Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0527
Offentligt
905684_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
21. oktober 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 4 af 11. oktober 2010
(KOM (2010) 0527) stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål:
Hvordan vurderer ministeren mulighederne i forslaget om, at lande med overskud
på betalingsbalancen – fx Tyskland – også har et ansvar for den samlede makro-
økonomiske balance i EU? Hvordan skal Tyskland nedbringe deres betalingsba-
lanceoverskud og samtidig overholde de øvrige regler i ØMU’en: Tyskland må
ikke lempe sin finanspolitik, de kan ikke revaluere og de kan ikke slippe lønstig-
ninger og inflation løs?
Svar:
Der ventes igangsat en proces vedrørende adressering af makroøkonomiske uba-
lancer i EU-landene, som er et nyt element i koordinationen af den økonomiske
politik i EU. Den nærmere implementering af den nye proces må derfor fremad-
rettet forventes at skulle udvikles i praksis, jf. også svar på Europaudvalgets
spørgsmål 1-3 af 8. oktober 2010 (KOM (2010) 0527) stillet efter ønske af Kim
Mortensen (S).
Der lægges blandt andet op til, at betalingsbalancen kan være et af omdrejnings-
punkterne i den forbindelse. Der forventes som udgangspunkt især fokus på de
situationer og problemstillinger, der kan være knyttet til, at medlemslande har
markante betalingsbalanceunderskud af mere vedvarende karakter, men der vil
formentlig også åbnes mulighed for at adressere situationer, hvor medlemslande
har markante og vedvarende overskud på betalingsbalancen.
Det er ikke nødvendigvis i sig selv problematisk eller uhensigtsmæssigt, at et med-
lemsland i perioder har overskud eller underskud på betalingsbalancen. Et beta-
lingsbalanceunderskud kan fx skyldes, at et land gennemfører rationelle investe-
ringer, der udvider produktionspotentialet, mens et betalingsbalanceoverskud kan
afspejle, at et land har behov for at reducere en høj udlandsgæld.
Relativt lange perioder med store betalingsbalanceunderskud kan imidlertid være
en indikator på fx for lempelig økonomisk politik eller store strukturelle proble-
mer, herunder vedvarende svag konkurrenceevne. Omvendt kan lange perioder
med store betalingsbalanceoverskud være en indikator på strukturelle forhold, der
bidrager til en forholdsvis svag indenlandsk efterspørgsel.
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
905684_0002.png
2
Den tyske økonomi har igennem en årrække været karakteriseret ved en forholds-
vis stor privat opsparing, hvilket er en væsentlig årsag til landets betalingsbalance-
overskud.
1
De bagvedliggende årsager kan være mange og forskelligartede, hvilket
der evt. kan kastes lys over i forbindelse med Kommissionens analyser af makro-
økonomiske ubalancer og diskussionerne heraf i ministerråd mv. I den forbindelse
vil det også være relevant at undersøge, om der er andre forhold i tysk økonomi,
som indebærer en svag indenlandsk efterspørgsel, og som derfor fx også kan
dæmpe konjunkturopsving i Tyskland. Dette arbejde kan også indebære vurdering
af om og i givet fald hvordan evt. ubalancer kan afhjælpes, herunder f.eks. om
strukturelle reformer vil kunne adressere disse forhold.
Tyskland er sammen med Danmark blandt de medlemslande, der har lempet fi-
nanspolitikken mest i 2009 og 2010 i kølvandet på krisen. Nu er der så generelt
behov for at konsolidere de offentlige finanser i EU-området, herunder i Tysk-
land, og derfor mener jeg generelt ikke, at lempelig finanspolitik i den aktuelle
situation er et relevant middel til at adressere evt. strukturelle betalingsbalance-
overskud. En mere lempelig finanspolitik kan fx føre til mere privat opsparing,
fordi ”regningen” i form den senere nødvendige konsolidering af de offentlige
finanser så bliver tilsvarende større.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Tyskland havde i kølvandet på genforeningen underskud på betalingsbalancen frem til og med 2001. Betalingsbalanceun-
derskuddene udgjorde i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP om året i perioden 1991-2001. Herefter har Tyskland haft overskud
på betalingsbalancen.
1