PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 4
Offentligt

Side 1 af 6

Notat

Til

Fra

Folketingets Europaudvalg

Dato

18. maj 2010

Landbrugs- og fødevaresektorens rolle i Europa 2020-strategien

Med Danmarks fremtrædende position indenfor landbrug, fødevarer og bioteknologi, er

det kun naturligt, at det også fremover bliver et dansk satsningsområde. Der udestår un-

der alle omstændigheder en stor udfordring med at sikre en fortsat stigende fødevarepro-

duktion uden at belaste klima og miljø.

Helt generelt bidrager landbrugs- og fødevaresektoren med værdiskabelse, eksportind-

tægter og arbejdspladser, og der ligger et stort vækstpotentiale indenfor en række af de

nye udfordringer omkring klima og miljø. Hvis dette potentiale skal udnyttes er det vigtigt,

at sektoren tænkes ind i Europa 2020-strategien.

I dette notat giver vi et bud på en lang række af de områder, hvor landbrugs- og fødeva-

resektoren naturligt bidrager til Europa 2020-strategien.

Europa 2020-strategien skal implementeres både på nationalt plan og på EU-plan, dels

gennem de 7 flagskibsinitiativer for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og dels gen-

nem de integrerede nationale retningslinier.

Der er et stort overlap mellem flagskibsinitiativerne og de integrerede retningslinier, og

derfor vil de her blive behandlet under et.

Forskning, udvikling, innovation

Forskning, udvikling og innovation er beskrevet i flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” og i

Kommissionens retningslinie nr. 4 i de integrerede retningslinier.

Vi har følgende kommentarer:

Overordnet set er det vigtigt at arbejde med forskning og udvikling af nye metoder, sy-

stemer og teknologier, der kan optimere produktionen og nedsætte klima- og miljøbelast-

ningen.

Forskning til fremme af ressourceeffektiv og markedsefterspurgt produktion

Det er essentielt at være både ambitiøs og realistisk til udfordringen i at fremtidssikre en

bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion. Det gælder i forhold til at imødekomme

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 2 af 6

behovet for stigning i den globale fødevareproduktion, som bør være et centralt emne at

fokusere på som integreret del af vækststrategien for Europa 2020. Hertil kommer beho-

vet for, at udvikle samfundet til at være mindre afhængigt af fossile ressourcer.

•

Der er behov for udvikling, der understøtter en fødevareproduktion tilpasset klima-

tiske ændringer med fokus på barrierer af ressourceknaphed. Forskning i fx plante-

forædling er bare et af de centrale emner, der knytter sig til at fremtidssikre og gea-

re fødevareproduktionen.

•

Et andet stort og vigtigt tema er det biobaserede samfund, hvor landbrug og føde-

vareindustrien ikke kun bidrager til samfundet via fødevareproduktion, men også

spiller en vigtig rolle som leverandør af energi og biomaterialer, herunder via egent-

lige bioraffinaderier. Udviklingen af en biobaseret økonomi rummer så store per-

spektiver, at det burde være et flagskibsinitiativ i sig selv og ikke kun et punkt un-

der en ”pind” på en længere liste.

•

Styrk økologisk forskning, forsøg og udvikling på alle niveauer. Der skal være et

mangfoldigt og innovativt miljø omkring økologien. Forskning i udvikling af økologi-

ske systemer, der kan kombinere store rentable og velstyrede enheder med lav

miljø-belastning og høj dyrevelfærd. Udvikling af nye økologiske produkter, der

indbygger klima- og miljøhensyn og sundhed hele vejen gennem produktionskæ-

den.

•

Det er grundlæggende for understøttelse og indfrielse af Europa 2020 vækststrate-

gien, at der allerede nu satses massivt på videnopbygning til de udfordringer Euro-

pa står overfor, og som også strækker sig længere end 2020 strategiens virke. En

ambitiøs prioritering af forskning, udvikling og innovation på landbrugs- og fødeva-

reområdet bidrager både på kort og lang sigt til 2020-strategiens tre prioriteter;

in-

telligent -, bæredygtig- og inklusiv vækst.

En del af denne prioritering kunne på EU-

niveau også omfatte udarbejdelsen af et nyt forsknings rammeprogram, som ude-

lukkende er fokuseret på landbrugs- og fødevaresektoren.

Joint programming (JP).

Europa 2020 er en samlet vækststrategi for europæiske med-

lemslande. Ved at identificere store tværgående forskningstemaer, der løfter flere sekto-

rer samtidigt opnås både synergi i forskningen og samtidigt en ballast til at opnå kvante-

spring, der giver bred og lang-sigtet pay off.

