PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2010) 0546
Offentligt

Spørgsmål nr. 1 stillet af Europaudvalget den 11. oktober 2010 til Ministe-

ren for videnskab, teknologi og udvikling (KOM (2010) 0546).

Spørgsmål 1

Ministeren bedes i samarbejde med økonomi- og erhvervsministeren oversende et

notat, der vurderer konsekvenserne for forskning og innovation, herunder særligt

forskernes videndeling, af EU's patentsystemer samt EU's regler for beskyttelse

af og handel med intellektuelle ejendomsrettigheder.

Svar

Evnen til at omsætte ny viden fra forskningen til nye innovative produkter og

ydelser får stadig større betydning for erhvervslivets konkurrenceevne. For at hø-

ste gevinsten af de betydelige investeringer i forskning og udvikling, som foreta-

ges i Danmark og det øvrige EU, er det derfor væsentligt, at den viden, som ska-

bes af både offentligt og privatansatte forskere, effektivt finder vej til erhvervs-

mæssig udnyttelse. I den forbindelse spiller det europæiske patentsystem en cen-

tral rolle.

Patentering og innovation i erhvervslivet

Størsteparten af dansk og europæisk forskning og udvikling (FoU) udføres af er-

hvervslivet. I Danmark udfører erhvervslivet 70 procent af den samlede FoU målt

på udgifter, og to ud af tre FoU-årsværk er beskæftiget i erhvervslivet.

Andel af FoU-udgifter afholdt i offentlig sektor og erhvervslivet

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Bredgade 43

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3392 9700

3332 3501

[email protected]

www.vtu.dk

1680 5408

Sagsnr.

Dok nr.

Side

10-095983

1587849

1/4

Offentlig

37%

Offentlig

30%

Erhvervsliv

63%

Erhvervsliv

70%

Kilde: Main Science and Technology Indicators, OECD 2010 I.

Patentsystemet er af vital betydning for private virksomheders forskning og in-

novation. Patenter styrker incitamentet til at innovere og investere i FoU, idet

virksomhederne via patentbeskyttelsen kan opnå eneret på opfindelser skabt gen-

nem egen FoU. Denne eneret kan enten udnyttes i egen produktion eller sælges til

andre for eksempel i form af licenser. På den måde har private virksomheder mu-

lighed for at forrente deres omkostninger til FoU, fordi konkurrenterne ikke uden

tilladelse og betaling kan kopiere den udviklede teknologi.

Ligeledes fremmer patentsystemet, at viden, der ellers kunne blive holdt hemme-

lig, offentliggøres eksempelvis via internationale patentdatabaser til gavn for

samfundet som hele.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OECD har for en række lande påvist, at patentbeskyttelse har en positiv effekt på

innovationsaktiviteten.

En analyse udarbejdet for Europa-Kommissionen har

endvidere påvist, at den samlede patentpræmie

ved patentsystemet for Danmarks

vedkommende svarer til et beløb på størrelse med ca. en procent af BNP.

De virksomheder, som har patenter og andre intellektuelle ejendomsrettigheder,

har generelt flere ansatte, eksporterer mere og har en større værditilvækst end an-

dre virksomheder. Disse virksomheder stod således for knap 40 procent af den

samlede værditilvækst i 2006, selv om de kun udgjorde ca. fire procent af de dan-

ske virksomheder.

Det europæiske patentsystem

Det eksisterende patentsystem i Europa er som sådan ikke reguleret via fælles-

skabslovgivning, men via internationale patentkonventioner som de enkelte lande

har tilsluttet sig.

Fakta om det europæiske patentsystem

Patentbeskyttelse i Europa kan i dag opnås gennem indlevering af 1) en national patentan-

søgning i det pågældende land eller 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en internatio-

nal patentansøgning.

Nationale patentansøgninger behandles i overensstemmelse med landenes egen lovgivning,

der i vidt omfang er de facto-harmoniseret.

Ønskes der patent i flere europæiske lande, kan dette opnås ved indlevering af én enkelt an-

søgning til Den Europæiske Patentorganisation (EPO), der er en international organisation

med 38 medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO, som kan

udstede et ”europæisk patent”. Regelgrundlaget for sagsbehandling og patentudstedelse er

den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det europæiske patent får herefter retsvirkning i

de enkelte lande, når en række formalia er opfyldt, herunder oversættelse af det meddelte

patent til de nationale sprog i samtlige de lande, hvor patentet ønskes. Patentet overgår her-

efter til at blive nationale patenter i de enkelte lande.

Endelig kan man med PCT-ordningen ansøge om patent i mange lande samtidig på basis en

enkelt indleveret ansøgning. PCT (Patent Cooperation Treaty) administreres af FN-

organisationen WIPO (World Intellectual Property Organisation).

Hidtil har det været relativt dyrt og besværligt at opnå patenter i Europa. Det

skyldes, at patentansøgningerne både skal oversættes til de nationale sprog og va-

lideres i hvert af de lande, hvor patentet skal gælde. På EU-plan arbejdes der der-

for for at etablere et enhedspatent (EU-patentet). Hovedtankerne bag EU-patentet

er, at det skal komplementere de eksisterende patentmuligheder og direkte fra ud-

stedelsen være gældende i hele EU. Sagsbehandling skal ske i overensstemmelse

med reglerne i Den Europæiske Patentkonvention (EPK) på baggrund af en en-

kelt ansøgning indleveret til Den Europæiske Patentorganisation (EPO).

Handel med patentrettigheder

For et land som Danmark, der selv står for mindre end en procent af den globale

FoU, er adgang til andres viden og teknologi central for vækst og innovation. Det

OECD, 2009. “Innovation in Firms – A Microeconomic Perspective”, kap 5.

