PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2010) 2020 Bilag 6
Offentligt

8. juni 2010

Folketinget, Christiansborg

Att.: Europaudvalget

1240 København K

På mødet i Det Europæiske Råd den 17. – 18. juni 2010 ventes stats- og regerings-

cheferne at træffe endelig beslutning om EU2020 – strategien, der har til formål at

styrke den økonomiske konvergens samt øge produktivitet, konkurrenceevne og

vækst i Europa. Det sker som bekendt i forlængelse af topmødet den 25. - 26 marts

2010, hvor der blev nået enighed om tre af de fem overordnede kvantitative mål for

strategien.

EU2020-strategien vil i de kommende ti år være retningsgivende for erhvervslivets

rammevilkår og dermed for væksten i Danmark og i Europa. Det er derfor af over-

ordentlig stor betydning, at der træffes de rette beslutninger på EU-niveau for så

vidt angår kvantitative mål, konkrete vækst-skabende initiativer samt fastlæggelse

af metoder, der forpligter medlemslandene og skaber det fornødne nationale ejer-

skab af strategien.

På den baggrund har DI følgende bemærkninger:

Generelt

DI har, forud for Europaudvalgets behandling af sagen den 11. juni 2010, modtaget

et udkast til samlenotatet om Danmarks holdning til EU2020-strategien. Notatet

blev drøftet på mødet i Udenrigsministeriets EU2020-kontaktudvalg den 27. april,

hvor følgende bemærkninger blev fremsat:

1. DI støtter helhjertet en koordineret og ambitiøs europæisk vækstplan, da

vækstmulighederne for dansk erhvervsliv, og dermed dansk økonomi, fuldt

ud afhænger et stærkt og økonomisk bæredygtigt Europa.

2. Det ligger uden for enhver tvivl, at de ambitiøse mål kun kan realiseres, hvis

det lykkes at skabe det nødvendige økonomiske fundament til at iværksætte

de konkrete indsatsområder under de såkaldte ”flagskibs-initiativer”. Derfor

er det vigtigt, at der sker en reguleringsmæssig sammentænkning af

EU2020-strategien og en effektiv koordinering af den økonomiske politik

med vægt på konsolidering af de offentlige budgetter, reformer af pensions-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og arbejdsmarkedet i medlemslandene samt overholdelse af konvergenskri-

terierne under Stabilitets- og Vækstpagten.

3. Budget- og gældssituation i Europa skyldes ikke et svigt af reglerne under

Stabilitets- og Vækstpagten, men derimod at reglerne har været ignoreret.

Det primære fokus bør derfor være at skabe sikkerhed for, at konvergenskri-

terierne fremadrettet bliver overholdt af alle medlemslande.

4. Det er DI’s opfattelse, at denne sikkerhed kun kan skabes ved at give Euro-

stat skærpede overvågningsmuligheder og ved at fremlægge de finanspolit i-

ske dispositioner til gensidig drøftelse i ECOFIN. Derudover bør der indfø-

res mærkbare politiske sanktioner mod mangelfuld overholdelse af de opstil-

lede økonomisk-politiske målsætninger. Sammentænkningen af EU2020-

strategien og en koordineret økonomi- og finanspolitik bør derfor i videst

muligt omfang også omfatte sanktioner for manglende overholdelse af måle-

ne i de nationale reformprogrammer under EU2020-strategien.

5. DI mener desuden, at en tæt sammenhæng mellem den øgede økonomiske

integration i EU og omsætningen af EU2020 målene via de nationale re-

formprogrammer vil bidrage til et større nationalt ejerskab af strategien . Det

vil stimulere medlemslandene til at overholde planerne til gavn for EU’s

samlede vækst og velfærd.

6. DI støtter EU2020-strategiens 10-årige sigte. Den aktuelle økonomiske situ-

ation taget i betragtning anbefaler DI imidlertid, at der allerede under top-

mødet i juni tages beslutning om en evaluering af strategien, senest i 2015.

