Retsudvalget 2009-10
KOM (2010) 0105
Offentligt
870772_0001.png
Udenrigsminister Lene Espersen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2010
Lovafdelingen
Birgitte Broberg
2010-7701-0078
BBO41516
Kære udenrigsminister
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes ved-
lagt besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende KOM (2010) 105, som
Folketingets Europaudvalg har stillet til udenrigsministeren den 1. juni
2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1 vedrørende KOM (2010) 0105 fra Folketingets Eu-
ropaudvalg:
”Vil ministeren uddybe, hvad det forstærkede samarbejde i
forslag til Rådets forordning om lovvalgsreglerne i forbindel-
se med skilsmisse og separation (KOM (2010) 0105) konkret
vil betyde for borgere i EU, som ikke er en del af samarbejdet
men måske gift med en borger, der er det?”
Svar:
Ved forslaget til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket sam-
arbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation
(KOM (2010) 104) foreslås det, at de EU-medlemsstater, der ønsker det,
bemyndiges til at indføre et indbyrdes forstærket samarbejde om lov-
valgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation.
Denne bemyndigelse udmøntes i det samtidig fremsatte forslag til Rådets
forordning om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsregler-
ne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 105). Dette
forslag indeholder bl.a. lovvalgsregler, der fastlægger, efter hvilket lands
lov skilsmisse- og separationssager skal afgøres. Den foreslåede forord-
ning er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre an-
liggender.
Forordningen vil kun være bindende for de medlemsstater, der deltager i
det forstærkede samarbejde. De foreslåede lovvalgsregler vil derfor kun
finde anvendelse i skilsmisse- og separationssager, der behandles i en af
disse medlemsstater.
De foreslåede lovvalgsregler finder imidlertid anvendelse, uanset hvor
ægtefællerne bor. Dette indebærer, at reglerne finder anvendelse i skils-
misse- og separationssager, som behandles i en medlemsstat, der deltager
i det forstærkede samarbejde, selv om den ene ægtefælle – eller begge
ægtefæller – bor i en medlemsstat, der ikke deltager i det forstærkede
samarbejde. Lovvalgsreglerne vil i en sådan situation afgøre, efter hvilket
lands lov skilsmisse- eller separationssagen skal afgøres, herunder om
sagen f.eks. skal afgøres efter loven i den medlemsstat, hvor en af eller
begge ægtefællerne bor, eller efter loven i den medlemsstat, hvor sagen
behandles.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det afgøres efter regler om international kompetence, om en medlemsstat
kan behandle en skilsmisse- eller separationssag. Sådanne regler findes
navnlig i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003
om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning).
Denne forordning er ligeledes omfattet af det danske forbehold vedrø-
rende retlige og indre anliggender.
3