Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
KOM (2010) 0171
Offentligt
878932_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Juridisk Tjeneste
Besvarelse af FEU-spørgsmål 1 ad KOM (2010) 0171 til udenrigsministeren af 1. juni 2010,
omtrykt 8. juni 2010, vedr. Stockholm-programmet og det danske forbehold på det retlige
område.
Spørgsmål
”Vil ministeren oversende et notat, der redegør for, hvilke forslag og initiativer i
handlingsplanen for Stockholm-programmet Danmark der vil ryge ud grundet
det danske forbehold, samt de konsekvenser det vil få for Danmark på kort og på
lang sigt?”
Svar
Idet spørgsmålet strækker sig over flere forskellige ministerområder, er nedenstående en samlet
besvarelse, der dækker henholdsvis Justitsministeriets, Integrationsministeriets,
Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets områder.
Det retlige forbehold efter Lissabon-traktatens ikrafttræden
Den 1. december 2009 trådte Lissabon-traktaten i kraft. Traktaten indebærer store ændringer af
den måde, som EU-medlemsstaterne samarbejder på, når det gælder retlige og indre
anliggender. Det skyldes bl.a., at man med traktaten har flyttet det mellemstatslige samarbejde
om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde. Forbeholdet på området vedrørende
civilretten og udlændingeområdet (bortset fra visse regler om visum) blev dog aktuelt allerede
ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, hvor samarbejdet herom blev
overstatsligt. På disse områder indebærer Lissabon-traktaten kun få ændringer, og det retlige
forbehold finder således fortsat anvendelse på samme måde som før Lissabon-traktatens
ikrafttræden.
Ifølge Protokollen om Danmarks Stilling, artikel 1, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse
af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Det følger også af protokollen, at ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, er bindende for eller
finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
For så vidt angår Schengen-samarbejdet bemærkes det, at Danmark – i det omfang Rådet
fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-
reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del, afsnit V – inden 6 måneder træffer
foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne foranstaltning i dansk lovgivning.
En dansk beslutning herom vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater (og associerede Schengen-lande).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Det kan i den forbindelse oplyses, at Danmark har truffet afgørelse om gennemførelse af
samtlige Schengen-retsakter, der har været omfattet af det danske forbehold, siden 1999.
Retsakter, der er vedtaget
inden
Lissabon-traktatens ikrafttræden på grundlag af de tidligere
regler om politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager, vil fortsat være bindende for og
finde anvendelse i Danmark på mellemstatligt grundlag.
Danmark deltager således fortsat i fuldt omfang i det politimæssige og strafferetlige samarbejde,
der hviler på et regelgrundlag vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden. Som anført har
Danmark derimod som udgangspunkt ikke mulighed for at deltage i videreudviklingen af dette
samarbejde, herunder i forbindelse med fremtidige retsakter, der erstatter eller ændrer gældende
retsakter på området.
Det bemærkes i den sammenhæng, at EU’s lovgivende myndigheder i en erklæring fra
regeringskonferencen om Lissabon-traktaten inviteres til, så vidt muligt og hvor relevant, at
ændre eller erstatte de bestående retsakter fra det mellemstatslige politi- og strafferetlige
samarbejde inden for en 5-årig periode.
Stockholm-programmet og Kommissionens handlingsplan for udmøntning heraf
Det Europæiske Råd vedtog på et møde den 10.-11. december 2009 et flerårigt arbejdsprogram
for området for retlige og indre anliggender (Stockholm-programmet).
Kommissionen har efterfølgende fremlagt en handlingsplan for gennemførelse af Stockholm-
programmet (Kommissionens meddelelse af den 20.4.2010). Handlingsplanen indeholder en
oversigt over de forslag og initiativer, som Kommissionen påtænker at fremsætte mhp. den
konkrete gennemførelse af Stockholm-programmet. På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 vedtog
Rådet (retlige og indre anliggender) rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om
gennemførelse af Stockholmprogrammet.
