UDENRIGSMINISTERIET
den
8. juni 2010
Europaudvalg spørgsmål nr. 1
ad KOM (2010) 0119 af 14.
maj 2010
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 1 ad KOM (2010)
”Vil ministeren oplyse, hvilke klagemuligheder der vil være for borgere eller borgergrupper,
som får deres borgerinitiativ afvist af Kommissionen med henvisning til, at det ”er åbenbart i
strid med EU’s værdier”, eller at det ikke ”vedrører et spørgsmål, hvor der kan vedtages en EU-
retsakt med henblik på at gennemføre traktaterne, samt falder inden for rammerne af
Kommissionens beføjelser til at fremsætte forslag”?
Svar:
Kommissionens forslag til forordning om borgerinitiativet (KOM (2010) 119) er fortsat til
forhandling.
Om Kommissionens fremgangsmåde ved registrering af et borgerinitiativ, fremgår det af det
nuværende forslag, artikel 4, stk. 3, og 4:
3. Forslag til borgerinitiativer, der med rimelighed kan anses for at være utilstedelige, fordi de er
krænkende eller useriøse, skal ikke registreres.
4. Kommissionens afslår at registrere forslag til borgerinitiativer, som er åbenbart i strid med
EU’s værdier.
Om Kommissionens fremgangsmåde ved undersøgelsen af om et borgerinitiativs opfylder
betingelserne for at kunne fremsættes, fremgår det af det nuværende forslag, artikel 8, stk. 3:
3. Den i stk. 2 omhandlede afgørelse meddeles initiativtageren til det pågældende forslag og
offentliggøres.
Som Kommissionens forslag til forordning er udformet nu, vil det derfor være muligt for
initiativtageren at anlægge annulationssøgsmål i henhold til TEUF artikel 263 ved EU-
domstolen i relation til Kommissionens (negative) afgørelser i henhold til artikel 4 og 8.