EU-Kommissionens forslag om at skabe en større sammenhæng mellem EU2020-

strategien og Stabilitets- og Vækstpagten er både nødvendig og rigtig. En konse-

kvens er imidlertid, at ECOFIN, og dermed Eurogruppen, vil få betydelig større

indflydelse på beslutninger, der relaterer sig til EU2020-strategien og således også

Danmarks vækstmuligheder. De politiske konsekvenser af euro-forbeholdet vil der-

for øges i takt med implementeringen af EU2020-strategien. Det er ikke i Dan-

marks interesse, at de øvrige medlemslande træffer beslutninger om rammevilkår,

der har direkte indvirkning på danske virksomheders muligheder for vækst. DI skal

på den baggrund endnu engang understrege behovet for et opgør med forbeholdet.

Bemærkninger til de kvantitative mål

DI støtter, at der fastsættes overordnede kvantitative mål på EU-niveau, som skal

omsættes til nationale reformprogrammer. I den forbindelse lægger DI vægt på, at

de nationale mål fastsættes på de områder, hvor de største potentialer kan høstes.

Lande, der allerede overholder EU-mål på ét område bør derfor bidrage til strategi-

en ved at fastsatte nationale mål på et andet område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover har DI følgende konkrete bemærkninger:

1. Beskæftigelsesfrekvensen

DI mener, at et dansk mål for beskæftigelsesfrekvensen på 78 pct. for 20-64

årige er alt for uambitiøst. I november 2007 lå beskæftigelsesfrekvensen for

denne gruppe således på 78,8 pct. EU tilstræber en samlet fremgang på seks

pct. point, fra 69 til 75 pct. En tilsvarende dansk ambition svarer til en mål-

sætning på 85 pct., hvoraf en stor del kan hentes blandt 60-64-årige, hvor

beskæftigelsesfrekvensen er på 41,9 pct.. Alene en reform af efterlønnen vil

bringe den samlede beskæftigelsesfrekvens op på 83 pct.

2. Investering i forskning og udvikling

For at blive en vinderregion i videnøkonomien er det helt afgørende med

ambitiøse, koordinerede og målrettede investeringer inden for forskningspo-

litikken.

Det synes uambitiøst at fastholde et investeringsmål på 3 pct. af BNP i

forskning og udvikling, blot fordi mange EU-lande ikke har kunnet indfri 3

pct. målet inden 2010. DI mener, at Danmark bør arbejde for højere ambiti-

oner i en periode på 10 år.

I forhold til ambitionen om at to ud af de tre procents forskningsinvesterin-

ger skal stamme fra det private erhvervsliv, skal det bemærkes, at virksom-

heder placerer deres forsknings- og udviklingsaktiviteter der, hvor investe-

ringerne giver det største afkast. En omfattende DI-undersøgelse viser, at

offentlig forskning på højeste internationale niveau er afgørende for virk-

somhedernes placering af egne forskningsinvesteringer. Et fortsat højt a m-

bitionsniveau for den danske forskningsindsats fordrer derfor videnmiljøer,

der er relevante for virksomhederne, og som øger mulighederne for kom-

mercialisering af ny viden.

3. Klima- og energimålene

DI støtter målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med

20 pct. inden 2020.

Det er rigtigt fra dansk side at fremme energieffektivisering mest muligt.

Dette bliver et væsentligt konkurrenceparameter for danske virksomheder

set i lyset af udgifter til stigende energipriser, og det er også fornuftigt i for-

hold til klimapolitikken og forsyningssikkerheden.

DI mener dog, at det er uhensigtsmæssigt at sætte mål om reduktioner af

energiforbruget, som i værste fald kan nås ved, at danske energieffektive

virksomheder, som arbejder med energiintensive processer, skal reducere

produktionen og overlade den til mindre effektive konkurrenter i andre lan-

de. DI modsætter sig derfor, at der fra dansk side foreslås et mål for reduk-

tion af bruttoenergiforbruget på 4 pct. i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Uddannelse

Det er vigtigt for EU’s konkurrenceevne at have høje må lsætninger på ud-

dannelsesområdet. Et højt uddannelsesniveau er afgørende for Europas

fremtid, og DI støtter fælles mål for uddannelsesniveauet i EU. Målsætni n-

gen om at 40 pct. af befolkningen skal tage en videregående uddannelse er

ikke ambitiøst nok i forhold til uddannelsesniveauet i andre dele af verden.