Det må forventes, at forslag til retsakter til udmøntning af arbejdsprogrammet som
udgangspunkt vil blive fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om
retlige og indre anliggender i TEUF, tredje del, afsnit V. Danmark vil således - som følge af
retsforbeholdet - ikke kunne deltage i vedtagelsen af sådanne forslag, ligesom vedtagne
retsakter ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at enkelte forslag vil blive fremsat efter andre
bestemmelser i traktaten, som ikke er omfattet af det retlige forbehold, fx forslag om
civilbeskyttelse.
De vedlagte oversigter indeholder initiativer på Justitsministeriets og Integrationsministeriets
områder, der fremgår af Kommissionens handlingsplan, og som på det foreliggende grundlag
skønnes at blive fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Det bemærkes, at kun
lovgivningsinitiativer (dvs. direktiv- eller forordningsforslag) og afgørelser (om fx EU’s
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
tiltrædelse af internationale konventioner) er medtaget. Hertil kommer, at nogle forslag ifølge
Stockholm-programmet forudsætter en forudgående evaluering af eksisterende EU-retsakter,
herunder en vurdering af hensigtsmæssigheden af fremsættelse af nye forslag. Derimod er
meddelelser, rapporter, årsberetninger, evalueringsrapporter, grønbøger, håndbøger, praktiske
vejledninger mv. ikke medtaget.
Foruden de vedlagte oversigter forventes også forslaget til gennemførelse af
solidaritetsbestemmelsen (TEUF art. 222), som ligeledes er nævnt i Kommissionens
handlingsplan, at kunne være omfattet helt eller delvist af de danske forbehold, afhængigt af
forslagets konkrete udformning (se afsnit 4.3.17. i Justitsministeriets redegørelse for visse
forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten).
Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionens handlingsplan til gennemførelse af Stockholm-
programmet hovedsageligt indeholder kommende Kommissions-initiativer. Visse
lovgivningsmæssige initiativer omtalt i Stockholm-programmet var dog allerede på tidspunktet
for Stockholm-programmets vedtagelse fremsat af Kommissionen, men er fortsat under
forhandling. Det gælder fx forslaget om ændring af Frontex-forordningen og en række forslag
på asylområdet. Endelig skal det nævnes, at Kommissionen og medlemsstaterne til enhver tid
kan fremsætte forslag, der ikke er omfattet af Stockholm-programmet, iht. TEUF, tredje del,
afsnit V. Sådanne initiativer vil naturligvis også være omfattet af det danske retsforbehold.
Det nærmere indhold af de enkelte forslag i Kommissionens handlingsplan kendes ikke på
nuværende tidspunkt, idet forslagene endnu ikke er fremsat. Det er således ikke muligt at
konstatere, hvilke konkrete konsekvenser forslagene vil få for Danmark på kort og på langt sigt.
Ændringer af det eksisterende retsgrundlag
For så vidt angår tidspunktet for fremsættelse af nye retsakter, der skal ændre eller erstatte
eksisterende retsakter, henvises til Kommissionens meddelelse om gennemførelse af
Stockholm-programmet, hvoraf det fremgår, hvornår Kommissionen forventer at fremsætte de
enkelte forslag.
Det fremgår fx af meddelelsen, at Kommissionen i 2012 påtænker at fremsætte et forslag til
forordning om Eurojusts beføjelser, og at der i 2013 forventes fremsat et forslag til forordning
om Europol. Det nærmere indhold af de to forslag kendes endnu ikke, men forslagene vil
muligvis indebære, at det eksisterende retsgrundlag for de to institutioners virksomhed vil blive
ændret.
Det kan i øvrigt oplyses, at Kommissionen allerede har fremsat to direktivforslag om
menneskehandel og seksuelt misbrug af børn, der har til formål at erstatte de to eksisterende
rammeafgørelser herom.