Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7228 2400
F +45 7228 2401
M
W
oim.dk
Dato: 3. januar 2012
Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har den 28. november 2011 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Som lovet på Europaudvalgets møde den 25. november 2011 bedes ministe-
ren oversende et notat med ministerens kommentarer til Finansrådets hø-
ringssvar til forslaget om investorgarantiordninger.”
Svar:
Finansrådets høringssvar
Kommissionens oprindelige forslag til revision af direktiv om investorgarantiord-
ninger blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor. Det gav
anledning til følgende bemærkninger fra Finansrådet (FR):
FR støtter en velfungerende investorgarantiordning som en del af et velfunge-
rende marked for finansielle produkter, og FR kan tilslutte sig de i notatet in-
deholdte indstillinger.
FR finder, at en gennemførelse af direktivforslaget nødvendiggør en nøje gen-
nemgang og beregning af de økonomiske konsekvenser for pengeinstitutterne.
FR finder, at direktivforslaget er meget ambitiøst i relation til dækningsområde
og i relation til ex ante indbetalingen samt den tidsmæssige horisont herfor. In-
vestorgarantiordningen vil ifølge FR som oftest alene være relevant i tilfælde,
som involverer svig eller andre uregelmæssigheder. Udgangspunktet for op-
bevaring af kunders værdipapirer er, at disse er opbevaret i særlige depoter
separeret fra bankens/investeringsselskabets egne aktiver, alternativt opbeva-
ret i et samledepot, hvor banken skal føre et register, hvoraf de enkelte kun-
ders ejerforhold til de registrerede værdipapirer klart fremgår. I begge tilfælde
sikres kundens separatiststilling.
I relation til finansiering af garantiordningen, finder FR, at der skal være en
passende kombination af ex ante og ex post finansiering. Ifølge forslaget fast-
sættes en metode til beregning af værdien af midler og finansielle instrumen-
ter, der er omfattet af direktivets beskyttelse, ved gennemførelsesforanstalt-
ninger. Det fremgår ikke klart af direktivteksten, hvilken værdi, kursværdien af
indholdet af det enkelte depot eller det dækkede beløb pr. investor/konto på
50.000 euro, der skal tages udgangspunkt i ved beregning af målfinansie-
ringsniveauet. FR finder, at et sådant principielt spørgsmål skal afklares i di-
rektivet og ikke henvises til nærmere definition ved gennemførelsesforanstalt-
ninger.