DI støtter den danske 50 pct. målsætning, men det bør overvejes, om den

nationale målsætning er ambitiøs nok i en dansk 2020-strategi. Endvidere

mener vi, at et maksimalt frafald på 10 pct. i folkeskolen er sat for højt.

5. Social inklusion

DI støtter fuldt ud opfordringen til at fremme social integration og bekæm-

pelse af fattigdom. Vi tvivler imidlertid på om det er muligt at fastsætte et

specifikt mål for fattigdomsbekæmpelse på EU-plan. Indkomsten indikerer

ikke nødvendigvis social udstødelse eller fattigdom. Indførelsen af mål for

vækst og beskæftigelsesfrekvens er efter DI’s opfattelse den bedste måde at

opnå reelle og objektive fremskridt i retning af at reducere fattigdommen i

Europa.

Integrerede retningslinjer for EU2020-strategien

Den 27. april 2010 offentliggjorde Kommissionen sine forslag til integrerede re t-

ningslinjer, der udstikker rammerne for gennemførelsen af EU 2020 strategien og

reformer i medlemslandene.

Implementeringen af strategien er ikke formelt på dagsordenen på næste møde i

Det Europæiske Råd. DI opfordrer alligevel regeringen og Folketinget til at tage be-

stik af nedenstående bemærkninger til retningslinjerne. Disse er udarbejdet i sam-

arbejde med BUSINESSEUROPE, der repræsenterer cirka 20 millioner virksomhe-

der i 40 europæiske lande.

Generelle bemærkninger til retningslinjerne

DI støtter opfordringen til medlemsstaterne om at

• sikre holdbarhed af de offentlige finanser,

• adresse makroøkonomiske ubalancer og mindske ubalancer i euroområdet,

• optimere støtten til innovation og frigøre den digitale økonomi,

• forbedre ressourceeffektiviteten for at mindske udledningen af drivhusgasser,

• forbedre erhvervsklimaet og modernisere det industrielle grundlag,

• øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og mindske den strukturelle arbejdsløshed,

• udvikle en veluddannet arbejdsstyrke,

• forbedre uddannelsessystemerne,

• fremme social integration og bekæmpelse af fattigdom.

DI mener endvidere, at

• adgangen til finansiering er utilstrækkeligt dækket i de overordnede makroøko-

nomiske retningslinjer,

• grønne afgifter, grøn regulering og såkaldte grønne arbejdspladser er behandlet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på en forsimplet måde,

• henvisninger til den sociale dialog og lønudvikling skal respektere autonomien

hos arbejdsmarkedets parter,

• retningslinjerne for beskæftigelsen ikke i tilstrækkeligt omfang anerkender det

fleksible arbejdsmarkeds betydning for vækst og beskæftigelse.

Konkrete bemærkninger til retningslinjerne

Økonomiske retningslinjer:

Retningslinje 1: sikre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed

DI er enig i behovet for at gennemføre en strategi for konsolidering af budgetterne

under Stabilitets-og Vækstpagten. Vi støtter ligeledes prioriteringen af vækstfrem-

mende investeringer såsom uddannelse, F & U og innovation mv. Og endelig er vi

enig i anbefalingerne i trepunktsplanen, der omfatter en hurtig nedbringelse af

gælden, en reform af aldersrelaterede udgifter samt forhøjelse af pensionsalderen.

Men teksten tager ikke hensyn til spørgsmålet om vækstfremmende skattereformer.

Skattereformer der flytter skattebyrden fra arbejdskraft til grønne afgifter kan virke

mod hensigten. Det er derfor vigtigt at fokusere på, at skattesystemerne reelt øger

vækst og jobskabelsen, for eksempel ved at undgå dobbeltbeskatning, minimere

administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende moms- og skattesa-

ger

samt

sikre

omkostningseffektivitet

lige

konkurrencevilkår.

Retningslinje 2: rette op på makroøkonomiske ubalancer

DI støtter opfordringen til at undgå uholdbare makroøkonomiske ubalancer , men vi

efterlyser, at strukturelle offentlige underskud tilføjes som en årsag til ubalancerne.

