Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
KOM (2010) 0375
Offentligt
899073_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-607-00046
Den
Europaudvalget har i brev af 27. september 2010 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 vedr. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af direktiv 2001/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes
mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område
(KOM (2010) 0375).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Lausten (S).
Spørgsmål nr.1
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt man efter de nye regler, som
skitseres i forslaget til direktiv om medlemsstaternes mulighed for at
begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område (KOM (2010)
375) ville kunne forbyde dyrkning af Amflora-kartoflen i Danmark.
Svar
Den genetisk modificerede Amflora-kartoffel indeholder et markørgen, der
giver resistens over for antibiotikummet kanamycin, som kan anvendes i
humanmedicinsk behandling.
Udsætningsdirektivet blev implementeret i Danmark i 2002 i bekendtgørelse
om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
Efter § 3 i bekendtgørelsen meddeles der i Danmark ikke godkendelse til
forsøgsudsætning eller markedsføring af genetisk modificerede organismer,
der indeholder gener, som giver resistens over for antibiotika, der anvendes
i human- eller veterinærmedicinsk behandling.
I forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen blev Folketinget gjort
bekendt med, at Danmark i overensstemmelse med EU-retten ville skulle
anerkende en godkendelse, som omfatter genetisk modificerede
organismer, som giver resistens over for antibiotika anvendt i human- eller
veterinærmedicinsk behandling, hvis godkendelsen er givet af et andet EU-
medlemsland efter udsætningsdirektivets regler. Bekendtgørelsens regler i
§ 3 kan således ikke for nuværende anvendes til at afvise Amflora-kartoflen
i Danmark.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har nu fremsat et forslag, som sigter mod at give EU-
landene frihed til selv at beslutte, om de ønsker at dyrke genmodificerede
afgrøder på deres område eller ej efter, at de er godkendt i EU.
Det er ifølge forslaget en forudsætning, at forbuddet indføres med
henvisning til andre begrundelser end risikoen for menneskers og dyrs
sundhed eller miljøet og begrundelsen kan heller ikke være, at man ønsker
at undgå utilsigtet indhold af GMO i andre produkter. Begrundelserne skal
desuden være i overensstemmelse med EU-Traktatens bestemmelser og
de internationale handelsaftaler.
Regeringen vil under forhandlingerne af forslaget søge afklaring af, indenfor
hvilke rammer medlemslandene gyldigt kan begrunde et forbud mod
dyrkning af en GM-afgrøde for at sikre, at forslaget kommer til at give
medlemslandene en reel frihed til at afgøre spørgsmål om dyrkning af GM-
afgrøder.
Såfremt medlemslandene får en sådan reel frihed til at forbyde dyrkning, vil
Danmark ikke længere være forpligtet til at anerkende en godkendelse af
genetisk modificerede organismer, som udtrykker resistens over for
antibiotika anvendt i human eller veterinærmedicinsk behandling, hvis
godkendelsen er givet af et andet EU-medlemsland efter
udsætningsdirektivets regler.
2