løsningerne og
bæredygtig fødevareproduktion.