Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0171
Offentligt
937136_0001.png
Udenrigsminister Lene Espersen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2010
Det Internationale
Kontor
2010-151-0437
HLL40537
Kære udenrigsminister
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes ved-
lagt besvarelse af spørgsmål nr. 2 (KOM (2010) 0171), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til udenrigsministeren den 23. september 2010.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Med venlig hilsen
Lars Barfoed
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 2 (KOM (2010) 0171) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser Rigspolitiet
skønner, at det vil få for dansk politis efterforskning af sager
som den aktuelle terrorsag fra Hotel Jørgensen, hvor efter-
forskningen skal koordineres med andre europæiske lande,
hvis vi antager, at EU gennemfører forslag inden for Stock-
holmprogrammet, som f.eks. dem der er skitseret i Grønbo-
gen om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager fra en
medlemsstat til en anden og sikring af, at dette bevismateriale
kan anerkendes (KOM (2009) 0624) samt forslaget om en
forordning om Europol (jf. listen over kommende forslag fra
Kommissionen i bilaget (KOM (2010) 0171 – Svar på
Spørgsmål 1 af 3. august 2010), når Danmarks retsforbehold
medfører, at vi ikke længere kan være en del af samarbejdet
og derfor vil være henvist til internationale regler og således
få vanskeligere ved i andre EU-lande at fremskaffe beviser til
brug for strafferetlig efterforskning.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet er ikke bekendt med det nærmere indhold af
Kommissionens planer for udmøntningen af grønbogen, da
Kommissionen endnu ikke har fremsat forslag hverken om et
samlet instrument til fremskaffelse af bevismateriale i straffe-
sager eller forslag til forordning om Europol.
På denne baggrund er det vanskeligt mere detaljeret at rede-
gøre for, på hvilke områder dansk politis muligheder for
samarbejde med de øvrige EU-medlemslande eventuelt vil
blive svækket som følge af, at forslagene vil være omfattet af
Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender,
hvorved Danmark gradvist vil blive udelukket fra politisam-
arbejdet.
Efter dansk ret er internationalt politisamarbejde, herunder
samarbejde med andre lande om efterforskning af straffesa-
ger, ikke betinget af en særlig aftale indgået mellem de sam-
arbejdende lande. Samarbejde med andre landes politimyn-
digheder om bl.a. konkrete straffesager kan således finde sted
i henhold til national lovgivning og en række internationale
aftaler på området. Hertil kommer, at dansk politi har et godt
kendskab til og et tæt samarbejde med en række relevante
landes politimyndigheder, hvilket bidrager til dansk politis
muligheder for at varetage efterforskning af straffesager med
internationale dimensioner på effektiv vis. Rigspolitiet for-
venter således bl.a., at dansk politi inden for Europol-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samarbejdet stadig vil kunne bidrage aktivt i forbindelse med
overvejelser om åbning af nye analysedatabaser mv. samt i
den operative efterforskningsproces.
Rigspolitiet forudser imidlertid, at det kan skabe visse udfor-
dringer for dansk politis samarbejde med de øvrige medlems-
staters politimyndigheder, når Danmarks indflydelse svækkes
vedrørende drøftelse af spørgsmål, der udspringer af retsak-
ter, som Danmark ikke deltager i vedtagelsen af.”
Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag, er de nævnte forslag endnu ikke
fremsat af Kommissionen, og indholdet af forslagene kendes derfor ikke.
Når de nævnte forslag til sin tid er vedtaget, vil Justitsministeriet – hvis
det danske retsforbehold fortsat eksisterer til den tid – nøje overveje, om
Danmark, f.eks. i form af en parallelaftale, skal anmode om at blive til-
knyttet de pågældende retsakter. Det bemærkes, at Danmark ikke på for-
hånd kan forvente, at en anmodning om en parallelaftale vil blive imøde-
kommet, og at det i givet fald vil være en langstrakt proces.
3