Dato 18. maj 2010
Side 1 af 2
Til medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Europa 2020 strategien
−
større ambitioner på landbrugs- og fødevareområdet og satsning på det bioba-
serede samfund
Kære medlem af Europaudvalget
Debatten om Europas nye vækststrategi – Europa 2020 – er i fuld gang både i Danmark og i EU.
Landbrug & Fødevarer bakker op om de overordnede visioner, som Kommissionen har lagt frem. Vi
støtter ideen, om at en række af de store udfordringer i EU de kommende år skal løses i fællesskab
på europæisk plan.
Vores opfordring er, at man både i EU og i Danmark bruger denne anledning til at være mere ambi-
tiøse på landbrugs- og fødevareområdet. Danmark skal bygge videre på landbrugs- og fødevareer-
hvervets position som Danmarks største eksporterhverv og den tredjestørste fødevareklynge glo-
balt. Det bør blandt andet ske i form af en satsning på det biobaserede samfund, hvor Danmark vil
kunne drage nytte af en stor del af den viden, der allerede findes. Men samtidigt vil det være nød-
vendigt med en øget og målrettet satsning, hvis de udfordringer, vi står overfor i forhold til blandt
andet en stigende global befolkning, opbremsning i CO2-udledninger, sikring af energiressourcer
m.v., skal løses.
Derfor er det en alvorlig mangel, at landbrugs- og fødevaresektoren ikke nævnes direkte i Europa
2020. Det skyldes ikke mindst, at landbrugs- og fødevareerhvervet kan tilbyde løsninger inden for
alle tre prioriteter i Kommissionens oplæg: Intelligent vækst, bæredygtig vækst og inkluderende
vækst. Dermed kan vi bidrage med værdiskabelse, eksportindtægter og arbejdspladser – ikke
mindst i udkantsområder, der generelt er hårdt ramt at krisen.
Det er derfor glædeligt, at EUs stats- og regeringsledere på topmødet i marts blev enige om et stør-
re fokus på landbrug. I konklusionerne fra topmødet lyder det:
“A sustainable, productive and com-
petitive agricultural sector will make an important contribution to the new strategy”.
Det er mindst li-
geså vigtigt at tænke Europa 2020 ind i den fremtidige landbrugspolitik og i EUs budget.
Der er imidlertid langt fra hensigtserklæringer til reel handling. Med henblik på at give inspiration til
konkrete handlinger vedlægges en oversigt over en række af sektorens vækstbidrag, samt en kort
kommentar til regeringens foreløbige udspil til hvordan de nationale mål skal fastsættes. Endvidere
vedlægges brochuren: ”Det biobaserede samfund – bæredygtig veje til vækst”.
Det er en rigtig god idé, at Europaudvalget tager Europa 2020 strategien op til debat ved høringen
den 20. maj, hvor grønne jobs, ungdomsarbejdsløshed og fattigdomsproblematikken er på dags-
ordnen.