Smart regulering er en videreførelse af initiativet om ’bedre regulering’, som især tog sigte på at reducere erhvervslivets administrative byrder, optimere konsekvensvurderingerne og forbedre høringsprocesserne.
I meddelelsen foreslås det at ’smart regulering’ anvendes som tilgang til politikudvikling i hele beslutningsprocessen. Særligt vigtige nye initiativer er såkaldte ex post-evalueringer af eksisterende lovgivning, såkaldte fitness checks af sammenhængende politikområder samt forlængelse af Kommissionens høringsperiode fra 8 til 12 uger.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".