•

Der er fx behov for et løft inden for produktionsteknologi – eksempelvis indenfor

fødevareforarbejdning og nye konverteringsteknologier til sikring af en effektiv ud-

nyttelse af ressourcerne til flerstrengede formål, der vil give effekt på industriens

produktivitet og konkurrenceevne. Konverteringsteknologi (biomasse til energi)

favner bredt fra biogasanlæg til udnyttelse af energi i spildevand og af husdyrgød-

ning, som har mange afledte gevinster – såsom reduktion gyllens lugtgener til pro-

duktion af bioethanol fra halm og andre restprodukter. Fælles gælder, at der som

hovedregel er tale om konvertering og udnyttelse af ressourcer i rest- og affalds-

produkter til energi.

•

JP understøtter også anvendelsesorienteret forskning og knytter den offentlige og

erhvervsbaserede forskning tættere sammen. Ifølge Forsknings- og Innovationssty-

relsens rapport ”Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og in-

novation” giver forsknings og udviklingsaktive virksomheder, der har samspil med

offentlige vidensinstitutioner 15 pct. større produktivitet per medarbejder end forsk-

nings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke har samspil med offentlige viden-

sinstitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 3 af 6

Revurder SMV tanken

under hensynstagen til, at både små og store virksomheder fort-

sat skal være konkurrencedygtige i en globaliseret verden. EU kommissionen har ofte fo-

kus på SMV’er. Der bør være en naturlig afbalancering imellem store og små virksomhe-

der. Det er ofte de store virksomheder, der reelt har kapacitet og evner at satse ambitiøst

på forskning og innovation. Resultater opnået her videnspredes ofte hurtigt til mindre

virksomheder, der således også opnår udbytte heraf.

Digital økonomi

Digital økonomi er beskrevet i flagskibsinitiativet ”En digital dagsorden for Europa” og i

Kommissionens retningslinie nr. 4 i de integrerede retningslinier.

Vi har følgende kommentarer:

En god og velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament til at skabe grobund for

vækst. Det gælder ikke mindst i EUs yderområder, hvor landbrugs- og fødevaresektoren

har en stor del af sine aktiviteter. Derfor kan vi kun bakke op om en styrkelse af den digi-

tale infrastruktur i Europa. Ikke mindst er høj-hastighedsinternet en central forudsætning

for at skabe en sund erhvervsudviking i landdistrikterne.

Ressourceeffektivitet og drivhusgasudledning

Ressourceeffektivitet og drivhusgasudledning er beskrevet i flagskibsinistiativet ”Et Res-

sourceeffektivt Europa” og i Kommissionens retningslinie nr. 5 om ”Forbedring af res-

sourceeffektivitet og reduktion af drivhusgasudledninger” i de integrerede retningslinier.

Vi har følgende kommentarer:

Udvikling af en ressourceeffektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig økonomi nævnes i

2020 strategien som forudsætningen for bæredygtig vækst. Det fremhæves, at bæredyg-

tig vækst vil støtte EU i bestræbelserne på at klare sig i en verden med stadig mindre til-

gængeligt fossilt kulstof. Dette ligger i forlængelse af den danske regerings mål. Rege-

ringen har i sit debatoplæg til mødet i Vækstforum 25.-26. februar 2010 understreget, at

det langsigtede mål er fossil uafhængighed.

Det er vigtigt at få fremhævet, at de fossile kulstofressourcer ikke kun er brændsler, men

også råvarer til fremstilling af en lang række andre produkter. Reel bæredygtig, fossil uaf-

hængighed kræver udvikling og implementering af en lang række biomaterialer til substi-

tuering af fossilt baserede materialer. I Danmark har Det Rådgivende Udvalg for Fødeva-

reforskning (RUFF) i deres strategiske redegørelse om fremtidens forskning i fødevarer,

nonfood og foder fra juli 2006 peget på, at fremtidens fødevaresektor skal forstås langt

bredere end produktion af og forbrug af fødevarer.

Anvendelse af biomasse til energiproduktion er et aktuelt eksempel på dette, men som

det beskrives i redegørelsen fra RUFF er der på globalt plan en stærk udvikling hen imod

en biobaseret økonomi, hvor ikke kun energi men også kemikalier, lægemidler og materi-

aler produceres ud fra biomasse. Dette perspektiv for landbrugs- og fødevaresektoren

bør have en meget mere fremtrædende plads i 2020 strategien.

Der er fortsat et meget stort vækst- og beskæftigelsespotentiale i fremme af udbygningen

med vedvarende energi, særligt bioenergi. Ikke mindst i relation til klimaforandringer og

forsyningssikkerhed kan bioenergi spille en betydelig rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 4 af 6

Svaret på et

ressourceeffektivt lav-emissionssamfund er

udviklingen af det biobaserede

samfund:

•

Fremtidens samfund skal være bæredygtigt og uafhængigt af fossile brændsler.