Vi er enige i at adressere behovet for at forbedre konkurrenceevne som følge af uba-

lancerne. Men henvisningen til "prudential and taxation policies" kan misforstås og

bør erstattes med "unsustainable budgetary positions".

Med hensyn til rammerne for lønforhandlinger er DI enig i at kæde dem sammen

med prisstabilitet og udviklingen i produktiviteten. Men henvisningen til behovet

for at "reduce external imbalances" kan misforstås og bør erstattes af "the need to

restore external competitiveness”.

Retningslinje 3: Reducere ubalancerne i euroområdet

DI er enig i, at makroøkonomiske ubalancer samt forskelle i betalingsbalancerne er

et spørgsmål af fælles interesse blandt alle medlemslande. DI støtter derfor opfor-

dringen til at overvåge betalingsbalancens løbende poster i euroområdet. Men ef-

tersom det også anerkendes, at vedvarende underskud skader konkurrencee vnen,

opfordrer DI til, at konkurrenceevnen ligeledes bliver genstand for regelmæssig

overvågning.

Retningslinje 4: Optimere støtten til F&U og innovation, styrke videntrekanten og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udnytte den digitale økonomis potentiale

Det er af afgørende betydning at sikre en effektiv offentlig støtte til forskning, ud-

vikling og innovation. Retningslinjen peger således med rette på behovet for at re-

formere de nationale og regionale forsknings- og innovationsprogrammer.

DI mener, at medlemslandene bør forbedre rammebetingelser, der påvirker innova-

tionen i virksomhederne. Desuden bør medlemslandene medvirke til at øge innova-

tion gennem offentlige indkøb samt anvendelse af standarder og "Lead Market Ini-

tiative". Samtidig bør innovation tænkes ind i enhver form for regulering.

DI støtter opfordringen til medlemslandene om at forbedre erhvervsklimaet og

fremme risikovillig kapital. DI støtter ligeledes målet om optimal styring af forsk-

ningsinstitutioner og en bedre synergi mellem private og offentlige investeringer på

både nationalt niveau som på EU-niveau.

Endelig støtter DI anbefalingen om at udvikle det digitale indre marked ved at

fremme online-tjenester.

Retningslinje 5: Forbedre ressourceeffektivitet og reducere drivhusgasser

DI støtter målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 pct.

inden 2020. Betingelserne for at reducere med 30 pct. er imidlertid ikke opfyldt, da

de øvrige udviklede økonomier som bekendt ikke har forpligtet sig tilsvarende.

Bekæmpelse af klimaforandringerne skal gå hånd i hånd med europæiske virksom-

heders konkurrenceevne. I modsat fald er konsekvensen, at produktionen flytter ud

af Europa til skade for både klimaet og europæiske arbejdspladser. På den bag-

grund er det afgørende at fremme den teknologiske udvikling og samtidig forbedre

energieffektiviteten. DI støtter derfor opfordringen til at investere i forskning, in-

novation og kvalifikationer inden for energi- og klimaområdet.

Retningslinje 6: forbedring af erhvervsklimaet og forbrugernes situation og moder-

nisering af det industrielle grundlag

Adgang til finansiering er af afgørende betydning for forbedring af erhvervsklimaet.

DI mener, at dette tema skal have større opmærksomhed.

Kombinationen af en svækket banksektor, mindre risikovillighed og stigende of-

fentlig gæld er væsentlige hindringer for adgangen til kapital. Der er behov for at

regulere de finansielle markeder på en intelligent måde for at stimulere til investe-

ringer og iværksætteri.

DI er enig i, at markederne skal være til gavn for borgere og forbrugere i EU. Af

samme grund skal markederne også understøtte virksomhedernes virke. Overregu-

lering eller dårlig regulering hæmmer ikke blot virksomhedernes muligheder for

udvikling. Det skader også borgerne ved at underminere mulighederne for vækst,

beskæftigelse og innovation.

Gennemførelsen af Small Business Act er for eksempel i samfundets interesse som

helhed. Alligevel er handlingsplanen ikke i tilstrækkelig grad understøttet af kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krete forslag. DI foreslår, at der tilføjes en henvisning til målsætningen om at redu-

cere EU's administrative byrder med 25 pct. inden 2012, og at EU-landene i øvrigt

vedtager sammenlignelige mål under handlingsplanen.

