Sagen er afsluttet. Vedtaget ved:  Forordning (EU) nr. 259/2012

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... om ændring af forordning (EF) nr. 648/2004, hvad angår anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer i husholdningsvaskemidler

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... om ændring af forordning (EF) nr. 648/2004, hvad angår anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer i husholdningsvaskemidler (EØS-relevant tekst) SEK (2010) 1278 SEK (2010) 1277

Kommissionens dokumenter vedrørende sagen
Forslag til forordning
KOM20100597 (pdf-version)
Læg i dokumentkurv
Følgebrev protokol nr. 2
Følgebrev protokol 2 KOM (2010) 0597 (pdf-version)
Læg i dokumentkurv
Sagens referencer
Fremsættelsesdato:
04.11.2010
Dokumenttype:
Forslag til forordning
Procedurenummer:
COD/2010/0298
Beslutningsprocedure:
Almindelig lovgivningsprocedure - COD
Retsgrundlag:
Art. 114 TEUF
EU's databaser om forslaget
  • 17-06-2011 kl. 08:00
    Møde nr. 36 i Europaudvalget
Forslaget er modtaget af Folketinget i dansk sprogudgave den 5. november 2010, jf. Lissabontraktatens protokol nr. 2 om kontrol med nærhedsprincippet. Fristen på 8 uger for fremsendelse af Folketingets begrundede udtalelse udløb den 31. december 2010.

Læs Kommissionens fremsendelsesbrev

Tilknyttede dokumenter: SEK(2010) 1277 og SEK(2010) 1278

Formålet med forslaget er at sikre et velfungerende indre marked for vaske- og rengøringsmidler og at beskytte vandmiljøet mod de potentielle skadelige virkninger af fosfater og andre fosforholdige stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Ved at mindske vaskemidlernes indhold af fosfater mindskes den samlede overgødning af EU’ overfladevand i søer og ved kystnære områder, som medfører forringet vandkvalitet. 

I ændringsforslaget opdeles fosfatholdige vaskemidler i tre grupper: tekstilvaskemidler til husholdningsbrug, maskinopvaskemidler til husholdningsbrug og industrielle og institutionelle rengørings- og vaskemidler, og forslaget vedrører hovedsagligt anvendelsen af tekstilvaskemidler til husholdningsbrug. For fosfatholdige maskinopvaskemidler til husholdningsbrug indføres der en pligt til evaluering ved udgangen af 2014, og fosfater i de industrielle og institutionelle rengørings- og vaskemidler reguleres ikke. 

Ændringerne i forslaget er bl.a.:

  • Der indføres en grænse for indholdet af fosfater og andre fosforholdige stoffer på 0,5 vægtprocent, som indføres den 1. januar 2013
  • Der indsættes en definition af begrebet ”rengøring” i stedet for at henvise til den relevante ISO-standard
  • Kommissionen tillægges beføjelser til at ændre forordningens tekniske bilag iht. proceduren for delegerede retsakter
  • Medlemslandenes kompetente myndigheder skal kunne tilbageholde partier af vaske- og rengøringsmidler, der ikke er i overensstemmelse med forordningen
  • Den eksisterende bestemmelse om medlemslandenes mulighed for at opretholde eller fastsætte nationale regler på de områder, der ikke harmoniseres ved forslaget skærpes.

Størstedelen af tekstilvaskemidlerne på det danske marked er allerede fri for fosfat.