PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 4
Offentligt

Det

biobaserede

samfund

- bæredygtige veje til vækst

Landbrug & Fødevarer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det biobaserede samfund

Verdens befolkning forventes at stige med 50 pct. til over 9 mia frem til 2050. Dette vil stille det globale samfund

overfor enorme udfordringer i forhold til at sikre de nødvendige fødevarer, samt sikre energi og materialer til

erstatning for fx. plastik. Især når der samtidig skal arbejdes på at bremse CO2-udslippet, sikre naturen, social

retfærdighed m.v.

Den stigende befolkning vil sætte de naturlige ressourcer under pres. Det er derfor nødvendigt at reducere den

nuværende afhængighed af fossile ressourcer til energi og materialer og i stedet fokusere på udnyttelse af forny-

bare ressourcer, genanvendelse og recirkulering. For eksempel skal affald ses som en ressource, så der genskabes

naturlige økologiske kredsløb. Samtidig er det en enorm udfordring at sikre tilstrækkelige mængder af energirigtige

fødevarer.

Landbruget og fødevaresektoren vil komme til at spille en afgørende rolle i fremtidens biobaserede samfund.

Erhvervet kan nemlig tilbyde biomasse til fremtidens energi, planter til fremtidens materialer og fødevarer til den

globale befolkning. Men det er helt afgørende, at der afsættes de nødvendige ressourcer. Produktionssystemerne

skal videreudvikles så der dannes basis for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk landbrug og fødevareer-

hverv, hvor Danmark fortsat er i det internationale førerfelt.

Visionen om det biobaserede samfund

Landbruget forsyner den stigende globale befolkning med tilstrækkelige mængder af sunde og sikre

fødevarer samt råvarer til produktion af fornybare materialer og energi. Der er i produktionen fokus

på udslip af drivhusgasser, energieffektivitet, biodiversitet og landskabsforvaltning, genanvendelse

af næringsstoffer samt fastholdelse og forbedring af jordens dyrkningsegenskaber og mulighed for

kulstoflagring.

Bioteknologien vil gennem hele produktionskæden fra forædling af afgrøder og husdyr til udvik-

lingen af mikroorganismer og enzymer til skånsom og effektiv biologisk forarbejdning bidrage til at

sikre både høj kvalitet, bæredygtighed og synergier mellem landbrug og bioteknologi.

Overgangen fra det nuværende fossilt baserede samfund til et fremtidigt bæredygtigt biobaseret

samfund baseret på recirkulering og genanvendelse af råvarer og næringsstoffer.

Elementer i det biobaserede samfund

Energi af rester

I dag udgør biomasse mere end to tredjedele af den samlede danske produktion af vedvarende energi og på

globalt plan en langt større andel. Biomasse til energiformål vil også spille en central rolle i fremtidens biobaserede

samfund. Det gælder i form af produktion af biobrændstoffer såsom biodiesel fra vegetabilske olier og animalsk

fedt, bioethanol fra restprodukter fra fødevareproduktionen og biogas fra husdyrgødning, afgrøderester og orga-

nisk affald fra husholdninger og industri

Fødevarer til mange

En af de udfordringer verden står overfor er, at de menneskeskabte klimaforandringer sætter den globale fødeva-

reproduktion under pres. Udvikling af afgrøder, der er tolerante overfor tørke og resistente overfor skadedyr og

plantesygdomme ved hjælp af bioteknologiske forædlingsmetoder, herunder gensplejsning, vil være helt nødven-

dige for at kunne sikre en stabil forsyning med fødevarer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fosfor - en knap ressource

Det er ikke kun fossil energi, der er en begrænset ressource. Det samme gælder fosfor, der er et helt nødvendigt

plantenæringsstof, og som er afgørende for den fremtidige landbrugs- og fødevareproduktion. De samlede globale

reserver af fosfor kan kun dække behovet i verdens landbrugsproduktion de næste 60 – 80 år. Det er derfor helt

afgørende vi får skabt nye systemer i samfundet så fosforen genanvendes fra fødevarekæden. Et vigtigt element

i et fremtidigt biobaseret samfund er derfor det organiske affald fra husholdninger og industrier. Ved at sikre en

biologisk behandling af dette i for eksempel biogasanlæg opnås en effektiv udnyttelse af affaldets energiindhold

samtidig med at næringsstofferne, herunder fosfor, kan recirkuleres som gødning til landbrugsjorden.

Planter eller plast

Mange af de materialer vi omgiver os med i dagligdagen er produceret af plast, som er baseret på olie. Hvor der

er mange forskellige alternativer til energi i form af sol, vind, bølgekraft, bioenergi m.v. er det kun kulstof i form af

biomasse, som kan erstatte den nuværende anvendelse af oliebaserede produkter – ikke kun til plast, men også til

tekniske formål, smøremidler, m.v. Med afsæt i en målrettet forsknings- og udviklingsindsats er det muligt at

anvende stivelse, olier og fibre fra planter eller kasein fra mælk m.v. som grundlag for fremtidens bæredygtige ma-

terialer. Igen vil bioteknologien spille en afgørende rolle med at højne kvaliteten og sikre en effektiv og miljøvenlig

forarbejdning.

CASE - 2. generations biobrændstoffer

- udnyttelse af affald til reduktion af transportsektorens stigende

CO2-udslip

Gennem de senere årtier har landbruget reduceret udslippet af drivhusgasser med knap 30 pct.

og i samme periode er det lykkedes at stabilisere energisektorens udslip af drivhusgasser. Dette

modsvares imidlertid af, at transportsektorens udslip af drivhusgasser stadig er stigende. Derfor er

der behov for at gøre en særlig indsats i forhold til transportsektoren. Udnyttelse af restprodukter til

produktion af anden generations biobrændstoffer er her et effektivt redskab.

Daka Bioindustries startede i 2008 en produktion af biodiesel, hvor animalsk fedt, som ikke må

bruges til produktion af fødevarer og foder omdannes

til 50 mill. liter biodiesel årligt.

Danmark har tilsvarende i over 15 år arbejdet

på at udvikle teknologier til produktion af

bioethanol ud fra halm og andre rest-

biomasser. Denne målrettede indsat har

ført til, at danske virksomheder er

verdensledende inden for produktion af

de enzymer, som er kernen i teknologien.

Inbicon, det første storskala pilotanlæg,

er for nylig etableret i Kalundborg.

Udslippet af drivhusgasser reduceres med mere

end 80 pct. ved både anden generations

biodiesel og anden generations bioethanol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Store muligheder for Danmark

De store globale udfordringer giver Danmark flere unikke muligheder. Den danske landbrugs- og fødevareklynge

er den største erhvervsklynge i Danmark, og den bidrager massivt til en stor indtjening, vækst og beskæftigelse i

det danske samfund.

Også den danske cleantech-klynge er nu en væsentlig klynge. Danmark har en lang række styrkepositioner inden

for forskning, udvikling, design og produktion af miljø, klima- og energiteknologier. Cleantech er i dag et af de

hurtigst voksende forretningsområder i verden. Eksportmarkedet for cleantech løsninger alene i EU-27 var i 2008

på hele 3.600 mia. kr., og det vokser hastigt.

Givet vores aktuelle styrkepositioner og de betydelige synergier er en fortsat udvikling af fødevareklyngen og

cleantech-klyngen et godt udgangspunkt for fortsat dansk vækst. Dermed kan vi få en betydelig andel af den

globale vækst på disse områder.

Stort potentiale for mere biomasse til energi

Fødevareministeriet har i en analyse fra 2008 konkluderet, at produktionen af biomasse til energi kan 3 til 5 dobles

i Danmark uden at det går ud over produktionen af foder og fødevarer. Råvarerne til dette er afgrøder som:

•

Halm

Pil

Græs

Husdyrgødning

Affald

Alene udnyttelsen af 1 million tons ekstra halm vil kunne reducere CO2-udslippet med 1,5 million tons. Udnyttelse

af det samlede biogaspotentiale vil kunne reducere udslippet af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas med op

mod 3,5 millioner tons CO2-ækvivalenter. Biomasse brugt til energi har således en række positive effekter i

relation til såvel, klima, miljø, energimæssig forsyningssikkerhed samt vækst og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CASE - Biogas

- omdannelse af gylle og organisk affald til energi og recirkulering af

næringsstoffer

I biogasanlæg omdannes husdyrgødning, energiafgrøder, biomasse fra plejekrævende naturarealer

og organisk affald fra husholdninger og industri til energi. Dermed kan biogasanlæg bidrage til

forsyningssikkerheden på naturgasområdet, hvor Danmark inden for få år går fra at være eksportør

til importør. Vi har i dag 21 biogas fællesanlæg og ca. 60 gårdanlæg.

Biogasanlæg er endvidere et af de billigste redskaber til reduktion af udslippet af drivhusgasser. I

biogasanlæg baseret på husdyrgødning er den samfundsøkonomiske omkostning endog negativ.

Det betyder, at samfundet tjener penge på at etablere biogasanlæg som et redskab til at opfylde den

danske forpligtelse til reduktion af udslippet af drivhusgasser.

Biogasanlæg reducerer udslippet af drivhusgasser på to måder:

Ved at reducere udslippet af CO2 ved erstatning af naturgas samtidig med at udslippet

af drivhusgasserne metan og lattergas fra husdyrgødningen mindskes.

Afgasset husdyrgødning er et forbedret gødningsprodukt

med færre lugtgener og mindre risiko fortab af næringsstoffer til vandmiljøet.

Ved at behandle organisk affald fra husholdninger og industri i

biogasanlæg frem for i affaldsforbrændingsanlæg opnås en

højere energiudnyttelse. Samtidig fjernes næringsstoffer

der kan recirkuleres som gødning på markerne. Ved for-

brænding af organisk affald i affaldsforbrændings-

anlæg bliver fosfor i dag deponeret i cement. Derved

fjernes det fra naturens kredsløb, hvilket på sigt kan

blive et stort problem.

