PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0526
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Finansministeren

13. oktober 2010

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 2 af 8. oktober 2010

(KOM(2010)0526) stillet efter ønske fra Kim Mortensen (S).

Spørgsmål:

I Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del foreslår Kommissionen i den

fremlagte lovgivningspakke at begynde at overvåge udviklingen i offentlige udgif-

ter ift. BNP. Det omtales som et forsigtighedsprincip ift. de offentlige finanser og

hensigten er at sikre, at ekstraordinære indtægter (”windfall revenue”) bruges på

gældsnedbringelse. Vurderer regeringen, at det betyder, at sådanne ekstraordinære

indtægter, som eks. kan være olieindtægter, ikke kan bruges på investeringer, der

øger vækstpotentialet som eks. investeringer i uddannelse, forskning, ny teknologi,

forbedret infrastruktur etc.? I forlængelse heraf bedes ministeren vurdere, om

medlemsstaterne reelt fratages en vis autonomi ift. selv at bestemme, hvordan

udviklingen i deres offentlige udgifter skal være ift. BNP? Desuden bedes ministe-

ren – såfremt regeringen ikke fuldstændig kan afvise, at Kommissionens forslag

kan tolkes derhen, at medlemsstaterne ikke kan bruge ekstraordinære indtægter til

andet end gældsafvikling, og at medlemsstaterne reelt fratages en hvis autonomi

ift. selv at bestemme, hvordan udviklingen i deres offentlige udgifter skal være ift.

BNP – redegøre for, om regeringen så vil arbejde for, at der gives en garanti imod,

at reglerne fortolkes på denne måde?

Svar:

Kommissionens forslag indebærer, at Rådet skal verificere, at væksten i de offent-

lige udgifter, sammenholdt med effekten af gennemførte eller planlagte tiltag på

indtægtssiden, er konsistent med ”forsigtig finanspolitik” (PFP) defineret således:

1) For lande som har opnået sit mellemfristede mål (MTO) bør den årlige udgifts-

vækst ikke overstige en realistisk mellemfristet BNP-vækstrate, med mindre det

opvejes af diskretionære indtægtstiltag. 2) For lande, der ikke har opnået MTO,

bør den årlige udgiftsvækst ikke overstige en vækstrate, der ligger under en reali-

stisk mellemfristet BNP-vækstrate, med mindre det opvejes af diskretionære ind-

tægtstiltag. 3) Diskretionære reduktioner af offentlige indtægter skal finansieres via

reducerede udgifter og/eller andre indtægtsstigninger. I tilfælde af en særlig hård

lavkonjunktur kan det være tilladt midlertidigt at afvige fra den tilpasning, som er

defineret som PFP.

Regeringen lægger vægt på at styrke den forebyggende del af Stabilitets- og

Vækstpagten, særligt efterlevelse eller fremskridt mod de mellemfristede budget-

Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mål, idet der bør være størst mulig fokus på den strukturelle saldo. Finansmini-

ster-taskforcen forventes at lægge op til, at vurderingen af landenes fremskridt

mod MTO baseres på struktursaldoen, der suppleres med en vurdering af udgifts-

udviklingen korrigeret for diskretionære skatteændringer. Regeringen kan støtte en

sådan tilgang, hvor der fokuseres på den strukturelle saldo, som vi har gjort i

Danmark i mange år i forbindelse med vores mellemfristede planer, suppleret med

en vurdering af udgiftsudviklingen og diskretionære skatteændringer.

Regeringen vurderer, at Kommissionens forslag ikke er til hinder for, at der kan

bruges penge på investeringer, der øger vækstpotentialet, som fx investeringer i

uddannelse, forskning, ny teknologi og forbedret infrastruktur. Kommissionens

forslag må også læses sådan, at der er mulighed for en vækst i de offentlige udgif-

ter, der overstiger BNP-vækstraten, hvis de er finansieret. På den baggrund er det

vurderingen, at medlemslandenes autonomi i forhold til selv at bestemme niveauet

for offentlige indtægter og udgifter opretholdes.

Kommissionens tanker om, at ekstraordinære indtægter skal bruges til gældsned-

bringelse, vurderes at være et overordnet princip, og skal formentlig ses på bag-

grund af, at en række EU-lande før krisen permanent øgede de offentlige udgifter

på basis af midlertidige konjunkturbetingede indtægtsstigninger. Denne politik var

procyklisk, og bidrog til at forstærke problemerne på de offentlige finanser, da

krisen satte ind.

Regeringen arbejder for, at fælles finanspolitiske regler fortsat baseres på overord-

nede tal for de offentlige finanser, herunder den offentlige gæld, det offentlige

underskud og struktursaldoen, eventuelt suppleret med en vurdering af udgifts- og

indtægtsudviklingen. Regeringen finder det afgørende, at landene opretholder

autonomi ift. selv at bestemme niveauet for offentlige indtægter og udgifter. Rege-

ringen kan støtte et overordnet mål om at undgå procyklisk finanspolitik, herun-

der at permanente udgiftsstigninger finansieres med midlertidige indtægter, på

linje med principperne for den økonomiske politik i Danmark.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen