Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0193
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Europaudvalget har i brev af 1.november 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(KOM (2010) 0193), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Pia Olsen Dyhr (SF).
9. december 2010
J.nr. 2010-0019941
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren redegøre for, om Rådets afgørelse om retningslinjer for medlems-
staternes beskæftigelsespolitikker giver mulighed for, at der kan anvendes midler
fra Den Europæiske Socialfond til oprettelse af praktikpladser?”
Endeligt svar:
Rådet har den 21.oktober 2010 vedtaget retningslinjer for medlemsstaternes be-
skæftigelsespolitikker.
Jeg skal henvise til retningslinje nr.8, som vedrørende indsatsen over for unge bl.a.
anfører, at medlemsstaterne skal iværksætte foranstaltninger med henblik på, at un-
ge kommer i beskæftigelse, praktik mv. Det fremgår endvidere, at Den Europæiske
Socialfond og andre fonde skal mobiliseres, hvor det er muligt, for at støtte omtalte
formål.
Jeg kan derfor fastslå, at retningslinjerne for beskæftigelsen åbner op for, at der an-
vendes midler fra Den Europæiske Socialfond til praktikpladser.
Socialfondens bestemmelser og de nationale beslutninger er afgørende for de fakti-
ske muligheder. I det danske Socialfondsprogram, der omfatter årene 2007-2013,
er indsatsen fastlagt. Indsatsen er centreret om fire vækstkilder nemlig innovation,
iværksætteri, anvendelse af ny teknologi og udvikling af menneskelige ressourcer.
Socialfondsprogrammets krav om et tydeligt vækstkildefokus betyder, at social-
fondsmidlerne ikke umiddelbart vil kunne anvendes til generelt at oprette praktik-
pladser.
Venlig hilsen
Inger Støjberg