Endvidere kan høst og indsamling af biomasse fra natur-

arealer langs vandløb m.v. bidrage til produktion af energi.

Samtidig fjernes næringsstofferne fra vandløbet, så de i stedet

kan genanvendes som gødning på den dyrkningssikre jord.

Udnyttelse af biogaspotentialet i restbiomasse vil kunne producere biogas svarende til 20 – 25 pct.

af det nuværende naturgasforbrug – eller en andel svarende til transportsektorens energiforbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fordele ved biomasse til energi

Udover at reducere udslippet af drivhusgasser kan bioenergi også være med til at sikre øget forsyningssikkerhed.

Bioenergi er således egnet til både el, varme og transport. Det er en stabil og regulerbar energikilde, der spiller

godt sammen med andre energikilder. Det kan således integreres i både kraftvarmeproduktionens og i transport-

sektoren uden væsentlige infrastrukturinvesteringer.

Der er eksempelvis store perspektiver i:

• Integration af produktionen af bioenergi med fødevareproduktionen, produktionen af biobaserede materia-

ler og landskabsforvaltningen.

• Øget udnyttelse af biprodukter og restprodukter fra produktionen af afgrøder og fødevarer til produktion af

bioenergi og industrielle nonfood produkter.

Klima som styrkeposition i fødevareerhvervet

Århus Universitet forventer, at fødevareerhvervet i 2012 har reduceret udslippet af drivhusgasser med 5

mio. tons siden 1990 svarende til 27%. Dermed har fødevareerhvervet leveret 35 pct. af den samlede danske

reduktionsbyrde. På den måde bidrager fødevareerhvervet betydeligt til, at Danmark opfylder sin klimaforplig-

telse. Danmark ligger i dag i toppen i forhold til produktion af klimavenlige fødevarer, dvs. produkter med lavest

mulig udledning af drivhusgas pr. kg. produkt.

Forskning og ny teknologi vil også i fremtiden give mulighed for at reducere fødevareerhvervets udslip endnu

mere. Men det kræver øgede investeringer i forskning og udvikling for at opnå de betydelige fordele for samfun-

det, som øget vækst, bæredygtighed og forsyningssikkerhed med energi medfører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CASE - Pig City

I Galten ved Århus planlægges for tiden en hel ny form for landbrugsbyggeri, hvor produktion af

grise og tomater sammentænkes på en ny måde med eget miljø og energianlæg. Bag projektet står

landmand Søren Hansen og gartneriejer Mads Petersen, producent af Afred og Katrine tomater.

Projektet går ud på at koble en produktion af tomater sammen med en svineproduktion. Et anlæg

med svin i stueetagen og et tomatgartneri på første etage. Affalds- og næringsstoffer cirkulerer og

skal enten udnyttes i et biogasanlæg eller som råvarer i en anden produktion, således at der ikke

kommer udslip til omgivelserne.

Gyllen fra grisene skal bruges til at lave el, varme og gødning til dyrkning af tomater. Endvidere

forventer man at kunne hente den varme, som grise afgiver og sende den videre til tomatanlægget.

Og man forventer, at denne varme fra én kvadratmeter i svinestalden vil kunne varme 4 kvadratme-

ter i tomatgartneriet op. Tomatplanteren kan på den måde dyrkes uden brug af kunstgødning, som

indeholder den begrænsede ressource fosfor. En evt. overskudsproduktion af energi kan afsættes til

andre energiforbrugere.

Projektet hviler på ”vugge til vugge” princippet for at illustrere, at det er en ny måde at tænke pro-

duktion, energi og miljø sammen på. Affald bliver til en ressourcer, der bruges til produktion af andre

produkter og på den måde indgår i et lukket kredsløb. Pig City er et eksempel på en CO2- neutral

svineproduktion og en jordløs svineproduktion, da gyllen indgår i et lukket kredsløb. Der kræves så-

ledes ikke marker til at sprede gyllen på. Projekter opererer med en produktion på 20.000 slagtesvin

om året og en årlig produktion af

tomater på 1.100 tons.

Ren luft

Foder

Varme

Uren luft

Gylle

Gødning

elektricitet

Biogas

Gylleseparering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det biobaserede samfund fordrer en målrettet

indsats mod at skabe rammevilkår, der:

•

er fælles for EU-medlemslandene, så uhensigtsmæssig udlægning til mindre bæredygtig produk-

tion undgås.

•

fremmer en bæredygtig udnyttelse af jorden til produktion af biomasse under hensyntagen til

biodiversitet og natur.

•

fremmer en ansvarlig brug af begrænsede ressourcer så som fosfor.

•

fokuserer på genanvendelse, så affald i høj grad ses som en ressource.

•

tiltrækker private investeringer i cleantech-løsninger.

•

sikrer en øget anvendelse af biomasse til energi og industrielle produkter.

•

tilvejebringer midler målrettet forskning, udvikling og demonstration af cleantech-løsningerne og

bæredygtig fødevareproduktion.