Kommissionens grønbog sigter mod at drage lære af den økonomiske krise i forhold til den eksterne revision af selskaber. Kommissionen lægger bl.a. op til diskussion af, om revisionen giver de finansielle aktører de rigtige oplysninger, om revisionsfirmaer er tilstrækkeligt uafhængige, om der er risici forbundet med et stærkt koncentreret marked, og hvordan de særlige behov i små og mellemstore virksomheder bedst kan tilgodeses.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".