Den Europæiske Kommission, juli 2006. “Study on evaluating the knowledge economy what are patents actually

worth? The value of patents for today’s economy and society. Tender #MARKET/2004/09/E, Lot 2, Final Report.

Patentpræmien på det enkelte patent udregnes som værdien af en patenteret opfindelse fratrukket værdien af den

samme opfindelse upatenteret.

Danmarks Statistik, 2008. “Patenter og varemærker 2007”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er derfor afgørende, at danske virksomheder gennem handel med patenter dels

skaffer sig adgang til andres viden, dels øger afkastet af deres egne patenter.

Data fra Danmarks Statistik viser, at relativt få danske virksomheder generelt

handler med patenter. Ses der udelukkende på virksomheder med patenter, stiger

denne andel dog markant. Statistikken bekræfter endvidere, at de patentaktive

virksomheder, som har handlet med rettigheder, har oplevet betydelige fordele

herunder øget innovationsevne og øget indtjening, men også at virksomhederne

oplever barrierer for at handle med patenter.

Det globale marked for patenter er kendetegnet ved at være fragmenteret og

uigennemsigtigt, idet det er vanskeligt at overskue, hvad der udbydes til salg,

hvem der er interesseret i at købe, og hvad prisniveauet er.

For at fremme handel med patenter etablerede Danmark i 2007 en internetbaseret

markedsplads for handel med patenter, IP-marketplace. Den skal bidrage til at

skabe et gennemsigtigt marked for køb og salg af patenter. På markedspladsen

kan bl.a. virksomheder og universiteter gratis udbyde patenter og øvrige rettighe-

der til salg. Markedspladsen er et simpelt udstillingsvindue, og selve handelen fo-

regår ikke via markedspladsen. Markedspladsen har haft et støt stigende besøgs-

tal fra ca. 4.000 i 2008 til mere end 14.000 indtil nu i 2010. Der ligger p.t. lige

under 200 patenter på markedspladsen, heraf er de 59 lagt på i 2010. Langt de

fleste patenter kommer fra udenlandske virksomheder.

Da markedet for patenter imidlertid er globalt, støtter Danmark Kommissionens

forslag om, at der arbejdes for at skabe et gennemsigtigt europæisk marked for

patenter for eksempel gennem etablering af en europæisk markedsplads.

Patentering og videndeling i den offentlige forskning

I den offentlige forskning er patentering og handel med rettigheder mindre ud-

bredt og spiller en anden rolle end i erhvervslivet.

Af de cirka 7.700

danske patentansøgninger

, der indgives på årsbasis, står uni-

versiteterne kun for lidt over en procent.

Hvor internationale patentdatabaser for erhvervslivets FoU-afdelinger er en vig-

tig kilde til viden om ny teknologi, er videnskabelige publikationer og konferen-

cer i universitetsverdenen den almindelige vej til at dele ny viden. Mens danske

universitetsforskere på årsbasis således offentliggør mere end 20.000 forsknings-

publikationer

, indgiver danske universiteter kun i størrelsesordenen 100 patent-

ansøgninger årligt

. Det er med andre ord en ganske lille brøkdel af universiteter-

nes forskningsresultater, der er genstand for patentering.

Ikke desto mindre spiller intellektuelle rettigheder en vigtig rolle også for mange

universitetsmiljøer inden for den tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvi-

denskabelige forskning. Når private virksomheder indgår aftaler om forsknings-

World Intellectual Property Organisation, WIPO Statistical Database, September 2010

En dansk ansøgning er her karakteriseret ved, at 1. ansøgning er dansk. Ansøgninger, hvor for eksempel 2. eller

3. ansøger er dansk og 1. ansøger er udenlandsk, er derfor ikke talt med som en dansk ansøgning.

Universiteternes statistiske beredskab, Danske Universiteters hjemmeside www.dkuni.dk

Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2009, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejder med universiteter, forudsætter de således typisk, at de også får ret til

at udnytte eventuelle opfindelser. På den måde fungerer universiteternes indskud

af intellektuelle ejendomsrettigheder samtidig som adgangsnøgle til sådanne

samarbejder - og dermed til den viden, der skabes i den private forskning. I 2009

havde danske universiteter omkring 6.000 samarbejder med private kilder i Dan-

mark og ca. 2.700 samarbejder med kilder i EU og øvrige udland

Reglerne i det europæiske patentsystem betyder, at offentliggørelse af et forsk-

ningsresultat i nogle tilfælde må udskydes, indtil der er indgivet patentansøgning.

I andre tilfælde kan opfindelsen uden problemer holdes uden for den artikel, der

publiceres om forskningsresultatet. Ved forskningssamarbejder mellem universi-

teter og virksomheder indgår det typisk i samarbejdsaftalen, hvordan parterne

skal forholde sig, så både hensynet til patentering og til publicering kan tilgode-

ses bedst muligt.

I Danmark er universiteterne vant til at indgå aftaler med erhvervslivet om sam-

arbejde og intellektuelle rettigheder. Der er etableret professionelle techtrans-

enheder på universiteterne, som sikrer aftalernes legalitet i forhold til universite-

ternes forskningsfrihed og formidlingsforpligtelser. Desuden er der en udbredt

bevidsthed om, at aftaler om immaterielle rettigheder ikke må hæmme eller for-

vride konkurrencen for eksempel ved at favorisere nationale virksomheder. Ikke

alle EU-lande har endnu etableret tilsvarende rammer og traditioner. Også derfor

må det fra dansk side vurderes som positivt, at Kommissionen som led i det nye

flagskibsinitiativ lægger op til at fremme et mere transparent og effektivt indre

marked for handel med intellektuelle rettigheder.

Universiteternes statistiske beredskab, Danske Universiteters hjemmeside www.dkuni.dk.