Når den industrielle produktion hæmmes giver det udslag i et fald i innovationen.

DI mener derfor, at opfordringen til medlemslandene om at støtte den industrielle

udvikling er af afgørende strategisk betydning for Europas økonomi.

Retningslinjer for beskæftigelsen:

Retningslinje 7: Øge arbejdsmarkedsdeltagelsen og reducere strukturel arbejdslø s-

hed

DI støtter fuldt ud gennemførelsen af et mere fleksibelt arbejdsmarked i EU baseret

på flexicurity, sådan som det er vedtaget af Rådet. DI finder imidlertid, at anbefa-

lingen om at "….tackle labour market segmentation by adressing temporary and

precarious employment" er beklagelig, fordi den underminerer det vigtige signal fra

Rådet.

Arbejdstagere der er ansat på tidsbegrænsede kontrakter eller via vikarbureauer er

beskyttet af national eller fælles europæisk lovgivning samt kollektive overenskom-

ster. Arbejdsløshed medfører usikkerhed, og derfor skal problemet løses ved at for-

bedre rammerne for arbejdsmarkedet. Det kan netop ske ved at gennemføre større

grad af fleksibilitet, så virksomhederne i højere grad stimuleres til at ansætte ar-

bejdstagere.

Det fremgår desuden af retningslinjen, at medlemsstaterne bør intensivere den so-

ciale dialog. DI mener, at dette bør ændres til en opfordring om at støtte og fremme

den sociale dialog og derved respektere autonomien hos arbejdsmarkedets parter.

Retningslinje 8/9: forbedring af uddannelse og efteruddannelse og øget deltagelse i

videregående uddannelse

DI støtter den adskilte implementering på uddannnelsesområdet. Hvor retningsli n-

je 8 omhandler udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke, der modsvarer arbejds-

markedets behov, handler retningslinje 9 om forbedringen af uddannelserne samt

øget deltagelse i disse.

DI mener, at der er risiko for at denne sondring kan gå tabt under den nationale

implementering. DI opfordrer derfor til at fremme samarbejdet mellem erhvervsliv

og uddannelsesinstitutioner og at inddrage arbejdsmarkedets parter i forbindelse

med de nærmere kriterier for gennemførelse af disse retningslinjer.

Retningslinje 10: at fremme social integration og bekæmpelse af fattigdom

Som tidligere nævnt støtter DI fuldt ud opfordringen til at fremme social integrati-

on og bekæmpelse af fattigdom. Vi tvivler imidlertid på om det er muligt at fastsæt-

te et specifikt mål for fattigdomsbekæmpelse på EU-plan. Indkomsten indikerer ik-

ke nødvendigvis social udstødelse eller fattigdom. Indførelsen af mål for vækst og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelsesfrekvens er efter DI’s opfattelse den bedste måde at opnå reelle og

objektive fremskridt i retning af at reducere fattigdommen i Europa.

Konklusion

EU har aldrig før har haft større behov for en samlet strategi, der øger virksomhe-

dernes konkurrenceevne og dermed genskaber vækst og dynamik til gavn for be-

skæftigelsen i EU-landene. Europas erhvervsliv støtter derfor EU2020-strategien

fuldt ud.

DI er sammen med det øvrige erhvervsliv i EU overbevist om, at Europa kan for-

doble sit vækstpotentiale, hvis det i tilstrækkelig grad fremmer innovation, stimule-

rer iværksætteri, forbedrer uddannelserne, øger den fri bevægelighed og realiserer

en integreret industripolitik.

Dette skal følges op med vedtagelsen af ambitiøse nationale mål, så de aftalte for-

pligtelser omdanner Kommissionens integrerede retningslinjer til en egentlig hand-

lingsplan, der kan øge vækst og beskæftigelse i de næste 10 år.

DI står naturligvis gerne til rådighed for yderligere drøftelse af EU2020 -strategiens

mål og implementering og vil samtidig gerne forbeholde os muligheden for yderli-

gere at kommentere herpå.

Med venlig hilsen

Henrik Schramm Rasmussen