Det globale befolkningstal stiger med 50 pct. i 2050, derfor skal vi øge fødevare-

produktionen og på samme tid bruge biomasse til at producere materialer og

energi. Den største udfordring er at producere fødevarer nok til flere og flere

mennesker, uden at øge påvirkningen på miljø og klima.

•

Der er vigtige perspektiver i anvendelsen af rest-produkter fra landbrugs- og fø-

devareproduktionen til energi. Der skal skabes værdi af vores affald: Meget bio-

masse der anses som affald i en proces, kan anvendes som råmaterialer i en an-

den proces.

•

Der må også tænkes i mere lukkede kredsløb for at sikre genbrug af vores næ-

ringsstoffer, som gødning for planterne. Det er specielt nødvendigt for så vidt an-

går fosfor, som er en begrænset ressource, hvor de totale globale reserver kun

kan dække behovet 60-80 år frem i tiden.

•

Anvender vi således biomassen mere ressourceeffektivt, kan biomasse danne

baggrunden for et lav-emissionssamfund, hvor biomasse har erstattet anvendel-

sen af fossile materialer i energisektoren, medicinalindustrien, byggeindustrien

m.v.

Dertil kommer en række øvrige punkter:

•

Et væsentligt element for at opnå energi- og miljømæssige resultater er bruger-

dreven innovation frem for krav.

•

Et velfungerende indre marked for energi er afgørende for at sikre konkurrence-

dygtighed for virksomhederne.

•

I forhold til fremme af grøn teknologi og innovation på transportområdet er

biobrændstoffer vigtige at nævne, da det i øjeblikket er det eneste reelle alterna-

tiv til at sænke transportsektorens udledning af drivhusgasser.

•

Eksisterende lovgivning skal sikre ens vilkår mellem EU-landene. Eksempelvis er

det overordentlig vigtigt, at beskatning af CO

skal være ensartet i EU-landene,

så der sikres lige EU-vilkår, såvel som der skal samtidig tages højde for virksom-

hedernes eksportkonkurrenceevne i forhold til tredje lande.

•

Kommissionens handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion er et skridt i

den rigtige retning til at give bæredygtighed en mere fremtrædende rolle I

EU. Der skal skabes de rette betingelser og incitamenter for at fødevareerhveret

kan tage sit ansvar for at sikre en bæredygtig udvikling i hele værdikæden.

Erhvervs- og industripolitik

Erhvervs- og industripolitik er beskrevet i flagskibsinistiativet ”Et En industripolitik for en

globaliseret verden” og i Kommissionens retningslinie nr. 6 om ”Forbedring af erhvevsli-

vets og forbrugernes rammevilkår og modernisering af det industrielle grundlag” i de inte-

grerede retningslinier.

Vi har følgende kommentarer:

Ensartede rammevilkår for konkurrenceevne og for implementering af ny viden.

Udvikling og innovation i form af at udnytte nye teknologier og forbedre produktiviteten og

konkurrenceevnen er centralt for at opnå de opstillede mål for vækst i Europa 2020-

strategien, herunder nye differentierede produktionsmetoder, såsom fx økologi, der ska-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 5 af 6

ber øget værditilvækst i produktionen og yderområderne. EU og samfundet skal kvittere

for økologiens positive effekter via målrettede prioriteringer, støtteordninger, tilskud mv.

•

Europa 2020-strategien og den udmøntende politik bør sigte på ensartede vilkår for

lande til at udnytte og implementere ny teknologi fx GMO.

•

Samtidig skal barrierer der begrænser innovationsevnen elimineres, fx rigide sy-

stemer, der langsommeliggør integration af produktionsteknologi designet til én

specifik branche over i andre brancher.

•

Samtidigt vil mindre bureaukratiske mærkningsregler for nye produkter fx på føde-

vareområdet give bedre rammer og incitamenter for, at virksomheder innoverer og

derigennem skaber vækst. Virksomhedsinnovation spredes og giver carryover ef-

fekt til det omkring liggende samfund og erhvervsliv.

•

Sikre ens konkurrenceforhold, så der er fokus på ensartet fortolkning og implemen-

tering af fx økologi-regler samt sikre økologiens troværdighed og bæredygtighed.

Danmark har verdens tredjestørste landbrugs- og fødevareklynge

Kommissionen ønsker at forbedre erhvervsklimaet og fremme klyngedannelse. Lad os i

den sammenhæng minde om, at Økonomi- og Erhvervsministeriets forskningsenhed,

FORA, i en rapport har påvist, at den danske landbrugs- og fødevareklynge er verdens

tredjestørste målt på antal beskæftigede. Samtidig er den danske fødevareklynge er den

bredest funderede på verdensplan, hvor Danmarks som eneste land ligger på top 20 in-

denfor de undersøgte produktkategorier, herunder landbrugsafgrøder, animalsk produkti-

on og forarbejdede fødevarer.

