Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0527
Offentligt
902334_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
13. oktober 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 3 af 8. oktober 2010
(KOM(2010)0527) stillet efter ønske fra Kim Mortensen (S).
Spørgsmål:
Er det regeringens vurdering, at et medlemsland - hvis konkurrenceevne udvikler
sig negativt - kan blive opfordret til at foretage strukturreformer, der eksempelvis
øger pensionsalderen, sænker arbejdsløshedsunderstøttelsen eller reducerer det
pågældende lands enhedslønomkostninger, og kan blive pålagt bøder, hvis sådan-
ne strukturreformer ikke gennemføres? Hvis regeringen ikke kan afvise dette, vil
den så arbejde imod, at dette er tilfældet ved f.eks. at kræve garantier imod det
eller andet?
Svar:
Kommissionen har den 29. september 2010 fremsat forslag til forordning om hhv.
forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU-landene
(KOM(2010)0527) og et forslag til forordning om effektiv korrektion af makro-
økonomiske ubalancer i euroområdet (KOM(2010)0526), som kun gælder for
eurolande.
Forslag til forordning om hhv. forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i EU-
medlemslandene (KOM(2010)0527)
Forslaget, som gælder for alle EU-lande, indebærer overvågning af makroøkono-
miske ubalancer og en procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer, som byg-
ger på et ’scoreboard’ bestående af makroøkonomiske og makrofinansielle indika-
torer, jf. svar på spørgsmål 1 (KOM(2010)0527) af 13. oktober 2010.
Kommissionen skal ifølge forslaget opdatere værdierne for de indikatorer, som
udgør scoreboardet, som minimum på årlig basis. Denne opdatering følges af en
rapport fra Kommissionen, som vurderer indikatorernes udvikling i EU-landene
fra et økonomisk og finansielt perspektiv, og identificerer lande, som har, eller er i
fare for at opbygge ubalancer. Rådet vil skulle drøfte og vedtage rådskonklusioner
på baggrund af rapporten.
Kommissionen gennemfører en dybdegående analyse af problemerne i de EU-
lande, som på basis af indikatorerne vurderes at have opbygget makroøkonomiske
ubalancer, og det vurderes på den baggrund, i hvilken udstrækning disse er ufor-
holdsmæssigt store.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Vurderes et EU-land at have ubalancer, vil Rådet på grundlag af udkast fra Kom-
missionen kunne vedtage anbefalinger til et EU-land om at korrigere ubalancerne.
Anbefalinger til landene vurderes årligt af Rådet, og kan eventuelt tilpasses.
Vurderes det, at et EU-land har opbygget uforholdsmæssigt store ubalancer, vil
Rådet på grundlag af udkast fra Kommissionen (i overensstemmelse med Trakta-
tens artikel 121, stk. 4) kunne vedtage en henstilling til EU-landet. Henstillingen
skal udpege ubalancernes karakter, og angive effektive tiltag samt en frist inden
for hvilken effektive tiltag bør tages.
Ethvert EU-land, for hvilket der åbnes en procedure for uforholdsmæssigt store
ubalancer, skal udarbejde en handlingsplan inden for en given frist, som specifice-
rer de konkrete politiktiltag, som landet har eller påtænker implementeret. Vurde-
res handlingsplanen at være utilstrækkelig, da vil landet skulle udarbejde en ny
handlingsplan, som igen vil skulle vurderes af Rådet.
Kommissionen vil overvåge implementeringen af effektive tiltag i EU-landet, og
EU-landet vil løbende skulle rapportere til Rådet og Kommissionen i form af
fremskridtsrapporter. Rådet vurderer efter en periode på basis af en rapport fra
Kommissionen, om der er taget effektive tiltag i overensstemmelse med henstil-
lingen. Er dette tilfældet, sættes proceduren i bero. I modsat fald kan Rådet vedta-
ge en revideret henstilling, som angiver en ny frist for implementering af effektive
tiltag. Proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer ophæves, når Rådet vur-
derer, at ubalancerne er korrigeret.
Forslag til forordning om effektiv korrektion af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet
(KOM(2010)0526)
Kommissionens forslag KOM(2010)0526 om sanktioner omfatter kun eurolande-
ne. Kommissionen foreslår et sanktionssystem mhp. at sikre en effektiv korrekti-
on af makroøkonomiske ubalancer i euroområdet.
Hvis Rådet vurderer, at et euroland efter udløbet af to tidligere afgivne frister, ikke
igen har enten 1) gennemført effektive tiltag i overensstemmelse med henstillin-
gen, eller 2) udarbejdet en tilstrækkelig handlingsplan, da kan Rådet idømme dette
euroland en årlig bøde svarende til 0,1 pct. af landets BNP i det foregående år.
Tildelingen af en bøde skal anses som automatisk vedtaget af Rådet, medmindre
et flertal i Rådet beslutter at fravige denne beslutning. Kommissionen kan, såfremt
der vurderes at foreligge exceptionelle omstændigheder, eller efter modtagelse af
en motiveret anmodning fra medlemslandet, fremsætte forslag om at reducere
eller slette bøden. Såfremt Rådet vurderer, at et land, som i et givent kalenderår
har betalt en bøde, efterfølgende har gennemført effektive tiltag i overensstem-
melse med henstillingen, da returneres en del af den indbetalte bøde.
Et bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer er et nyt element i koordinatio-
nen af den økonomiske politik i EU. Den nærmere implementering af den nye
proces må derfor fremadrettet forventes at skulle udvikles i praksis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
På basis af Kommissionens forslag er det regeringens vurdering, at et EU-land
kan blive opfordret til at adressere makroøkonomiske ubalancer via strukturre-
former. Det er imidlertid et grundlæggende princip i EU, at ansvaret for den øko-
nomiske politik påhviler medlemslandene, og på basis af erfaringerne med den
hidtidige koordination af den økonomiske politik i EU, må det ventes fortsat at
være sådan, at anbefalingerne giver landene fleksibilitet med hensyn til valg af de
konkrete midler.
Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens forslag. Regeringen lægger
vægt på, at medlemslandene fortsat har fleksibilitet ift. hvilke konkrete politik-
værktøjer, man ønsker at anvende for i en given situation at håndtere ubalancer.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen