Finansudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0527
Offentligt
917228_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. november 2010
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 6 af 4. november 2010
(KOM(2010)527) stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål:
I forlængelse af EU-topmødet den 28.-29. oktober bedes ministeren redegøre for,
hvordan regeringen vil forholde sig til Kommissionens forslag til økonomisk sta-
bilitet (KOM (2010) 527), hvor der bliver lagt op til, at de makroøkonomiske ba-
lancer og indikatorer skal besluttes af Kommissionen, mens Rådets taskforce har
lagt vægt på, at det skal være Rådet, der bestemmer?
Svar:
Finansminister-taskforcens rapport, som Det Europæiske Råd endosserede på sit
møde den 28.-29. oktober 2010, foreslår på linje med Kommissionen, at der som
led i et bredere fokus på makroøkonomiske ubalancer i EU-landene indføres en
procedure for uforholdsmæssigt store ubalancer, der bygger på en overvågnings-
mekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal relevante makroøkonomiske
indikatorer. Finansminister-taskforcen foreslår desuden, at indikatorerne er prakti-
ske, simple, målelige og tilgængelige, og at indikatorerne og deres tærskelværdier
adskiller sig mellem euro- og ikke-eurolande. I modsætning til Kommissionen
foreslår Taskforcen, at Kommissionen skal angive en liste over indikatorer, som
skal endosseres af Rådet.
Regeringen lægger vægt på, at væsentlige beslutninger om den bredere makroøko-
nomiske overvågning, herunder scoreboardets sammensætning på indikatorer
fastlægges i Rådet efter forslag fra Kommissionen, i overensstemmelse med anbe-
falinger i Taskforce-rapporten, og man vil fra dansk side arbejde for dette i de
fremadrettede forhandlinger om de konkrete retsakter.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet • Christiansborg Slotsplads 1 • 1218 København K • T 33 92 33 33 • E [email protected] • www.fm.dk