•

Derudover har landbruget og fødevareindustrien betydning for en lang række an-

dre erhverv. Fx produktion af landbrugsmaskiner, kemisk industri, byggeri, trans-

port, uddannelse og forskning, medico-, biotek- og pharmaco-industrien, bioetha-

nol, biogas, biomasse, banker og kreditselskaber, turisme, detailhandel osv.

Et velfungerende indre marked

En vigtig forudsætning for vækst er et velfungerende indre marked i EU. Det bør derfor

være et centralt element i Europa 2020-strategien at få re-lanceret det indre marked. Det

er bl.a. vigtigt at fokusere på, ensartede konkurrenceforhold, ensartet fortolkning og im-

plementering af regler, ensartede vilkår til implementering af ny teknologi, mindre bureau-

kratiske mærkningsregler og et velfungerende indre marked for energi

Konkurrenceevne på globalt plan

International konkurrenceevne er et centralt element i enhver vækststrategi. Globaliserin-

gens stigende udfordringer stiller større og større krav til europæisk erhvervsliv. Der skal

produceres mere, billigere, grønnere og med færre ressourcer.

•

Landbruget og fødevareindustrien tegner sig for ca. 20 pct. af Danmarks eksport

og er således et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Samtidig spiller netop land-

bruget og fødevareindustrien en vigtig rolle i skabelsen af et ressourceeffektivt Eu-

ropa med fokus på miljø, teknologiudvikling udnyttelse af biomasse m.v.

•

En række betingelser for, at danske fødevarevirksomheder også kan få del i eks-

porten til de nye vækstmarkeder er til stede. Det handler om specialisering, effekti-

vitet, eksporterfaring, markedsadgang (både praktisk, politisk og veterinært), risiko-

villighed og kvalitet.

•

Men, Danmark er afhængig af internationale handelsaftaler. I forhold til de regiona-

le, bilaterale aftaler er det afgørende, at Danmark ikke taber terræn i forhold til vore

konkurrenter. Det er særligt vigtigt at have fokus på de asiatiske markeder, hvor

der er et stort vækstpotentiale de kommende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 6 af 6

•

Fødevareområdet er genstand for særlige SPS-barrierer på de væsentlige vækst-

markeder. Aftalen om SPS standarder (Sanitary and Phytosanitary Standards) ta-

ger sigte på, at undgå urimelig brug af standarder for fødevaresikkerhed samt dyre-

og plantesundhed. Hvis dansk/europæisk eksports vilkår skal afbalanceres i for-

hold til internationale handelspartnere, er det vigtig at SPS-standarder baseres på

et videnskabeligt grundlag. Det betyder også, at vurderinger foretaget af Den Eu-

ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, skal respekteres.

Beskæftigelse, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbeskæftigelse

Beskæftigelse, uddannelse, social inklusion og fattigdomsbeskæftigelse er beskrevet i

flagskibsinistiativerne ”Unge på vej”, ”En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job” og

”En europæisk platform mod fattigdom” og i de af Kommissionens retningslinier, der om-

handler beskæftigelse (nr. 7-10).

Vi har følgende kommentarer:

Uddannelse

Det er en grundlæggende forudsætning for at skabe værditilvækst i landbrugs- og føde-

vareerhvervets produkter og processer, at det er muligt at rekruttere kompetent, velud-

dannet arbejdskraft. Dette er der brug for både tidlig indsats i uddannelsesforløbet, fx na-

turfaglig undervisning i folkeskolen, fokus på høj kvalitet i de grønne uddannelser, og ud-

vikling af stærke og målrettede universiteter også på fødevareområdet.

Uddannelserne skal tilvejebringe færdiguddannede, der tilgodeser såvel primær produ-

centernes, som virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere og selvstændige.

Det være sig inden for produktion, rådgivning, forskning og udvikling, lige så vel, som det

er nødvendigt med veluddannet arbejdskraft i lovgivende og kontrollerende organer.

Arbejdspladser i udkantsområderne.

Fødevareerhvervet kan bidrage med flere ar-

bejdspladser. Erhvervet har brug for både ufaglærte, faglærte og højtuddannet arbejds-

kraft. Det gør sig især gældende i udkantsområderne, hvor landbruget i forvejen er hårdt

ramt af den økonomiske krise.

•

Med sin naturlige tilknytning til jorden – og dermed også de såkaldte udkantsområ-

der – kan landbrugs- og fødevareerhvervet igen blive en motor for erhvervsudvik-

lingen i områder, der ellers er ramt af økonomisk tilbagegang og afvandring mod

de store byområder.

•

Alene indenfor de klimavenlige løsninger peger vi sammen med Novozymes og

Rockwool på, at det danske samfund kan skabe hele 20.000 danske arbejdsplad-

ser indenfor fødevare-, transport-, og byggesektorerne.